By the way #44 - Sidsel & Lasse
Sommersysler

By the way #44

33836565_10160377900315564_3374787784240791552_n

Ground zero for ugens vasketøjsfadæse

By the way:

  • Vi får mindst 30 GDPR-relaterede mails i vores respektive indbakker om dagen pt. WE GET IT! Det er selvfølgelig virkelig godt, at der bliver reguleret og lovgivet på området, men det er godt nok lidt anstrengende med alle de mails, haha. Vi kan ikke være de eneste?
  • Vi havde (endelig) møde med en revisor sidste uge og kunne konstatere, at vi skulle have hyret en revisor samme dag som vi lavede vores virksomhed. Hvor kunne vi have trukket mange ting fra i skat, altså…. men hey, bedre sent end aldrig, right?
  • Var der andre Westworld-seere end os, der fangede hyldesten til Wu-Tang Clan i seneste afsnit? Det fungerer overraskende nice med alle de musikalske referencer til nymoderne klassikere, synes vi.
  • Vi kæmper en brav kamp med at holde vores potteplanter på terrassen i live i det varme vejr. The struggle is real!
  • Godt sommervejr betyder tørring af tøj på tøjstativet i vores fælles have. Troede vi. Vi præsterede at have en vask hængende i 3 dage, hvor der flere gange næsten nåede at blive tørt for så at blive gennemblødt af en forbipasserende byge. Super.
  • Når Northside Festival er ovre d. 9/6 har sommeren for vores vedkommende allerede budt på tre festivaller og tre bryllupper. Prøv lige at spørge, om vi har brug for en alkohol-detox efter sådan en omgang?
  • Lasse bliver dagligt drillet med sin madpakke på Culture Workspace, hvor han har kontorplads. Primært fordi hans madpakke næsten altid består af 3 stykker rugbrød med markelsalat eller leverpostej indtaget sammen med to gulerødder. Someone give that man a frokostordning!
  • Ser I Paradise Hotel? Vi kan slet ikke få armene ned over underholdningsværdien i denne sæson. Det er helt klart én af vores guilty pleasures at se med, men altså. Det er jo bare virkelig sjovt!
  • Vi har lavet hjemmelavet mad i vores køkken én gang de sidste 2-3 uger. Er det ikke vildt? Enten har vi været ude at rejse, på festival eller på besøg hos venner. Og de gange, vi har spist hjemme, har det været takeaway. Vi troede aldrig, vi skulle blive de typer. Vi må til at lave mad selv igen, det er et skråplan, det her!
  • Er det ved at være på tide til en omgang Q&A?
  • Sommeren er åbenbart den tid på året, hvor vi nærmest ikke kan åbne et vindue 3 centimeter på klem uden at der flyver to hvepse, fem stankelben, 23 fluer og en havmåge ind i lejligheden og ikke kan fatte at flyve ud igen, hvorefter de lægger sig til at dø i vores vindueskarme. Suk.
  • Vi får vores sove-i-telt-sammen-debut til Heartland Festival denne uge og er meget spændte. Vi er så heldige at kunne låne en kabine i et telt hos nogle andre fra vores lejr. Så må vi se, hvor godt vi håndterer at vågne helt dehydrerede op med tømmermænd under saunalignende tilstande i en lille teltkabine.. kryds fingre for os!
  • Vi har besluttet os for at gøre tingene lidt anderledes til vores bryllup – alle, der er med til receptionen, er også med til middagen. Så vi sender ikke nogen hjem efter vielse og/eller reception. Til gengæld inviterer vi en 20-30 stykker til fest omkring kl. 21-22, som kan komme og sparke nyt liv i festen (og senere dansegulvet) og være med til det sjove. Kender I nogen, der har gjort det samme – og hvordan fungerede det?
   

16 kommentarer

  • AC

    Vi har været til et hollandsk bryllup, hvor der kom en stor gruppe venner efter middagen og gav den gas. Det fungerede super! Alle fik i øvrigt en helium ballon om håndleddet, og når brudeparret havde sludret med en, klippede de snoren til ballonen over, så til sidst på aftenen var loftet fyldt med balloner. Det var ret festligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ej, det var da en god og sjov idé! :) Så sikrer brudeparret sig også, at de får snakket lidt med alle gæsterne. Dejligt at høre, at det fungerede godt med en lignende løsning som den, vi også har tænkt os at lave.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Paradise Hotel er SÅ underholdende. Jeg tror mange ser det, men ikke tør stå ved det ;) Min kæreste synes jeg er fjollet, fordi jeg går så meget op i at se det. Alligevel sidder samme person klistret op af mig når jeg ser det :P

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, dobbeltmoral er dobbelt så godt, er det ikke det, man siger? ;) Men ja, det er jo bare virkelig god underholdning! Især denne sæson :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Åh, det er nu altid godt med de lister her! :D (Og andre lister i det hele taget…)

    Jeg hader bare, når der er havmåger i lejligheden!

    Ej, Lasse! Ikke makrelsalat! Det består jo af 99 % mayonnaise og 1 % makrel. Det har jo aldrig gjort noget godt for nogen…

    God weekend til jer begge. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, jamen vi elsker faktisk også at skrive liste-indlæg :D

      Kan lige oplyse om, at det er makrel i tomat og ikke makrelsalat, som der står. Så det var en lille fejl ;) Det der mayo-helvede er der ingen af os, der gider!

      God søndag :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes også det er dybt sært ikke at invitere alle til både vielse og bryllup? Altså hvorfor?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Altså, enten skulle vi invitere 120 mennesker til vielse + reception, sende de 40 hjem efter receptionen og så holde fest med de sidste 80 eller også skulle vi have 80 med til hele brylluppet og så invitere nogle ekstra, som kan være med til at fyre den af om aftenen og fejre os. Det er forskelligt, hvordan folk bedst kan lide at gøre det, men vi synes bare ikke så godt om at sende folk hjem efter endt reception. Vi ville selvfølgelig gerne invitere alle på vielse, reception, middag og fest, men det rækker budgettet ikke helt til. Så dette er den gyldne middelvej for os :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • CK

      Kære Lasse og Sidsel! Jeg så jer på Heartland (I havde netop hentet pizza hos Oles..). Jeg var sådan helt starstruck og ærgrer mig over at være for genert til at give en high-five! I er så seeeje jo. Ift. bryllup og gæstefordeling, mener jeg egentlig bare man bør gøre det man vil. Helt uden forbehold for andres meninger – fordi dem vil der altid være mange og delte meninger af. Desuden synes jeg jeres “koncept” lyder ret fedt og jeg er sikker på det vil fungere forrygende. Min eneste tanke herom, er dog, at jeg måske personligt ville blive ked af kun at blive inviteret til en del af festen, da jeg personligt ville komme til at føle mig mindre værd/mindre vigtig end de gæster som er med hele vejen igennem. Men jeg er altså også ret så tænksom, så de fleste vil med stor sandsynlighed slet ikke skænke opdelingen en tanke :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej CK :) Haha, fedt du lige ser os mens vi kommer gående helt sultne med pizzaer. Du skal være mere end velkommen til at give en høj femmer næste gang, det lover vi! Og tak for den søde kommentar :)

      Vi har bestemt også tænkt os at holde det lige sådan, som vi gerne vil have det – og du har helt ret, det burde alle bare gøre. Vi kommer til at gøre en del ting, der ikke er, som man traditionelt ville gøre. Blandt andet dette med sene festgæster frem for receptionsgæster. Jeg tror, at man potentielt vil følge sig lige så “lidt værd” uanset om man bliver inviteret til alt andet end den fulde pakke, eller hvad tænker du? Jeg er 100% overbevist om at vores gæster godt ved, at vi gerne ville have inviteret alle til alt, hvis vi havde råd. Det har vi bare ikke, og så må man jo prioritere :) For os er festen om aftenen meget vigtigere end vielsen, netop derfor inviterer vi folk til fest og ikke reception. Jeg tror, vi ser reception og middag som en form for opvarmning til festen. For nogle er vielsen måske højdepunktet, men det er det nok bare ikke for os :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Jeg synes det så fedt, at I gør som I har lyst til når det er jeres bryllup! Men som gæst ville jeg synes det var underligt, at blive inviteret til bryllup, men ikke til vielse. Vielsen er jo meningen med det hele! Ellers er det jo bare en stor fest :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Enig, som gæst ville jeg også have en underlig følelse med kun at blive inviteret med til fest sidst på aftenen – lidt som om man ikke er helt god nok til at komme med til det “rigtige” bryllup. ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Altså, personligt har jeg ikke noget ønske om at blive gift – jeg vil meget hellere bare holde en stor fest! Derfor ville jeg nok også som gæst til et bryllup tænke “hvorfor bliver jeg ikke bare inviteret til en stor fest?” hvis jeg alligevel ikke skal med til vielsen, for det er vel trods alt den, der er meningen med brylluppet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Vi vil både gerne giftes OG have en stor fest :) For os er det egentlig ikke så meget selve vielsen, der er meningen med brylluppet. Det er selvfølgelig en fin ceremoni, men det er nok især den efterfølgende fejring af os og vores kærlighed, der betyder noget. Og der vil vi gerne have så mange som muligt med ift. hvad budgettet kan trække. Ja, det havde været sjovere med 120 spisende gæster, men det rækker pengene ikke til. Så man må tænke kreativt :) Personligt ville jeg langt hellere inviteres med til “efterfest” frem for en reception, hvor jeg så blev sendt hjem lige før alt det sjove skulle starte. Men sådan er vi jo så forskellige :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Men ville du helst med til festen om aftenen eller slet ingenting? :) For det ville være alternativet. Tror heldigvis godt vores venner ved, at vi ikke synes, de ikke er “gode nok” til at komme med til hele festen og at det er sindssygt svært at vælge, hvor man skal “skære fra” i bekendtskabskredsen ift. hvem der skal inviteres. Og man kan måske også vende den om og spørge, om man ikke også kunne føle sig “ikke god nok” hvis man kun blev inviteret til vielse og reception men ikke hele festen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Matilde :) Ja, det kan der selvfølgelig være noget om. Jeg tror dog, at de gæster, der kun kommer til aftenfesten trods alt hellere vil det end slet ikke at komme til noget af det, som ville være alternativet. Optimalt set ville vi jo bare gerne invitere alle til det hele, men det rækker budgettet ikke til. Så derfor denne mellemløsning, hvor rigtig mange kan få lov at tage del i fejringen på den ene eller anden måde :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersysler