By the way #36

Marmeladefabrikken: tips til nye gardiner

Reklame for Faber Danmark

faber1

faber2

faber4

faber3

faber5

Vores gardiner er såkaldte Duette-gardiner med Smartcord-snoretræk.

For to uger siden viste vi vores nye gardinløsning fra Faber frem. Siden da er vi gået hen og blevet overordentlig glade for de nye persienner. Vi troede slet ikke, at den slags kunne vække så meget lykke, men der tog vi fejl. Snoretrækket er helt genialt. Vi føler, at vi har erstattet en Lada-persienne med en Rolls Royce-model, haha! I begyndelsen skulle vi lige vænne os til mørklægningseffekten – at der blev blændet 100% af for lyset udenfor – men det tager heldigvis ikke lang tid at blive vant til. Vi forestiller os, at mørklægningen bliver rigtig godt til sommer, når solen står op før fanden får sko på.

Til vores sidste indlæg i samarbejdet med Faber, tænkte vi, at vi ville dele vores (og Fabers) tips til at få den optimale gardinløsning i hjemmet (det føles i øvrigt ret voksent at snakke om gardinløsninger.. køb af lejlighed giver så mange voksenpoint!). Vi har lært en hel del undervejs, og hvis vi skal fremhæve to ting, der virkelig er kommet bag på os, så må det være: 1) Hvor stor en forskel det gør, at have et godt snoresystem i gardinet. Det er simpelthen så smart og brugevenligt. 2) Hvor markant en forskel det gør, at have varmeisolerende gardiner. Vi kan se på den mængde kondens, der er på ruderne i vores soveværelse om morgenen, at den kolde luft “spærres inde” mellem vinduet og gardinet. Så det er heldigvis slut med træk.

Nu til vores tips. I må endelig spørge, hvis der er noget, der undrer jer :)

Tips:

  • Pil dine gamle gardiner/persienner ned i god tid inden de nye skal monteres. Så har du tid til at fuge huller og male helligdage. Hvis du er heldig, dækker de nye gardiner det samme område, som de gamle, men man kan sagtens risikere, at de sidder lidt anderledes, og så er det træls at have et lille stykke væg, der ikke har samme farve som resten eller har synlige borehuller.
  • Hvis du skal have monteret persienner eller plisségardiner, overvej da, om du kun vil have snoretræk til underbarren, eller om du også vil have til overbarren. Med sidstnævnte får du mulighed for at blænde bunden eller midten af vinduet af (hvilket især er godt til stuelejligheder).
  • Mængden af lys, der slipper igennem gardinet er alfa omega for, om man har fundet det rigtige match eller ej. I opholdsrum vil det som regel være tilstrækkeligt med et halvgennemsigtigt gardin, der kan blænde af for direkte sollys, men som stadig lukker lys ind, mens et soveværelse ofte vil kræve et mørklægningsgardin.
  • De fleste har deres gardiner hængende i rigtig mange år. Overvej derfor nøje hvilken farve, gardinet skal have. Især trend-baserede farver kan være lidt farlige at gå efter i den sammenhæng.
  • Hvis du får lavet persienner eller plisségardiner efter mål, vil det som regel være muligt også at vælge længden på den snor, der hænger ned fra overbarren. Har man børn, kan det være en god idé at vælge en kort snor (vores er 100cm). Af og til er der små børn, der på tragisk vis omkommer som følge af at være blevet kvalt i en gardinsnor. Better safe, than sorry, right?
  • Selvfølgelig er det bedst, hvis dine vinduer er gode til at holde varmen inde af sig selv, men ellers er det også muligt at få gardiner med en varmeisolerende effekt, der afhjælper kulde og træk fra vinduet, ligesom vores. Ret smart – og billigere end at få monteret nye ruder.

Følg Faber på Instagram og Facebook, og læs mere om gardinerne på faber.dk.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #36