By the way #31 - Sidsel & Lasse
Året der gik: 2017

By the way #31

Annonce

img_20180102_112105_725

Nytårsaften, før vi blev fulde. Lasse fik luftet sin nye ring fra danske Northern Legacy.

By the way:

  • Vi kørte med Kombardo til København, hvor Lasse oplevede verdens mest lade attitude fra en fyr, der mente, at hans sportstaske skulle stå på sædet ved siden af ham, på trods af at bussen stort set var fyldt. Come on….
  • Vi er halvvejs inde i 2. sæson af Halt and Catch Fire, og indtil videre har serien været et underholdende bekendtskab. Vi håber det holder ved i 3. sæson! :)
  • Broens første episode så vi i mandags sammen med resten af det tømmermændsramte Danmark. Det tegner også godt, synes vi.
  • Apropos tømmermænd, så havde vi NUL af slagsen 1. januar. Sindssygt lækkert – især fordi vi skulle med en bus fra København tilbage til Aarhus kl. 12.50.
  • Da vækkeuret ringede om morgenen tirsdag d. 2 januar føltes det som at blive vækket midt om natten. Suk.. må man få mere ferie for at komme sig over ferien?
  • ENDELIG fik vi vores små beskidte fingre i dette skab fra IKEA, som vi så første gang i sommer men som først blev udsolgt og så udgik helt i en periode. Men på besøg i IKEA mellem jul og nytår spurgte Sidsel for en sikkerheds skyld efter det, og så havde de sgu 10 tilbage, selvom de hverken stod i butikken eller var på nettet. Score!
  • Vi købte også fire rammer til forskellige plakater, der snart skal op at hænge i Marmeladefabrikken. Godt med lidt til de mange, hvide vægge!
  • Nytårsselskabet (Sidsel inklusiv) hældte flydende stearin på Lasses bare overkrop til tonerne af Ginuwine – Pony nytårsaften. Så har I ligesom en idé om hvordan stivhedsniveauet lå til den fest :D
  • Stearin på habitbukser kan fjernes ved at placere bukserne mellem to stykker køkkenrulle og ved lav varme stryge stearinpletterne. Fandt vi ud af senere d. 1 januar.
  • Vi leder lidt efter denne mega flotte stol designet af Henrik Bønnelycke. Forhåbentlig finder vi den snart! ;)

4 kommentarer

  • Line

    Stolen har tidligere kunne fåes hos Tidens Møbler på Klostertorv. Jeg ved ikke, om de stadig forhandler den, men det er da et sted at starte:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak Line! Vi har været der, men de sælger den ikke længere…. buuuuh!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Godt nytår til jer.
    Rigtig fint snit på din kjole Sidsel. Må jeg spørge hvor den er fra? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik: 2017