Mine år med Alopecia

Billeddagbog fra Marrakech #2

a-marrakech-69

a-marrakech-13

secret-garden-marrakech-47

riad-hadda-marrakech-1

a-marrakech-34

b-marrakech-4

a-marrakech-78

a-marrakech-44

a-marrakech-24

a-marrakech-33

a-marrakech-54

Overvej lige, hvor meget vi ligner et gammelt ægtepar på fjerdesidste billede, haha!

Hermed sidste omgang feriebilleder fra Marrakech. Hvorfor føles det altid som om, at man har akut brug for endnu en ferie ovenpå den, man lige har haft? Det tager altså lidt tid at komme ind i en god hverdagsgænge igen. Og at vende sig til, at der ikke serveres friskpresset appelsinjuice på en solbeskinnet tagterrasse hver morgen, ikke mindst! Heldigvis skal vi allerede ud at svinge med passene igen inden længe, så vores ferie blues varer forhåbentlig ikke ved :)

Udover den sidste omgang billeder, lovede vi jo at komme med vores besyv omkring Marrakech som værende en lidt udfordrende destination. Inden vi rejste til byen i slutningen af februar fik vi en del velmenende råd om at passe på gadesælgere m.v.. Alle marrokanere er tilsyneladende ude på at snyde en. Efter at have været afsted kan vi konstatere, at der er en portion sandhed bag folks advarsler. Marrakech er helt sikkert en destination, der skiller vandene. Der er i den grad tale om beauty in chaos. Selv oplevede vi både en hel masse venlighed, men desværre også smagsprøver på førnævnte adfærd. Eksempelvis var der en dreng, der fulgte efter os ned til vores riad og forlangte penge, fordi han jo “havde vist os vejen” (vi signalerede flere gange undervejs, at han skulle gå væk). Da vi nægtede dette forsøgte han at rive vores nøgle ud af døren og lykkedes med at få fat i nøgleringen, hvorfor jeg greb fat i hans rygsæk og vristede den ud af hånden på ham (havde det været vores, ville jeg nok ha’ ladet ham løbe, men det var jo riadens nøgle). Herefter løb han væk, men inden han forsvandt, kastede han en sten efter Lasse. Frustrerende oplevelse – især fordi vi kun er interesserede i at være venlige over for folk.

Jeg oplevede også adskillige gange at blive råbt efter med diverse nice tits/nice body-variationer. Heldigvis oplevede vi ikke truende adfærd eller fysisk kontakt, men der var flere slagsmål blandt de lokale og vi så også en kvindelig turist blive skubbet af en marrokansk mand på scooter med ordene get out the way, woman. Disse oplevelser, kombineret med den evige antasten fra gadesælgere og folk der påstår, at man er gået forkert, kan godt gøre selv den mest optimistiske rejsende en smule træt. Og det giver lidt skår i glæden. For glæde var der helt sikkert også meget af – over god mad, smukke haver, 1001 nat-stemning, bønnekald, smukt håndværk, venlige riad-indehavere, skønne stunder på tagterrasserne med kig ud over byens tage osv.

Vi kan heller ikke undgå at reflektere over adfærden og snakke om, hvordan marrokanerne betragter os. Er vi i deres øjne bare rige vesterlændinge, der skal malkes for så mange dirhams som muligt og så kan vi passende skride igen? Der er langt mellem dem, der lader til at have en reel interesse i en. Men måske er det også okay?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine år med Alopecia