Guide: Weekend i Sofia, Bulgarien

Derfor flyver tiden af sted

sl-2018

Tid er en sjov størrelse. For mig virker det som om, den kun går hurtigere og hurtigere. Og i et tempo, der næsten er lidt skræmmende. Faktisk synes jeg, mine 20’ere er gået vanvittig stærkt. Det er selvfølgelig nok nogle tanker, der især presser sig ekstra meget på lige nu, hvor jeg snart fylder 30. Flere og flere begynder at spørge “nå, hvordan føles det så snart at ramme de 30?” med kraftig hentydning til, at det da næsten kun kan føles som en mindre livskrise. Det er selvfølgelig nemt at sige, men helt ærligt har jeg det slet ikke presset over det. 20’erne står for en helt særlig tid i ens liv – i hvert fald i mit – og jeg tror, 30’erne bliver mindst lige så fantastiske, nok bare på en helt anden måde. Jeg har mange venner og bekendte i 30’erne, og hey, de virker faktisk til at have det ret fedt. Det lyder måske plat, men livet stopper altså ikke, bare fordi man fylder 30! (spoken like a true 29-year-old!)

Nå, men det skulle egentlig handle om tiden, der flyver. Jeg tror faktisk, jeg har linket til denne side før, men nu får I altså linket igen. Giv dig selv to minutter og hop ind og “oplev” den. Kort fortalt giver den et indblik i, hvordan oplevet tid og levet tid forholder sig til hinanden jo ældre, du bliver. Når du er 2 år gammel, er 1 år rigtig lang tid at vente på noget. Det er jo halvdelen af dit levede liv, du skal vente på noget! Er du derimod 50 år gammel, er 1 år kun 2% af dit levede liv. Men hvordan opleves tid i forhold til din alder? Det fremsatte Paul Janet en teori om i 1897. Den handler kort fortalt om, at jo ældre du bliver, jo hurtigere oplever du tiden flyve forbi. Forholdet mellem oplevet tid og alder ligger sådan, at det at vente 24 dage på juleaften, når du er 5 år gammel vil føles lige så langt som at vente et år, når du er 76 år gammel. Tror man på dette forhold mellem oplevet tid og levet tid, betyder det i princippet, at halvdelen af dit “oplevede” liv er forbi, når du fylder 7. Tager man med, at man ikke husker ret meget af de første 3 år af ens liv, er halvdelen af dit oplevede liv først ovre, når du fylder 18. Det synes jeg, er helt vildt at tænke på, næsten så man får ondt i maven over det. Og jeg tror faktisk, at der er noget om snakken.

Hvis jeg tænker på, hvor syyygt lang tid, jeg følte, der gik, før jeg ENDELIG fyldte 18 sammenlignet med hvor åndssvagt hurtigt de 10 år mellem 18 og 28 år gik, så kan jeg kun være enig i at tiden lader til at gå hurtigere og hurtigere. Før jeg har kigget mig om, er jeg blevet 38! Jeg synes, man ofte hører ældre mennesker sige, at livet er kort og at tiden går hurtigt. Det kan jeg i hvert fald huske at have hørt, da jeg var 8-10 år gammel, hvor jeg tænkte, at det slet ikke var noget, jeg kunne nikke genkendende til. Jeg syntes, tiden gik aaaalt for langsomt. Men nu kan jeg godt se, hvad de ældre mennesker mente dengang. Jeg forestiller mig også, at mine forældre må synes, at tiden er gået frygtelig stærkt. For dem føltes det sikkert som var det i går, at de stod med en nyfødt Lasse i armene. Og nu står jeg pludselig og skal giftes og fylder snart 30. Hvor blev de år lige af?

På en måde er det nedtrykkende at tænke på tid på denne måde, for det gør mig smerteligt opmærksom på, at alt er på lånt tid og at det hele er ovre, før man ved af det. Måske nogle lidt tunge tanker, når man kun er 29, men man kan sagtens bruge det som en drivkraft i stedet – sørg for at få gjort de ting, du gerne vil nå! Nu skal jeg ikke køre for langt ud af en pseudofilosofisk klinge, der ender med et carpe diem, men for søren hvor er det vigtigt, at man ikke udskyder ens største drømme og ønsker til et tidspunkt, hvor man “har bedre tid”. Om det så er at rejse en masse, at få børn mens man er ung, at arbejde i udlandet eller noget helt fjerde, så lad endelig være med at udskyde det alt for meget. Tiden bliver kun mere og mere knap. Måske er du nødt til at låne penge for at komme på drømmerejsen, men så gør det! Det er meget federe at gøre det nu, mens du har tid og kræfter, end at sidde med en helt masse ekstra kroner på kontoen, når du er 65 og går på pension Min største frygt er at ligge på mit dødsleje med en følelse af ikke at være klar til at skulle herfra, fordi jeg havde så meget, jeg gerne ville have nået.

Det er heldigvis meget forskelligt og individuelt fra menneske til menneske, hvilke ønsker og drømme man har, men uanset hvilke drømme du har, og hvor store eller små de er, så lad endelig være med at udskyde dem fordi du ikke helt føler du har råd eller fordi du har det så fint på dit faste job. Arbejde kan man altid :)

P.S: Har efterhånden reflekteret en del over livets små og store udfordringer, forventninger og glæder i f.eks. disse indlæg:Voksenalderen er røvsyg“, “Når man bekymrer sig“, “Når man bekymrer sig #2“, “Hvad skal jeg præstere?“, “Hvad er meningen med det hele?“, “Jeg er fyldt 28“.

 

   

4 kommentarer

  • Mette

    Hej Lasse, fint indlæg. Jeg er 44 og har ofte tænkt på netop tiden der går. Og den der retning ens liv burde (?!) have og de der drømme man burde få defineret, så man kunne handle på dem…men med tiden tror jeg jeg har indset at der behøver ikke være planer, blot handling. Spontanitet. Måske skulle man sige Do Something i stedet for Just Do It. Ofte overtænker man tingene og det dør de sgu nok lidt af. Action is the shit (vil jeg få trykt på t-shirt). Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Mette :) Tusind tak! Haha, kan faktisk godt lide idéen om “Do Something” i stedet for “Just Do It” – det er jo netop heller ikke alle, der har nogle helt fastdefinerede drømme og mål her i livet. Og det er jo også helt fint. Bare så længe man ikke sidder på sin flade og lader tiden gå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Interessante tanker om alder og hørt, hørt: Lev nu, vent ikke, oplev og udlev drømme i tide :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Nemlig! Det kan selvfølgelig være noget lettere sagt end gjort :) Og det er måske heller ikke altid man ved, hvad ens drømme helt præcist er og hvornår det eventuelt er for sent at udleve dem. Men man må jo gøre sit bedste :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: Weekend i Sofia, Bulgarien