Den lyseblå skjortes comeback – Sidsel & Lasse
Bedste pita i Aarhus

Den lyseblå skjortes comeback

Reklame for Jack & Jones

Jack & Jones jakke, habitbukser, skjorte og t-shirt, vintage Hugo Boss støvler

Måske lyder det underligt at kalde det et comeback, for den lyseblå skjorte betragtes nok af mange som en klassiker i herregarderoben. For mit vedkommende har den lyseblå skjorte dog været meget associeret med noget formelt og business-agtigt og derfor ikke været en beklædningsgenstand, jeg har brugt ret ofte. Den seneste sæson eller to har skjorten dog fået en form for renæssance, hvor danske mærker som mfpen og Tonsure har trukket på inspiration fra netop officewear og nærmest skabt en microtrend, man kan kalde officecore. Dette kommer også i kølvandet af de større modehuse som Balenciaga, Prada og Vetements indkorporerede casual businesswear i deres AW17-kollektioner.

Jeg er nok ikke den, der går fuld officecore i oversize habitbukser og skjorte, slips og hele pivtøjet, men habitbukser og lyseblå skjorte med en hvid t-shirt indenunder vil jeg gerne være med på ;) For at give det lidt kant synes jeg, det er fedt at kombinere den formelle skjorte med en sort ruskindsjakke, der trækker helhedsindtrykket i en lidt anden retning. Og så er ruskindsjakken også umulig at komme udenom som overgangsovertøj dette efterår.

Find hele outfittet i Jack & Jones Bruuns Galleri eller online :)

P.S. er mine Hugo Boss støvler ikke seje? Fandt dem til 250 kroner i So Ein Ding i Aarhus!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedste pita i Aarhus