Samvittighedsfuld søvn med Auping – Sidsel & Lasse
By the way #49

Samvittighedsfuld søvn med Auping

Reklame for Auping

Som I måske har lagt mærke til, har vi været i gang med en større sengekabale siden vi overtog Marmeladefabrikken. Vi fik i sin tid lov til at beholde en dobbeltseng, der stod i lejligheden, som i første omgang fik plads i det store gæsteværelse. Denne sov vi på i den spæde start, og siden købte vi en ny seng til vores eget soveværelse. Vi havde dog hele tiden planer om, at vores egen seng skulle opgraderes på et tidspunkt og den hvide dobbeltseng flyttes ind i gæsteværelset. Og det er vi så heldige at være kommet i mål med nu. Min lillesøster har overtaget dobbeltsengen med det grå stel, mens vi har fået ny seng – og ikke en hvilken som helst seng. I vores soveværelse står nu en sej Auping Essential med aluminiumsstel og heri ligger en Cresto madras med to kerner. Det lyder fornemt, og det er det også!

For at tage historien fra begyndelsen, stiftede vi allerede bekendtskab med den nyåbnede Auping Store Aarhus i Frederiksgade, da de holdt åbningsevent tilbage i maj måned. Sengene og Auping-universet tiltalte os uden tvivl, og vi var derfor ikke sene til at takke ja, da muligheden for at teste en seng bød sig. I sidste måned mødtes vi så med butiksbestyreren til et par kopper kaffe og en kvalificeret vejledning i, hvilken seng og madras, der var den rigtige for os. Vi har længe godt kunne tænke os en seng med hovedgærde og en farve (som ikke var hvid), der kunne give lidt mere udtryk til vores ellers relativt spartansk indrettede soveværelse. Derfor nåede vi hurtigt frem til at Essential-sengen var det rigtige valg for os. I forhold til madras endte vi som sagt med en madras med to kerner. Dette vil kort sagt sige, at det er to Cresto-madraskerner, der holdes sammen i et fælles madrasbetræk med topmadras. Således undgår vi den trælse revne imellem os sikrer, at ingen af os skal ligge ergonomisk ukorrekt! Denne løsning valgte vi først og fremmest fordi vi havde behov for to forskellige fastheder i vores madrasser. Det fandt vi ud af, da vi hver især fik besked på at lægge os på forskellige madrasser i butikken, hvorefter der så blev kigget på, hvordan vores kroppe lå på madrassen. Det blev tydeligt, at min madras skulle være lidt hårdere end Sidsels, hvilket blandt andet skyldes min skulderbredte og vægt. Vi har normalt faste pladser i dobbeltsengen, men nu er det under alle omstændigheder ikke længere muligt at bytte rundt, for nu er Sidsels side rent faktisk lidt blødere end min ;) Som prikken over i’et kan madrasbetrækket og den indbyggede topmadras i øvrigt lynes af og vaskes i maskine – smart!

Efter valget af madras skulle vi så tage stilling til selve sengerammen. Som I kan se her, kommer sengen i otte forskellige farver, som alle er ret flotte! Valget faldt på warm grey, som vi begge synes har et lille strejf af grønbrunt i sig også. Der var også mulighed for at få påmonteret et lille natbord på hver side af sengen, dette fravalgte vi dog på grund af manglende plads. Selve leveringen og monteringen af sengen gik ganske gnidningsfrit og inden for en times tid havde Auping sørget for, at vores nye seng stod klar.

Og hvorfor sover man så ekstra samvittighedsfuldt i en seng fra Auping? Det gør man, fordi Auping er et bæredygtigt designbrand. Det vil konkret sige, at Auping designer produkter ud fra et cradle to cradle-princip – altså at der bruges rene materialer, der kan skilles ad og genbruges uendeligt. Derudover arbejder de med en CO2-neutral produktion og en målsætning om at være 100% bæredygtige hele vejen rundt ved udgangen af år 2020. Der er omkring tre ugers leveringstid på en seng fra Auping – dette skyldes, at sengene først produceres, når de bestilles. Dette gør også, at der ikke ophober sig lagre af senge, der måske aldrig bliver solgt. En seng fra Auping koster givetvis mere end hvad en seng måske gør mange andre steder og det er ikke sikkert, det er en seng fra Auping, man prioriterer som det første, hvis man f.eks. lige er flyttet hjemmefra. Men hvis deres bæredygtighedsprincip kombineret med en fantastisk soveoplevelse ikke er et godt argument for at vælge en seng fra Auping, så ved vi ikke, hvad det ellers skulle være.

Vi kan anbefale et besøg i Auping Store Aarhus, hvor man, udover at kunne se og prøve de forskellige senge, også kan se dyner, puder, sengelinned, sengemøbler og andet tilbehør.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #49