Karriereveje – hvor kunne jeg også være endt?

32512019_10160328772345564_7869532610681110528_n

T-shirt er en gave fra Organic Basics (husk at bruge koden bloggersdelight10 og spar 10% på dit køb)

Sidsel og jeg snakker rigtig tit om vores karriereveje, arbejdsglæde, work/life-balance og drømme for fremtiden. Forleden kom vi til at snakke om, hvad vi hver især kunne have fundet på at lave, hvis ikke vi lige havde valgt præcis den uddannelse og karrierevej, vi hver især er gået ned ad nu.

Jeg gik tre år på STX som sproglig (sidste årgang før reformen), tog tre sabbatår og startede så på Medievidenskab på AU, hvor jeg både læste bacheloren på 3 år og kandidaten på 2 år. Jeg forsøgte mig med at søge ind på Journalisthøjskolen i Aarhus efter 2. sabbatår, men kom ikke ind. Samme år blev jeg accepteret på Informationsvidenskab, som jeg havde søgt som “backup”, men egentlig ikke havde lyst til at læse, da det kom til stykket. Heldigvis kom jeg så ind på Medievidenskab året efter på et meget knebent kvote 2-optag.

Mit første job efter endt uddannelse var hos det aarhusianske tøjbrand Minimum, hvor jeg sad som PR- og marketing-koordinator i et år inden jeg startede som Project Manager hos Bloggers Delight i efteråret 2016, hvor jeg har været siden. Super fedt at få lov at starte en Aarhus-afdeling op selv! Men, men, men… hvis jeg ikke skulle være gået denne vej, hvad kunne jeg så ellers have haft lyst til at prøve?


Fotograf

Jeg har de seneste mange år været rigtig glad for at tage billeder og har været meget fascineret af min fars analoge spejlreflekskamera næsten så længe, jeg kan huske. For mig kan de historier, man kan formidle med billeder, være meget mere spændende og vedkommende end det, man kan formulere på skrift. Måske er det fordi, jeg ikke er den store skribent, når det kommer til stykket, haha. Så jeg kunne helt sikkert godt ha’ set mig selv blive fotograf.

Musiker

Som jeg har fortalt før, var jeg med i et band ved navn Pansrede Kranier (super hardcore), da jeg var 10-12 år gammel. Jeg har dog også spillet guitar, bas og trommer i en del år og spillet med i flere forskellige bands i løbet af gymnasietiden, hvor jeg også havde musik på A-niveau. Underligt nok har jeg aldrig lært at spille klaver, hvilket jeg ellers vildt godt kunne tænke mig. Det var i sidste ende også det, der afholdt mig fra for alvor at overveje at søge ind på musikkonservatoriet, hvor det er ret vigtigt, at du kan spille klaver. Og så var det nok også udsigten til at skulle være musiklærer bagefter, som egentlig ikke var det, der interesserede mig. Jeg ville gerne leve af musik på et tidspunkt, men jeg følte, det var for stor en risiko at tage.

Journalist

Som sagt søgte jeg ind på Journalisthøjskolen i Aarhus efter at have holdt to sabbatår. Jeg var sikker på, at det var lige nøjagtigt det, jeg skulle. Derfor var skuffelsen også til at tage at føle på, da jeg ikke klarede optagelsesprøven. I dag er jeg egentlig meget glad for, at jeg endte på Medievidenskab i stedet for. Jeg kunne også have valgt at læse en Cand. Public på kanditaten (som foregår på Journalisthøjskolen) i stedet for at læse Medievidenskab og have endt i mange af de samme stillinger, som en journalist også kunne. Jeg havde også en idé om at jeg gerne ville være tv-journalist, men sådan endte det som bekendt ikke. Mediebranchen er i stor forandring i disse år, og jeg tror også journalistens plads i branchen er ved at blive redefineret og ikke nødvendigvis til noget “bedre”. Så derfor er jeg egentlig ganske fortrøstningsfuld, trods alt.

Underviser

Jeg har flere gange tænkt, at jeg synes det er sjovt at formidle noget, jeg ved noget om og generelt at lære fra mig. Jeg har da også på et tidspunkt overvejet at blive gymnasielærer, da jeg egentlig tror, det må være et meget sjovt og hyggeligt job, hvis ellers det er nogle gode elever, man underviser. Jeg har også overvejet, om det kunne være spændende at undervise på universitetet, hvilket jeg bestemt heller ikke er afvisende overfor. Jeg tror bare ikke, det ville være givende nok for mig i længden. Så hvis jeg skulle undervise, skulle det nok være i en deltidsstilling, hvor jeg så også kunne lave noget andet ved siden af samtidigt.

Selvstændig

Jeg må indrømme, at det da har givet lidt blod på tanden at se, hvor godt Sidsel har klaret det som selvstændig siden september sidste år. Og ikke mindst hvor glad, hun har været for det. Jeg tror, det kunne være helt vildt sjovt at have sin egen virksomhed (hvilket vi jo egentlig allerede har med bloggen), hvor man sælger et produkt, en app eller en form for service. Det kræver dog, at man tør investere tid og penge og at man tør tage en chance. Det er jo ikke sikkert, det lykkes hverken første, anden eller tredje gang, hvilket man selvfølgelig er nødt til at være indstillet på. Så hvis jeg kunne lave en god, glidende overgang uden at skulle “satse” alt for meget, ville det passe perfekt til mit tryghedsgen, der ikke er sååå glad for at tage store chancer.

Stå i kassen i H&M eller Fakta

Det er jo noget, jeg har gjort før (for ca. 8-10 år siden) og det var faktisk ret lækkert. Det er ikke noget, jeg ville gøre nu, hvor jeg trods alt har læst 5 år på universitetet, det ville næsten være spild. Dog savner jeg nogen gange de mere simple tider, hvor der var lidt mindre at forholde sig til. Du er på arbejde fra 8 til 16 og efter det har du fri og kan fuldstændigt give slip på dine arbejdsopgaver. Ikke noget med at møde ind til en overfyldt mail-indbakke eller at være bagud med forskellige projekter, der strækker sig over flere uger eller måneder. Det er bare ren dag-til-dag og i bund og grund ret befriende, synes jeg.

Noget med tal

Dette punkt er skrevet lidt i sjov, da jeg mildest talt ikke er en knag til matematik, fysik eller noget som helst i den afdeling. Jeg var som sagt på den sidste årgang før reformen på gymnasiet og var derfor “bare” sproglig. Det havde jeg meget bevidst valgt for at slippe for matematik. Alligevel fik vi et fag, naturfag, som bestod af matematik, fysik og kemi på C-niveau. Det havde jeg det rigeligt svært med, kan jeg huske. Jeg fik dog forsvaret mit 8-tal (som man kunne få dengang) til eksamen, hvilket jeg var ganske tilfreds med. Siden da er det godt nok meget begrænset, hvad jeg har haft brug for af matematisk kunnen ud over lidt hovedregning. Det er ikke ligefrem hver dag, jeg udregner cosinus og sinus for forskellige trekanter, haha.


Studerer du selv eller er du færdigudddannet og på arbejdsmarkedet? Og kunne du finde på at skifte profession midt i det hele?

By the way #43

northside lørdag 2016 (9)a

Vi glæder os til at skulle på både Heartland og Northside i år. 

By the way:

  • I mandags filmede vi til et ret så populært program på DR1. Vi skal dog kun medvirke som venner til en af de kommende deltagere. Måske I kan gætte hvilket program, der er tale om.. ;)
  • Vi har endelig mødt Josephine og Nanna fra Fries Before Guys, som vi ellers har haft kontakt med på world wide web i nogle år efterhånden. De er meget sjove og meget søde! Vi fik drukket en del øl med dem under SPOT Festival, og det var ret vildt, så mange der kom op til dem og takkede for deres gode podcast. Virkelig sejt! :)
  • Vores akkrediteringer til Heartland Festival er gået igennem. Wuhu, vi glæder os!
  • I sidste weekend var vores lejlighed atter lejet ud på Airbnb. Denne gang til den sødeste familie fra Australien, der havde købt gaver til os og gjort hele hytten ren, inden de smuttede. Alt for nice <3
  • Vi drømmer om Philip Arctanders Muslingestol til vores stue. Nogen der har 37K, vi kan få..?
  • Vi overvejer at tage en uges ferie somewhere i Europa i starten af august. Men det skal helst være billigt, da der lige er et bryllup, der skal holdes til september. Har I nogle gode foreslag?
  • Ser I anden sæson af Handmaid’s Tale? Det gør vi, og vi synes stadig, det holder 100%! Spændingskurven er endnu vildere end i første sæson og Elisabeth Moss bliver bare bedre og bedre.
  • Vi overnattede i vores venners, Zenia og Tobias’, kolonihavehus under SPOT festival og det var SÅ hyggeligt. Vi får helt seriøst lyst til at investere i en bette kolo efter at have tilbragt en forlænget weekend i én.
  • Apropos boliger: vil I bo mega tæt på os? Så køb da lige denne lejlighed, der ligger i vores ejerforening. Der er kæmpe terrasse!
  • Vi har planlagt at kombinere en house warming med opvarmning til torsdag på Northside. Konceptet hedder Tonic-torsdag, og vi glæder os helt vildt til at fylde terrasse og have med glade mennesker!
  • Det er allerede over et år siden, vi fik nøglerne til Marmeladefabrikken.. hvor blev tiden lige af? Det er virkelig den bedste beslutning, vi nogensinde har taget at købe den bolig. Vi vågner op og føler os SÅ heldige hver eneste dag.
  • Efter en venlig, men bestemt, reprimande fra Fries-pigerne har vi besluttet at få en revisor til at hjælpe os med regnskab med mere – man kan jo trække en masse ting fra i skat! Vi har bare været for dovne/travle til at få kigget på det…. ups.
  • Videoen til Childish Gambinos “This is America” er hurtigt blevet et stykke nymoderne kunst. Derfor er det sindssygt sjovt, når internettet finder på, at samme video skal prydes af Call Me Maybe frem for det oprindelige lydspor. Det fungerer fantastisk!

SPOT Festival outfit

Reklame for Jack & Jones

jack-jones-maj-a

jack-jones-maj

jack-jones-maj-a2

Denimjakke, habitbukser og kortærmet skjorte fra Jack & Jones

Så er festivalsæsonen så småt ved at være skudt i gang – første på listen for mit vedkommende var SPOT Festival i Aarhus, som Sidsel og jeg har været til de sidste 4-5 år. Det er blevet én af mine yndlingsfestivaler, da det er en helt særlig oplevelse at kunne gå rundt mellem en masse forskellige koncerter inden for en en halv kilometers radius og få hørt både upcoming og mere etablerede kunstnere. Og så er det selvfølgelig et plus, at det bliver holdt midt i Aarhus så man hurtigt kan komme til og fra festivalen.

Det er også ret sjovt at se, hvordan Aarhus i de dage, SPOT Festival varer pludselig bliver fyldt op af seje københavnere med virkelig god stil. Pludselig løfter byens påklædning sig et par hak op og alle ser sindssygt smarte ud. Derfor giver det selvfølgelig også én selv lyst til at gøre lidt ekstra ud af det og skille sig lidt ud. Elsker når folk gør lidt ekstra ud af deres outfits, når der er festival og lignende – altid virkelig inspirerende! Kan man godt lide at sidde og kigge på mennesker, er SPOT virkelig én god mulighed for at få opfyldt den trang ;)

Den selvstændiges dagbog #6 – om røvhulsgenet

andre-hunter-350301-unsplash-1

En af de absolut bedste ting ved at være blevet selvstændig har intet med løn og korte arbejdsdage at gøre. Til gengæld har det alt med frihed at gøre: frihed til at vælge, hvem jeg vil omgås, og hvem jeg vil arbejde sammen med. Og dermed undgå at støde ind i røvhulsgenet. Kender I mon røvhulsgenet? Dét gen dårlige ledere, utålmodige bilister, usympatiske undervisere m.fl. har til fælles. Et gen der afstedkommer en opførsel, der med ét kan forvandle en god dag til en dårlig for de mennesker, der har med vedkommende at gøre.

Jeg betragter mig selv som en bægeret-er-altid-halvt-fyldt type. Mit humør har en default setting, der hedder glad og positiv. Og sådan har det stort set været så længe, jeg kan huske. Læg dertil, at jeg meget nødigt vil komme med ytringer, der kan såre andre eller udgøre en kritik, som de kan risikere at blive nedslåede af at få. Jeg bliver vred, hvis jeg føler mig trådt på, men der skal en del til, før jeg giver udtryk for det. Når man bærer rundt på den slags gemyt, så kan det føles særligt destruktivt at løbe på en indehaver af røvhulsgenet. Det er grænseoverskridende og på alle måder ubehageligt, når et andet menneske udstiller dig, skælder dig ud eller ydmyger dig. For mit eget vedkommende skal jeg kæmpe for ikke at disintegrere i hele ansigtet, når den slags sker. Jeg arbejder til stadighed med at blive lidt mere hård i filten, og lade den slags glide af på mig, men det er svært. Og allerhelst ville jeg ønske, at det ikke var nødvendigt. Hvorfor skal jeg kæmpe for at holde røde pletter på halsen stangen, når det i virkeligheden slet ikke er mig, der er noget galt med?

Fælles for alle besiddere af røvhulsgenet er nemlig, at overfusningerne kommer ganske uprovokeret. Hvilket tit efterlader én ret så perpleks. Jeg har både oplevet det som ny bilist i trafikken, i køen i supermarkedet og naturligvis på arbejdspladsen. Sidstnævnte arena er nok den, hvor vi oftest konfronteres med nye mennesker, vi på en eller anden måde skal forholde os til og samarbejde med. Og jeg har desværre allerede oplevet – adskillige gange – at blive talt grimt til eller at blive udstillet foran et lokale fuld af mennesker. Hvilket på ingen måde er i orden. Og som ny i job kan man blive særligt forbløffet over den adfærd.

Jeg er selv datter af to forældre, der til dagligt agerer ledere for en række medarbejdere, og hvis der er én ting, jeg har bidt mærke i hos dem, så er det deres insisteren på at fastholde en positiv og anerkendende dialog på arbejdspladsen. Og interesserer man sig en smule for organisatorisk ledelse, og læser om resultater i forskning indenfor motivationsteori, så lyder konklusionen da også igen og igen på, at skæld ud gør langt mere skade end gavn. Der skal simpelthen en enorm mængde anerkendelse og ros til for at opveje negativ kritik. I samme åndedrag synes jeg dog også det er vigtigt at påpege, at der er ret stor forskel på almindelig irettesættelse og røvhulsopførsel. Hvis du bliver bedt om at tie stille under en forelæsning, er det altså ikke urimelig opførsel. Som regel er éns mavefornemmelse dog en tydelig indikator for, om der er tale om det ene eller det andet. Jeg kan sagtens fornemme, om jeg får ondt i maven fordi jeg selv har opført mig dumt, eller om jeg får ondt i maven, fordi jeg føler mig blottet og udstillet af en anden person.

Heldigvis omgiver jeg mig i dag med dygtige, sympatiske og flinke mennesker. Det giver en tryghed både i mit privatliv og mit arbejdsliv. Og så er jeg i øvrigt også overbevist om, at mit faglige output kun bliver bedre af, at jeg arbejder sammen med mennesker, jeg ved, hvor jeg har. Skørt nok havde jeg ikke på forhånd overvejet, at det ville blive en vigtig sidevirkning af min beslutning om at hoppe af 9-til-17-toget, men det kan jeg altså konstatere, at det i dén grad er blevet. Jeg nyder den lille lomme af autonomi, jeg har skabt mig i mit arbejdsliv.

Slutteligt vil jeg runde af med igen blot at påpege, at de overfusninger, ejeren af røvhulsgenet spyer ud, aldrig har noget med dig – modtageren – at gøre. Du er blot lynafleder for en grim adfærd, der sandsynligvis bunder i en masse ophobet forventningspres, usikkerhed eller generelt ondt i livet. Selv hvis du har gjort noget “galt”, så kan det aldrig retfærdiggøre at et andet menneske udstiller dig. Føler du at en episode har været forkert og ubehagelig, så har den sikkert også været det. Og jeg er desværre bange for, at vores performance- og effektiviseringskultur vil afføde flere besiddere af røvhulsgenet i fremtiden. Der er sikkert en hel masse af jer, der snart skal starte på ny uddannelse, nyt job, nyt undervisningsforløb m.m., og I vil med garanti opleve episoder, der føles grænseoverskridende og uretfærdige. Jeg håber virkelig, at I vil huske på, at det skyldes en brist hos personen overfor jer og ikke hos jer selv. Byg et fernis op, der kan holde til konfrontationerne, men lad være med at agere boksepude.

1 år i Marmeladefabrikken <3

fabrikken1

fabrikken3

fabrikken4

fabrikken6

fabrikken5

fabrikken7

fabrikken8

fabrikken2

D. 1 maj 2018 markerede vores 1 års jubilæum som boligejere. Det var på denne dato for et år siden, vi overtog skødet til Marmeladefabrikken og blev adskillige millioner fattigere. Og det har heldigvis vist sig at være den bedste beslutning. Da vi først kom om på den anden side af renoveringen indså vi for alvor, hvor meget glæde vi har af at bo lige netop der. Og det er der mange årsager til. Trøjborg i sig selv er en af dem: en lille by i byen, der smyger sig langs skoven og Aarhus Bugten. De mange ekstra kvadratmeter er en anden. Terrassen en tredje. Og sådan kunne vi blive ved. At dømme ud fra kommentarerne på vores AirBNB-opslag er vi heller ikke de eneste, der synes det er et dejligt sted. Det kan godt gøre os lidt stolte :)

Inden vi købte lejligheden var vi meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle binde så mange penge i mursten. Og vi var også på nippet til at få kolde fødder, da den bank, vi havde udset os, pludselig ikke ville låne os pengene alligevel. Det var i øvrigt et super uprofessionelt forløb, hvor vi i et års tid blev forsikrede om, at vi selvfølgelig kunne låne pengene (og mere til!), men da vi så endelig stod med The One, blev kassen lukket i. Heldigvis var der fire andre banker, der havde tiltro til os, til projektet og til vores virksomhed, og i dag er vi lykkeligt gift med Spar Nord (så lykkelig man nu bliver, når det er en bank, det handler om!). Og det står indtil videre fint til med vores økonomi. Faktisk er det nærmest bare blevet en ekstra motivationsfaktor, at vi nu har en bolig at betale af på. Det føles godt at poste penge i noget, der ser ud til at blive en god investering. Naturligvis er det også lidt crazy, at vores samlede boligydelse næsten er tredoblet, men når vi først har betalt boliglånet af ser det lidt mere fornuftigt ud. Og det betyder jo så bare, at vi har endnu flere penge opsparet i boligen til den tid.

For et stykke tid siden læste jeg en artikel om en dansk kendis, der udtalte, at han havde indrettet sit liv ud fra en devise om, at man skal bo en smule over evne. Det gør vi sgu nok også! Men så længe vi samtidig har råd til en livsstil, der gør os glade, så kan jeg ikke se noget i vejen med dét valg. Et boligkøb vil altid indebære en mængde risici. Køber du for dyrt? Køber du katten i sækken? Køber du hvor boligmarkedet er gået i stå? Vi har en fornemmelse af, at vi ikke har gjort nogle af delene, selvom vi selvfølgelig ikke kan spå om fremtiden. Og vigtigst af alt: vi er pivglade for vores køb. Marmeladefabrikken kommer til at danne ramme om rigtig mange gode minder, er vi sikre på.

Older posts