By the way #33

Ny lyd i Marmeladefabrikken feat. Hi-Fi Klubben

Reklame for Hi-Fi klubben.

hifi-klubben-7a

hifi-klubben-3a

hifi-klubben-8a

hifi-klubben-10a

Som I jo nok ved, er Lasse og jeg ikke de store elektronik-nørder. Faktisk er det eneste, vores lejlighed rummer på den front, to bærbare computere, to smartphones og en rejsehøjttaler. Sidstnævnte flyttede med, da vi byttede Vesterbrogade ud med Trøjborg, og siden da har den stået og gjort grin med os og vores nye balsal af en stue. Fraværet af TV-alter, spillekonsoller og stationære computere har været ret bevidste valg fra vores side, men fraværet af et ordentligt lydsystem har bestemt ikke. I virkeligheden er det hul i hovedet, at vi snart har boet så mange år med så utilstrækkelig en løsning, for musik og lyd fylder meget i vores liv. Jeg hører gerne musik det meste af dagen, hvis jeg arbejder hjemmefra, og vi hører også stort set altid musik i weekenderne – om morgenen når vi spiser morgenmad og igen om aftenen, hvis vi har gæster. Herudover hører vi tit podcasts, bl.a. når vi gør rent og folder vasketøj. Og så er der selvfølgelig også serie- og filmaftenerne. Derfor er et gedigent lydsystem også et naturligt kapitel at tage hul på i forbindelse med indretningen af vores nye hjem – nu skal det altså være! Og heldigvis skal vi ikke finde vej i høtjttalerjunglen selv, vi har nemlig fået lov til at låne tre anlæg af Hi-Fi Klubben, og samtidig sat en kyndig medarbejder i stævne, så vi kan blive klogere på, hvad de forskellige højttalere kan. Dette og meget mere kan du se i videoen ovenfor!

De tre højttalere, vi har testet, er følgende:

  • Denon Envaya mini Bluetooth speaker: En lille, transportabel løsning. Højttaleren er batteridrevet og let at tage med sig rundt – både inden for hjemmets rammer og ude.
  • B&O Play Beolit 17 bluetooth speaker: En mere stationær, men stadig nem løsning, med stort fokus på design.
  • NAD D3020 amplifier + DALI Opticon 1 speakers: Fuld stereo-opsætning med den bedst tænkelige lyd samt TV-integration.

Grunden til, at vi har fået netop disse højttalere med hjem fra Hi-Fi Klubben, er for at kunne teste både et lille, et medium og et stort setup. Hver højttaler er forskellig og de har hver deres individuelle egenskaber, hvilket beskrivelserne ovenfor også illustrerer. I det hele taget er der sket rigtig meget med højttalerudvalget i takt med, at vi er blevet i stand til at lagre og afspille musik på nye måder. Engang var højttalere statiske, passive kasser, der blot skulle levere én ting: lyd. I dag finder man utallige løsninger. Nogle højttalere slår sig op på at være transportable, trådløse eller vandtætte. Andre fokuserer hardcore på lyd eller design. Og så er der selvfølgelig alle de højttalere, der ligger et sted midt i mellem. Fælles for de tre højttalere, vi har testet, er, at de kan afspille musik via Bluetooth, hvilket også var et krav fra vores side.

Hvis vi skal pege på en egenskab, der vejer tungt i vores overvejelse omkring højttalere, kommer vi nok ikke udenom design. Vi er af den holdning, at elektronik skal tilpasses vores hjem og stil, og ikke omvendt. Allerhelst vil vi dog gerne have både smukt design og stor lyd, og det er heldigvis muligt både at blæse og have mel i munden, skulle det vise sig! Udover udfordringen i at finde balancen mellem funktion og design, er der selvfølgelig også vores individuelle holdninger at tage højde for. Der er sagt og skrevet meget om mænd og højttalere gennem tiderne – de er nærmest blevet symbol på mandens indtog i det fælles hjem – og der findes helt sikkert stadig konflikter på den front. Heldigvis er udseendet og størrelsen på et lydanlæg ikke et stridsmål i vores parforhold. På det punkt er vi relativt enige. Men til gengæld har vi haft en del snakke om, hvor i vores stue, vores kommende musikanlæg skal hænge, hvis placeringen både skal være diskret, men lyden stadig skal komme til sin ret. Og vi er stadig ikke helt i mål på det punkt.

At sige, at Lasse er helt ligeglad med størrelse og gørelse på højttalere, er heller ikke helt sandt. Lasse fyrede så højt op for lyden på Beolit’en, at jeg frygtede vi ville få sparket af vores ejerforening! Behovet for at kunne maxe ud på lyd og bas er nok alligevel vigtigere for ham, end for jeg, haha. Hvad vi ellers har bedrevet i løbet af testperioden, og, vigtigst af alt, hvad vi synes om de tre højttalerløsninger, kan I se i videoen til indlægget her.

Hvilken højttaler har I selv? Og hvilken af de tre musikløsninger vi har testet, ville I mon vælge?

   

5 kommentarer

  • Anne Sophie

    Det er godt nok ikke ét af de mærker, I har testet, men jeg vil alligevel lige give mit besyv med. Vi har Sonos herhjemme, og det er vi virkeligt glade for design- såvel som lydmæssigt. De findes i forskellige størrelser, så der findes faktisk højttalere til enhver type rum. Og så kan de sættes til afspilning samtidigt, så de på den måde kan forstærke hinanden. De kører på WiFi og styres fra en app. Totalt begejstret, som I kan høre. Jeg har fuldstændigt måttet overgive mig til min kæreste: Vidste ikke, der fandtes så god lyd! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jep, Sonos er altså også ret smart! :) De forhandler faktisk også Sonos hos Hi-Fi Klubben. Jeg tror måske det ville være lidt overkill for os, da vi i princippet kun har brug for en højtaler i vores køkken-alrum og ikke i de enkelte værelser (måske på badeværelset, men ellers ikke). Men ja, man kan blive helt overrasket over hvor god lyden kan være, hvis man ikke har været vant til at have et ordentligt lydsystem! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristian

      Her bliver jeg simpelthen nød til at komme med et input og en anbefaling – for ja Sonos er en smart løsning og har god funktionalitet, og det er de egenskaber sonos slår sig op på og de er gode til det – tilgengæld har de totalt ofret lyden og det er bredt anerkendt at sonos højtalere producere virkelig dårlig lyd (Det ved de også godt selv) – de har udelukkende deres fokus på funktionalitet og det er også fint hvis det er det man går efter.. og med alt respekt for B&O for B&O laver kvalitet – så er deres BEO play serie (som Beolit er en del af) noget bras.. De har et fantastisk flot design og er rigtig lækre at se på – men produkterne holder ikke ret længe og de lyder ikke ret godt.. for at få god lyd vil jeg i stedet anbefale bluetooth højtalere som VIFA copenhagen (dansk virksomhed) – DALI KATCH (dansk virksomhed) eller Audio Pro Addon C5.. Der får man altså lyd der vil noget! bare en anbefaling herfra, hvis man godt kunne tænke sig at have god lyd i sit hjem :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Ville uden tvivl vælge Beolit – design betyder super meget for mig, men vil naturligvis heller ikke gå ned på kvaliteten i lyd. Der rammer B&O altså plet.

    Har selv A9 og A1 (og indtil jeg selv testede lyd på dem, holdte jeg klart på at B&O bare var et mærke – fail tanke).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, Beolit kan altså bare noget! Og vi syntes også, lyden var rigtig god – især højtalerens relativt beskedne størrelse taget i betragtning. Designet er også i top! Men lige som dig har vi nok også været lidt tilbøjelige til at tro, at man betalte ekstra, bare fordi det er B&O. Men det er altså også kvalitet! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

By the way #33