By the way #37 - Sidsel & Lasse
20 par sko til foråret

By the way #37

20180222_154945

Pizza og bobler på Oles Gård i Studsgade holder 100!

By the way:

  • Vi er helt rørte og beærede over alle de kommentarer, I lagde på dette indlæg. SÅ fedt at høre fra jer. Og ret overraskende hvor længe mange af jer faktisk har læst med. Vi gik og troede, at der næsten ikke kunne være nogen, der havde læst med i meget mere end et par år, og da slet ikke helt tilbage fra “Lasses Sager”-tiden. Så TAK!
  • Vi ser jo mange boligprogrammer og kigger mange salgsannoncer herhjemme, og på det seneste har vi snakket om, at walk-in-closets ikke er helt så hotte, som de har været. Som om trenden måske lidt er på vej til at blive slut-00’ernes symbol på overforbrug – ligesom fx spabadet var det i 90’erne. Kan I følge os?
  • Sidste onsdag så vi Call me by your name i Øst for Paradis, og havde det sådan her bagefter. Det er en helt fantastisk film.
  • Samme aften var vi til Pizza og bobler med Zenia og Tobias hos Oles Gård i Studsgade. Ad libitum stenovnsbagt pizza og et glas bobler for 150 kr. Det er sgu et godt koncept!
  • Sidsel har siddet ude i t-shirt på vores terrasse for første gang i år!! Selvom vejrudsigten sagde 2 grader, så var der dejligt lunt i vores solkrog.
  • Vi har for nyligt genopdaget Sporcle og har quizzet løs de sidste aftener. Vi kan anbefale US States, “30 in 60”-kategorien og alle quizzerne med filmplakater ;)
  • Vi har, gennem førnævnte indlæg, lært, at vi tilsyneladende har nogle meget veluddannede læsere her på bloggen. Flere af jer, som valgte at kommentere indlægget og fortælle om jer selv, læser på uni eller er universitetsuddannede. Overraskende mange læger, advokater og kommunikationsstuderende/-uddannede. Det er lidt sjovt, synes vi :) Men det giver nok også meget god mening, når nu vi også selv er universitetsuddannede.
  • Vi har set første afsnit af DRs nye søndagsdrama ‘Liberty‘ og er positive indtil videre. Selvom det ikke ligefrem er nogen feel-good serie. Hvad siger I?
  • Sidsel var til Barre hos YO Studios for første gang i lørdags og var helt færdig bagefter. Det er virkelig en træningsform, der sætter ild til ballemusklerne! Men heldigvis på den gode måde ;) Lasse overvejer også, om han skal med til en omgang yoga dernede, når vi er hjemme fra Marrakech.
  • Hvis alt flasker sig, ser det ud til, at vi får en hel del rejseri på programmet det næste stykke tid. Det bliver fortrinsvist i blog-øjemed, men det klager vi bestemt ikke over!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 par sko til foråret