By the way #46 - Sidsel & Lasse
18 udsalgsfavoritter til sommeren

By the way #46

Green Neighbour i Latinerkvarteret i Aarhus

By the way:

  • Vi var inviteret til at prøve de lækre salater hos Green Neighbour. Vi prøvede deres Falafel Bowl og den nye Mexican Bowl – begge meget anbefalelsesværdige :)
  • Læser I egentlig stadig blogs, selvom vejret er godt og sommerferien tæt på? Vi vil jo meget gerne stadig skrive og udgive en masse blogindlæg, men som blogger kan man også godt føle, at de bliver “spildt” lidt, hvis I alligevel bare er ude at nyde vejret og holde sommerferie og derfor ikke læser med :)
  • & Other Stories’ seneste feature er skudt få hundrede meter fra Sidsels families ødegård, Turesminde. Brösarp er åbenbart blevet fash!
  • Er det bare os, eller er det som om slutspurten op til sommerferien altid er ekstra hård? Der skal altid liiiige klemmes de sidste 80 opgaver ind, og folk er ret gode til at skyde ting videre og så bare sige ses.
  • I bliver nødt til at tjekke den VM-gimmick ud, som Mette Marie har sat i gang på Insta under hashtagget #mmsvmservice. Kort fortalt fodrer hun kvindelige følgere med VM-viden, og flere har så efterfølgende filmet deres mænd, mens de helt casual slynger bemærkninger om landsholdet ud. Det er så optur! :D
  • Vi så afslutningen på Kroatien-Danmark kampen i en bus på vej hjem fra Sidsels forældre og to gutter bagerst i bussen var lige 3 sekunder foran os på streamen, så hver gang fik vi afsløret på forhånd om straffesparkene blev reddet eller ej. Antiklimatisk. Ligesom kampen :(
  • Lasse fik forstrukket noget i skulderen af for meget fist pumping til Diplo-koncert til Northside og har stadig ondt i venstre skulder. Talk about getting old!
  • Vi savner så meget længden på sommerferien, da vi gik på uni. Der kunne vi jo rask væk  holde ferie fra starten af maj til slutningen af august. Det var nu gode tider.
  • Vi har været nede og se det nye havnebad i Aarhus. Det er blevet virkelig nice og hyggeligt. Og så er det intet mindre end verdens største! Ret skørt at det ligger i lille Aarhus :)
  • Lige dele fomo og lykke udgør vores holdning til ikke at være på Roskilde Festival. Efter tre festivaler og tre bryllupper på 1½ måned har vi seriøst brug for afslapning og ikke mere festival. På den anden side ser det jo sindssygt dejligt ud at være på RF med solskin og glade mennesker.
  • Burde vi i DK indføre bødestraf for at smide skrald? De har det f.eks. i Singapore, hvor der er helt cleanet for skrald. Vi synes, det er SÅ træls at se på skrald, dåser og cigaretskodder, der ligger spredt ud i en park eller ved havnen, når vejret har vejret har været godt. Ryd nu op efter jer selv, folkens!
  • Flere gange om ugen bliver vi spurgt af venner og bekendte “Nå, hvordan går det så med bryllupsplanlægningen?” og hertil kan vi svare, at det faktisk går ganske glimrende! Det er jo pludselig ikke ret langt væk, og der er da også stadig et par ting, der skal falde på plads. Men vi har en virkelig god fornemmelse i maven og glæder os SÅ meget til den store dag :)

12 kommentarer

  • Camilla

    Der er intet bedre, end at ligge på stranden og læse blogs, når ryggen skal have en god omgang sol 😎 så bliv endelig ved, det er ikke spild af tid!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det lyder da egentlig meget lækkert! ;) Så må vi jo sørge for, at du har lidt læsestof til stranden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg læser i dén grad stadig med over sommeren! Jeg håber, ikke I holder pause – så skal det da i hvert fald kun være for jeres egen skyld ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hehe, det ville også være lidt for vores egen skyld :) Men det er da dejligt at høre, at du stadig læser med – vi må bare klø på, så ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg skriver eksamen henover sommerferien, og at læse blogs agerer som (endnu) et overspring for mig. Så keep up the good work! Please.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Åh nej, din stakkel! Sol, sommer og eksamen er bare en nedturs-kombi! God skrivelyst – vi prøver at holde bloggen nogenlunde ved lige ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg læser stadig med trods ferie – så ikke skær ned! Lige nu ligger jeg i en lækrog og læser med 😉 Det med bøder til folk, der smider skrald, er en glimrende idé. Jeg tror desværre bare en sådan lov vil være rigtig svær at håndhæve – ligesom maskeringsforbuddet. Folk må tage sig sammen, for hvor svært er det lige at gå en lille omvej hen til en skraldespand eller komme skrald i lommen, til man er hjemme igen?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Okay okay, vi lover at forsøge at holde mængden af indlæg nogenlunde ved lige ;) Og ja, du har nok desværre ret ift. det med skrald. Allerhelst vil man jo gerne undgå at straffe folk, men det er som om, det bare ikke er alle, der bruger sin sunde fornuft. Det er svært at se, hvad man skal stille op… flere skraldespande måske ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er netop begyndt på barsel – så I må for guds skyld ikke skære ned på indlæggene!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hahaha! Det er modtaget, Mia :D Vi forsøger at holde kadencen oppe ;) Og tillykke med barsels-life!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Tak! :D
      Fuck, det er vildt. Fra at være to, til at skulle have ansvar for et lille menneske. Det er syret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det tror jeg på! Har efterhånden en del venner, der er blevet forældre inden for det seneste år og de siger det samme. Det ændrer alt! Men heldigvis også på mange gode måder :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

18 udsalgsfavoritter til sommeren