By the way #42 - Sidsel & Lasse
Nye spisesteder i Aarhus

By the way #42

32104536_10160305162390564_5196621076213268480_n

Søndag med tømmermænd

By the way:

  • I onsdags var vi inviteret af Musikhuset Aarhus til at se Seebach Musical. Før showet var vi begge ret spændte på, hvordan oplevelsen ville blive, for vi er hverken de store Seebach-fans eller musical-fans. Heldigvis var det en rigtig underholdende aften. Især den storyline, der fulgte Tommy Seebachs claim to fame, var virkelig gennemført og gribende. Sceneshowet til Disco Tango, Hip Hurra Det’ Min Fødselsdag og Krøller eller ej var så nice!
  • Vi har været til et rigtig spændende møde angående et nyt rejsesamarbejde. Vi kan næsten ikke være i os selv af begejstring over de planer, der er på tapetet! Super blogger-agtig formulering, som Line sikkert ville være stolt af, men det må I leve med ;)
  • Lasse skal deltage i paneldebatten “Aarhus mener” under SPOT Festival, der omhandler anmeldelser i den medievirkelighed, vi har i dag. Udover Lasse deltager bl.a. programchefen for Musikhuset, Mette Kier.
  • Hvad end du gør, så lad være med at grille i bare fødder! Lasse har fået den vildeste 2. grads forbrænding under foden efter at have jokket på et stykke hvidglødende kul. To uger senere er det stadig ikke helet. Så meget et first world problem.
  • Hvis vi selv skal sige det, har vi faktisk lavet nogle ret bomb ass playlists på Spotify. Tjek f.eks. Sidsels “Frenchie“, “Dinner Music 2” og “Efter Kl. 17” og Lasses “Hip electro pop“, “Tungt” og “Søndag“.
  • Vi er begyndt at tage et hurtigt dyp i havet i weekenderne, hvis hovedet er lidt tungt ovenpå diverse fester og middage. Det er simpelthen den bedste kur! Især parret med et par Sun Lollys efterfølgende.
  • Apropos fester, så var vi i byen til kl. l*rt både fredag og lørdag i sidste weekend. Det er ikke ofte, det sker længere! Heldigvis besøgte vi dansegulvet oftere end baren, så vi følte os – for en gangs skyld – ikke døden nær dagen derpå. Dog var mandagen lidt tung at komme igennem.
  • Vores meget dygtige veninde og bloggerkollega Emma Martiny har netop udgive sin fjerde kogebog med titlen “Grøntsagsglæde” – køb den før din nabo!
  • Den seneste uge har virkelig stået i musicalens tegn – vi så også West Side Story på Aarhus Teater – bestemt også en anbefaling værdig! Ingen af os kendte rigtig til historien inden, så det var fedt endelig at få den set og forstå alle de referencer til den, som optræder i mange forskellige stykker popkultur.
  • Der er seriøst gang i noget pik-måleri hos byggeentreprenørerne i Aarhus. Hvor skørt kommer det ikke lige til at se ud med et 144 meter højt tårn midt på det flade havneområde? Høje bygninger og skyggefulde udearealer er bare ikke det, der fordrer et godt byliv, hvis du spørger os. It’s all about the $$$$.
  • Har I set Lady Bird? Vi har den stadig til gode, men håber på at kunne nå at fange den i Metropol eller Øst for Paradis, når det igen er blevet gråt bio-vejr.
  • Fik I tjekket vores anbefalinger til den forestående SPOT Festival? I kan finde dem på SPOTs hjemmeside her.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye spisesteder i Aarhus