Hvordan er det at være to om en blog? – Sidsel & Lasse
Vores bryllup: Personlig, "hjemmebrygget" bryllupsøl

Hvordan er det at være to om en blog?

Selvom vi snart har dannet makkerpar her på platformen i 10 år, så har vi sjældent berørt vores indbyrdes dynamikker som co-bloggere. Og det er ellers ret få bloggere herhjemme, der kan berette om den konstellation – særligt når vi også indgår i et parforhold ved siden af blogmakkerskabet. En blog er som oftest et one man show, og det er måske netop også derfor, at mediet er blevet så populær en udtryksform. Her kan man 100% selv styre slagets gang, både hvad indhold, opsætning, udgivelse og feedback angår. Og når der sker en tvedeling af det mulighedsrum, så fører det af og til komplikationer med sig.

Set over hele bloggens levetid har der helt klart været flest fordele ved at være to om platformen. Det skal der næsten være, hvis man skal blive ved så længe, som vi har gjort. At vi er to om at bære de byrder, der af og til følger med jobbet, er en indlysende fordel. Moms-regnskab, generel virksomhedsdrift, evindelige mail-korrespondancer, idétørke, negativ kritik, skuffelse..  det kan i virkeligheden være mange forskellige ting, som af den ene eller anden årsag kan give en træls dag. Den byrde, som bæres af to, er kun halvt så tung. Især når ens partner er evig-optimist. Hvis jeg af og til synker ned i bekymringerne, så er Lasse som en korkprop, der lynhurtigt stiger til overfladen. En anden klar fordel består i, at vi kan dele stort set alle de oplevelser, der dækkes herinde. Festivaller, rejser, events, restaurantbesøg, foredrag og alt derimellem. Det har været og er stadig en kæmpe bonus – ikke mindst fordi det giver en masse til vores parforhold også. Flere af vores blogkollegaer har ofte udtrykt, at der kan følge en ensomhed med jobbet, som kan være svær at tackle. Ikke alle er skabt til at traske rundt alene på presseture eller sidde derhjemme hver dag foran skærmen. Det er nok også derfor, at så mange af fuldtidsbloggerne finder sammen i små kollektiver eller allierer sig med en fast blogger-bekendt, som kan agere en slags kollega i hverdagen. Det behov har Lasse og jeg sjældent haft, fordi vi har hinandens selskab. Og det har heldigvis vist sig, at der skal rigtig mange timer til, før vi går hinanden på nerverne!

Men hvor vi sjældent bliver irriterede blot ved den andens tilstedeværelse, så kan det ofte være en anden sag, når vi diskuterer kreativitet og indhold. Lasse og jeg er ret forskelligt indrettet, både hvad angår vores tanker om det skrevne ord, om fotografi og om æstetik generelt. Uden at vi skal ophøje os selv til virtuoser inden for nogle af delene, så er det jo basalt set dé elementer, vi (delvist) lever af at producere. Og det er helt klart også de elementer i vores makkerskab, ja faktisk i vores parforhold generelt, der kan give anledning til flest diskussioner. Hvis vi tager det skriftlige som eksempel, så har Lasse, efter min mening, to gear. Det ene er den talesprogsagtige sludder for en sladder, som han ofte benytter sig af, hvis der hurtigt lires et indlæg af med den stream of consciousness, der nu kommer ud af fingerspidserne den dag. Sprog, der er præget af ord som “bare” og “lige”, og som regel også en håndfuld slåfejl. Det andet er mere gennemarbejdet, og ses oftere i de indlæg, hvor han har mere på hjerte og hvor han lægger op til diskussion. Jeg kan ofte blive irriteret over førstnævnte, fordi jeg synes det kan blive for dovent og navlebeskuende. Og fordi jeg føler, at vi “skylder” jer at være bedre end det. Af og til må jeg så æde mine ord igen, fordi det kan ende med at være den slags indlæg, der afføder virkelig mange sjove og/eller reflekterede kommentarer. Men oftest har jeg lyst til at bede ham om at renskrive den slags indlæg.

Af de elementer, jeg nævnte før, vægter jeg uden tvivl det skriftlige højest. Det er den del, jeg synes er sjovest, og sprog har altid været noget af det, jeg har beskæftiget mig mest med, både i mit arbejdsliv og i min fritid. Jeg kan bruge lang tid på at konstruere en sætning, så jeg synes den er spændende og behagelig at læse. Og jeg er helt sikkert mere vild med sprogblomster og metaforer, end Lasse er. Efter hans mening kan mine formuleringer af og til blive for snørklede eller for malende. Lasse ser i højere grad skriftsprog som en kanal til at udtrykke ting klart og koncist igennem. Og det finder jeg uendeligt kedelig, haha! Så på det punkt kan vi helt klart have nogle uenigheder. Grammatisk laver vi begge fejl – ligesom alle andre mennesker her i verden – men især på ét punkt, laver jeg flere end Lasse, og det er når det gælder kommatering. På et eller andet tidspunkt efter gymnasiet er mine kommateringsevner lige så stille forduftet. Jeg skyder skylden på tre års engelsksproget bacheloruddannelse, hvor jeg er cyklet rundt i danske og engelske kommateringsregler, og på en eller anden måde er endt op med ikke at kunne huske nogen af delene! Jeg burde tage et intensivt kursus og få styr på det igen (selvom det kan være svært nok i sig selv, når nu der både er de nye og gamle kommaregler at forholde sig til). Men for at vende tilbage til emnet, så er skriftsproget her på bloggen altså noget af det, vi oftest diskuterer.

En anden ulempe kan være, at folk ofte tror, at vi per automatik mener det samme, fordi vores holdninger kommer til udtryk på den samme platform. Selv skelner vi dog ret meget mellem de indlæg, hvor der enten står “Sidsel” eller “Lasse” som afsender. Fx er jeg meget lidt diskussionslysten og meget lidt hårdhudet, når det kommer til at debattere online, og derfor vil der oftest stå “Lasse” som afsender på de indlæg, der lægger op til, at bølgerne i kommentarfeltet gerne må gå lidt højt. Helt generelt kan der også sagtens være flere af hans pointer, jeg ikke nødvendigvis er enig i – og omvendt – men det ville være for fjollet at skulle lave en disclaimer efter hvert indlæg med “Disse punkter er Sidsel/Lasse ikke enig i”! De snakke tager vi som regel over aftensmaden :)

Er det mon noget, I nogensinde tænker over? Det her med at vi er to afsendere på samme platform? Vi forestiller os, at I først og fremmest ser os som en enhed, som Sidsel&Lasse, men det kan sagtens tænkes, at vi tager fejl!

10 kommentarer

  • Jeg tror, jeg ser jer først som en enhed, men jeg skelner altid mellem hvem afsenderen er. Står I begge på som afsender, læser jeg naturligvis indlægget som værende et udtryk for begges holdninger. Hvis der kun står én af jer, læser jeg det kun som den enes holdning.
    Jeg er selv ligesom dig, Sidsel, jeg er meget tilbageholdende med at tage emner op, der kan lede til debat. Men jeg beundrer Lasses evne til at være mere hårdhudet og ligefrem bede om at blive udfordret. :D

    http://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for din tilbagemelding, Satina. Det er spændende at høre, hvordan I opfatter os som afsendere.
      Og jeg vill i øvrigt også ønske, at jeg havde Lasses evne til at lade ting glide af på mig! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg er vild med, at man kan se forskel på, hvordan I skriver. Ofte begynder jeg at læse jeres indlæg uden at lægge mærke til, hvem der står på som afsender. Her gætter jeg seriøst altid rigtigt! Det er så tydeligt, at I har forskellige skrivestile og interesser. Bliv endelig ved med det, I gør :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for de søde ord, Tina! Hvor er det dejligt at høre. Jeg ville også altid kunne skelne mellem Lasses og mine indlæg, men alt andet ville vist også være mærkeligt efterhånden ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Jeg sætter virkelig pris på jeres velskrevne indlæg!! Nu følger jeg kun jer og MMleilange fast – og I er temmelig dygtige til at skrive :) Men en gang imellem kommer jeg forbi andre blogs, og det irriterer mig sådan med deres mange slå-fejl og kludrede sætninger. Det er som om de ikke engang har taget sig tid til at gennemlæse deres indlæg. Det forstår jeg ikke, særligt ikke hvis man er fuldtidsblogger. Det er helt fair at være ordblind eller dårlig til komma (gælder for mig selv…), men gentagne slå-fejl som eksempelvis ‘st’ i stedet for ‘at’ er sjusk :p

    Ift at I er to afsendere, så hopper jeg, ligesom Katrine, også jævnligt lige op og ser hvem der står som afsender. Og har godt bemærket at det som oftest er Lasse der skriver ‘debatindlæggene’ ;) Men jeg er vilde med dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Sidsel! Det er dejligt at høre, at de ekstra korrekturtimer er godt givet ud ;) Jeg har det selv på nøjagtigt samme måde, så det er nok også derfor, jeg er ekstra obs på det sproglige.

      Fedt at høre. Og også skægt, at du har lagt mærke til dét med debatindlæggene ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg hopper faktisk tit op i toppen af indlægget midt i læsningen, bare fordi jeg lige skal se, hvem af jer, der har skrevet det. Så forskellen i jeres måder at skrive på er åbenbart ikke så tydelig for mig.

    Jeg har i øvrigt fået anbefalet det her komma-kursus, hvis du har lyst til at træne det lidt. http://komma.edutasia.com/kursus/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Sjovt, at du har det sådan :) Vi er sikkert også blevet hyperopmærksomme på hinandens forskelle og ligheder efter 11 års samliv.

      Hey, fedt! Det må være næste uges lektie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Et virkelig godt indlæg! Interessant at høre dine tanker om dette, Sidsel. Jeg følger jer trofast og kan enormt godt lide, at I er to om tingene. Det giver en anderledes dynamik og mulighed for mange forskellige slags indlæg.
    Og generelt er jeres indlæg enormt velskrevet, og det sætter jeg meget pris på!
    Bedste hilsner,
    Sine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tusind tak, Sine. Det varmer virkelig at høre, at du har det sådan!
      God søndag til dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores bryllup: Personlig, "hjemmebrygget" bryllupsøl