By the way #45 - Sidsel & Lasse
Northside 2018

By the way #45

Sidsel i solskin og #workmode på Café Åland

By the way:

  • Mandag morgen efter Heartland Festival bød – især for Lasses vedkommende – på dybe render under øjnene. “Jeg skal spartles op i fjæset” plejer vi at sige til hinanden, når andendagstømmermændene hærger. Tanken om at der kun var tre dages pause inden Northside var liiiidt hård.
  • Baggården hos Åland i Jægergårdsgade blev testet som arbejdsstation i sidste uge – den kan varmt anbefales! Dog bliver der lidt lunt, hvis solen står lige ned, som den gjorde nærmest hele ugen ;)
  • For tiden flakser der liderlige duer rundt på vores terrasse i tide og utide. De er slet ikke til at styre! Flyv nu bare op i et træ og få det overstået!
  • Op til Northside besluttede Lasse sig for at få afbleget sit hår, som I måske så på Instagram. Det stod Sidsels lillesøster (som er frisør) for. Han fik overraskende mange komplimenter for det, faktisk! Han har dog lovet, at det ikke kommer til at være afbleget til brylluppet ;)
  • Efter en virkelig god omgang Northside Festival er vi lidt splittede om hvorvidt vi både skal på Heartland og Northside næste år eller om vi skal droppe den ene. Uanset hvad kunne vi konstatere, at det har været lidt hårdt både at tage på SPOT, Heartland og Northside inden for så kort tid. Gettin’ old!
  • Vi glæder os kæmpe meget til en uge på Sidsels families ødegård om ikke alt for længe. Det skal blive en dejlig detox-uge, hvor vi skal spise god mad, læser bøger og have masser af tid til bare at glo ud i horisonten. Vi var der også sidste sommer, hvilket var helt vildt skønt!
  • Øv! Vi fik totalt spoilet afslutningen på Paradise Hotel 2018. Lesson learned – hvis du ikke har tid til at se programmet, skal du ikke gå på Instagram før du får tid. Tak for spoiler, Anders Hemmingsen! P.s. hvad skal vi nu bruge vores aftener på?
  • Hvordan kan de der “Billige Ray-Ban solbriller på tilbud”-Facebook scams blive ved med at eksistere? Vi forstår det ikke! Er det fordi folk rent faktisk klikker på dem? Man skulle tro, alle efterhånden var ved at være klar over, at det er snyd?
  • Vi har fundet ud af, at vi er relativt dårlige til at blive enige om mængder. Specifikt mængder af mad, der skal til, for at blive mæt eller for at mætte besøgende gæster. Lasse mener konsekvent, at Sidsel foreslår for små mængder og omvendt. Desværre for Lasse er det oftest Sidsel, der har ret…
  • Vi føler, at 2018 nok kommer til at være dét år, der føles som om, det er gået alle hurtigst al den tid, vi har været sammen. Seriøst, hvordan er vi allerede i midten af juni? Meget apropos dette indlæg, egentlig. Har I det på samme måde, eller er 2018 gået i nogenlunde regulær tempo indtil videre?
  • Denne uge er vi kattepassere – vi har nemlig fået æren af at passe Lasses lillesøsters hunkat, Bob. Det er faktisk ret hyggeligt, og man bliver da lidt katteskruk. På den anden side er det lidt noget bøvl med husdyr, og vi kommer nok aldrig til at få en hund. Det er simpelthen for meget arbejde til hvad vi orker… selvom hunde godt nok også kan være søde!
  • Vi har fået en invitation til forpremiere på gyseren Hereditary, som ærligt talt ser helt vildt creepy ud! Vi er nok nødt til at løbe hjem og se to afsnit Venner, når filmen er slut. I ved, for at udligne med noget feel-good!
  • Førnævnte liderlige duer er i øvrigt meget interessante for førnævnte kat. Det bliver en spændende uge! Vi håber ikke, vi kommer hjem til (halv)døde dyr i stuen.
   

2 kommentarer

  • Jeg fik spoilet slutningen på Paradise længe før finaleugen. Faktisk før Tine og Lenny overhovedet dannede par! En eller anden skrev på Instagram, hvornår Lenny smed kuglen og snød Tine… Det har dælme været træls at vide det så længe.

    2018 er et mærkværdigt år. De første par måneder gik sindssygt langsomt, fordi jeg var højgravid. Nu er min datter lidt over 2 måneder og de er jo fløjet af sted, så mon ikke også resten af året kommer til det :D

    http://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Æv hvor træls! Det tyder på, at nogle af deltagerne ikke har holdt helt tæt med programmets forløb. Det er lidt som om det sker hvert år!

      Tillykke med datteren, Satina. Det lyder til at 2018 bliver et skelsættende år for dig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Northside 2018