Er SATC so last century? – Sidsel & Lasse
H&M Studio SS18

Er SATC so last century?

2018-02-05-12-16-39-1

Som Lasse har indviet jer i, så er jeg røget i SATC-fælden big time i løbet af de sidste par uger. Det blev vist kickstartet med et marathon på TV2 Zulu i juledagene, hvor min søster og jeg røg ind halvvejs i sæson 4, og så var jeg jo nødt til at afslutte det, jeg var begyndt på! Hvilket var helt og aldeles skønt. Og da jeg så nåede til rulleteksterne i An American girl in Paris Part Deux, virkede det forkert, at jeg ikke også havde fået genopfrisket de første tre sæsoner. Så det har jeg brugt en del aftener på at gøre siden årsskiftet! Og bekendtskabet har mestendels været virkelig rart og nostalgi-præget. Jeg tilhører helt klart den skare, der synes de fire kvinder er underholdende og sjove et langt stykke hen ad vejen (og jeg ville lyve, hvis ikke jeg skrev, at serien giver mig en smule lyst til at være single i New York for en stund!).

Men gensynet har også været et skørt studie i bl.a. kønspolitisk udvikling. Hvor er der i grunden sket meget siden start-00erne, hvor serien rullede over skærmen for første gang. Første sæson blev for mit vedkommende set på VHS-bånd – se det er nostalgi! Og jeg var blot en ung teenager dengang, der knap nok vidste, hvordan man sagde Hej til en fyr. Men lige så vel som at gensynet med SATC har sat tanker i gang om min egen udvikling, så har det også været vildt at se, hvordan verden har ændret sig i forhold til det univers, der skildres i episoderne. Hvordan en serie, der ofte anskues som kvindefrigørende og feministisk, faktisk har en ret tonedøv dialog indimellem – i hvert fald efter nutidens standarder. Og nogle udtalelser er direkte hovedrystende. I hvert fald sad jeg og tog mig selv i at blive forarget hist og her. #WokeCharlotte har jo også været oppe at vende i mange medier på det seneste, og det er sgu meget forfriskende at The Episcopalian Princess får en 2018 overhaling! De liv, Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda lever, er, omend underholdende, jo i den grad også udtryk for rich/pretty/white/cisgender privilege.

Måske I også har siddet og set jer sure på nogle af udtalelserne fra seriens hovedpersoner? I hvert fald tænkte jeg, at det var en skæg øvelse at liste dem op, som jeg bed mærke i. Kom gerne med jeres tilføjelser!

Carrie efter en mislykket date: “We all get freaked out from time to time, but we keep trying because you have to figure, if the world’s fattest twins can find love, there’s hope for all of us.”

– Lidt fatshaming er altid godt, når der reflekteres over kærlighedslivet…

En af Carries mange overvejelser omkring sexualitet: “I’m not even sure bisexuality exists. I think it’s just a layover on the way to Gay Town.

– Ikke så super frigjort og åbensindet, som Carrie ellers ofte portrætteres som værende.

Samantha til Smith Jared: “You should stay at the party. Harvey Weinstein is here!

– Denne taler vist for sig selv. Der kan man i den grad tale om et (aldeles nødvendigt!) fald fra tinderne.

Trumps cameo…

– At Mr. Grab them by the pussy fik plads i en serie om fire selvstændige kvinder kan godt vække undren i dag!

Bunny McDougals kommentar til Charlottes planer om et adoptivbarn: “I don’t enjoy Mandarin Food, and I don’t enjoy a Mandarin Child.”

– Der er vist ingen tvivl om, at Bunny er en OK konservativ og irriterende svigermor, men ligefrem at frabede sig et asiatisk adoptivbarn, den går lige til grænsen.

Mirandas kollegaer: “You’ve been late rather frequently … and you left early on Monday. I understand, it’s been difficult. With the new baby and all..

– Denne lægger sig vist i slipstrømmen af de indlæg, Lasse og jeg har udgivet om arbejdsliv på det seneste. Gud forbyde at en nyfødt skal fucke med advokatens mødetider!

Charlotte om Steve: “Honestly. I don’t know how you can get serious with a guy who’s entire future is based on tips.

– Helt generelt er der ALT for stort fokus på mændenes økonomiske pondus i serien, men denne udtalelse tager alligevel prisen!

Charlotte om Steve: “It’s normal for a guy to have more money…. This guy is working class.

– Flere dumheder fra Charlotte..

Carrie sammenligner New Yorks dating marked med Ellis Island: “On Saturday nights every restaurant in Lower Manhattan resembles its own little Ellis Island. Hoards of single women crowded into a hot, cramped space. Hoping to make it to their final destination: the state of matrimony.

– En af Carries ret søgte sammenligninger.. og så er det kanon, at hun lige får skåret alle kvinder over en kam til sidst. Vi længes åbenbart alle efter at blive gift og settle down!

Beskrivelse af fyr, Samantha tager på date med: “Harrison was a very successful litigator who took steam baths with Ron Perlman and owned an apartment on the 39th floor of Museum Tower. An excellent first-date pedigree.

– ..og de 5000 andre gange, serien lister the male love interests økonomiske formåen som det første. Denne opremsning går igen psyko-mange gange: navn, profession, fun fact, adresse/besiddelse af ejendomme. Mændenes introduktion skurer i ørerne, når kvinderne samtidig skal forestille at være selvstændige typer, der kan klare sig selv.

Charlotte om analsex: “I don’t want to be the up-the-butt girl, because I mean … Men don’t marry up-the-butt girl. Whoever heard of Mrs. Up-The-Butt? No, no, no. I can’t. I want children and nice bedding, and I just can’t handle this right now.”

– Hvis du er typen, der godt kan lide analsex, så kan du åbenbart vinke farvel til børn og ægteskab, haha.

Carrie i introen til det allerførste afsnit: “Tim was 42. A well-liked and respected investment banker.

– Lol. Denne intro lyder mere som noget taget ud af en roman fra 1950erne end en serie fra 90erne om sex i New York.

 

Hvad synes I? Overreagerer jeg, eller er der noget om snakken?

42 kommentarer

  • Der er så meget noget om snakken.

    Jeg er nok blevet for gammel og sur til at gide at se SaTC igen – på trods af, at jeg for 11-12 år siden købte hele serien på DVD. ;) Ok, egentlig handler det også om, at der er så mange gode serier, jeg gerne vil se for første gang.

    Jeg husker også Carries møde med politikeren, hvor hun fortæller, at hun ikke stemmer (??! – what?).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Halse

    Hej Sidsel. Jeg er meget enig. Jeg har set alle sæsoner tre gange, og jeg bliver mere og mere opmærksom på lignende ting. Der er f.eks. en scene, hvor de fire kvinder snakker politik; De fjoller over, at de kun vil stemme på en lækker politiker, og Samantha siger, at landet styres bedre af en sexet mand. Det fremstod fordummende og som en simplificering af kvinders forhold til politik og forargede mig. Jeg tager det hele med et gran salt og nyder stadig serien, men du har ret i, at der er sket meget siden, og at det er godt at være opmærksom på :)
    Mvh. Maria.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Også et virkelig godt eksempel du fremhæver, Maria. Jeg kan heller ikke lade være med at føle, at serien ofte fremstiller kvinder i en fordummende rolle. Men derfor er det stadig god underholdning, som du også selv srkiver :)
      Tak for dit besyv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan sagtens følge dig!!!!! Men jeg synes også at folk skal slappe af. Det var en helt anden tid, og i forhold det dèt – så synes jeg faktisk at serien har været med til at forstærke “girl-power” begrebet. Derudover gør Samantha (og de andre) også ofte nar (griner eller stiller spørgsmål) med charlotte. Så jo – hvis man tager sætningerne ud af konteksten – så er det helt vildt upassende, ha. Men så igen – hvis man så ser på nutiden – der er så mange df’ere som kommer med forfærdelige udsagn om indvandrere, jeg synes vi skal lave et hashtag der i stedet hedder #wokedf. Men jeg er helt enig med dig, men jeg synes man skal se det i et historisk perspektiv, og ikke sammenligne med hvad der er okay i dag – giver det mening? Men vildt godt oplæg :pp

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for dit input, Louise. Det giver rigtig god mening ;) Der er helt klart mange andre eksempler på ting, der er værre i vores samfund hvad udtalelser ang. race, køn osv. angår, men SATC var og er bare så stort og globalt et stykke populærkultur, at jeg godt synes man kan diskutere dens mindre gode sider.
      Men jeg er helt enig med dig i, at de heldigvis også gør en del for at understrege, at Charlotte tit er ret forstokket i sine holdninger :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel! GENIALT indlæg! Jeg kan slet ikke se et helt afsnit af serien længere, fordi jeg ikke magter at den er så gammeldags på netop de punkter du fremhæver! Den eneste grund til at se den er for de vilde outfits og New York, naturligvis. SÅ optur læsning, tak for det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tusind tak, Caro <3 <3 Det varmer at høre!

      Ift. det med New York, så får jeg til gengæld også det vildeste behov efter at komme til byen, når jeg har set et par afsnit. De er gode til at skildre byen som noget helt fantastisk, må man sige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Alle karaktererne fra SATC lever jo i bedste velgående og IRL i dag. Se på mange af de kvindelige bloggere – de nye Carries…med deres hårtips, modeguides, shoppingture og nærbilleder af den brudekjole der skal sætte kronen på værket…Samantha er i dag de sugarbabes der finder sugardaddies på nettet og laver realitytv eller lader sig interviewe til JP om emnet…Charlotte er så alle de kvinder der så dårligt tolerere at andre kvinder gør som de vil på den front og gerne vil overføre deres eget moralkodeks til medsøstrende (de de jo forarges noget så voldsomt over) – og Miranda, tja karrierekvinden uden tid til andet end jobbet findes jo også…omend i færre antal end ovennævnte. Så har tiden egentlig ændret sig så meget? Har kvinder? Vi har nok en tendens til at se os selv som noget særligt og meget vidende i vores tid…Men de fleste har jo blinde vinkler :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Typerne findes helt klart stadig. I mere eller mindre firkantede udgaver end dem, du selv beskriver. Men det er lige så meget tematikkerne og seriens diskurs, jeg er interesseret i. Sprog skaber virkelighed, og det er min påstand, at mange voice-overs og dialoger havde set anderledes ud her i 2018. Serien var kvindefrigørende i 1999, men er den det også i lige så høj grad i dag?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Var den kvindefrigørende? Det er jeg egentlig ikke sikker på. De var jo ikke ligefrem fritænkere eller frisindede. Snarere eksponenter for forbrugerisme. Og de fleste fandt vel Samantha ekstrem? Producenterne vidste at sex sælger og det mest nyskabende var vel den eksplicitte sex. Men frigørende? Hvordan?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg opfatter egentlig serien som en komedieserie, der langt hen ad vejen er satirisk. Carries klumme er for mig at se lidt en joke i sig selv – jeg forstår det simpelthen som en ironisk distance, når hun siger, at alle Manhattan single kvinder leder efter ægteskabet som det eneste i livet. Som en ‘overdrivelse fremmer forståelse’ kind of thing. Men selv de steder, hvor det er ramme alvor, er serien selvfølgelig blot et produkt af dens tid. Ligesom det meste andet kunst og kultur i alle dets afskygninger. Vi kan ikke forstå fortidens billeder på verden fra et nutidigt perspektiv. Der er naturligvis et forskruet syn på både køn, honoseksuelle, overvægtig etc. set fra et nutidigt perspektiv. For heldigvis udvikler vi os som mennesker og som samfund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg er helt enig med dig, Helene. Men det er jo en ret interessant samfundsmarkør. Jeg blev selv overrasket over, hvor mange ting der rent faktisk har ændret sig siden dengang. Jeg trykkede play med en forventning om, at SATC alle dage ville være den samme oplevelse for mig/betyde det samme, men det viste sig ikke at være tilfældet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Du overreagerer ikke, jeg tænkte mange af de samme ting da jeg, ligesom du, genså serien på Zulu i december

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Der har også floreret en del artikler på nettet om det samme i løbet af de sidste par år, så der er nok en del, der har siddet tilbage med en følelse af, at SATC er gået fra at være “deres generations kvindeserie” til et tidsportræt, der ikke længere stemmer overens med deres virkelighed. Personligt får det mig også til at føle mig ret gammel, haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Noget jeg altid har undret mig over, er deres syn på omskæring som værende normalen. Er det virkelig normalen i USA og nærmere i New York, at mænd er omskåret? Det ville ikke umiddelbart være mit gæt. Men shar pei-referencen var måske for god til at kunne udelades.

    Det absolut værste er dog i film nummer 1, hvor Samantha har taget på. Det vil sige, at hun har fået en smule fedt på maven. Carrie “How did you not realize it?” og Anthony “What’s with the gut?”. Det er et forfærdeligt signal at sende til kvinder ude i verden, at hendes superslanke krop er forkert. At diverse kvinder som har været med til at lave filmen ikke har sagt klart fra overfor den scene, det forstår jeg slet ikke. Men i filmene er al fornuft vist også sat til side til fordel for reklamer… Det ses også i serien, hvor Mirandas store numse undskyldes med den nylige fødsel. Hvad så, hvis hun ikke for nylig havde født? Var numsen så ikke ok?
    P.S. Jeg er meget glad for SATC-serien. Der er mange andre fine ting ved den og jeg ser den jævnligt. Men hvor må jeg give alle ret i, at Carrie er super irriterende. Hendes små skrig giver mig en eller anden form for allergisk reaktion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      JA! Det har også altid undret mig. I Danmark er det vel først og fremmest et udsnit af herboende jøder og muslimer, der er omskårede? Og herhjemme er det et alvorligt emne på den politiske dagsorden, hvor der lader til at være business as usual i USA.

      Lige præcis! Den scene er også forfærdelig. Så jeg synes bestemt godt man kan se lidt kritisk på nogle af de budskaber, serien rummer, samtidig med at man også får et godt skud underholdning og satire.

      Haha, det lader til at vi er mange, der kan blive enige om, at Carrie måske ikke helt er så fantastisk, som ens teenage-jeg syntes! Jeg får også tics af dét skrig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Der er SÅ mange ting galt med SATC, at jeg kan mærke, jeg skal passe på pulsen, når jeg skriver min holdning til serien + filmene. Det er selvfølgelig Carrie, der er hovedpersonen, og derfor formår hun også altid at komme ud af sine kattepiner som heltinden med genvunden sympati fra både veninder og seere. For det er da meget værre, at hun er blevet dumpet på en post it note, end at hun havde en affære med en gift mand i den seng, han delte med sin kone, når deres forhold til hinanden flere gange havde udløbet sidste salgs dato. Jeg kan ikke finde Carrie og Bigs forhold romantisk, jeg kan kun finde det egoistisk, barnligt og andre nederen ting, fordi det i bund og grund er sådan, jeg opfatter karakterne i serien generelt. Jeg er nok heller ikke den rigtige at spørge, for jeg finder den serie utroligt fordummende, og det værste er, at de eksempler du har fundet frem kun er toppen af isbjerget. Derudover bliver Samantha fucking shamet af sine veninder, at hun ikke er blevet vokset og derfor selv er skyld i utroskaben hun bliver udsat for – HVEM GØR DET?! Jeg bliver helt harm. Og hvorfor beder Carrie Samantha, der ikke kunne være mere ligeglad med bryllupper om at være brudepige, når Charlotte har støttet hende hele vejen? De skulle forestille at være ikoniske for deres venskaber, men jeg synes ærlig talt ikke de behandler hinanden for kønt halvdelen af tiden. Ugh, jeg magter det ikke… Det er selvfølgelig også bare en serie, og man skal tage den med et grant salt, og hvis man ikke kan acceptere virkeligheden i serien, skal man nok ikke se alle seks sæsoner og tilhørende film… #rantover

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Haha! Jeg er vild med dit rant.

      De ting, du peger på, har jeg det også svært med. Og man kunne sådan set blive ved.. Der er en del parametre, hvor serien ikke helt lever op til sin status som en slags referenceværk for den moderne kvinde. SATC rummer masser af kærlighed, gode grin og sjove historier, men den rummer bestemt også en god portion hykleri og kvinde er kvinde værst. For mit eget vedkommende elsker jeg den nostalgi, serien vækker hos mig, og jeg kan sagtens stadig blive underholdt af den, men nok ikke på helt lige så ukritisk vis som i mine unge år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg genser jævnligt SATC, og er faktisk igang med det nu. Det er, og bliver en af mine all time yndlings serier, men, ligesom de mange andre læsere, forstår jeg den helt sikkert også i en hel anden kontekst i dag, end da jeg så den første gang som 18 årig. Carrie var helt sikkert et symbol på kvindefrigørelse for mig, da jeg så den som yngre. Jeg flyttede selv fra en danske jantelovs storforstad til eksotisk kosmospolisk storby som 20 årig, og her spejdelede jeg mig, overraskende meget, i Carrie. Forstået på den måde at, ligesom Carrie, udlevede jeg min indre single gal – og nød det. Her tænker jeg ikke kun på mænd, men hele den livsstil Carrie dyrker som single – og har det godt med. Jeg synes på mange måder at SATC kvinderne “legitimerede” en kvindes ret til lykke uden en mand – omend de jo alle “ender” sammen med en mand i slutningen af serien. Så det modargumentere nok min påstand haha, men SATC vil nu alligevel for mig altid være symbolet på kvindefrigørelse – selv den dag i. Måske fordi de var mine første rigtige “feministiske helte”. I dag vil de, som du skriver Sidsel, nok ikke blive set som feminister, men feminisme og kvindefrigørelse er jo også under konstant udvikling – heldigvis. Jeg kan huske, at Stanford var den første homoseksuelle karakter i populærkultur, jeg havde stødt på dengang, og jeg tror faktisk sådan helt ubevist, at hans karakter havde stor indflydelse på min opfattelse af homoseksualitet. På en måde er hans portrættering af en homoseksuel dog også ret snæver og stereotyp, så hans karakter havde nok også været mere nuanceret den dag i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Virkelig et godt indspark, Anne. Du sætter ord på mange af de ting, serien også udgjorde for mig. Og det er nok en af grundene til, at mange kvinder altid vil have et soft spot for SATC.

      Ja, Stanfords karakter har jo sådan set også været med til at nedbryde nogle tabuer dengang, mens vi i dag spiller på mange flere tangenter, når vi gradbøjer seksualitet og hvad det betyder for individet.

      Der er ingen tvivl om, at serien har gjort meget for sin tid, og det er også vigtigt at huske på :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Er helt enig – dog med en undtagelse! Det med Miranda’s chefs kommentarer om babyen, det er fuldstændig normalt her i USA. Jeg tror, at danskeres hoveder ville eksplodere, hvis de vidste, hvor dårlige forhold amerikanerne har ift barsel og alt det der. Selv her i 2018 er du ikke garanteret en eneste dags varsel (jeg er godt ansat og har tre mrd, kun to af dem betalt), ingen barsel før du føder, ingen barnets første sygedag, dit job er ikke garanteret efter barsel og ingen mulighed for sygemelding fx under graviditet eller efter fødselkomplikationer (kun i en lille håndful stater). Dertil koster childcare $2600 om mdr i min by (ingen statsstøtte her i USA!), og det skal starte, når baby er tre mdr, og til sidst ingen børnepenge eller hjælp fra staten. Så Miranda har som single mom virkelig nogle udfordringer, som faktisk ikke udpensles særlig godt – men et eksempel er fx at hun sender Brady til en nanny, når han er tre mdr, og ikke når at se ham overhovedet, når han er vågen, allerede fra 3 mdrs alderen. Her tænker jeg, at danskere ville gå amok. Så meget er forandret i verden og i USA, men intet for forbedret ift at få børn og samtidig have en karriere herovre, desværre. Der ligger mange skjulte ting i serien (og i USA), som man kun opdager, hvis man arbejder herovre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jamen det lyder da også jævnt forfærdeligt! Det var faktisk nogenlunde de samme forhold, der gjorde sig gældende i England, da mine forældre fik mine søstre og jeg. Så jeg er ikke helt uindviet, hvad det angår. Men den engelske og amerikanske samfundsmodel er, efter min mening, også rigtig problematisk på mange områder.

      Jeg forholder mig til serien ud fra mit dansker-perspektiv, og der virker reaktionen fra Mirandas kollegaer helt i skoven. Og så er det jo bare super nederen, at det rent faktisk er en forventelig reaktion i USA :( Men alt i alt er det ret interessant (og måske forventeligt), at dét, vi stejler over herhjemme, ikke nødvendigvis er et kritikpunkt i ophavslandet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Una Magdalena

    Jeg er helt enig i, at udtalelserne i serien kan være grænseoverskridende og direkte dumme.
    Men – jeg synes også, at det er lidt hyklerisk at forlange, at en serie om single-livet i NY skal være politisk korrekt. Den måde de fire kvinder lever på, er en realitet for rigtig mange kvinder. Det er også en levende fortælling om, at der ikke er ligestilling i verden – kvinder/mænd, rig/fattig, kærlighed/had… Hvis man kun ser seriens overflade, er det en virkelig ubetydelig historie om en ret fjollet hovedperson. Kernen er kærlighed og venskab. Og alle de ting man går igennem for at finde det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det giver jeg dig også helt ret i, Una, og jeg tror det er derfor, vi er så mange, der igen og igen vender tilbage til den. Også på trods af dens shortcomings. Men jeg synes det er helt ok at stille sig en smule kritisk overfor visse tematikker som netop køn, indkomst og sex. Om ikke andet, så for at glæde sig over, at der trods alt er sket en positiv udvikling på mange fronter fra 1999 og til i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har kun set et par SATC afsnit i mit 24-årige liv, og kan derfor ikke udtale mig om den konkrete serie, men jeg har haft de samme tanker og følelser som du beskriver, når jeg ser Venner her i 2018. Der er så mange ting, der aldrig var gået i dag: fatshaming, homofobi, ligestilling og jeg kunne nærmest blive ved! Men Venner er en 90’er-serie og man bliver nok også bare nødt til at se den i den kontekst – og glæde sig over at der er sket rigtig meget siden 90’erne på alle ovennævnte fronter og dem du også nævner – heldigvis!!!
    Men jeg er meget enig i dine betragtninger og tanker! Meget interessant indlæg :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Så må du komme i gang!! ;)

      Ja, Venner kunne man sådan set hive mange af de samme tematikker ud fra. Det er ret utroligt at se, hvor meget der rent faktisk er sket. Og som du selv skriver – heldigvis for det da!

      Tak for din kommentar og de søde ord :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg har desværre ikke tid til at komme med en længere kommentar. Men jeg er enig i at mange ting i SATC virke anerledes set med 2018-brillerne på. Det samme med en serie som Venner.
    Denne lille video illustrerer det ret godt ;)
    https://www.youtube.com/watch?v=SjkRZcGd5js

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ej hvor er det skørt. Den video sætter tingene i perspektiv, må man sige!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg synes dit indlæg er rigtig godt til at udpege nogle af de mest humoristiske udtalelser gennem serien, og jeg synes det er meget interessant hvordan tiden har ændret sig. Dog ser jeg personligt ikke kritisk på det, men oplever nærmere et savn. Jeg ville faktisk ønske, at man stadig turde skildre fordomsfulde mennesker uden at gøre dem til skurk, i stedet for at “heltinden” absolut skal være politisk korrekt hele tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det er faktisk også en rigtig god betragtning, Mathilde. Der er helt klart noget befriende ved, at de fire karakterer ofte er en smule hykleriske/hysteriske/fordomsfulde. For det er vi jo alle indimellem :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig fint indlæg Sidsel. Jeg blev helt nysgerrig da det poppede op på instastory. Jeg er netop ved at gense serien sammen med min kæreste og vi er lige ved vejs enden i sæson 3 og jeg har ytret min mening til både skærmen og min kæreste, flere gange. Så mange af de tanker du nævner her og der også bliver delt i de øvrige kommentarer, deler jeg fuldt ud. Jeg syntes det er vildt sjovt at gense de gamle favoritter som SATC eller Friends og Gilmore Girls, for den sags skyld. Verden ser så andeledes ud i dag :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ej hvor skægt. Og lækkert, at du kan lokke din kæreste til at se serien også ;)
      Ja, det er nemlig virkelig sjovt. Synes også det er utroligt at se, hvordan teknologien har ændret sig. Carries website ser forfærdeligt ud, haha. Og deres mobiltelefoner fylder jo hele skærmen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Det er faktisk sjovt at du bringer SATC på bane – ift. mange af kommentarerne tror jeg netop at man skal se dem i en anden tidsmæssig kontekst OG en satirisk kontekst hvor man ofte sætter tingene lidt på spidsen for at fremhæve sine pointer. Mange af tingene tror jeg heller ikke mange af os kan se os fri fra at have sagt/tænkt noget lignende på et tidspunkt, eksempelvis ift. de fede tvillinger.
    Til gengæld genså jeg også selv SATC i efteråret og jeg tog mig selv i at blive vildt irriteret over Carrie. Hold kæft, hvor synes jeg bare at hun er en selv-centreret, dobbeltmoralsk og en mega anstrengende, skabet og krukket k*lling – ja, pardon my french.. Det syntes jeg på ingen måde førhen da jeg så serien som yngre, så det må være fordi man selv er blevet ældre og har fået et andet syn på hvad der er “fedt”. Jeg kommer i hvert fald næppe til at gense serien mere. 😊🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jamen ingen tvivl om det! Serien er skrevet i en anden tidsalder, og skal naturligvis ses i den kontekst. Og jeg ville ikke ændre så meget som et komma – SATC skal have lov til at være lige pris dét, som serien var og er. Men samtidig synes jeg, at det er interessant at måle den op mod nogle af de debatter, der er fremherskende i dag. Der er helt klart dele af manuskriptet, som ikke var gået her i 2018. Om det så er godt eller skidt er der nok delte meninger om. Nogle vil kalde det politisk korrekthed, andre vil kalde det en nødvendig udvikling..

      Jeg havde nøjagtig samme reaktion ift. Carrie! Tænk at seriens heltinde kan gå hen at blive så stjerneirriterende, haha. Og igen – det må jo også være nogle synspunkter hos en selv, der har ændret sig gennem tiden, siden hun pludselig ses i et helt andet lys. Det er ret skørt at opleve, synes jeg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Jeg elsker den her artikel, der påpeger Carries irriterende momenter på den sjoveste måde :)
      http://www.cosmopolitan.com/uk/entertainment/a10245/carrie-bradshaw-is-horrible/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hahahaha, det er alt for sjovt.

      “When she makes eye contact with a horse outside The Plaza and thinks they have connected spirits. Dick.”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes det er helt latterligt det her – i mine øjne er det en meget søgt debat.

    Verden ser ikke ud, som den gjorde for næsten 20 år siden, og hvorfor spinne på det? Vi kan ikke leve i en politisk korrekt verden, hvor man hverken må sige buh eller bøh, uden at der skal laves analyser af replikkerne. Ingen vidste, at Trump skulle udvikle sig i så latterlig en retning (og blive præsident for den sags skyld), så jeg har svært ved at blive forarget.

    Det liv de kære damer lever er så forskelligt fra hvad der foregår i Danmark i 2018 – i USA er penge, magt og prestige bare mere i orden at fokusere på end herhjemme, hvor Janteloven i dén grad stadig bliver håndhævet.
    Ja, jeg synes lidt politisk-ukorrekthed er befriende engang i mellem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg tror måske du misforstår min hensigt med indlægget, ellers har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Jeg vil sådan set ikke spinne på eller debattere rigtigheden i de forskellige citater. Det slog mig bare, at SATC tager sig helt anderledes ud for mig set med 2018-briller på. Og det er selve udviklingen, som jeg synes er interessant. Trumps cameo virker skør i dag, fordi verden i 2018 ser ud på en helt anden måde end i 1999. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes han bør pilles ud af klippet! 1999 skal have lov til at være 1999 :)

      For mig er det ikke et spørgsmål om penge, magt og prestige kontra jantelov, men nærmere at jeg synes det økonomiske fokus er trættende. Men det er helt klart også Sidsel anno ligestilling og 2018, der taler.

      Jeg er bestemt også tilhænger af, at bornertheden ikke tager overhånd! Jeg håber også du kan fornemme, at tingene er sat på spidsen i min indlæg ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes, at #WokeCharlotte og alt det der er forfriskende indspark i vores nuværende kønsdebat, men jeg vil stadig have lov til at se (og elske) Sex and the City. Den var i sin tid på mange måder kvinde-frigørende, og dét kan man ikke tage fra den. At serien så halter på mange andre områder er selvfølgelig en skam…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg er sådan set helt enig med dig, Mette :) Jeg slugte da også både serie og film råt her små 20 år efter serien havde premiere. Men jeg kunne ikke undgå at reflektere lidt over seriens indhold undervejs. Det er trods alt et ret skelsættende stykke populærkultur.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Så sjovt!! Og rigtigt! Og øv, at jeg næste gang, jeg ser satc, måske kommer til at tage mine ”politiske korrektheds-briller”på … Selvom det er dumt og forkasteligt – så er udtalelserne fandme også interessant og vigtige, når vi skal huske på den verden, som er/har været nogle steder … puha … godt det er sat på spidsen – så man helt tydeligt kan tage afstand for det ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ja der er da helt klart også noget ærgerligt over, at man i dag ser serien med andre øjne. Som om noget af uskylden går tabt. Men som du skriver, så er det da vigtigt, at vi huskes på, hvordan tingene har set ud kontra hvordan de ser ud i dag. Og det tror jeg sagtens man kan gøre, uden at glæden ved at se SATC går tabt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Studio SS18