august 2018 - Sidsel & Lasse

By the way #50

Gud, hvor ser det ikke særlig appetitligt ud. Men det smager guddommeligt!

By the way:

  • Vi prøvede for sjov at regne ud, hvor mange penge vi hver især har brugt på tøj pr. måned i 2018 (inklusiv de penge, vi har brugt på tøj og sko til bryllup i år). Sidsel har i gennemsnit brugt 1012 kroner om måneden og Lasse landede på 872 kroner om måneden.
  • I søndags gjorde vi hovedrent derhjemme. Det åd tre timer af vores dyrebare weekend (og var lidt hårdt), men shit hvor er det lækkert bagefter! Vi tænker altid det burde vi gøre oftere, men det sker aldrig, haha.
  • Vi er nysgerrige på, hvordan I holder jer opdaterede med nyeste indlæg her på bloggen – er det via Bloglovin’, Facebook, Instagram, Bloggersdelight.dk eller noget andet? Eller kigger I bare forbi i ny og næ for at se, om der er kommet et nyt indlæg? :)
  • Én af vores større guilty pleasures er med tiden blevet köttbullar fra IKEA – selvfølgelig med masser af flødesauce, kartoffelmos og lingonsylt. Det er altså comfort food, når det er bedst. Sidsel er gået så langt som at sige, at hun måske gerne ville spise det som sidste måltid, hvis hun sad på dødsgangen, haha!
  • Lasse spurgte forleden på sin story, hvad I gerne ville læse mere af på bloggen. Nogle af svarene var: politik, parforhold, økonomi/budget, fashion guides, personlige indlæg og “this or that” – er der andet, I synes, vi skal tage at skrive noget mere om? :)
  • Apropos politik – kan I huske dengang, Jens Rohde optrådte med Transparent and glasslike i “Showtime” på DR1? Nøj, hvor var det egentlig cringe?! Vi kom lige til at snakke om det tilfældigt forleden og var nødt til at se klippet igen. Det var 3 minutter og 46 meget svære sekunder at komme igennem.
  • Fik I set Sharp Objects på HBO og den ret vilde afslutning? Vi sad begge med åben mund bagefter! Husk i øvrigt at se scenerne efter rulleteksterne – det er grove sager!
  • Hey! By the way nummer 50! Første indlæg i føljetonen udkom i november 2016 og er uden tvivl den føljeton på bloggen med flest indlæg. Vi skriver vel efterhånden et nyt om ugen?
  • Nøj, hvor vi krydser fingre for tørvejr på lørdag! Lige nu ser det ganske fornuftigt ud, vi satser på at det holder. Please. Pretty please.
  • Er det ikke som om, det er blevet lidt sejt at sige, at man ikke ser tv? Vi føler i hvert fald virkelig seje og firstmover-agtige, når vi proklamerer, at vi stort set aldrig tænder vores tv, som faktisk ikke engang står fremme. Men det er jo i virkeligheden bare fordi vi streamer løs på vores computerskærme i stedet for, haha.
  • Speaking of ting på Youtube, der er cringe. Er KiMs Bamse Dab Chips ikke bare totalt det, der sker, når et marketing-team bestående af folk på 40+ år forsøger at lave “det de unge vil ha'”? 2016 har ringet, KiMs. De vil ha’ deres marketingstrategi til unge tilbage.
  • Det er altså sjovt at falde i snak med tilfældelige mennesker på gaden, i bussen, i 7-11 eller et andet random sted. Forleden faldt vi i snak med en pige, der gik foran os, fordi Sidsel nævnte, at der lugtede mærkeligt på Trøjborg. Så vendte hun sig om og sagde “Ej ja, jeg gik lige og tænkte på det! Her lugter jo af…… af sur røv!” haha!
  • Nu kan man få en t-shirt med print af Kanye Wests lidt for små Yeezy slides. Jep, den er god nok. Internettet er sgu et spøjst sted.

Set, hørt og læst – august

Som I måske har opdaget, har vi en lille føljeton kørende, hvor vi skriver om de ting, vi har set, læst og hørt i løbet af hver måned. Det kan både være musik, podcasts, kunstudstillinger, film, serier, bøger, artikler og ja, alt muligt egentlig :) Her kommer tredje indlæg i føljetonen.

Læs set, læst og hørt for juni her og juli her.

SET

Serie: Castle Rock

Nu har vi næsten set hele første sæson af den anmelderroste Hulu-serie, der tager en række af Steven Kings mest kendte fortællinger under kærlig behandling. Elementer fra Cujo, Shawshank Redemption, Carrie, The Shining m.fl. væves sammen til en ny, uhyggelig historie, der udspiller sig i den fiktive by Castle Rock. Serien begynder med et makabert fund i byens fængsel, Shawshank, der sætter en række uhyggelige hændelser i gang i området. Lige så stille samles trådene over de ti afsnit, serien varer, og plottet tager en mere og mere dyster drejning. Persongalleriet byder på nogle stærke skuespilspræstationer – blandt andet Sissy Spacek i rollen som den Alzheimer-plagede Ruth Deaver. Hun spillede i øvrigt også Carrie i filmatiseringen af Kings roman af samme navn. Steven King fans vil i det hele taget finde mange referencer og easter eggs gemt i serien. Kan ses på HBO Nordic.

Film: En frygtelig kvinde

Så fik vi endelig set Christian Tafdrups film – lige et halvt år efter alle andre, haha. Men det gjorde den nu ikke dårligere. Faktisk var det meget skægt at kunne se den og have de mange diskussioner, den affødte, i baghovedet samtidig. Selvom mange ting er sat på spidsen i filmen, så er den helt klart i stand til at bringe noget relevant til kønsdebatten. Måske især dét her med at tage plads i et forhold, og hvordan man mere eller mindre bevidst forsøger at påvirke sin partner til at træffe bestemte beslutning. Hvis man fejer alt, hvad der hedder køn til side for et øjeblik, så er det faktisk også bare en virkelig sjov film, synes vi. Den kan lige nu lejes flere steder på nettet.

HØRT

Album: Jorja Smith – Lost and Found

Engelske Jorja Smith er nok mest kendt for sine gæsteoptrædener på Drakes album More Life, men hun er mindst lige så god, når hun står på egne ben. Hendes debutalbum blander stilarter fra både R’n’B, soul og jazz, og Jorjas vokal leder tankerne hen på blandt andre Amy Winehouse og Alicia Keys. Lost and Found er et virkelig behageligt album, der både fungerer som soundtrack til en fredag aften eller søndag morgen.

Podcast: Indbegrebet af

Lasses søster er kæreste med podcast-mageren Andrew, der, udover at drive firmaet Akkurator, også udgør en del af trioen bag podcasten Indbegrebet af. Værterne tager forskellige musikalske artister under (mere eller mindre) kærlig behandling, når de sammen skal finde frem til dén sang, der er indbegrebet af netop den musikartist. Inden udsendelsen lytter de hele bagkataloget igennem og vælger så en sang hver. I udsendelsen argumenterer de for deres valg og til sidst kåres en vinder og dermed den sang, der er indbegrebet af artisten. Vi kan anbefale afsnittene med Kanye, The Smiths og Nickelback! :)

LÆST

Artikel: Katie’s New Face

National Geographic har alle dage været dygtige til at formidle historier fra alle afkroge af verden. Artiklen om den unge pige, Katie, der får sprængt sit ansigt i stykker efter et selvmordsforsøg, er ingen undtagelse. Historien følger Katie fra ulykken og indtil hun får en ansigtstransplantation, der giver hende et helt nyt ydre. Alene billedet af det nye ansigt, der ligger som en bleg teatermasker på et stålfad, er virkelig vildt. Lægevidenskaben kan skabe små mirakler. Brug 20-25 minutter af din dag på at læse Katie’s New Face, hvis du endnu ikke er bekendt med historien. Den vil med al sandsynlighed give dig en øget taknemmelighed for det komplicerede maskineri, der ser tilbage på dig, når du kigger dig i spejlet :) Der findes også en 22 minutter lang dokumentar om Katie på Youtube her.

Boguddrag: Harry Potter and the Portrait of what looked like a Large Pile of Ash

Hvis man er Harry Potter-fan (hvem er ikke det?!), så er dette robotgenererede kapitel af en fiktiv HP-roman virkelig sjov læsning. Kapitlet er skabt af Botnik – et community af forfattere og udviklere, der forsøger at remixe sproget ved blandt andet at lave algoritmer, der kan efterligne og sammenkoge indhold produceret af bestemte forfattere, musikere osv. I Harry Potter-udgaven genkender man tydeligt sproget og terminologien, og sætningerne giver næsten mening, men så alligevel slet ikke! Hændelsesforløbet er helt sort, haha.

Det er gået op for mig, at jeg skal giftes

Nu er der pludselig kun få dage til at Sidsel og jeg står som ægtepar, og jeg glæder mig helt vildt. Det er underligt at tænke på, at det alligevel er halvandet år siden, jeg friede til hende. Jeg føler, at tiden er gået enormt stærkt siden da – måske fordi vi har hevet en masse voksenpoint ind på kontoen i form af lejlighedskøb og Sidsel som selvstændig. På en måde føltes det en smule uvirkeligt, da jeg friede til Sidsel. Både fordi brylluppet først skulle stå året efter og fordi det ikke helt var gået op for nogen af os, hvad det egentlig var, vi lovede hinanden, da Sidsel sagde ja til at blive gift med mig.

I sidste uge havde vi så vores første møde med den præst, der skal vie os på lørdag. Hun er virkelig sød, venlig og helt nede på jorden – lige som vi havde håbet. Meningen var egentlig, at hun skulle gøre os til ægtepar ved søbredden ved Langsøgaard, men sådan gik det jo som bekendt ikke helt. Så nu bliver vi i stedet viet i den flotte Sankt Johannes Kirke, som ligger et stenkast fra vores lejlighed på Trøjborg. Det føles nu også godt, trygt og hjemligt og det er bestemt heller ikke fordi at hverken Sidsel eller jeg har noget imod et kirkebryllup. Da vi havde besøg af vores præst, snakkede vi selvfølgelig om alt det praktiske – hvor skal bruden og gommen sidde, hvornår skal der udveksles ringe, hvilke salmer skal vi synge og så videre. Samtidigt gennemgik hun hele processen og fortalte om de passager, hun ville læse op og så videre. Hun fortalte også lidt om, hvad det i grunden er, vi siger ja til og hvad det er for en “tradition” vi bliver en del af som ægtepar. Jeg synes, det var ret fint at få forklaret, hvad det er, man som ægtepar lover hinanden og at man altså skal stå ved hinandens side i medgang og modgang og ikke kun, når livet er let. Og ikke mindst, at vi siger ja til at være sammen til døden os skiller. Til det tilføjede hun noget i retning af “ja, det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer i dag, hvor skilsmisseraten er omkring 50%” – jeg syntes, det var forfriskende, at hun forholdt sig meget reelt til det, at ægteskabet og “til døden os skiller”-løftet ikke helt er det samme, som det måske var engang. Det fik mig også til at tænke på den første kæreste, jeg havde, da jeg var 15 år gammel. Dengang var vi ret blåøjede og skrev og sagde tit ting som “Din for evigt”, når vi snakkede om vores forhold. Jeg havde selv en forestilling om, at vi selvfølgelig skulle være sammen for altid, men som I nok kan regne ud, gik det ikke helt sådan ;) Jeg tænker, at man som udgangspunkt indleder et forhold med en forestilling om, at det skal være for evigt. Eller i det mindste at forholdet potentielt kunne være ét, der kunne vare resten af livet. Dog fik jeg, i takt med at jeg blev ældre end de 15 år, et mere “realistisk” billede på kæresteriet og at jeg nok godt kunne indlede et forhold uden at det nødvendigvis var noget, der kunne eller skulle vare for evigt. Udgangspunktet for et ægteskab skal, i min verden, tage udgangspunkt i at det varer resten af livet og sådan tror jeg egentlig de fleste nygifte har det. Men selvfølgelig kan der ske ting, der gør, at det ikke længere giver mening at være gift. Og så skal man selvfølgelig lade sig skille. Det efterlader så spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening at holde fast i “til døden os skiller” som del af vielsen, eller om den skal udvides til “til døden, utroskab, mistet gnist, ønske om selvrealisering, karriere eller andre uforudsete ting skiller jer ad”? Måske et lidt pessimistisk spørgsmål, haha. Og det er ikke fordi, jeg har svaret eller egentlig synes, det behøver at blive ændret. Det er bare interessant, hvordan nogle ældre værdier, løfter og traditioner skal vinde indpas og redefineres i det samfund, vi har i dag. Jeg tror, det jeg forstår ved ægteskabet og de løfter, Sidsel og jeg giver til hinanden, er at vi lover at være der for hinanden uanset hvor svære tingene kan være, at vi lover at give alt vi har for at få vores forhold og ægteskab til at fungere og at vi ikke giver op uden kamp.

Ellers går jeg og venter på et godt tidspunkt, hvor jeg kan få øvet min tale. Jeg skrev den, da vi var i sommerhus sammen for nogle uger siden, men har endnu ikke haft lejlighed til at øve den højt for mig selv. Jeg er meget spændt og lidt nervøs på selve fremførelsen. Jeg håber meget, at den falder i god jord og at jeg kan komme gennem den uden alt for mange knæk i stemmen, haha. Generelt kan jeg også mærke, at forventningerne til brylluppet igen er på vej op – både mine egne og gæsternes forventninger. Faktisk tror jeg, at den første aflysning af brylluppet har gjort, at vi og gæsterne er blevet endnu mere opsatte på at gøre det til en fantastisk dag “på trods” af de udfordringer, vi rendte ind i. Et råd, vi har fået med på vejen en del gange efterhånden, er “Husk nu at nyde det, dagen går så hurtigt!”. Det er selvfølgelig et velment råd, som jeg har tænkt mig at forsøge at følge så godt, jeg kan. Men hvordan skruer man op for nydelsen på én bestemt dag? For selvfølgelig har vi da tænkt os at gøre alt for at kunne få den bedst mulige dag, som vi også selv kan nyde. Vi kan selv hjælpe det på vej ved at sørge for, at vi ikke skal bruge ret megen tid på praktiske ting i løbet af dagen og derfor har god tid til hinanden og vores gæster. Det er nok i virkeligheden det vigtigste. Men ellers er “husk at nyde det” et lidt banalt råd. Jeg kan dog godt forstå, hvorfor folk siger det. Hvis jeg kunne sige én ting til mig selv som 15-årig ville det sandsynligvis være, at jeg skulle huske virkelig at nyde gymnasietiden, fordi det ville blive virkelig fedt og sjovt. Men det er bare ikke helt til at forstå, når man står midt i det. Man forstår først rådet bagefter. Og da tænker man forhåbentlig, at man har nydt oplevelsen fuldt ud :)

Nå, det var nogle strøtanker fra en mand, der snart skal giftes. Det bliver så godt! Can’t wait to put a ring on it ;)

P.S: HUSK nu at se med på DR1 kl. 20.00 på onsdag, hvor den nye sæson af Gift ved første blik går i gang!

Vind billetter til this. – en ny kreativitetskonference og festival i Aarhus

I husker måske, at jeg sidste år var til Creativity World Forum, der med stor succes blev afholdt som en del af arrangementerne tilknyttet Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Det gik faktisk så godt, at arrangørerne bag fik blod på tanden til at fortsætte med at samle kreative fra Aarhus og resten af verden til en konference og festival i Aarhus. Dette initiativ er blevet til this., som løber af stablen d. 13-14 september i år.

this. er en todelt begivenhed bestående af en kreativitetskonference og en åben musik- og
kulturfestival. Visionen bag er at skabe det mest indflydelsesrige samlingssted for erhvervsliv, den kreative industri samt det kultursultne publikum, vi har i Aarhus. Tænk SXSW og Web Summit, bare i aarhusianske rammer. Udover en super spændende konference-del med mulighed for at høre blandt andre Astrid Andersen, Julie Andem (skaberen af SKAM) og forfatterne bag den danske Netflix-serie ‘The Rain’ vil der også være en festival-del, som bliver fyret af d. 14 september på Sydhavnen i Aarhus. Festivalen, der har en ganske rimelig billetpris på 200 kroner, kommer både til at bestå af musik, mad, kunst og et generelt stærkt fokus på den visuelle oplevelse på tværs af de forskellige felter. Indtil videre er blandt andre Clara, MOODY, KING og Den Sorte Skole offentliggjort som navne, der vil spille på dagen for de mange mennesker, der kommer til at besøge festivalen.

Jeg tror, this. bliver en fantastisk begivenhed og helt klart noget, man ikke bør gå glip af, hvis man er bare en smule kulturinteresseret – især festivalen bliver rigtig sej! Konferencen bliver uden tvivl også lærerig og fyldt med kreative mennesker og spændende input, men for de fleste vil festival-delen nok være det mest “tilgængelige”, hvis ikke du arbejder i den kreative branche ;) Generelt er det vanvittig fedt, at der sker så mange seje ting i Aarhus og jeg er sikker på, at this. kommer til at være et tilbagevendende koncept, som byen kommer til at få stor glæde af.

Før du køber billetter til festivalen, skal du da have chancen for at vinde dem her på bloggen! Vi udlodder 5 x 2 billetter og du kan blive én af de heldige vindere ved at smide en kommentar med dit navn i kommentarfeltet til dette indlæg. Husk at skrive din e-mail i e-mail-feltet, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder :) Vi udtrækker en vinder d. 29/8 kl. 12 og vinderne får besked direkte via e-mail.

OBS: billetterne, vi udlodder, er kun til festivalen, der finder sted d. 14/9. Vil du købe billet til konferencen, kan den købes her.

Du kan læse mere om this. her, hvor du også kan købe billetter til konferencen og/eller festivalen.

Tilbage til hverdagen

Reklame for Jack & Jones

Skjortejakke, t-shirt, habitbukser og sneakers fra Jack & Jones og solbriller fra VIU Eyewear (gave)

Så er sommeren så småt ved at ebbe ud (på nær 1/9, hvor vi selvfølgelig får fantastisk vejr til brylluppet) og dagligdagen er ved at indfinde sig igen med arbejde, indkøb og alt, hvad der hører til hverdagslivet. Det betyder også, at jeg så småt har lagt mine shorts på hylden for i år og nu er begyndt at kigge frem mod lange bukser og efterårsgarderoben. For at være helt ærlig, er jeg faktisk også mest fan af lange bukser – det kan bare være svært at få et outfit med shorts til at se sejt ud, altså! Et vigtigt stykke tøj i garderoben til efteråret er overgangsjakken, der kan bruges på de sensommeraftenerne og over en strik, når vejret bliver lidt koldere. Dertil er ovenstående shacket et helt perfekt bud – især med bowling-kraven, som nok er én af mine yndlingsdetaljer på en skjorte. Dertil er jeg hoppet i mine go-to habitbukser, som har den perfekte pasform (ikke for løse, ikke for stramme) og som passer til stort set alt. Jeg var så uheldig at ødelægge mit gamle par i en brandert til SPOT Festival for nogle måneder siden, så dette nye par er ekstra kærkomment.

Hele outfittet findes i Jack & Jones i Bruuns Galleri, som i disse dage får en masse seje efterårsvarer hjem.