Den selvstændiges dagbog #3 - Sidsel & Lasse
Status pt og lidt om ugen, der kommer

Den selvstændiges dagbog #3

2018-01-05-09-47-52-1

De sidste par dage har jeg siddet og funderet lidt over det større, forkromede billede vedrørende min beslutning om at få foden under eget bord. Måske også en smule foranlediget af Lasses indlæg om hamsterhjulet, har jeg forsøgt at formulere de tanker, jeg selv har gjort mig om emnet, og hvordan de har påvirket mit syn på arbejdsmarkedet og de valg, jeg siden har truffet.

Selvom min beslutning om at blive selvstændig primært har været af livsstilsmæssige årsager – frihed, fleksibilitet og alt det der jazz – så er der ingen tvivl om, at der også har rumsteret nogle værdimæssige – måske endda ideologiske – tanker i baghovedet, da beslutningen blev taget. Jeg har sgu nok set mig lidt sur på hele otte til fire-konceptet og dét at være trælbundet til en arbejdsplads og arbejdsgiver. Og dette forsøger jeg at skrive med den størst mulige respekt for de af jer, der elsker den tilværelse og sidder i knaldgode jobs – for det findes helt sikkert også! Der, hvor kæden hopper af for mig, er nok, når det kommer til forventningerne til en arbejdstager, og især i den branche, jeg kommer fra. Jeg bryder mig slet ikke om den drejning, visse arbejdsmiljøer har taget, hvor det forventes at interessetimer hedder +10-20 timer om ugen med diddly-squat som tak. Eller den uudtalte forventning om, at mails og arbejdsrelaterede spørgsmål også besvares efter endt arbejdsdag. Det varmer mit hjerte, når jeg hører om arbejdspladser, der aktivt siger fra overfor den slags, og indfører politikker om, at man holder fri, når man holder fri. Og omvendt kan det gøre mig rødglødende, når chefer italesætter overarbejde som det at “udvise engagement” og “brænde for éns job”. Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at brænde for mit job i de 37 timer, min kontrakt foreskriver?

Jeg har forståelse for, at der er erhverv, hvor det i perioder kan kræve en ekstra indsats at komme i mål – store advokatsager, kulminationen på en festival, krævende lederstillinger eller blot arbejdspladser, hvor der af og til mangler hænder. Men at gøre det til en fast bestanddel af jobbeskrivelsen, synes jeg er problematisk. Især når begrundelsen for at løbe stærkere ofte munder ud i ordet “vækst”. Vækst for hvis skyld? Så jeg måske – fingers crossed – kan se frem til en lønforhøjelse på 1000 kr om et års tid, og du til gengæld kan hive et par millioner ekstra ud i overskud? Hvis vi tager udgangspunkt i min tidligere branche – bureauerne – så foretager Bureaubiz hvert år en ret interessant analyse af de forskellige arbejdspladser, der udmunder i et stort diagram. Her inddeles hver arbejdsplads efter faktorerne lønandel set i forhold til samlet omsætning samt gennemsnitsløn set i forhold til den samlede branche. Felterne i diagrammet hedder WinWin, Socialkontor, Slavepiskere og LoseLose – ret firkantet, men samtidig også med en vis portion sandhed bag ordene. Der kan man – sort på hvidt – se hvor på skalaen hver arbejdsplads ligger, og dermed også hvor mange penge, de vælger at putte i arbejdstagernes lommer. Og der er rigtig stor forskel arbejdspladserne imellem! Selvfølgelig er der mange faktorer, der spiller ind, når størrelsen på lønningsposen skal besluttes, men altså.. fri for at havne på et LoseLose-kontor. That’s all I’m sayin’.

Jeg har selv vinket farvel til MUS-samtaler, forventningspres og faste rammer, men har dermed også vinket farvel til gunstige rettigheder i forbindelse med sygeforsikring, pension, ferie, barsel osv. Sidstnævnte skræmmer mig en smule, men jeg må i stedet arbejde på at skabe gode, trygge rammer for mig selv. Og lige så vel som jeg ikke får en fast hyre hver måned længere, så er der heller ikke et loft over, hvad jeg kan tjene længere. I det nye år ser det endda ud til, at jeg kan skrue op for nogle timer og dermed tjene væsentligt mere, end jeg gjorde som fastansat. Og så må de ekstra penge gå til et økonomisk sikkerhedsnet.

Med andre ord er der fordele og ulemper ved beslutningen – ligesom med alt andet her i verden – men når det kommer til mine egne, personlige holdninger, så føles det helt rigtigt at bryde ud af den skabelon, vi som samfund har sat op for et typisk arbejdsliv. Jeg vil hellere arbejde for min egen drøm end for en anden mands.

   

15 kommentarer

  • linda

    Hej Sidsel!
    Jeg er vild med denne lille føljeton.
    Hvor søgte du råd og sparring om det at være selvstændig/freelancer inden du kastede dig ud idet?
    Jeg synes det er en jungel!
    God weekend :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hej Sidsel.
    Rigtig godt og velskrevet indlæg! Tak fordi du deler.
    Ift. barsel kan du så ikke få barselsdagpenge som selvstændig? Selvfølgelig er det ikke svarende til den indtægt, du ellers får, men det hjælper vel lidt på situationen, at der er mulighed for at holde helt fri sammen med den lille i de måneder, man nu har behov for det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Signe!

      Jo det kan jeg, og vil også helt sikkert overveje det. Jeg vil bare helst ikke miste mine kunder og opgaver, og barselsdagpenge kræver, at jeg sætter min virksomhed på pause. Men det er vist noget med, at der findes en god mellemløsning for selvstændige, som jeg skal ha’ undersøgt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Jeg er freelancer, og jeg valgte at holde barsel på fuld tid i fire måneder, derefter fortsatte jeg på deltidsbarsel i seks måneder (jeg arbejdede, når min datter tog lur, far tog over osv.). Det var da lidt nervepirrende, men i dag er min datter halvandet, og jeg tilbage på fuld tid uden at have mistet en eneste kunde:) Desuden elsker jeg friheden ved at kunne give hende fridage fra vuggestuen, hente tidligere osv. Bare lige et lille eksempel på, at det ikke behøver være så skræmmende, det der barsel;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Dejligt at høre, at det godt kan lade sig gøre at finde en god balance uden at køre sin biks i sænk undervejs! :) I sidste ende har jeg det også sådan, at den barsel selvfølgelig skal komme før alt andet, så jeg finder da helt sikkert ud af det. Men altid rart at høre fra andre selvstændige, at det med børn ikke er helt umuligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er meget enig i dine tanker omkring interessetimer. Det er rigtig fint, at du siger det højt. Mit indtryk er, at de steder hvor der forventes interessetimer oftest er steder, hvor der egentlig er penge nok til, at folk kunne få en reel betaling for deres arbejde. Det er noget, som kan gøre mit ganske sur at tænke på.

    Hamsterhjulet gruer jeg virkelig for som sygeplejerskestuderende. Jobbet er stressende og lønnen er i den lave ende. Jeg frygter at ende i en situation, hvor jeg godt gad arbejde på deltid for mit eget helbreds skyld, men hvor pengene bare ikke rækker til det.

    Det er rigtig spændende, at du har valgt at gå “din egen” vej. Det lyder som en dejlig vej for dig, selv om det selvfølgelig også indebærer en masse ansvar. Netop derfor er det sejt, at du har turde springe ud i det.

    God vind og god torsdag fra København.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ja det er jo så den anden ting. Selvfølgelig er der forskel på virksomheder, og hvis du arbejder for en NGO er der nok ikke det helt store overskud at rutte med. Men det foregår jo netop rigtig meget i den private sektor, og ofte i virksomheder, der genererer store overskud. Det kan sgu ikke være rigtigt.

      Jeg forstår dig udemærket godt. Det er også problematisk, at vi efterhånden har indrettet samfundet, så man bliver “straffet” for at vælge offentlige erhverv i sundheds- og pleje-sektoren.

      Tak, det sætter jeg stor pris på at du siger! Lige nu føles det også som den helt rigtige vej, selvom det også har kostet tårer og fortvivlelse af og til.

      Held og lykke fremover og rigtig god weekend :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Super godt skrevet og jeg er helt enig! Som civilingeniør havde jeg næsten kun valget mellem en 45 timers arbejdsuge og en 55 timers arbejdsuge da jeg sidste år blev færdiguddannet. Jeg er dog til alt held endt i en kommunal stillig som passer perfekt med min uddannelse og mine kompetencer. Min løn er helt forfærdelig ift hvad jeg måske kunne have fået i det private ;) men jeg ELSKER at jeg i pressede perioder på arbejdet kan arbejde over og derved sparre flex-timer op, så jeg fx kan tage en fridag engang imellem og fx kan tage fri hvis jeg skal til læge eller tandlæge eller lignende. Jeg har også altid haft lyst til at starte som selvstændig men med min uddannelse ligger det ikke ligetil så indtil videre bliver det ved tanken og så kan jeg se/høre hvor svært det er da min kæreste er igang med at starte sin egen virksomhed. Jeg synes virkelig det er trist at man, specielt som nyuddannet, bare forventes at lægge en hel masse gratis arbejdstimer hver eneste uge…håber det ændrer sig engang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hvor dejligt for dig at du har fundet en stilling, der giver den famøse work-life-balance! Det lyder til at være relativt få ingeniører forundt. Sjovt du nævner løn, for hvis der en ting, der har overrasket mig, så er det hvor lidt pengene fylder i det store billede. Selvfølgelig er det rart at tjene mange penge og have økonomisk frihed, men det er intet sammenlignet med den personlige frihed – det er i hvert fald min erfaring. Forbrug kan heldigvis drosles op og ned :)

      Og JA, lad os bekæmpe gratis arbejde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Rudolph

    Hej Sidsel:) vildt godt og vigtigt indlæg! Jeg bliver også fuldstændig tosset, når jeg hører om “interessetimer”. Så fedt du skriver det, for det er stadig meget tabu, fornemmer jeg, at sige, at man faktisk ikke gider arbejde gratis- SELVOM man brænder for det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, søde Lene! Ja det er også min oplevelse – en snert af, at det er uambitiøst at sige fra. Jeg håber, vores generation formår at stille lidt flere krav og reflektere over det arbejdsmarked, der pt. slider rigtig mange mennesker halvt ihjel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Virkelig godt indlæg – jeg er selv igang med at færdiggøre min kandidat – og det der skræmmer mig allermest ved at blive færdig, er at blive en del af 8-16 møllen. Hvor jeg arbejder for et firma, og tjener penge, så dagen og vejen kan løbe rundt. Selvfølgelig er det ikke altid sådan i praksis, men kan mærke at retten til selv at kunne bestemme, hvor meget jeg vil arbejde og hvilke projekter jeg vil engagerer mig i, vægter virkelig højt :)
    Hvilke tanker gør du dig ift.evt barsel og evt. ensomhed med et arbejdsliv uden kollegaer? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for den søde kommentar! Spændende tanker, du har gjort dig. Du står i den grad på tærsklen til et andet liv, hvad beskæftigelse angår! Heldigvis findes der også rigtig mange gode fastansættelser – det var min tid hos Hele Vejen et godt eksempel på :) Men jeg kan godt forstå, hvis friheden også lokker.

      Ift. barsel så har jeg overvejet, om jeg skal finde en vikar til min biks mens jeg er væk, men jeg ved det virkelig ikke. Og så har vi snakket om, at Lasse måske skal tage en stor andel af barslen også. Men ja, den snak tager vi, når vi nærmer os projekt baby.

      Ift. ensomhed kan jeg helt sikkert godt opleve at få lidt kuller, hvis jeg sidder herhjemme alene for mange dage i streg. Heldigvis er Lasses og min kalender tit fyldt med møder, events og opgaver i løbet af dagstimerne også, så jeg føler næsten, at mit netværk er blevet mine kollegaer! Og så er der også flere af mine samarbejdspartnere, som jeg har næsten daglig kontakt med :) Dog tror jeg på sigt, at jeg skal have en kontorplads ude i byen, så jeg har lidt mere faste rammer – så får jeg nemlig også tøjlet overspringshandlingerne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Fandme godt skrevet! Jeg er så enig. Snart står jeg med på et papir på min kandidatgrad, og jeg vil virkelig gerne være selvstændig. Netop for selv at kunne bestemme arbejdstider, og leve for min egen drøm fremfor andres. Problemet er blot lige at lure, hvad jeg skal lave som selvstændig ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tusind tak! Ja det er jo så det næste spørgsmål, hvis man først er indstillet på at kaste sig ud i den tilværelse. For mig er det hele tiden en proces. I første omgang handler det meget om overlevelse, og så kan jeg hen ad vejen forhåbentlig få pejlet mig ind på de opgaver, jeg brænder mest for.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status pt og lidt om ugen, der kommer