Hamsterhjulet: Tanker om arbejdslivet

photo-1468971050039-be99497410af

Nu har både Sidsel og jeg været et par år på arbejdsmarkedet (Sidsel siden januar 2015 og jeg siden sommeren 2015) og trods vores relativt korte karrierer, har vi allerede prøvet nogle forskellige arbejdskonstellationer. Vi har begge haft fuldtidsjobs, der krævede 37 timer og nogle gange mere. Det har ikke været stressende i sig selv, men 37 timer af ens uge er alligevel en stor del. Især når vi også har bloggen ved siden af, som vi jo også bruger mange timer på om ugen. De perioder, hvor vi begge har haft travlt på vores respektive jobs og samtidigt travlt med en masse blog-relaterede ting, har til tider været stressende. Nu er vi begge i jobs, hvor vi arbejde mindre end 37 timer om ugen. Det kan variere lidt fra uge til uge, men der er ikke noget, der hedder interessetimer eller overarbejde. Og det er altså helt fantastisk! Vi havde for ikke så længe siden besøg af nogle venner, hvor vi kom til at snakke om, hvad de optimale arbejdsforhold egentlig er.

Før i tiden (og måske stadig i visse kredse i dag) har det været forbundet med en slags prestige at sige, at man bare har SÅ travlt på arbejde og at man generelt arbejder meget. Det får dig måske til at fremstå ambitiøs, karriereorienteret og arbejdsom. Vi oplever dog mere og mere, at det stik modsatte begynder at være tilfældet. Nemlig at flere og flere finder glæde i at arbejde mindre og mere frit – eksempelvis med mulighed for at arbejde hjemme en dag eller to om ugen – og at folk bliver mere og mere stolte af at sige, at de kun arbejder deltid. Det er sjovt, hvordan det næsten kan provokere nogle mennesker, at man kan være glad for at arbejde 25 eller 30 timer om ugen, det kan jeg slet ikke forstå. Det må da virkelig være op til den enkelte, hvordan man har lyst til at sammensætte sit arbejdsliv.

Det er i øvrigt ikke fordi, jeg forsøger at sige, at det eneste rigtige er at arbejde mindre end 37 timer om ugen. For nogle er det jo helt perfekt med 37 timer, og for andre er det helt fantastisk at knokle derudad 50-60 timer om ugen. I flere brancher og på bestemte arbejdspladser forventes det også, at man arbejder meget mere end 37 timer. Jeg synes dog, det er rigtigt fint, at den traditionelle tankegang inden for vores arbejdsliv bliver udfordret lidt. For ikke så mange årtier siden var det normalt, at man arbejdede 45 timer om ugen og dengang var det for mange helt utænkeligt, at man kunne “nøjes” med 37 timer om ugen. Men det kunne man jo så sagtens (i mange tilfælde, i hvert fald). Så hvorfor ikke tage den videre og se, om ikke vi kan klare os med endnu mindre? :) I min optik bør det være arbejdslivet, der skal tilpasse sig privatlivet og fritiden og ikke omvendt. Derfor glæder det mig også meget, at flere og flere arbejdspladser åbner op for kortere arbejdsuger, hjemmearbejdsdage og generelt et mere fleksibelt arbejdsliv.

Forleden læste jeg også om dette par, som er gået på pension i starten af 30erne efter at have arbejdet otte år som skolelærere og sparet rigtig meget op. Det er måske et lidt ekstremt eksempel, og jeg er ikke sikker på, at deres model ville være noget for mig. Men det er ret interessant, at det faktisk kan lade sig gøre og at der er så mange forskellige måder, man kan strukturere sit arbejdsliv og privatliv på. Deres case viser også, at det nok er en rigtig god idé at reflektere lidt over, hvordan man gerne vil leve sit liv og hvordan man som menneske egentlig har det bedst med at indrette sit liv. Bare fordi man gerne vil være jurist, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med at man også bare elsker at arbejde 50 timer om ugen (eller hvor meget sådan nogle nu arbejder….). Ikke fordi jeg ved ret meget om arbejdsgangene, når man er nyuddannet jurist, men mit indtryk er, at det forventes, at man arbejder mere end 37 timer. Og sådan tror jeg det er i rigtig mange andre brancher også.

Jer, som er på arbejdsmarkedet – hvordan har I det med 37-timers ugen? Og jer, som måske studerer – hvad er jeres drømmescenarie, når I skal have jeres første “rigtige” job? :)

Sådan tæmmer du krøllerne

Efter en håndfuld forespørgsler fik jeg endelig tiden til at bikse en lille hårguide sammen. Det skal med det samme siges, at jeg har brugt rigtig meget krudt på at være uvenner med mit hår. Særligt grundet dets manglende fylde. Og imponerende evne til at spalte. Så det at have sluttet nogenlunde fred med mit hår og at have fundet en holdbar frisureløsning – det er altså lidt af en sejr!

Overskriften på indlægget her blev en smule definitiv, for det er jo slet ikke sikkert, at det, der virker for mig, også virker for dig. Hvis der er én ting, jeg har lært af at lytte til min frisør-lillesøster tale om hår, så er det, at alle manker er forskellige, og det kan kræve vidt forskellige tilgange at passe og pleje dem hver især. Tag fx Emily, der i flere år har brugt Mane’n’Tail – et hårmiddel udviklet til heste! Hun har krøller på en helt anden måde end jeg. Plejede jeg mit hår på samme måde, er jeg sikker på at resultatet ville være virkelig skidt! Min guide gør sig nok primært gældende for de af jer, der har fint, skandinavisk hår med fald, og som godt kunne tænke sig mere definerede krøller. Den er efterhånden tried and tested gennem et par år, så forhåbentlig den også kan hjælpe nogle af jer :) Here goes:

  • Jeg vasker mit hår 3-4 gange ugentligt. Den dag jeg har vasket hår er mine krøller pænest, og her har jeg som regel løst hår. På andendagen har jeg ofte håret i en knold eller hårklemme.
  • I øjeblikket vasker jeg hår med Iles Formula Shampoo og Balsam. Produkterne fungerer rigtig godt i mit hår og så dufter de virkelig godt.
  • Når jeg kommer ud af badet og stadig har fugtigt hår indtræder det kritiske tidspunkt ift. krøllerne! Første reder jeg håret igennem med en wet brush og så kører jeg en klat Iles Formula serum på størrelse med en 1-krone igennem håret, efterfulgt af et klat d:fi Volume Cream på størrelse med en edemamebønne. Volume Cream kommer jeg primært tæt ind ved rødderne af håret. Det er i øvrigt det eneste volume-produkt, der nogensinde har virket for mig – det holder bare!
  • Herefter reder jeg håret igennem igen og laver den sideskilning, jeg foretrækker.
  • Når dette er gjort, begynder mit hår allerede at være tørt ud i spidserne og krøllerne begynder at træde frem. Mit trick er herefter at tage små totter hår og sno dem til proptrækkerkrøller (de skal naturligvis snos den vej, som krøllen allerede vender – i mit tilfælde mod uret på venstre side af hovedet og med uret på højre side). I alt ender jeg som regel med 8-10 krøller fordelt rundt på hovedet. Hvis håret er lidt for tørt, kan man med fordel tage lidt vand på hænderne og hjælpe krøllerne på vej.
  • Nu ser du muligvis ud som en druknet udgave af Nelly fra Det lille hus på prærien –  det gør jeg i hvert fald ;) Men det er vigtigt at krøllerne ikke pilles ved, før dit hår har haft lejlighed til at tørre en smule mere. Som regel passer det med at jeg lader mine krøller tørre indtil jeg har lagt makeup, taget tøj på og spist morgenmad – ca. 30-35 minutter. Det skal igen siges, at jeg har ret tyndt hår, så det er ikke sikkert at den tid kan gøre det, hvis du har tykkere hår.
  • Når krøllerne har sat sig i håret reder jeg dem ud med min børste. Af og til afslutter jeg med en smule Session Spray fra Kevin Murphy og/eller ID voks for at skabe lidt hold, men oftest foretrækker jeg at holde håret fri for stylingprodukter.

Og det er sådan set det! Jeg får i øvrigt også farvet mit hår ca. en gang om året, hvor jeg får lysnet det en smule med balayage-metoden, hvor farven “børstes” lidt tilfældigt på. Det giver et naturlig resultat, der kun bliver finere, når solen har fået lov til at blege striberne en smule.

Jeg håber guiden gav mening, ellers spørger I bare løs :)

haar5

De seks produkter, jeg sværger til!

haar1

Lige efter brusebad og påførsel af serum og volume cream.

haar2

Ca. en halv time senere – nu er håret ved at være tørt.

haar3

Sådan ser mit hår ud, når jeg har kørt en børste igennem krøllerne og givet det en rystetur.

haar4

Og sådan ser håret ud forfra og fra siden – jeg kan godt lide, at det er lidt rodet at se på.

The Lazy Wombat, Aarhus

the-lazy-wombat-aarhus-2a

the-lazy-wombat-aarhus-1a

the-lazy-wombat-aarhus-5a

Da Sidsel opdagede, at en ny australsk inspireret café og restaurant var åbnet i Aarhus, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få aflagt et besøg. Som I nok ved, var Sidsel på udveksling i Sydney for nogle år siden i forbindelse med sit bachelorstudie, og det er næsten en underdrivelse at sige, at hun blev helt forelsket i Sydney og Australien generelt.

Derfor var det et must at få en god aussie-morgenmad på The Lazy Wombat, som ligger i Ceresbyen 20. Stedet er ret godt gemt væk inde mellem de høje bygninger i Ceresbyen, men vi fandt da frem til det efter at være faret vild et par gange, haha. Vi var ret sultne (vi kom først ud af døren kl. 10.30) og bestilte derfor både Big Brekkie, Smashed Avo og Ricotta Pancakes… og det var himmelsk! Sidsel fik en kop americano og jeg nappede en flat white, som de nærmest sværger til i Sydney. Al maden er økologisk, og priserne er ganske rimelige. Vi kom af med 305 kroner for kaffe og mad. Pandekagerne kom i øvrigt sammen med en vanvittig lemon curd, der var prikken over i’et. Betjeningen var god og venlig, så det eneste minus, vi kunne komme på, er, at omgivelserne godt kunne have været lidt mere hyggelige. Vi var lidt for bevidste om at vi sad i bunden af en stor ejendomsbygning, hvor der så var indrettet café. Havde The Lazy Wombat ligget i Latinerkvarteret, ville det med garanti blive vanvittigt populært. Men med denne placering må de nok “nøjes” med at være et glimrende sted at spise :)

Vi kommer helt klart til at besøge The Lazy Wombat igen! Måske for at afprøve deres aftenmenu, der også lyder rigtig lækker. Hvis indretningen er blevet lidt mere hyggelig næste gang, gør det bestemt ikke noget ;)

Åbningstiderne er mandag-tirsdag: 10 – 17.30, onsdag-fredag: 10-21, lørdag: 9-21 og søndag: 9-16.30.

Detaljer fra Marmeladefabrikken

lejli1

lejli8

lejli3

lejli2

lejli4

lejli5

lejli6

lejli9

lejli7

Det er ved at være lidt tid siden vi sidst har vist billeder fra vores lejlighed. Som I ved, er vi efterhånden færdige med alt, der hedder renovering. Kun udskiftning af persienner og stikkontakter står stadig på to-do’en, og begge dele får vi forhåbentlig klaret i løbet af februar måned. Til gengæld føler vi stadig, at vi har et stykke vej igen, når det kommer til møblering. Vi flyttede som bekendt fra 40 til knap 120 kvadratmeter, og undervejs i flytteprocessen har vi solgt og foræret mange møbler væk. Dette betød, at vi stort set startede forfra, da vi rykkede ind i Marmeladefabrikken. Grundet boligkøbet har der været lavvande i kassen, og vi har derfor skullet tænke kreativt og måned for måned prioritere, hvad vi ville kaste penge efter. Vi har været ret opsatte på at indrette os med ting, vi gider se på de næste mange år. Det er bedre både for vores pengepung og for planeten. Konsekvensen af dette har været, at vi har kastet en del penge efter fx spisebord og spisebordsstole. Til gengæld har vi også fået de fineste Børge Mogensen-stole i patineret eg og ditto spisebord i sortolieret eg fra Træmand, og det er på mange måder blevet boligens hjerte. Stolene er købt brugt, og det samme er vores cognacfarvede lædersofa, som vi fandt til 2000 kr. på DBA. Intet mindre end svineheldigt, var det fund! I det hele taget har vi forsøgt at få en del genbrug ind i boligen. Fx også to lampeskærme fra loppis i Sverige, min morfars olielampe og Lasses forældres rygebord. Det er dejligt at have nogle elementer spredt rundt i lejligheden, der bærer på noget historie. Andre ting har vi købt fra nyt. Fx vores sofabord og skab fra IKEA Stockholm-serien. To virkelig gode køb, der passer som fod i hose med de andre møbler.

Væggene forsøger vi også så småt at få gjort mere spændende med kunst og billeder. Blandt andet en Louise Bourgeois-plakat (værket “San Sebastienne”), som vi købte på MoMa i NYC og en Lucien Freud-plakat, som jeg både synes er sej og lidt uhyggelig, haha. På sigt kunne det være fedt at investere i nogle originale værker til væggene også, men vi skal nok lige sætte os en smule mere ind i kunstverdenen herhjemme og hvad vi godt kan lide. Indtil da klarer vi os fint med plakater. Vores to gæsteværelser mangler at få en kærlig indretningshånd. Det største af dem indholder det mest basale – en seng og en reol, men det kunne godt trænge til at blive gjort en smule mere hyggeligt og hjemmeligt. Det lille gæsteværelse er stadig depotrum, og det er her de sidste flyttekasser, finérplader og toiletsager gemmer sig. I løbet af de kommende par weekender har vi sat os for, at der skal ryddes op og så har vi et spændende samarbejde i pipeline, der gerne skal gøre rummet en del mere hyggeligt at opholde sig i! Men mere om det lidt senere på måneden ;)

Det er skægt at se billederne ovenfor i samlet rækkefølge – vi har virkelig formået at indrette os monokromt og så med en masse brune (træ)elementer! Vi er helt klart mest til et roligt, nordisk udtryk og så mange naturmaterialer som muligt, men på sigt skal vi lige have hevet lidt farve ind i lejligheden også ;) Måske et par sengetæpper, en puf og nogle billeder i nogle flotte, klare farver kunne være en start :) Bortset fra det halvfærdige møblement er vi for alvor ved at føle os hjemme her på Trøjborg. Det er skønt at kunne invitere gæster og have god plads til at lave mad, opvarte og invitere til langbordsmiddag. Og så er Marmeladefabrikken bare et rigtig dejligt sted at opholde sig – både sommer og vinter. Vi føler virkelig, at vi har skudt papegøjen! Her i løbet af december og januar har det været så hyggeligt at gå og tænde lys og lyskæder herinde og nyde gulvvarmen i badeværelset, og til foråret bliver det fantastisk atter at kunne pakke havemøblerne ud og forlænge stuen med 25 solbeskinnede kvadratmeter.

 

First weekend of 2018

vintage-frakke-3a

vintage-frakke-4a

vintage-frakke-1a

Vintage frakke (gave fra Hello Vintage), Strik fra Jack&Jones (gave), bælte fra Arket, jeans fra H&M, støvler fra Palladium og solbriller fra Izipizi

Årets første weekend skulle bruges på dejlig morgenmad på The Lazy Wombat, udsalgsshopping og luftning af et par nye og ældre ting, som jeg først nu har taget i brug. Blandt andet den seje, brune frakke – først syntes jeg, den måske alligevel var lidt for stor, men nu synes jeg, den har den perfekte oversize pasform. Og så er ternene i kraven en sej detalje. Tern er jo hooot shit lige nu, åbenbart ;) Derudover fik jeg mine nye Izipizi-solbriller taget i brug (købte dem i New York, da vi var af sted i november) og mit bælte fra Arket, som jeg fik i julegave.

Aarhus var fyldt med mennesker i lørdags, og der var lange bilkøer over alt – især til Magasins parkeringshus. Når jeg ser den slags, priser jeg mig lykkelig over, at jeg kan komme rundt i Aarhus kun ved hjælp af min cykel. Vi har ikke et sekund fortrudt, at vi ikke har en bil. Jo, det er selvfølgelig rart et par gange om året, men så kan vi heldigvis bare låne en bil. Ellers klarer vi os så glimrende med cykel, tog, bus, færge, Letbane og hvad der ellers kan transportere os rundt i Aarhus og Danmark. Håber aldrig nogensinde vi skal ha’ en bil :D