Oslo tur/retur med Aarhus Airport - Sidsel & Lasse
Tips til udlejning på AirBNB + få 250 kr i rejsekredit som ny bruger

Oslo tur/retur med Aarhus Airport

Reklame for Aarhus Airport

billeddagbog-oslo-guide2

billeddagbog-oslo-guide

billeddagbog-oslo-guide3

billeddagbog-oslo-guide4

billeddagbog-oslo-guide5

billeddagbog-oslo-guide6

billeddagbog-oslo-guide7

Som I muligvis allerede har set på vores Instagram-profiler eller på @aarhusairport, var vi så heldige at tilbringe Pinsen i Oslo som et led i vores ambassadørskab. At destinationen blev Oslo kan blandt andet tilskrives SAS, der netop har udvidet rutekortet, således at der hver dag er to afgange til byen fra Aarhus Airport (pånær søndag, hvor der er én afgang). Gardermoen i Oslo er med sine 24,6 millioner rejsende om året Skandinaviens andenstørste lufthavn. Derfor har de også et ret omfattende rutekort, der gør lufthavnen til en populær hub, som muliggør videre rejse til et hav af udenlandske destinationer. Vi var dog ikke fløjet dertil for straks at flyve væk igen! I stedet havde vi en lille citybreak planlagt ovenpå en måned med et tætpakket program. Vores sidste tur til Oslo havde faktisk været kort forinden, hvor vi også fløj fra Aarhus Airport, men det var en kort fornøjelse, hvor vi kun så indersiden af en biograf og en snesjappet forstad.

Det, der ventede os denne omgang, var helt og aldeles vidunderligt! For det første bød Oslo på samme dejlige sommervejr, som vi oplever herhjemme i øjeblikket, og vi blev derfor mødt af en by, der summede af udeliv og god stemning. For det andet kan nordmændene prale af endnu lysere nætter, end vi kan i Danmark. Vi nød derfor at være ude under blå himmel indtil kl. 22 begge aftener. For det tredje havde vi nær glemt, hvor fedt det kan være med en lille weekend-getaway. Vist har vi været i Marrakech, New York m.v. i de seneste måneder, men det er ture, der kræver mere på planlægningsfronten. Det var helt og aldeles befriende, at vores søndag var fuldstændig som den plejede op til at vi smed en taske i cykelkurven ved 16-tiden og cyklede ned til lufthavnsbussen. Fire timer senere stod vi så i Norge og kunne begynde vores kæresteweekend med en hyggelig aftendate ved vandet.

Hjemturen gik også fuldkommen glat – og som ekstra bonus blev vi mødt af den flotteste solnedgang, da vi landede i Tirstrup. Den korte flyvetur gjorde, at vi kunne tilbringe hele tirsdagen i Oslo og spise tidlig aftensmad på Der Peppern Gror (tak for anbefaling!). Kl. 17.30 fangede vi toget ud til Gardermoen og kl. 22.00 ankom vi med lufthavnsbussen til Banegårdspladsen i Aarhus. Det er lige før turen fra Trøjborg til København K ikke kan gøres meget hurtigere! Gid alle rejser kunne foregå så gnidningsfrit :) Hvad vi ellers fik tiden i Oslo til at gå med, kan I få en lille smagsprøve på i videoen ovenfor, og så er vi netop i færd med at strikke en by-guide sammen, som udkommer om en uge.

Se et overblik over alle rutenyhederne med SAS fra AAR her.

4 kommentarer

  • Amalie

    Rigtig godt klippet video og et samarbejde jeg føler passer rigtig godt ind på hvordan jeg bruger jeres blog. Jeg elsker nemlig jeres rejseguides. Lige for tiden synes jeg dog, at bloggen drukner lidt i, hvad der virker som ‘gratis’ ting til jeres lejlighed, som gardiner og madrasser, som ikke rigtig passer på, hvordan jeg opfatter jeres domæne..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Amalie :)

      Tak for feedback – både den konstruktive og den rosende! Det er altid dejligt med begge dele. Og vi vil selvfølgelig tage din kritik/feedback til os. Vores mål er at alt indholdet på bloggen – uanset om det er sponsoreret eller ej – skal være relevant for vores læsere og passe ind i vores univers. Den rammer vi måske ikke lige skarpt hver gang, men vi forsøger at indgå i nogle samarbejder, som vi synes, giver mening for os og forhåbentlig for dig og de øvrige læsere. Jeg kan godt se, at nye gardiner og madrasser måske ikke lige er relevant for dig, hvis du ikke står og mangler nogen af delene. Det var heller ikke relevant for os for et år siden, hvor vi stadig boede til leje. Men vi synes det er fedt at fortælle om, hvordan vi renoverer og indretter vores nye lejlighed og generelt virker det også til at det er noget, I læsere er interesserede i at læse om :)

      Håber du fortsat har lyst til at læse med på vores rejseguides og hvad vi ellers fortæller om her på domænet :) Der kommer blandt andet snart en rejseguide til Oslo, som vi glæder os meget til at dele :)

      Igen, tak for feedback og rigtig god dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg vil som nybagt boligejer død-gerne læse om gardiner og madrasser ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jaaaa, det er vi glade for, Ida! :) Så er der sikker nogle andre indlæg, du ikke er lige så interesseret i. Sådan må det jo være ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til udlejning på AirBNB + få 250 kr i rejsekredit som ny bruger