Status på influencer-land #2 - Sidsel & Lasse
1 år efter: Virker Philips Lumea Prestige IPL?

Status på influencer-land #2

photo-1516251193007-45ef944ab0c6

Jeg har sat mig for at komme med en lille (eller måske egentlig ret lang) opdatering fra tid til anden, når jeg synes, der er noget nyt at fortælle i influencer-land. Det er selvfølgelig set helt subjektivt fra mit synspunkt og med de ting, jeg synes er interessante at fremhæve. Det første indlæg kan læses her.

Ordet “influencer”

Først og fremmest vil jeg gerne snakke lidt om selve ordet “influencer”. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der er ved at være lidt træt af det ord? Så kan jeg trods alt bedre lide “blogger”. Influencer lyder som om, at man bevidst har sat sig et mål om at ville påvirke andre mennesker til at gøre, mene, tænke eller købe noget bestemt. Måske har nogle influencers det sådan, men det har aldrig været det, der har været min motivation. Det lyder også lidt selvfedt og prætentiøst på en måde. Det lyder jo helt skod at sige, at man er “professionel influencer”, haha! Og hvornår ved man i det hele taget, om andre blive påvirket af de ting, man deler på sin blog og/eller sociale medierkanaler? Det er jo ikke sådan, at så snart man rammer 1000 følgere på Instagram, så lytter folk pludselig trofast til alt, du ytrer. Så ja, ud med ordet influencer! Selvom det nok desværre er kommet for at blive. Måske kan man nøjes med at sige, at man har sin egen hjemmeside? Det lyder ikke helt så slemt, haha!

Ny strømning inden for influencers – fokus på det ærlige og uperfekte

Man kan næsten ikke undgå at lægge mærke til, at en ny strømning i social media-verdenen og hos influencers er på vej. Det handler kort sagt om at fremstille sine usikkerheder og at vise og understrege, at man ikke er perfekt. Da blogs først kom frem, var det som om, det handlede meget om kun at vise de fedeste sider af én selv og at virke totalt ovenpå, overskudsagtig og ja, perfekt. Det ser vi en modreaktion på nu, tror jeg. I mine øjne er det meget interessant, fordi det nærmest er blevet en trend at skulle fremhæve sine uperfektheder og generelt at virke meget ærlig og uden filter. Spørgsmålet er så, om nogle vælger at “finde på” nogle uperfektheder eller overdrive de små problemer, man nu har, for at kunne passe ind i denne nye trend? Ligesom man tidligere undertrykte de små uperfektheder for at kunne passe ind i glansbillede-trenden. Jeg synes selvfølgelig det er helt vildt godt, at flere tør stå frem og fortælle om angst og depression, fremvise deres kroppe eller bare fortælle, at de altså ikke lever et perfekt Instagram-liv hele tiden. Men kan man godt være med på den ærlige, uperfekte trend, hvis man ikke har et eller andet at “stå frem med”? Vil sætningen “Nu må jeg være hudløst ærlig og sige, at jeg faktisk har det meget godt med mig selv.” nogensinde give mening? Og hvad så, når trenden vender igen – vil de uperfekte folk så begynde at skjule deres fejl igen? Kort sagt: kan man godt være med på ærligheds-trenden, selvom man ikke har noget spændende at være ærlig omkring? Og er det en reel frigørelse af ærligheden eller bare en trend? Jeg skrev et indlæg om det for et par år siden, fordi jeg bare er totalt spåkone-agtig og følte, at det var en bølge der var på vej.

Microinfluenter og flere bureauer

I 2010 startede Bloggers Delight og Looklab op nogenlunde samtidigt som de første netværk for bloggere i Danmark. Siden da (især inden for de sidste 2-3 år) er der skudt rigtig mange nye bureauer op, som på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med influencer marketing. Derudover er der kommet flere enkeltpersoner, som agerer agentur for en mindre håndfuld influencers. Det må jo alt andet lige betyde, at de danske virksomheder efterhånden er ved at få øjnene op for, at der er altså er noget om snakken, når det kommer til bloggere og influencers. Samtidigt har flere bloggere og influenter også fundet ud af, at man kan tjene penge på sin blog/Instagram-profil/Youtube-kanal/Podcast og hvad der nu ellers findes.

Samtidigt med væksten af bureauer har der også været en vækst af en ny type influencer – en såkaldt microinfluencer. Faktisk har de i princippet eksisteret længe, det er bare først inden for det seneste år eller to, at man har givet dem et navn. Kort fortalt er en microinfluencer en person, der har en lokal følgerskare (primært på Instagram) på mellem 500 og 10.000 mennesker. Jeg har læst et sted (kan desværre ikke huske hvor), at der er over 30.000 danskere med mere end 1000 følgere på Instagram. Så der er altså ret mange af vælge mellem for virksomheder, der gerne vil arbejde med microinfluencers. Dette gør også, at markedet for samarbejder mellem brands og influencers, hvor arbejdet bliver honoreret med pengebeløb, bliver presset. Mange virksomheder har nemlig held med at aflønne microinfluencers med produkter som betaling for det indhold, de skal dele på deres kanaler. Derfor kan en virksomhed “bare gå videre til den næste”, hvis én microinfluencer beder om betaling for sit arbejde. Det kan være fedt for virksomhederne, fordi de kan få billig omtale, men det gør det sværere for nogle influencers og bloggere at kræve betaling for deres arbejde, når andre tilbyder det billigt eller gratis. Så det er en lidt spændende drejning, der bliver interessant at følge.

Færre blogs?

Der er ingen tvivl om, at der ikke længere bliver oprettet lige så mange blogs, som der gjorde engang. Det er mere omstændigt at lave en blog, fordi du både skal have et domæne, et blogdesign og en idé om, hvad du gerne vil skrive om. Måske skal du også have lidt teknisk snilde. Du skal også have en del tålmodighed, da læserne ikke ligefrem kommer væltende ind på bloggen fra første dag. Her er Instagram noget mindre krævende – det er hurtigt at oprette en profil, du behøver kun at kunne tage billeder med din telefon, du behøver ikke skrive om et specifikt emne og så kan du se, hvor mange følgere du har. Der er det noget mere motiverende at kunne se antallet af følgere stige frem for at skrive blogindlæg på en blog, der måske ikke er nogen læsere på. Det er så at sige lettere at blive “opdaget” på Instagram gennem hashtags, kommentarer på andres billeder, Udforsk og regrams. I blogverdenen er der ikke ret meget trafik, der kommer af sig selv (ud over fra Google). Jeg ved ikke, om blogs har “peaket”, men jeg tror i hvert fald det har nået et stadie, hvor færre tør eller vil kaste sig over det og lægge de mange timer i det, som det kræver. Udover Instagram er det også medier som Musical.ly og YouTube, der vinder frem blandt det lidt yngre publikum og som umiddelbart kan være lidt mindre tidskrævende at drive.

Andre medier

Der er generelt ved at ske store forandringer i medieverdenen og reklamebranchen. Podcasts konkurrerer med radio, YouTube og streamingtjenester konkurrer med tv-kanalerne og flow-tv, blogs og digitale medier konkurrerer med aviser og magasiner og oven i alt det findes de sociale medier, der på kryds og tværs understøtter og indfletter sig i det hele. Jeg har oprigtigt svært ved at spå om, hvad “den næste store ting” bliver og om influencers vil fortsætte med at have den position og de muligheder, de har lige nu. I sidste ende handler det jo om, hvilke medier forbrugerne er på – det er nemlig også der, reklamepengene ryger hen. Det er også grunden til at flere magasiner og aviser (online som offline). Det overraskede mig lidt, at Format måtte lukke igen efter så kort tid. Det viser nok bare, at det kræver ret meget at fange de 20-30 årige med spændende indhold, få dem til at komme igen og samtidigt overbevise annoncører om, at de skal købe reklamer.

   

8 kommentarer

  • Sarah

    Forestillinger som perfekt og uperfekt er jo begge illusioner, hvorfor det ikke giver nogen mening at fremelske det ene eller det andet som ideal, fordi det bare skaber fokus på en unødvendig dikotomi, som fører til en stræben efter noget i virkeligheden udefinerbart, som aldrig finder sit ståsted. Depression er ikke “uperfekt”, det er bare menneskeligt – hvis det giver mening? Det gør mig oprigtigt ked af det, at vi har behov for at putte alting i kasser på den måde. For mig at se vil det altid være langt mere givende at spejle sig i reelle relationer, som man rent faktisk kan indgå i dialoger med i virkeligheden. I den forstand er jeg glad for, at jeg aldrig har været og aldrig kommer til at være på et medie som Instagram. Der har netop været en rigtig fin artikel på Zetland om forskellige sociale mediers indflydelse på forskellige målgrupper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Enig, Sarah! Det ender lige præcis med at blive en vekselvirkning mellem to poler, der er lige lidt ønskværdige på hver sin måde. Jeg tror, menneskelige opleveler og karateristika bliver puttet i kasser for bedre at kunne forstå dem og forstå sig selv. Men måske er det i sidste ende ikke så godt at dele det op og italesætte det på den måde. Måske bliver vi klogere en dag ;) Må lige få læst den Zetland-artikel, den lyder spændende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Helt sikkert, og vi har klart brug for kasserne, for det er jo også en præmis for os som mennesker, fordi vi er så indlejrede i de sproglige kategorier. Dog synes jeg, at man skal være rigtig kritisk omkring, hvorfor vi har brug for at bruge bestemte ord om os selv i bestemte kontekster – især i en tid, hvor der er enormt stort fokus på rigtig og forkert, fordi vi har så travlt med at definere os selv udadtil. Jeg tror, at det er en stor årsag til, at mange har rigtig svært ved at være til stede, hvor vi er. En kliché, ja, men jeg tror, den er vigtig – for hvad pokker er det værd at stræbe efter hele tiden at skulle definere os selv som det ene eller det andet, når vi på vejen glemmer, at mennesker kan føle og opleve alt muligt på samme tid og at det kan være en styrke at ændre holdning i snakken over middagsbordet, fordi du blev inspireret undervejs? Vi bruger kasserne, ja, men vi ER jo ikke kasser. Hvis vi lærer at være lidt mere i det, der nu engang måtte være, så tror jeg, at behovet for at skabe poler som perfekt og uperfekt, bliver mere meningsløs og overflødig for den enkelte.

      Tak for et dejligt, nuanceret svar, det er så fedt som læser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jeg er totalt enig, Sarah! Heldigvis, kan man sige, er det jo noget, der er meget oppe i tiden, det her med at være (u)perfekt og det bliver diskuteret rigtig meget på blogs, sociale medier, i tv og i radio. Forhåbentlig inspirerer det til noget refleksion hos den enkelte over, hvad det egentlig er, han/hun går og føler om sig selv og andre. Jeg synes at kunne fornemme, at medieforbrugerne i dag er ved at blive mere og mere oplyste om det, de ser, læser og hører og at de forholder sig mere kritisk generelt. Jeg synes især DR er gode til at tage nogle interessante emner og debatter op, hvor de samtidigt opretholder en relativt høj grad af objektivitet, så man ikke føler, at man sidder og ser et alt for skarpvinklet program. Også piger som Nanna og Josephine er også kæmpegode til at italesætte de her ting på en god, personlig og nuanceret måde, hvilket jeg synes, er sindssygt fedt. Det er med til at åbne op for dialogen og skabe mere forståelse mellem os mennesker, så vi i lavere grad har brug for den her binære kasse-tænkning.

      Selv tak, og tak for et fedt perspektiv fra dig også! :) God søndag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Supergodt indlæg – velformuleret og -reflekteret sim altid 😉
    Trenden – om man vil – i at fremhæve sine usikkerheder og svagheder på de sociale medier har jeg det meget ambivalent med. På den ene side synes jeg, det er enormt vigtigt, at man kan se, man ikke er alene i verden, hvis man føler sig deprimeret, ensom etc. Dér tror jeg, det har en gavnlig effekt, at man kan spejle sig i andre, som har det præcist som en selv og kan sætte ord på de tanker, man ikke selv kan.
    På den anden side har jeg lidt fået for meget. Jeg synes, der er gået så meget mode (for nogen) i at fremstille usikkerheder, at meningen bliver tom. Uden at gå alt for diskursanalystisk til værks, så er “uperfekt” i min optik efterhånden en tom betegner, der bruges i flæng, men der er formentligt ingen, der er enige i, hvad det skal defineres som. Det appellerer bare stærkt til læserne/følgerne.
    I forhold til lukningen af Format er jeg selv meget overrasket, da jeg skrev bachelorprojekt om mediet. Oprigtigt synes jeg, de havde godt potentiale, men I og med deres strategi beroede på at kanalisere læsere fra sociale medier og over på deres eget website, var de meget afhængige af tredje parter. Hertil gjorde det det ikke nemmere, at Facebook valgte at ændre deres algortime, som ikke kommer nyhedsmedier til gode … tværtimod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Anne :) Er glad for, du kan bruge indlægget til lidt. Og ja, jeg tror, jeg har det lige som dig i forhold til det her med “ærligheds-treden” – det er gavnligt på den ene side, men det kan blive svært at skelne mellem dem, der oprigtigt deler ud af usikkerheder og dem, der bare gerne vil ride med på bølgen. Det kan folk heldigvis selv forsøge at navigere i som de vil :)

      Og helt enig ift. “uperfekt” som et fyldord – hvad betyder det egentlig? “Det er perfekt at være uperfekt” er en underlig selvmodsigelse, som jeg hører oftere og oftere. Lidt lige som “alle er smukke” – hvis alle er smukke, hvilken værdi har det så? (er selvfølgelig klar over at det også kan være i overført betydning). Men det svarer lidt til at sige “alle trækker vejret” i min optik.

      Ift. Format tror jeg faktisk en del bloggere og andre digitale medier kan tage ved lære af deres case. Netop det at være afhængig af tredjeparter kan være ekstremt uholdbart i længden – f.eks. hvis Instagram finder på at stramme algoritmen igen (hvilket de utvivlsomt gør på et tidspunkt) – hvilke konsekvenser vil det så ikke have for folk, der lever af at nå ud til mange mennesker gennem IG? Man skal passe på med at lægge alle sine æg i en andens kurv ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Tak for en nuanceret tilbagemelding – fedt, at du/I generelt tager jer tid til det :-)
      Jeg synes, det er nogle rigtig gode eksempler du giver. At vi skal være varsomme med at bruge ord i flæng og uden at tænke over betydningen, da det netop kan fjerne den egentlige mening. Dermed ikke sagt, at man skal tænke over hver enkelt ord hele tiden, for så får man jo aldrig sammensat en sætning – but you get the point ;-)
      Ja, generelt skal vi være opmærksomme på, hvilken rolle tredje parter og globale tech-giganter får for vores samfund. Der er ikke en gang en konkret plan for Google, Facebook etc. i det kommende medieforlig, fordi Danmark ikke kan gardere sig alene mod påvirkningen. Det er Kulturministeriets ord, men jeg tror også, der er noget om det. Jeg læste den anden dag et blogpost af Thomas Moberg om den ny Instagram-algoritme, som i stigende grad (igen) vil blive kronologisk, og samtidig vil ens feed blive baseret på ens likes og kommentarer. Det understøtter formentligt lidt – eller meget – ekkokammer-effekten, hvor brugerne får det, de efterspørger. Det kvæler idéen i at blive inspireret og præsenteret for noget nyt, og det kan, som du pointerer, have stor indflydelse på, hvordan influencers (jeg er småtræt af det ord, haha) kan distribuere deres indhold. På den positive side kan algortime-ændringer vel lægge op til, at influencers er tvunget til at tænke kreativt, hvilket måske kan betyde “survival of the fittest?” :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Anne :) Tak! Jeg elsker at skrive og debattere med læserne her på bloggen, så jeg er bare vild med, når man kan få en god dialog som denne i gang!

      Ja, det er super spændende at se, hvordan lande som DK kan gardere sig mod globale selskaber som Google, Facebook og Amazon. Det bliver nok noget med at lave fælles EU-regler lige som med GDPR, tror jeg. Det er sjovt, jeg har for nyligt lige læst, at den kronologiske tidslinje på Instagram nok ikke kommer tilbage foreløbigt: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-explains-how-its-algorithm-works-in-new-briefing/524825/

      Jeg må også sige, at jeg ikke tror, den bliver kronologisk igen. Måske lidt mere end den er nu, men det er jo Instagrams “undskyldning” for at kunne presse sponsorerede posts og andet halløj ind i brugernes feeds og dermed tjene penge på at drive IG. Jeg synes, der både er gode og dårlige ting ved det algoritmestyrede feed. På den ene side vil jeg selvfølgelig gerne inspireres og se nye ting, på den anden side kunne jeg rigtig godt lide at jeg selv kuraterede mit feed 100% og at det kom i overskuelig, kronologisk rækkefølge. På den anden side står der også dette i artiklen:

      According to internal data, under the chronological sorting system, users were missing around 70% of posts from the profiles they followed, and 50% of their friends’ posts. Instagram says that users are now seeing 90% of their friends’ posts

      Så ja, det er sgu lidt svært at hitte rede i. Hvad det kommer til at betyde for influencers er i hvert fald at de skal sørge for at engagere sig i deres følgerskare og tænke ud af boksen for ikke at falde for langt ned i reach.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 år efter: Virker Philips Lumea Prestige IPL?