8 menneskelige ting, der er undervurderede - Sidsel & Lasse
By the way #46

8 menneskelige ting, der er undervurderede

Skulle jeg karakterisere et menneske, der var tæt på at være helt perfekt og harmonisk, ville vedkommende gøre mere af det, der står beskrevet i nedenstående punkter. Man kan selvfølgelig ikke forvente af nogen, at de skal følge alle mine “krav”. Men vi kunne sikkert alle blive lidt gladere, hvis vi gjorde flere af følgende menneskelige ting, som – i min optik – er lidt undervurderede:

  1. At give en omgang uden at forvente at få noget igen. Det er totalt overskudsagtigt og helt klart noget, jeg også godt selv kunne blive bedre til. Især på festival synes jeg, det er så fedt, når folk bare er gavmilde og glade for at give lidt uden at forvente, at andre så skal give noget tilbage for præcis det samme beløb.
  2. At turde snakke med fremmede i offentligheden. Jeg har før set, hvordan folk f.eks. i toget eller bussen nærmest ignorerer henvendelser fra andre passagerer og hvordan der bliver himlet med øjnene, bare nogen spørger om, hvad klokken er. Selvfølgelig er man ikke altid i snakkehumør og jo, der kan da også være nogle anstrengende typer, der henvender sig. Men mon ikke du lige overlever det?
  3. At være høflig over for tjenere, offentligt ansatte og ekspedienter. Det gør måske ikke den store forskel for dig, men det er virkelig rart som ekspedient at få et “Ha’ en god dag” fra en kunde eller et “Tak og i lige måde” tilbage, når man som ekspedient har ønsket god weekend. Det kræver så lidt! Måske er det bare mig, der er gammeldags, men jeg kan ikke fordrage, når folk starter deres bestilling med “Jeg skal ha’…” – måske kunne du prøve med “Jeg vil gerne bede om…”. Har I det også sådan?
  4. At turde give andre ret eller i det mindste lytte til deres argumenter. Jeg synes, det er så imponerende, når mennesker tør indrømme at de tager fejl eller når de lader sig overbevise af et argument, der tydeligt er bedre end deres eget. Jeg synes, man er et meget større menneske på den måde frem for når man holder 100% fast i sit eget argument selvom det er tydeligt, at det ikke holder.
  5. At sige til dine venner og din familie, at du er glade for dem. At de er gode venner eller en god bror, søster, mor eller far. Det kræver ikke ret meget, men det er nok bare ikke noget, man får sagt så tit. Men det betyder alverden for den, der får det at vide.
  6. At være den, der sætter sig ved siden af den ensomme person i kantinen på arbejdet, i skolen eller et andet sted. Det er sjældent svært at spotte dem, der måske er lidt introverte eller bare ikke er så socialt anlagte, at de har modet til at smalltalke under frokosten eller pausen mellem timerne i skolen. Det er så overskudsagtigt at kunne være den, der hjælper de lidt mere forsigtige med at blive en del af fællesskabet.
  7. At lægge telefonen fra sig i længere tid ad gangen, når man er i selskab med venner og familie. Her er jeg selv skyldig og skal helt bevidst minde mig selv om at lade telefonen ligge i lommen og at være til stede i nuet. Det er bare så rart, når folk i ens selskab er til stede, følger med i samtalen og har øjenkontakt.
  8. At gribe ind, når man overværer en hændelse i offentligheden, der ikke er OK. Dette punkt er lidt kontroversielt, for balancen mellem at skulle “blande sig” i andre menneskers liv og at blande sig udenom er hårfin. Andre gange er det ret tydeligt, at nogen bør gribe ind. Jeg har ikke selv oplevet ret mange optrin, men ofte hørt historier om nogle rigtig ærgerlige hændelser, hvor folk i nærheden har stået helt forstenet eller har valgt at ignorere det og gå videre.
   

8 kommentarer

  • Sarah

    Hej med jer

    Jeg er enig i alle punkterne, og jeg elsker, når jeg er sammen med mennesker, som rent faktisk er bevidste om det og kan være åbne omkring, hvad de gerne vil være bedre til. Så kan man jo arbejde på de ting sammen!

    Jeg har et spørgsmål i en helt, helt anden retning. Jeg ved ikke, om I har skrevet om det nogen steder, så nu kommer den helt malplaceret her: Hvad har I skrevet speciale om? Med jeres uddannelsesmæssige baggrunde (som jeg synes er spændende), kan jeg ikke lade være med at være nysgerrig på, hvordan I har afsluttet hver jeres uddannelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Sarah :)

      Ja, det har du da fuldstændig ret i! Hellere snakke om det og blive bedre til det sammen end at lade som om, at det hele bare er godt og perfekt.

      Det er helt fint, du spørger! Tror faktisk ikke, vi har skrevet om det noget sted på bloggen. Sidsel skrev et produktspeciale om deleøkonomi, der også udmøntede sig i protoypen på en deleøkonomisk tjeneste for kreative. En slags Airbnb for den kreative branche, så vidt jeg husker :) Jeg skrev speciale om markedsføring på Instagram. Det var tilbage i 2015, så der er sket rigtig meget med tjenesten siden. Det var før annoncer og boostede opslag på IG. Og ja, Sidsel læste Oplevelsesøkonomi på kandidaten mens jeg læste Medievidenskab. Men det vidste du måske godt i forvejen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Nemlig. Jeg tror, at mange holder sig tilbage i sociale sammenhænge, fordi man måske ikke er så vild med sin egen ageren/tankemønstre i særlige kontekster. Man ved måske godt, hvem man gerne “vil være”, men har svært ved at handle derefter, og så hellere lade være med at sige noget. Jeg synes, det er så befriende, når folk i stedet deler og eksempelvis siger “Jeg vil mega gerne lægge telefonen fra mig, når jeg er sammen med andre, men jeg er simpelthen alt for afhængig – har du nogen råd?” Altså bare lige for at skære det helt ud i pap ;-) Mange tak for tilbagemelding på specialerne – jeg synes altid, det er så spændende, hvad folk har brugt tid på at fordybe sig i!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Helt enig! Men det kræver også lidt mod at kunne italesætte det så tydeligt, tror jeg. Så jeg forstår også godt, at mange måske bare vælger ikke at sige noget i stedet for. Forhåbentlig er det noget, folk kan blive bedre og bedre til i takt med at flere “tør” snakke om det :)

      Og velbekomme da! Efter sådan et speciale er man bare såå træt af emnet, selvom andre måske synes det lyder spændende :D Hvad skal du selv skrive speciale om? Eller har du allerede skrevet?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes selv, at jeg er ret god til punkt 1-4, 6 og 7. Men skal helt sikkert tænke på punkt 5 og 8. Specielt det med at gribe ind ved offentlige hændelser, puh, det er jeg virkelig dårlig til. Har flere gange været vidne til, at personer (især på cykelstien) er blevet overfuset noget så voldsomt, at det har siddet i mig flere dage efter. Og jeg (og andre omkring mig) har ikke grebet ind og hjulpet eller taget fat i den offerfusede efterfølgende og spurgt, om han/hun er ok. Det kan jeg virkelig godt fortryde. Tak for at sætte fokus på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Ida :) Synes nu også det er helt OK ikke nødvendigvis at være mega sej til at gribe ind, når man oplever noget grænseoverskridende ske for en anden i offentligheden. Til en start er det jo rigtig sejt, at du reflekterer over det. Jeg har ikke selv været vidne til ret mange episoder af dem, du nævner, så jeg ved ærlig talt ikke, om jeg bare ville forstene totalt eller have overskud til at reagere. Vil gerne sige, at det er den sidste mulighed, men det kommer nok an på en prøve på et tidspunkt.

      Og tak til dig for et nyt ord til en person, der er offer for en overfusning – “den offerfusede” ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Et godt råd til det med telefonen:
    Læg telefonen fra dog når du kommer ind, fx i vindueskarmen på en komode eller andet og lad den så ligge der under besøget. Når man ikke har den på sig er det meget nemmere at modstå luge at skulle tjekke et eller andet, eller forsvinde ned i den i kedsomhed.
    Efterhånden kan min ligge der en hel dag uden jeg tænker over det – og det er så rart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det var da et rigtig godt tip, Linda! Det vil jeg prøve at huske, næste gang jeg er på besøg hos nogen :) Så må vi se, om jeg kan lade være med at stresse over ikke at have den i lommen ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #46