By the way #48 - Sidsel & Lasse
10 knap så seje ting, vi gør

By the way #48

På vej til aften-dyp ved Øer strand

By the way:

  • Vi er taget på en tiltrængt sommerhustur i nogle dage i Lasses families sommerhus i Øer uden for Ebeltoft – det giver mulighed for at komme ned i gear, og selvom vi også har arbejdet, er det bare noget helt andet at gøre det fra en blød lænestol i et hyggeligt sommerhusområde. Kun iført badebukser (hele dagen, vel at mærke).
  • Hvordan udtaler I DOKK1? Altså biblioteket i Aarhus? Vi siger dok ét, men andre siger “dokken”. Vi kan ikke helt finde ud af, hvilken udtale, vi synes, er den rigtige.
  • Det ser ud til, at der kommer en Zara i Aarhus igen. Det bliver efter sigende i H&Ms lokaler på Lilletorv, så hvis rygterne taler sandt, kommer den til at ligge klods op ad & Other Stories. Spændende! Selvom vi godt nok ikke er kæmpe fans af Zaras måde at drive virksomhed på.
  • Hvad er det lige, der sker for skod-remixes af gamle “klassikere” i radioen? For eksempel remixet af “Brændt” med Lis Sørensen eller remixet af Zididadaday? Det lyder af pis! Ved nærmere research viser det sig, at den kære Cutfather står bag begge remixes. Stop, Cutfather!
  • Vi læste en interessant artikel i Politiken (endda den ægte papirudgave!) om, at sociale medier faktisk ikke har gjort os mere selvoptagede. I virkeligheden er brugen af sociale medier et udtryk for en stor interesse i at dele oplevelser og socialisere med andre mennesker. Er man “ægte” selvoptaget, ville man vel i princippet være ligeglad med at fremstille sit liv for andre mennesker.
  • I mangel på en god, sjov serie med relativt korte afsnit er vi startet forfra på Girls på HBO. Den er altså bare sjov og god, den serie! Selvom der er så meget akavet sex i den. Lasse er ikke blufærdig, men han et nogle gange nødt til at trække t-shirten over øjnene, fordi det er så tåkrummende pinligt, haha.
  • Gad vide, hvornår den tid kommer, hvor man har lange bukser på i mere end én dag ad gangen? Det er jo helt vildt, så længe det varme vejr fortsætter. Det må da gerne liiiige blive godt vejr til vores bryllup d. 1 september, men efter det har vi faktisk ikke noget imod, at efterårsvejret lige så stille melder sin ankomst.
  • Vi overvejer at gå i gang med Castle Rock gyser-serien, som er baseret på Stephen Kings univers. Den ser ret nice og creepy ud! Har nogen af jer set noget af det, og hvad synes I? Den kan i øvrigt ses på HBO Nordic.
  • Det er måske lidt fy-fy at sige, men vi er faktisk glade for ikke at være i Aarhus i disse dage, hvor byen (og især havneområdet) står på den anden ende på grund af VM-sejlads-hejs. Vi kan faktisk ikke helt overskue det!
  • Vidste I, at man faktisk gerne må have sin cykel med i rutebiler? Man kan få lov til at smide den ned i bagagerummet under bussen. Det gjorde vi, da vi tog i sommerhus – det er rigtig smart, så behøver man ikke have bil med :)
  • Apropos butiksåbninger: vi havde slet ikke opdaget, at Mads Nørgaard snart åbner i Aarhus. Og så endda i Skumhusets gamle lokaler på Pustervig Torv. Vi aarhusianere bliver da også beriget med så mange gode ting lige nu, altså!

22 kommentarer

  • Christoffer

    Jeg siger også Dokk 1. :D

    Selvom I ikke er fan af Zaras måde, at drive forretning på, er I så mere fan af deres tøj? (Når de ikke kopier fra andre brands)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, endelig én der også siger Dokk ét! Mht. Zara – der er en masse crap iblandt, men engang imellem rammer de spot on med et stykke tøj. Synes dog det er svært at fatte sympati for en kæde som dem, der sviner helt vildt med klimaet, kopierer andre brands og er store bidragere til det overforbrug i tøjbranchen, som “fast fashion” er med til at opildne. Så det skal godt nok være fordi jeg slet ikke kan få et stykke tøj fra Zara ud af hovedet, hvis jeg skal overveje at købe det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christoffer

      Haha ja, vi må holde sammen! :D
      Jeg er helt enig i din analyse af Zara. Nogle gange rammer de virkelig hovedet på sømmet, men andre gange er det virkelig også noget skral! Men i bund og grund har de nogle okay ting, også kan man jo selv tage stilling til om man vil støtte dem eller ej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Better Things på HBO er god ift korte afsnit og en lidt alternativ humor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Fedt! HBO er altså ved at være kommet godt med på gode serie (hvilket er godt, når vi ikke længere har Netflix!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Okay, det med at man må have cyklen med er big news for mig! Altså gælder det alle busser? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, i hvert fald de blå busser – altså rutebilerne :) Og så kræver det selvfølgelig også, at der er plads. Umiddelbart er der kun plads til 2 (måske 3) voksencykler. Så der skal ikke være andre på samme rute, der har fået den gode idé ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg siger Dokken ligesom alle andre i min omgangskreds. Det kommer af navnet på området før Dokk1 blev bygget 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, det giver jo god mening :) Tænkte bare at det godt kunne være Dok ét, når der nu f.eks. også er områder ved havnen, der hedder Bassin 1 og så videre :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg siger Dokken, for et havneanlæg omtales også ‘en dok’. Når jeg sjældne gange tager med en bus, og den stopper ved Dokk1, siges der: “Næste stop Dokken”. I et forsøg på at løse mysteriet, har en hurtigt googling ledt mig frem til en Aarhus-Wiki (jep, sådan en findes – og den er lige her: https://aarhuswiki.dk/wiki/Dokk1), hvor udtalelsen også er ‘Dokken’ 😄 Men altså, så længe alle er med på, hvad Dokk1 er, så er udtalelsen vist hips om haps 😉
    Noget andet er, at jeg også har overvejet at se Castle Rocks, så hvis I går i gang med den, må I meget gerne give en anmeldelse 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Yaaay til Zara! :-)
    Jeg siger Dokk ét – Dokken minder for meget om navnet på det tidligere diskotek i Klostergade waaaaay back (Dokken/Sub’en/Rock’en tror jeg de forskellige etager hed?) :-p

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha! Dejlige med én, der udtaler det sådan :D Og ja, det er jo ikke et diskotek, vi besøger, når vi tager på DOKK1 ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Har I set Parks and Recreation (også på HBO) ? Den er sjov og har rimelig korte afsnit :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Har hørt om den, men tror aldrig jeg har set et afsnit! Den kommer på listen ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg har hørt, at “1” i ”Dokk1” skal læses som “en”, derfor siger jeg “Dokken”!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, det giver måske meget god mening :D Jeg siger vist oftest, Dok ét. Hmmmm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi ser Castle Rock herhjemme og den kan klart anbefales! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Vi er også gået i gang nu! Eller, vi har set ét afsnit. Men det tegner godt! Og uhyggeligt :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Siger både Dokk1(et) og dokken i flæng. Når jeg siger ‘dokken’, er det nok oftest placeringen og ikke bygningen. Altså, det ligger på dokken. Det er faktisk først lige gået op for mig, at 1-tallet jo tillader udtalen ‘dokk-en’ 🤔😅 #mindblown

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jaaa, de har rigtig været snedige med det navn, har de! Men ja, det gør så også at man kan komme lidt i tvivl om, hvordan man egentlig skal udtale det :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi kender godt dét der, at byen står på den anden ende og at man ikke rigtigt magter det – det er sådan vi har det med turister i Ebeltoft 😄😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, det kunne jeg godt forestille mig, Louise! Det må vel bare være noget, man må vænne sig til, når man bor i en turistby som Ebeltoft eller en større by som Aarhus eller København :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 knap så seje ting, vi gør