Kæmpekopper og crema: Nespresso Vertuo – Sidsel & Lasse
Jagten på originalitet

Kæmpekopper og crema: Nespresso Vertuo

Reklame for Nespresso

Hvis du befinder dig i Europa mens du læser dette, så har du benene plantet på det mest kaffedrikkende kontinent i verden. Og sidder du, mere specifikt, et sted i Danmark, befinder du dig i dét land, der lander på en samlet tredjeplads over verdens mest kaffetørstige lande. Og hvorfor mon vi er havnet der? Måske har det noget med geografien at gøre? Fordi her er koldt og mørkt i halvdelen af årets 365 dage, har vi brug for naturens bedste opkvikker. Eller måske ligger svaret i vores evne til at hygge? Det gøres ofte bedste med kaffe (og kage..) indenfor rækkevidde. I en undersøgelse af danskernes kaffeforbrug svarer knap halvdelen af de adspurgte ovenikøbet, at morgenkaffe har en afgørende betydning for, om deres dag bliver god. Den holdning kan vi helt klart tilslutte os!

Lasses nylige skift af kontorplads har bl.a. betydet, at han nu har en superb kaffeordning, som han hver dag blærer sig med. Selv er jeg heldig at kunne hente kaffe i en stor kontor-Nespresso, når jeg arbejder fra officelab, og det er uden tvivl den bedste motivation for at hoppe på cyklen og tilbagelægge de 8 km fra Trøjborg til Lystrup! Når jeg arbejder hjemmefra, bestemmer mit dovenskabsniveau hvilken kaffe, der ryger i koppen. Det er ofte kapsel-løsningen, der vinder, kan jeg afsløre, og særligt i løbet af de sidste par uger, hvor vi har testet Nespressos nye maskine: Vertuo.

Nespresso er kendt for deres bekvemme portionsbaserede kapsel-kaffe, og for første gang i over 30 år kommer Nespresso nu med et helt nyt system og tilhørende nye kapsler. Den store forskel på de øvrige maskiner og den nye Vertuo er portionsstørrelserne – hvilket leder os tilbage til indledningen af dette indlæg. Systemet imødekommer nemlig det skandinaviske kaffebehov, som vist beskrives bedst med ordet “rigeligt”! Vertuo laver fem forskellige kaffestørrelser, der varierer fra den store Alto på hele 414 ml og ned til en espresso på 40 ml. Med Alto kan du altså fylde det helt store to-go-krus, og have kaffe nok til hele køreturen/salgsmødet/Ramasjang-morgenen! Og et smart stregkodesystem på kapslen gør, at maskinen selv aflæser og doserer kopstørrelsen.

Maskinen rummer dermed to funktioner, som vi savner ved de øvrige maskiner: større portioner og automatisk dosering. De gamle kapsler fejler intet i sig selv, men vi kan godt nikke genkendende til at én kapsel ikke altid rækker til kaffetørsten. Kvaliteten og den lækre crema er der i øvrigt ikke blevet pillet ved – faktisk er sidstnævnte blevet optimeret gennem et nyt cetrifusionssystem, og det gør faktisk en ret stor forskel i oplevelsen af kaffen. Kapslerne er i øvrigt lavet i 100% genanvendeligt aluminium.

Hvis du selv har fået lyst til at smage de nye Vertuo-kaffevarianter, så hold øje med Sidsels Instagram-profil i de kommende dage (@sidselhhamann), da vi har fået lov til at udlodde en Vertuo til en heldig instagrammer :)

Vertuo kan købes i butikkerne fra i dag og fås i to modeller, med vejl. salgspris på hhv. 1.899 kr. for VertuoPlus, som fås i sølvfarvet og sort, og 2199 kr. for Vertuo, som fås i sort.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jagten på originalitet