Langdistanceforhold og breakup

5 af de bedste burgere i Aarhus

Reklame for Just Eat

Vi turde simpelthen ikke kalde indlægget for “de 5 bedste burgere i Aarhus”, da der nok er ret delte holdning til hvilken burger, der er den bedste ;) Men her er altså vores umiddelbare bud på en top 5 over bedste burgere i Aarhus. Er I enige, eller har vi glemt nogen, der fortjener en plads i top 5?

the-burger-shack-troejborg

Shack Burger og Shack Fries fra The Burger Shack

The Burger Shack – Vi er så heldige at blive velsignet med en The Burger Shack på Trøjborg! Ellers ligger der også en i Frederiksgade, Aarhus C. Vi er helt vilde med deres lækre, saftige burgere, der har en fantastisk grillsmag. Fritterne falder ikke i alles smag, men vi er pjattede med parmesan og timian som krydderi. Prøv også deres panerede kylling, den er mindst lige så god!

just-eat-aarhus2

Burger med fuldkornsbrød og sweet potato fries fra Byens Burger

Byens Burger – Gode, gamle Byens Burger er efterhånden ved at være en institution i Aarhus. Dette betyder dog ikke, at de hviler på laurbærene. De sørger for at udvikle og forbedre løbende, og vi synes stadig niveauet er i top. Burgeren hører til i den større ende af skalaen, hvilket bestemt ikke gør noget. Derudover kan vi varmt anbefale fuldkornsbrødet og deres sweet potato fries. De holder 100%!

just-eat-9a

Burger fra Kødstadens Burger Joint

Kødstadens Burger Joint – Førhen drev gutterne slagter fra de samme lokaler, men nu har de altså kastet sig over burger-lavningens kunst. Ved åbningen solgte de 1600 burgere på tre dage. Ikke helt dumt! Det siger måske også lidt om, hvor meget os på Trøjborg har hungret efter at kunne få en god burger med fritter. Især kødet i burgeren er vi fans af – man kan godt smage, at der ligger noget slagter-viden bag. Bollen er også god og blød, som vi synes, den skal være.

greenilicious-burger-10a

Burger og rodfrugtchips fra Greenilicious

Greenilicious – Måske en sjov tilføjelse, men vi synes faktisk, Greenilicious fortjener at blive nævnt. De har for ikke så længe siden introduceret to burgere på deres menukort. Den ene er 100% vegansk, hvilket vi var meget imponerede over. Smagen var nemlig stadigvæk helt i top. Så til alle veganere, der stadig gerne vil spise burger – this is the place to go! Kødudgaven fejler bestemt heller ikke noget ;)

grillen-aarhus-4a

Grillen Burgerbar – Med sine store lokaler ved Klosterport er Grillen hurtigt blevet en favorit blandt aarhusianerne. Og det med god grund – der er mange forskellige valgmuligheder for burgerfyldet, dips og forskellige fries. Burgerne er vellavede, velsmagende og mættende. Og så er vi fans af deres curly fries! Her er der også mulighed for et måltid til vegetarer – nemlig “The Loofah” med en mexibøf uden kød. Har man plads i maven, kan én af deres milkshakes lavet på Ben & Jerry’s-is også anbefales!

   

3 kommentarer

  • Camilla

    Burger Boom!! Jeg prøvede stedet efter at have været helt oppe at køre over The Burger Shack. Jeg fandt simpelthen min nye favorit, fordi deres bøffer er enormt saftige og velsmagende. Men jeg tænker, at i sikkert har været forbi stedet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Vi har faktisk ikke været der, siden det var We Do Burgers, der lå der! Vi har dog hørt lidt blandet om dem, men de skal da prøves af, hvis du ligefrem mener, de er bedre end The Burger Shack? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Det synes jeg bestemt, at i skal prøve 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Langdistanceforhold og breakup