By the way #40 - Sidsel & Lasse

By the way #40

1812-reform-manz-340_cms

1812-reform-manz-407_cms

Flotte, flotte køkkener fra Reform findes nu i Aarhus

By the way:

  • Har I set, at Reform er kommet til Aarhus? De har fået de sejeste lokaler på Banegårdspladsen, hvor de er gået sammen med La Cabra om kombineret showroom og kaffebar. Vi kan varmt anbefale at tage et kig forbi, også selvom du måske ikke står og har brug for et nyt køkken lige nu ;)
  • Husker I dette indlæg? Nu er Sidsels barndoms(/ungdoms)hjem også blevet sat til salg. Det er lidt vemodigt, men også en god ting. Mangler I eller jeres bekendte et stort, dejligt hus 20 km fra Aarhus? Så tag et kig her. En god ven af familien skrev en meget rammende salgstale: huset er fyldt med fest og kærlighed, så det kan mærkes helt ud på fortovet <3
  • I sidste uge fik vi set dokumentaren om Ali Hamann og hans barnebarn Tobias fra Bagedysten. En ret spændende og rørende dokumentar, faktisk. På de gamle optagelser af Alis hypnose-shows snakker han virkelig skørt. Lasse har naturligvis adopteret Alis intonation og gentager Du bare tænker på at sove og alle mulige variationer deraf i en lind strøm!
  • Vi har endelig, endelig, endelig fået pakket vores havemøbler ud og gjort terrassen klar til forår og sommer (hvilket inkluderer en festlig omgang afrensning af alger og snavs). Vi glæder os SÅ meget til masser af solskinstimer, drinks, rosé og kaffe på Trøjborg.
  • Vi har set denne video mindst 17 gange og vi griner lige højt hver gang. Det er det mest geniale cover ever!
  • I skal se dokumentaren “Mordere i gruppeterapi” (kan ses på DR frem til d. 24/4). Det er virkelig stærke sager, men også sindssygt spændende og øjenåbnende. Har man let til våde øjenkroge, er denne dokumentar en sikker tåreperser!
  • Nu må det altså stoppe. Vores Facebook-feeds drukner i “Den første person, der dukker op ved @K skylder dig pandekager med Nutella” eller et billede med 10 navne på “mænd, som skal giftes i år”. Og nej hvor er det så skægt at tagge sine venner der SJOVT NOK(!!!) har ét af de 10 navne på listen. Stop. Nu.
  • I det hele taget har vi på det seneste følt, at Facebook som medie virkelig er en skygge af, hvad det var i fordums tid.
  • Vi har fået lavet en laaaang hylde til vores køkken hos Træmand. Den er produceret i samme type sortolierede eg som vores spisebord, og de to møbler binder stue og køkken superfint sammen, synes vi :) Nu mangler vi bare at skifte de små Herstal-lamper på billedet ud (de giver al for lav belysning) og måske tilføje en plante på hylden inderst ved væggen, så er køkkenet faktisk done!
  • Hvis du kan lide Kendrick Lamar og Dr. Dre eller Chance The Rapper og Kanye, skal du høre dette og dette mixtape, hvor beats og vokaler fra de to kunstnerpar er blandet sammen. Det er SÅ fire! Forgot About Dre-beatet med Bitch Don’t Kill My Vibe-vokalen er vild (når først verset går i gang)!
  • Sidste uge fik Sidsel uventet besøg af to unge piger, der viste sig at være fra Jehovas Vidner. Sidsel fik afvist dem med sætningen “Jeg er ikke interesseret i jeres halløj” og lukkede forsigtigt døren igen (den akavede reaktion kom i kølvandet på mange dages diskussion af religion herhjemme. Sidsel følte næsten, de må have lyttet med!).
  • I weekenden stødte vi på hidtidigt ukendte kaffevarianter i Vestjylland – “Thai Latte” og “Cartado”. Sig endelig til, hvis I kan anbefale dem! Vi turde ikke selv teste ;)
   

10 kommentarer

  • Marie

    Uhh er helt nysgerrig på jeres diskussion omkring religion nu, og derved på reaktionen over de to piger fra Jehova :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det var mest af alt et lidt befippet øjeblik fra min side ;) Hverken Lasse eller jeg er specielt troende – men respekterer naturligvis dem, der er, selvom vi ikke helt forstår det.

      Vi kan dog have svært ved at finde rummeligheden, netop når det kommer til Jehovas Vidner, Scientology og deslige. Et trossamfund, der styrer ved hjælp af frygt og udstødelse, har ikke meget med næstekærlighed at gøre efter min mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kender kun Cortado og Chai Latte 😆 men hvis man googler thai latte lyder det sødt og indeholder bla. kondenseret mælk og er en kold drik 😬 Nok lige en tand for sødt til mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hahaha.. er der seriøst noget, der hedder Thai Latte? Vi var 100% sikre på at det var bare caféen, der ikke kunne stave til Chai Latte.. men måske er det i virkeligheden bare os, der er dumme? :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Kender ikke disse to kaffevariationer … hvad var der i?

    Men jeg kan tilgengæld anbefale: dirty chai! Chai latte med espressoshot i ! .. det er lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, jeg tror/håber, det var stavefejl! Altså Chai Latte og Cortado! Men nu bliver jeg da i tvivl om det rent faktisk er ægte varianter? :P Dirty Chai lyder nice!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea

      Dirty Chai er SÅ lækkert! Det lyder super underligt, men fungerer vanvittigt godt :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, jamen det må vi da få afprøvet næste gang, vi får muligheden! Hvor kan man få sådan en i Aarhus?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • A

      Aner jeg ikke – jeg bor i KBH … men vel alle baristasteder, hvor man både kan få chai latte OG et espressoshot … så mange steder, vel?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, ja okay :D Så må vi se, om de bare kigger mærkeligt på mig, når jeg siger “dirty chai” eller om de kender fænomenet ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend-dagbog: sommerhus i Søndervig