december 2017 - Page 2 of 5 - Sidsel & Lasse

Gratis co-working space på Comwell Aarhus

comwell7

comwell8

comwell5

comwell3

comwell4

comwell1

I vil sikkert være nogle stykker, der allerede har set denne nyhed i JP og på Aarhus Update, men i mandags bevægede jeg mig selv ned på Comwell for at få syn for sagen. Hotellet har nemlig slået dørene op for et gratis coworking space, og hvis der er noget, jeg kommer til at få brug for fremadrettet, så er det en base, hvor jeg kan fordybe mig og få den work vibe, som jeg bare må konstatere er sindsygt afgørende for, om jeg får noget fra hånden eller ej. Det er lige før jeg bare skal have den i placebo-udgave – så længe der sidder et menneske overfor mig med snuden i en laptop eller bog, føler jeg mig forpligtet til at gøre det samme! Og lige præcis den stemning kan jeg få på Comwell, og så endda ganske gratis.

Vi har før skrevet om Comwell som led i et samarbejde, hvor vi tog en lille staycation og boede på et af hotellets lækre værelser. Allerede dengang var vi begejstrede for stemningen på hotellet og rummenes indretning, der er milevidt fra den altmodische stil, man ellers tit møder på større hoteller her i Danmark. Den stil er heldigvis ført videre i det nye koncept. En del af hotellets lobby på omkring 100 kvm er nu blevet omdannet til åbent kontor. Området er fordelt på tre rum og har plads til omkring 50 gæster, som både kan benytte sig af langbord og enkeltmandsborde samt loungeområde med bløde stole. Der sad seks-syv personer, da jeg var forbi. Kontorlandskabet er indrettet med HAY-møbler, hvilket giver en rar, moderne og lidt mere uformel stemning. Herudover er der sørget for fornødenhederne: (hurtig!) wifi, kaffe, te og vand samt lidt blade og bøger, hvis man får brug for at overspringshandle en smule. Frokost kan købes i restauranten ved siden af, hvis sulten melder sig.

Med andre ord er stedet perfekt til til iværksætterens/freelancerens/bloggerens/den studerendes behov, og dermed også mine :) Jeg har simpelthen brug for at komme væk fra vores lejlighed i hvert fald et par gange om ugen. Selvom den er meget rar og hyggelig, og jeg kan brygge god kaffe i mit køkken, så repræsenterer den også en konstant to-do-liste i form af en fyldt vasketøjskurv, nullermænd i hjørnerne eller et køleskab med madvarer, der kalder på at blive kokkereret om til aftensmad. Og fristelsen til at lægge sig i dobbeltsengen eller på sofaen er der også. Derfor bliver det rart fremover at kunne tage macbook’en under armen og have et par forskellige kontor-muligheder på hånden. Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge lokalerne hos Comwell i den kommende tid – forhåbentlig kan jeg lokke nogle af de andre selvstændige i mit netværk med derned også :) Flere tiltag af den slags, tak!

By the way #30

img_0340-e1494752722936

Billede lånt hos Herregårdsdrømmen

By the way:

  • Lasse faldt over denne blog, hvor et kærestepar på ca. vores alder beretter om deres projekt med at renovere en kæmpestor herregård. Det er faktisk ret sjovt og fascinerende at følge med i!
  • Vi var til Danmarkspremiere på Vinterbrødre i Øst for Paradis-biografen i Aarhus. En virkelig spændende, (meget) anderledes og vild film, som ingen af os kan huske at have set magen til før. Men den er også ret art, så forvent ikke en traditionel spillefilm, hvis du tager ind og ser den. Soundvenue gav filmen seks stjerner.
  • Lasse har fået en del nye kollegaer hos Bloggers Delight på det seneste – blandt andre Louise, som er Lasses kollega i Aarhus, Alexander i København og BD’s nye Community Manager i København, Caroline (den stilling, Christina havde før).
  • 2017 er gået ALT for hurtigt.. og hold da op, hvor er der sket meget. Ny lejlighed, forlovelse, rejser, ny jobsituation for Sidsel.. det er slet ikke til at fatte, at et år snart er gået. Vi glæder os dog til alle de dejlige ting, der skal ske i 2018!
  • Vi gik i gang med én af jeres serieanbefalinger, “Designated Survivor”, men måtte stoppe igen efter fire afsnit. Det var simpelthen lidt for amerikansk! Serien havde ellers så meget potentiale til at være spændende, men den er bare alt for overfortalt og -dramatiseret. Og så får man da spat af de der indlagte reklamepauser, hvor skærmen går i sort, sådan at der kan komme en reklameblok til når serien bliver vist på tv. Der er vitterligt 6-8 reklamepauser i et afsnit på 45 minutter. Da vi så ovenikøbet fandt ud af at første sæson har hele 21 afsnit, måtte vi smide håndklædet i ringen. Haha! Nu er vi gået i gang med “Halt and catch fire” på HBO i stedet. Den virker god.
  • Har du set, at du kan få et overblik over dine aktiviteter på Spotify (2017 Wrapped, hedder det)? Du kan se, hvilke kunstnere og numre, du har lyttet mest til. Drake var en klar favorit hos os begge, viste det sig. Og så er Lasses næstmest-lyttede nummer for 2017 “Swimmingpool Remix” med Emil Stabil og Silvana Imam. Det har han umiddelbart ingen kommentar til.
  • Ifølge Lasse er årets bedste nummer dog “Feel it still” med Portugal The Man.
  • Denne artikel om 15 pisseirriterende ting, cyklister skal stoppe med, er spot on. Vi er både enige og skyldige i flere af punkterne :D
  • Folk siger stadig “Tak for dansen”, når man har forsøgt at gå uden om hinanden på fortovet og skiftet retning et par gange! Det oplevede Lasse forleden. Lidt plat, men også lidt sjovt :D
  • Tjek lige Simones opskrift her på Chia-alamande! Det må da være den ultimative blogger-jule-dessert :D
  • Sidsel var hos tandlægen i tirsdags for at få lavet en fyldning. Det bliver bare aldrig en fornøjelse at få jaget en kanyle i gummerne, tretten forskellige bor i tanden og så toppe den af med at lænse dankortet til sidst. Tak, tror jeg nok…
  • Tjek lige Charter McCloskeys (ham fra TurboModul) søn i denne video! Han er jo en 11 ud af 10 på cuteness-skalaen! Og ‘skumbinuser’ er officielt vores nye yndlingsord.

Non-black December

Reklame for Jack & Jones

lasse-jack-jones-frakke-4a

lasse-jack-jones-frakke-2a

lasse-jack-jones-frakke-3a

Frakke, bukser, strik og sneakers fra Jack & Jones

Bare fordi det er vinter, behøver dit tøj ikke nødvendigvis være mørkt. Jeg har altid været glad for et gråt-i-gråt look, hvor forskellige gråtoner giver et overordnet look, der er ganske sofistikeret og samtidigt ser lidt gennemtænkt ud uden at blive for meget. Nemt! For at det ikke skulle blive gråt, matchede jeg sko, bukser og strik med en grøn (ja, den ser godt nok grå ud, men den er altså mørkegrøn) frakke og grønne sokker.

En anden trend, som jeg måske skal til at dyrke mere, er at stoppe ting i bukserne (altså trøje, skorte, t-shirt og så videre). Det er en 90’er-ting, der raser lige nu – både hos mænd og kvinder.

Find hele outfittet hos J&J i Bruuns Galleri eller på jackjones.com.

Om at vælge et minde #2

unnamed

Husk at se afsnit 1 HER først, ellers er det ikke sjovt ;)

Her kommer anden del af vores “Om at vælge et minde”-serie, som vi har lavet sammen med dygtige Pernille fra Crooked Films. Vi synes, det var ret sjovt at lave! Som I kan se i klippet ovenover, endte vores mindeudvælgelse på en lidt sjov måde, som vi ikke havde troet, kunne lade sig gøre! Vi vil ikke afsløre for meget, men på en måde er det også lidt typisk os, at det er sådan, det ender!

Du kan læse mere om vores tanker bag projektet og hvordan det hele kom i stand i det første indlæg her, hvor du også kan se den første halvden af “serien”.

Hvad synes I om idéen? Er det noget, I kunne tænke jer at se mere af? :)

Min mening om “Gode råd til influenter om skjult reklame”

apple-desk-working-technology_24031281740

Så kom den endelig – opdateringen af “Gode råd til bloggere om skjult reklame“, der nu hedder “Gode råd til influenter om skjult reklame“. De gode råd er ikke et stykke lovgivning, men er Forbrugerombudsmandens uddybning af, hvordan man som influent skal tolke den nye Markedsføringslov, der trådte i kraft her i sommeren 2017. Læs eventuelt Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, hvor de nye gode råd blev offentliggjort. Den nye markedsføringslov blev lavet for at få en mere ensartet lovgivning på tværs af de forskellige EU-lande, hvorfor de gode råd naturligvis også skulle opdateres, så de passer til den nye lovgivning. Den nye Markedsføringslov siger (i § 6, stk. 4) at “erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.”.

Overordnede ændringer

Tidligere var det sådan, at Forbrugerombudsmanden skulle bevise, at der var en aftale mellem influent og virksomhed, der gjorde, at et stykke indhold skulle markeres som reklame. Dette er ikke længere tilfældet. Nu handler det om, at alt, der har en “kommerciel hensigt” fra en virksomheds side, skal markeres som reklame, når det optræder som indhold hos en influent. Hvad “kommerciel hensigt” helt præcist er (og ikke er) er delvist defineret i de gode råd til influenter.

Derudover er ordet “sponsoreret” ikke længere accepteret. Dette står dog (af en eller anden årsag) ikke eksplicit i de gode råd, men bliver kun nævnt i pressemeddelelsen. Ord som “Spons” eller “Ad” går heller ikke længere. Forbrugerombudsmanden anbefaler nu ordene “Reklame” eller “Annonce” til at markere sponsoreret indhold med. Hvad danske influencers med mange udenlandske følgere så skal gøre, står der ikke noget om. Jeg antager dog, at “Advertisement” eller “Advert” vil blive godtaget som tilstrækkelig markering i denne sammenhæng. Men det er bare et gæt.

En anden ting er nu, at Forbrugerombudsmanden i visse tilfælde tillader, at influenten, i stedet for at skrive “Reklame” eller “Annonce”, skriver “Jeg har fået produktet i gave af XXX” – altså kun, når der er tale om foræring af en gave (dvs. uden betaling, som jeg forstår det). Dette er dog kun de første par gange, en virksomhed forærer influenten en gave. Sker det gentagne gange, at influenten omtaler en gave fra en virksomhed i positive vendinger, skal det markeres som reklame. Hvornår grænsen så går fra den ene til den anden markering, er tilsyneladende op til influenten selv. Dog står der i FAQ-sektionen, at alle gaver skal markeres som “Reklame” uanset hvem, der har taget initiativet og hvor produktet vises.

Instagram lancerede for nogle måneder siden en funktion, hvor influenter på Instagram kan markere et billede med “Betalt partnerskab med xxx”, hvis der var en del af et samarbejde. Forbrugerombudsmanden er i skrivende stund i gang med at vurdere, om denne funktion er tilstrækkelig som markering af reklame. I mine øjne er selve formuleringen fin, hvis det handler om betalt indhold. Det er dog efter min mening misvisende at markere med “betalt partnerskab”, hvis der kun er tale om, at billedet indeholder en gave, som influenten har modtaget af en virksomhed.

Min mening generelt om de nye gode råd

Jeg synes overordnet de nye gode råd er blevet meget bedre end de råd, der var før. Det siger måske mere om, hvor forvirrende de gamle råd var. Der er nemlig stadig en masse ting, der enten ikke giver mening eller står uafklaret hen.

For at vende tilbage til det med gaver mener jeg, det er en underlig løsning, at man gerne må skrive “Jeg har fået produktet i gave” hvis det er den første gang, influenten modtager en gave fra et bestemt brand, men at influenten så senere hen skal skrive reklame, når han/hun har modtaget tilstrækkeligt med produkter, som har fået omtale. Ville det ikke være nemmere at sige, at influenten skulle skrive “gave”, hvis vedkommende havde fået produktet i gave uden anden betaling og at influenten skulle skrive “reklame” eller “annonce”, hvis der var betaling involveret? Hvis der står “Reklame” kan kan forbrugeren lige nu ikke gennemskue, om der kun er tale om en gave eller en gave OG betaling. Og der er da ret stor forskel på, om en influent kun har fået en solcreme eller om vedkommende både har fået en solcreme og 10.000 kroner for at omtale den. For så at gøre det hele endnu mere forvirrende, står der i FAQ’en (som nævnt tidligere) at gaver altid skal markeres som reklame uanset hvad, mens der altså i de gode råd står, at det ikke nødvendigvis er tilfældet hver gang. Som en sidste krølle kan produkter, som influenten har modtaget til en event i en goodiebag, åbenbart godt markeres med “Jeg har fået produkterne i en goodiebag” uden at der nødvendigvis også skal stå “reklame”. Super, så er det jo nemt at finde ud af!

Apropos events – der har blandt influenter været megen snak om, hvorvidt det skulle markeres som reklame, når influenten eksempelvis lægger en story eller et billede op fra en event. Dette bliver desværre ikke nævnt med et eneste ord i hverken de gode råd eller FAQ’en, så her er vi på lige så bar bund som før.

Udover det forstår jeg ikke, hvorfor ordet “Sponsoreret” pludselig ikke er godt nok længere. Forklaringen fra Forbrugerombudsmanden lyder:

“I radio- og fjernsynslovgivningen er ordet ”sponsoreret” fx ikke en reklamemarkering, og en virksomhed, der har sponsoreret fx en tv-udsendelse, må ikke have haft bestemmende indflydelse på indholdet eller blive promoveret. Derfor vil brugen af ordet ”sponsoreret” på sociale medier kunne skabe begrebsforvirring og kunne medvirke til, at forbrugere tror, at en sponsor ikke har haft indflydelse på indholdet, selvom sponsoren netop har haft indflydelse.”

Jeg ved ikke helt, hvad man forbinder med “sponsoreret” i radio og tv, hvis ikke det har noget med reklame at gøre? Er det ikke lige så meget “kommerciel hensigt” når XXX-virksomhed har sit logo på landsholdets trøjer (et sponsorat), som når en blogger har et stykke tøj på fra et bestemt brand? Og så er det altså også langt fra altid, at en virksomhed har konkret indflydelse på selve indholdet hos en influent. Uanset hvad går jeg ud fra, at reklamemarkeringer som eksempelvis denne hos Soundvenue (markeringen kommer knap 20 sekunder inde i videoen og lyder på “I samarbejde med”) ikke længere kan gå an. Faktisk er præcis den formulering nævnt i de nye gode råd som et no-go. Hvorfor må andre medier så bruge den sætning på tv og i radio? Eller må de heller ikke bruge den der? Sandsynligvis har Soundvenue ikke læst ordentligt op på reglerne. Det kunne være, de kunne bruge en “Gode råd om skjult markedsføring for mediehuse og magasiner”.

Man kan også undre sig over Forbrugerombudsmandens udtalelse fra oktober om at “medierne (her forstået som trykte medier) ikke behøver skrive reklame, men de skal skrive, at rejsen er betalt – og hvem den er betalt af”. Det sender lidt blandede signaler, når man samtidigt kan læse, at “Hvis en omtale er reklame, skal det fremgå tydeligt. Det gælder uanset, om omtalen er udarbejdet af en journalist eller en influent.” som det står nederst i FAQ’en om skjult reklame. Det lader altså til, at influenter og journalister stadig ikke er lige for Markedsføringsloven, hvis nogen skal skrive “Reklame” mens andre ikke skal.

Ovenstående underbygges yderligere i sætningen (også til sidst i FAQ’en):

Når vi vurderer, om der er en kommerciel hensigt med en omtale, vil det indgå, om den, der udarbejder omtalen, er underlagt redaktionel kontrol og skriver på vegne af et medie, der er underlagt de presseetiske regler, som skal sikre, at mediers indhold er uafhængigt af kommercielle interesser og bringes på baggrund af redaktionelle vurderinger.”

Måske læser jeg det forkert, men som jeg forstår det, kan én virksomhed med kommerciel hensigt henvende sig med en kampagneidé til en influent på en blog og en journalist i et mediehus, hvor det så muligvis vil blive vurderet, at det kun er omtalen hos influenten, der skal markeres som reklame, mens det samme ikke vil være tilfældet med journalistens omtale. Den kommercielle hensigt er vel lige så kommerciel, når en virksomhed henvender sig til en influent som til en journalist med den samme opgave? Og kender man bare en smule til den journalistiske praksis på f.eks. mode- og livsstilsmagasiner i Danmark ved man, at der ikke ligefrem altid er vandtætte skodder mellem annoncesalget og den redaktionelle afdeling.

Konklusion

Der er blevet strammet op på en del områder, og jeg synes i bund og grund at langt de fleste gode råd giver meget fin mening. Der er desværre bare stadig nogle uklare områder. Jeg håber og tror dog på, at Forbrugerombudsmanden vil få rettet op på de sidste uklarheder (selvom man skulle tro, at der havde været tid til at nærlæse de seks sider nogenlunde grundigt, når de efterhånden har brugt et halvt år på at få dem skrevet).

Jeg ærgrer og undrer mig dog stadig over den store fokus, der skal være på netop skjult reklame hos influenter. Hvor er “Gode råd til radio-, film- og tv-producenter om skjult reklame” eller tilsvarende for alle trykte publikationer og mediehuse? Der er talrige eksempler på, at disse også godt kunne bruge et par guidelines til hvordan de overholder den nye Markedsføringslov. Hvorfor er det kun os influenter, der skal have det privilegium at få denne ekstra service? Alt tyder på, at de andre brancher også sagtens kunne bruge den. F.eks. er der reklamer i 74% af alle Netflix-serier i form af eksempelvis product placement. Og hvor står der “REKLAME” henne, når James Bond helt tilfældigt kigger på sit Omega-ur mens han hælder Bollinger-champagne op og kører i sin Aston Martin? Der er også masser af eksempler på skjult reklame i trykte medier. Jeg har ikke svaret på, hvordan man kan håndtere disse problemstillinger, jeg påpeger blot, at det ikke sker lige nu. Jeg kan forstå, at Forbrugerombudsmanden ikke har de store ressourcer til rådighed, men nu da de endelig har fået udgivet de nye “Gode råd til influenter om skjult markedsføring” er der måske frigivet lidt tid til at lave lignende guides til andre medier. Det kan forhåbentligt føre til, at alle medier (om det er influenter, magasiner eller tv-programmer) bliver lige for Markedsføringsloven.

Jeg må, for en god ordens skyld, hellere afslutte med at sige, at jeg synes det er super godt, at der kommer nogle retningslinjer ud til influenter og at der generelt er fokus på området. Det er på ingen måde fordi jeg har lyst til at lave skjult markedsføring. Jeg tror, at alle influenter i sidste ende er mest interesserede i at overholde loven. Så det er ikke fordi, jeg synes at loven er for stram for influenter. Det sender bare et signal om, at influenter skulle være særligt dårlige til at følge loven, når vi nu skal have specifikke guidelines til den. For tydeligvis har andre medier mindst lige så svært ved at finde hoved og hale i den nye lovgivning. Og jo, det er rigtigt, at hvis man som influent er i tvivl, så kan man jo bare markere sit indhold som “Reklame” – dette har man dog før set kan føre til at alt pludselig er markeret som reklame, og så har forbrugeren lige så lidt mulighed for at skelne reklamerne fra resten. Og hvis man som influent bare skal “bruge sin sunde fornuft” (en sætning, man tit har hørt fra Forbrugerombudsmanden), hvorfor så overhovedet lave de gode råd?