Verdens mindst glamourøse Valentinsdag

Kærester i en tidlig alder

billede-731

Lasse og Sidsel anno 2007. Her havde vi vist været kærester i ca. 3 måneder.

I forlængelse af dette indlæg om det gode parforhold kommer her en lille beretning om at blive kærester i en tidlig alder, og hvad det kan give af udfordringer. Et par af jer spurgte ind til mine tanker om emnet og mente, at mange så det som noget negativt at blive kærester i så tidlig en alder. Så det vil jeg gerne fortælle lidt om i dette indlæg :)

Sidsel og jeg mødte hinanden i 2007, hvor jeg var 18 og Sidsel var 17. Sidsel var ved at være færdig med 2.g og jeg var tæt på at blive student. Så man kan vist godt sige, at vi var ganske unge, da vi blev kærester et par måneder efter at have mødt hinanden. Jeg tror, vi begge fra starten kunne mærke, at vores forhold gav en anderledes følelse i maven end det, vi hver især havde prøvet tidligere og at det nok ikke ville være “overstået” efter et par måneder. Det var selvfølgelig en fantastisk dejlig følelse, men på en måde er det også lidt forbandet at møde sin udkårne så tidligt. Sidsel havde haft én kæreste før mig og jeg havde haft tre kærester før Sidsel, så det var ikke fordi nogen af os havde den helt store erfaring eller havde prøvet en masse af inden. Vi tænkte ikke så meget over det i starten, der var det hele jo bare spændende, nyt og dejligt. Men som vi efterhånden begyndte at indse, at det nok var ret seriøst og at vi gerne ville flytte sammen, kom vi også til at snakke om hvad nu hvis….

Hvad nu, hvis man fik brug for eller lyst til at se om græsset er grønnere på den anden side? Det ville jo være helt naturligt, når vi ikke var ældre end vi var. Det var en lidt svær samtale at have, kan jeg huske. For vi ønskede jo ikke på nogen måde at gå fra hinanden, men vi var bange for, at forholdet måske kunne gå i stykker senere hen, fordi vi simpelthen ville tvivle for meget på, om det nu også var den rigtige, man havde valgt. Måske en mærkelig sammenligning, men man kan ikke være sikker på, at ens livret er pizza, hvis man ikke har smagt andet, haha. Der var ingen af os, der sagde det direkte, men jeg tror, vi begge et eller andet sted tænkte, at det havde været mere belejligt, hvis vi først havde mødt hinanden 5-6 år senere. Den slags kan man aldrig styre, og vi måtte så bare tage udgangspunkt i, at vi altså havde mødt hinanden allerede som 17- og 18-årige. Vi endte med at lægge vores bekymringer på hylden og flyttede sammen i 2010. I slutningen af 2011 skulle Sidsel så på udveksling i Sydney og vi besluttede os for at slå op inden Sidsel tog af sted. Vi var et svært sted i vores forhold dengang og vurderede, at vores forhold nok ikke ville kunne holde til, at vi skulle være adskilt i et halvt år. Så for at undgå en “jeg-slår-op-over-Skype”-situation, valgte vi at slå op inden Sidsels afgang og aftalte så at holde kontakten, mens hun var af sted. Vi aftalte også at tage vores forhold op til genovervejelse, når hun var tilbage i Danmark. Det var en enormt svær beslutning og kunne garanteret også have endt med at vi ikke fandt sammen igen – måske fordi én af os havde fundet ud af, at græsset rent faktisk var grønnere på den anden side. Sådan gik det heldigvis ikke og egentlig endte hele denne prøvelse og adskillelse med at gøre vores forhold endnu stærkere, da vi fandt sammen igen.

Når jeg tænker tilbage på det nu, er jeg rigtig glad for at jeg mødte Sidsel allerede dengang. For det har også gjort, at jeg har haft endnu bedre tid til at lære Sidsel at kende. Selv efter 10 år kan man stadig lære noget nyt om hinanden og udvikle sig sammen.

Jeg synes ikke, det er negativt at møde en person, man har lyst til at (for)blive kærester med i en ung alder. Det bliver en lidt underlig spekulation at gå og tænke på, om der måske findes noget bedre derude. Hvis du har fundet én, der gør dig glad og som du har lyst til at være sammen med, så er der jo ingen grund til at ændre på det – uanset hvor gammel du er. Måske kan det virke spændende og tillokkende at være single og at have alle muligheder åbne. Men helt ærligt, så er det ikke særligt spændende :D Især ikke, når man er kommet lidt ind i 20’erne. Der tror jeg i hvert fald mange oplever, at de egentlig bare helst vil have en kæreste :) Men det er jo meget forskelligt, hvordan man hver især har det med den slags.

   

21 kommentarer

  • Anne

    PPS.

    Vi skal også giftes til sommer, så hygger mig lidt med at følge jeres bryllups planlægning parrallet med vores hæhæ :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes faktisk, at mange unge kunne lære lidt af jeres forhold Lasse haha, altså med det forbehold at alle mennesker og par selvfølgelige er forskellige. Det jeg mener med kommentaren er egentlig, at jeg synes den der er-græsset-grønnere mentalitet er lidt det samme som fear of missing out mentalitet som også er meget udbredt blandt især unge/yngre mennesker. Mange af af os yngre mennesker er enormt priviligeret i alle henseender i livet, og det er som om, at fordi vi har alle muligheder (i teorien), så SKAL vi også bruge dem, eller det er som om, at der næsten kan blive set lidt ned på, at man ikke bruger alle mulighederne, for nu har man dem jo… Giver det mening? Det er noget jeg ihvertfald selv har gået og tænkt meget over gennem årene. Jeg er i et fantastisk forhold på 6. år, og jeg har haft to seriøse kærester før, og min partner har faktisk ingen kærester haft før mig. Han har selvfølgelig “fjollet” rundt med flere damer før mig, men ikke noget der nogensinde udviklede sig til mere. De første par år af vores forhold var jeg så bange for, at han, netop fordi han ingen kæreste havde haft før mig, ville gå fra mig præcis af den der er-græsset-grønnere mentalitet – også selvom han slet ikke er sådan som person. Men hans indstilling var, og er stadig “jeg synes, du er fantastisk, det er dig, jeg elsker, så hvorfor skulle jeg se mig om efter en anden”, og det tog mig virkelig noget tid at forstå, for hvordan kan man være så heldig at møde sit livs kærlighed i en så ung alder (vi var 22 og 23 da vi mødte hinanden), og så stadig have et skønt forhold så mange år efter. Noget jeg tænker mange unge misforstår er, at man skal være vildt forelsket hele tiden gennem ens forhold, et emne I jo også har skrevet meget om, men sådan er et livs langt forhold jo ikke, eller det er bare urealistisk. Kærlighed handler også om kammeratskab (kan ikke lige finde et andet ord for det) og jeg har oplevet at kærligheden til min partner er blevet meget mere dyb med årene, end den var under forelskelsen, netop fordi man jo virkelig kommer ind på livet af hinanden, og deler stort som småt i de år man er sammen, de største glæder og de største sorger. Det synes jeg bare er enormt smukt, og sålænge man føler en grundlæggende lykke i sit forhold, så synes jeg, at det er lidt “naivt” at tro, at græsset er grønnere på den anden side, for det er det langt fra altid. Igen total forbehold for alle er forskellige, og er man ikke lykkelig i forholdet, uanset hvor lang tid man har været sammen, så skal det selvfølgelig ikke forsætte, men ja, håber du forstår min pointe :-)

    PS.

    Fremragende indlæg som altid fra jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Anne :)

      Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig! Tror det her med FOMO og hele tiden at lede efter nye muligheder ved at være lidt af et problem for den yngre generation, der har svært ved at “settle down”. Måske fordi f.eks. sociale medier og Tinder gør det meget mere synligt, at man “går glip” af noget. Og du har så ret i det med, at man ikke skal føle den samme forelskelsesfølelse hele vejen gennem livet. Det handler jo om så meget mere/andet end det. Man bliver jo hinandens bedste ven og fortrolige samtidigt med at man også er hinandens partner. Og den værdi er altså svær bare sådan at finde på den anden side, hvor græsset ser grønnere ud!

      Tusind tak for kommentaren, og rigtig meget held og lykke med jeres bryllup! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For at være helt ærlig:

    For mange år siden kom jeg forbi Jeres blog, konkluderede at jeg synes den var lige letbenet og overfladisk nok til mig (Hvilket var unfair, for I var bare unge, så det beklager jeg)

    Og er heldigvis vendt tilbage nu og er virkelig glad for det. Jeg er VILD med indlæg som det her, og at I fx fortæller om økonomi og opsparing og andre “kedelige voksenting”, som jeg synes, mangler i blogland

    Så stor ros til Jer, tak for godt indhold og tillykke med at I har kunnet få kærligheden til at holde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej C :)

      Fed kommentar, tak for den! Dejligt med ros! Man bliver nok lidt mere eftertænksom (og måske kedelig, haha) med alderen, så det er nok meget naturligt, at vi kommer omkring nogle lidt dybere emner nu end dengang. Der må stadig gerne være plads til mode, mad, rejser og andre mere overfladiske ting. Men vi synes helt klart det er sjovest, når der bliver suppleret med nogle lidt dybere tanker :)

      Tusind tak for de søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Hold op hvor er det rart at høre noget så ærligt. Jeg har selv gået med de tanker “hvad nu hvis” selvom jeg på ingen måde har ønsket at gå fra min kæreste. Ingen af os har haft en kæreste før og mødte hinanden imellem 8.-9. klasse og er nu kærester den dag på uni og har snart været sammen i 7 år!
    Tak fordi I er så ærlige og åbne – er meget glad for at følge med.
    Mvh en århusianer der bor i København!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Nikoline :) Mange tak for den dejlige kommentar! Jeg tror, det er helt naturligt at man nogle gange spekulerer på, om der mon er “noget bedre” derude. Især når man har været kærester længe og fra en tidlig alder. Der skal da næsten være noget galt med én, hvis man aldrig skænker det en tanke ;) Det kan faktisk være fint at tænke sådan, for det er med til at sætte det, man har med sin kæreste, i et perspektiv, der forhåbentlig gør, at man bliver klar over hvor godt det er, det man har :) Rigtig god dag til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Mega godt indlæg! Min kæreste og jeg mødte hinanden da vi gik i henholdsvis 9. og 10. klasse og er still going strong nu på 6. år. Og det er sgu ret vildt at have haft den samme kæreste i snart 6 år, når man kun er 20 og den information møder VIRKELIG mange blandede kommentarer – både rigtig søde og “wow-hvor-vildt”-agtigt, men virkelig også mange “ej-hvor-må-i-kede-jer”-kommentarer. Og vi har tvivlet og vi har haft snakken (MANGE gange!), men vi har det simpelthen så godt og jeg er ret sikker på, at græsset på den anden side kun er grønnere, så længere man ikke vander sit eget. Så det husker vi i den grad :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak, Emma! Og ja, må indrømme at jeg også synes det er ret godt klaret at I har været sammen så længe i en ung alder. Men at kommentere at I må kede jer, det lugter da langt væk af misundelse over at I har det så nice. Så dem skal I ikke lytte på ;) “Græsset på den anden side er kun grønnere, hvis du ikke vander dit eget” – den vil jeg lige huske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Lang og lang tid? Ifølge teksten til billedet har I været kærester siden 2017

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, du er da også hurtig! Det er rettet ;) Der skulle selvfølgelig stå 2007!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Wuuups, lavede smileyer bagved kommentaren men de er ikke kommet med. Nu virker det bare surt skrevet hehe. Det var det ikke :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hahaha! Ej, det tænkte jeg heller ikke :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kæreste og jeg har også været sammen, siden jeg var 20 – det første år ret løst, og de sidste 6,5 tæt – men som jeg skrev om på bloggen her den anden dag, har det været en kæmpe fordel, at han blev venner med mine venner og det var derfor jeg rendte på ham. På den måde er det så nemt, når der er gæster, fester og samkomster, for jeg har sgu kendt rødderne og damerne længere tid end han ;) Naturligvis har han også et par kammerater udover den klike, men fordi vi netop var unge, er det dem her vi er “vokset op med” og det batter bare.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det er jo så nice, så man har fælles venner, man kan ses med som venner og kærestepar samtidigt. Det giver en virkelig god følelse hele vejen rundt :) Omvendt kan det selvfølgelig også være lidt farligt, hvis man ender med at gå fra hinanden og vennerne skal “vælge side” .. for bare lige at kigge super pessimistisk på det, haha :D Ej, men det er jo skønt for jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Super godt indlæg. Jeg mødte selv min kæreste da jeg gik i 2.g og ham i 3.g. Vi har da også snakket omkring det at møde hinanden så tidligt i livet. Vi har været sammen i 10 år og har lige fået os en lille søn. Jeg roer helt sikkert at det er en fordel for os, at vi har kendt hinanden i så mange år. Jeg ser faktisk en del fordele ved det. Blandt andet at der ikke har været nogle seriøse ekskærester man skal “tage sig af” haha ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Cecilie! :) Haha, ja det er da ret smart, at de “nærmeste” ekskærester er 10 år væk.. så har man lidt mindre jalousi, der kan komme i vejen ;) Og tillykke med jeres søn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Blev kærester med min kæreste i 1.g, 3 mdr. efter vi havde mødt hinanden. 15 år gamle. I dag er vi 24 år og stadig sammen – kunne ikke ønske mig, at det skulle være anderledes. Ingen bump på vejen, masser af kærlighed. Og den der fælles referenceramme (fordi det jo føles som om, vi har kendt hinanden ALTID), det kan andre altså ikke hamle op med ;) Og så kender man altså hinandens familie på en anden måde, når man nærmest har boet hos hinanden på skift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hvor er det dejligt, C! Vildt at I fandt hinanden så unge. Og ja, man kommer jo til at kende hinanden og hinandens familier på en helt anden måde, når man finder hinanden i den alder :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Rigtig spændende indlæg med mange af de samme tanker, som min kæreste og jeg har gjort os. Her har det heller ikke været helt nemt at blive kærester som henholdsvis 18- og 19-årige, men vi er da stadig sammen her 6 år senere ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak, Linnea! :) Og godt klaret! Der sker jo bare så mange ting i den alder, at risikoen for at drive fra hinanden er stor. Men nogle klarer det heldigvis :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens mindst glamourøse Valentinsdag