By the way #32

Du kan få p-piller med posten!

Reklame for Practio

practio1

practio3

Vi er glade for at dele diverse tips og tricks her på bloggen, og som oftest går de på, hvor man kan opstøve en god kop kaffe, det perfekt par jeans eller noget i den dur. Men jeg vil vove den påstand, at dagens tip er et af de bedste, vi hidtil har delt – særligt for de læsere, der er i besiddelse af to kvindelige kønskromosomer! Der er nemlig trådt en ny spiller ind på præventionsmarkedet: Practio. Med Practios abonnementsservice kan du få fornyet din recept på p-piller eller minipiller online, når og hvor som helst, og du får efterfølgende sendt dine piller direkte med posten fra et apotek i nærheden af dig. Helt uden meromkostninger.

Jeg har selv, lige så længe som jeg kan huske, haft besvær med at få struktur på mit p-pille-indtag. Både når det kommer til at få dem købt og når det kommer til at få dem taget. Ansvaret for begge dele har indtil videre ene og alene ligget på mine skuldre – men nu er der langt om længe kommet en service til alle os, der har en tendens til at være en smule glemsomme og distræte på dette punkt: nemlig p-piller på abonnement. What a time to be alive! Slut med at skulle passe p-pille-køb ind i kalenderen. Slut med at få en uønsket omgang mens, fordi du ikke nåede at få fat i en ny pakke piller i tide. Nu kan du nøjes med at slentre ned til din brevkasse nogle gange om året, og så ellers strege den bekymring fra dit regnskab. Jeg bifalder ethvert tiltag, der kan gøre det en smule lettere at være født med en livmoder, og jeg har på fornemmelsen at Practio kommer til at gøre hverdagen nemmere for rigtig mange piger og kvinder rundt om i landet.

Hvordan fungerer abonnementet så?

For at kunne benytte servicen, skal du som det første udfylde et spørgeskema online. Spørgeskemaet er til for at den læge, som er tilknyttet Practio, kan vurdere dit behandlingsbehov og eventuelle risici forbundet med dit indtag af p-piller eller minipiller.

Med udgangspunkt i dine svar i spørgeskemaet vurderer Practios autoriserede læge, om din recept kan fornyes, og hvis det er tilfældet, får du svar direkte på mail og du er herefter klar til at modtage dine piller direkte i postkassen.

Det er et apotek, som du selv har valgt blandt de apoteker Practio samarbejder med, som sender dine piller hver 3. måned, indtil recepten igen skal fornyes. Du kan vælge at anmode om forsendelse af op til fire pakker piller (svarende til ca et års forbrug).

Pillerne koster det samme, som når du selv køber dem fysisk på apoteket, og forsendelsen er gratis. Når du tilmelder dig Practios abonnementsservice kan du vælge om du altid vil have det billigste mærke af samme type p-piller eller minipiller, som du anvender i dag, eller om du vil have et bestemt mærke. Easy as that!

Jeg glæder mig til at give mig i kast med p-pillle-abonnementet og forhåbentlig have én ting mindre at skulle huske mig selv på i hverdagen :)

NB! Du skal være fyldt 18 år for at oprette et p-pilleabonnement, og du skal allerede være i præventionsforløb med p-piller eller minipiller, for at kunne få fornyet din recept online. Du kan finde mere information på Practio, hvor du også kan oprette dig som abonnent.

   

8 kommentarer

  • Ida

    Vil gerne sige undskyld til alle de vagtlæger, jeg har ringet til fredag eftermiddag fordi jeg har glemt at få fornyet min recept 😳 Undskyld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Haha, I know! Jeg forstår aldrig hvor de tre måneder, en pakke holder, bliver af…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har været bruges af Practio længe – da man, indtil abonnementet, har kunne bruge deres app til at tracke ens forbrug af p-piller. Det synes jeg også er skide smart. Jeg får en notifikation hver dag om at jeg skal huske min pille og hvis man glemmer det, så kommer der en notifikation senere som påmindelse. Og samtidig fungerer det jo som en dagbog – jeg kan altid se hvornår jeg har haft pause sidst. Og skulle man glemme en pille eller to – så fortæller den dig faktisk også hvornår pillerne ikke beskytter dig. Det er skide smart og blev kun bedre af at abonnementet blev tilføjet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ja det var faktisk også meningen, at vi oprindeligt skulle have inkluderet nogle ord om app’en i indlægget her, men det blev droppet igen. Den er nemlig skidesmart! Hvis man kombinerer både app og abonnement, så forestiller jeg mig at ens p-pille-indtag bliver en hel del lettere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Nu har mænd jo også et kvindeligt kønskromosom :-) kvinder har to, mens mænd kun har 1 og et mandelige y-kromosom

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hov, det var en lille slåfejl. Så langt er jeg trods alt med ;)
      Tak for heads up!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Smart!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

By the way #32