Interview: Malou fra “Ku’ godt må godt” – Sidsel & Lasse
Den lyseblå skjortes comeback

Interview: Malou fra “Ku’ godt må godt”

Som I måske har læst på bloggen, kom Lasse for lidt tid siden med en slags analyse af eller kommentar til DR-programmerne Gift ved første blik og Ku’ godt må godt – fortællinger fra et åbent parforhold. Tilfældigvis læste Malou og Alex dette indlæg og skrev efterfølgende og spurgte, om det ville give mening med et interview, hvor de kunne svare på nogle af de spørgsmål, vi sidder tilbage med efter programmets afslutning.

I interviewet herunder har vi stillet nogle spørgsmål til Malou. Både angående programmets tilblivelse, hendes og Alex’ parforhold samt DRs skæve vinkling, som hverken Malou eller Alex kan genkende (særligt meget af) sig selv i. Hvilken mening, du som seer så har lyst til at danne dig efter at have læst dette interview, står selvfølgelig dig selv frit for – men vi håber, at svarene vil give dig et mere nuanceret blik på programserien.

Foto: privat

Hvorfor valgte I at stille op i programmet?

Vores motivation for vores medvirken var at aftabuisere åbne forhold, udvide normalitetsrammerne og at italesætte tabuer. Af samme årsag lukkede vi også produktionen helt tæt på. Vi er meget åbne mennesker, og vi vil gerne bidrage til et mere tolerant samfund. Vi spurgte os selv, om vi ville ofte vores privatliv for ‘en større sag’, og det kom vi frem til, at vi gerne ville forsøge. Det stopper vi sådan set heller ikke med bare, fordi programserien er slut.

Hvordan håndterer du/I dét, at få så meget kritik på sin person fra seerne af programmet?

Vores venner har ikke kunne genkende det billede, der tegnes af os i medierne, på Jodel og Facebook, og i starten grinede vi af det, fordi det var så uendeligt langt for vores egen oplevelse af det hele. Hvis det havde været en kritik, der lå tættere på virkeligheden, havde jeg nok haft det anderledes.
Selve den del, hvor andre har skrevet grimt om mig, har ikke påvirket mig så meget, for det er jo ikke ‘mig’, de hader. Hvis de mødte mig i virkeligheden, ville hele deres billede af os som dysfunktionelt par, hvor jeg manipulerer Alex til at være i et åbent forhold, falde helt til jorden. Det er selvfølgelig muligt, at de ikke ville kunne lide mig, men så ville det formentlig være for nogle andre ting, end det, de har set i programmet.

Alle, der kender os, ved jo godt, hvor pigeglad Alex er, og før programmet kom, havde flere, der kendte os mere perifert den opfattelse, at Alex pressede det ned over hovedet på mig – ironisk nok.
Selvom vi ikke har været ret påvirkede af de negative kommentarer, må jeg sige, at det har været utrygt, når nogle har råbt, taget billeder, spyttet efter mig m.m., men det knytter sig jo heller ikke så meget til almindelig kritik. Det vil nok være utrygt for alle i alle situationer.

Alex og jeg har snakket om det, og jeg har været i tvivl, om hvordan jeg skulle håndtere i forbindelse med studiestart, hvor nærmest ingen er kommet direkte til mig, men en masse har snakket om mig. Det synes lidt dumt at lægge ansigt til en historie, der ikke afspejler virkeligheden, men det har ikke gået mig så meget på, for vores liv har jo bare fortsat, som det var. Alex har været helt upåvirket af alt kritik – imponerende nok. Han er et meget disagreeable person, så det synes komisk, at nogen tror, at man kan få ham til at gøre noget, han ikke vil.

Hvorfor gik I med til at spille skuespil i en række dummyoptagelser til et program, der ellers skulle give et ærligt indblik i jeres forhold og følelsesliv?

Vi blev kontaktet af DR UNG i starten af året, fordi de var interesseret i at lave en programserie om åbne forhold. På det tidspunkt var vi meget i tvivl, om vi ville deltage i noget og havde faktisk få uger forinden afslået en anden dokumentarist, der ville lave en biograf-dokumentar om os. Denne tvivl lå i, hvorvidt det ville have store karrieremæssige konsekvenser for os, men samtidig var vi også interesserede i at udfordre normerne og fortællingen om kærlighed som et nulsumsspil. Da DR UNG kontaktede os, var projektet i sin tidlige idé-fase, og de vidste på det tidspunkt ikke, om DR3 overhovedet ville købe projektet. Mest af alt skulle de bare bruge nogle optagelser af ét åbent forhold, som de kunne pitché til DR3.

Planen var, at man skulle følge tre par, og på den måde var det lige meget, om optagelserne lige afspejlede vores liv eller blot et eksempel på, hvordan et åbent forhold kunne se ud.
Problemet var, at måden, Alex og jeg dater på, er alt for chill til at det ville give mening at optage. De ville gerne have en optagelse af en ‘første date’ med en ny potentiel elsker, men måden, jeg indleder noget en nogen på, er først at snakke i telefon med dem og efterfølgende gå en kort tur for at se, om der er kemi. De første par dates for mig er typisk korte kaffedates, og først på tredje eller fjerde date vil jeg typisk mødes med en date i byen eller sådan noget. Det gav slet ikke mening at filme min type af første date, for det adskiller sig ikke meget fra at mødes med en ny ven/inde. For at der skulle være noget at filme på, satte vi en date op, som jeg skulle mødes og drikke mig fuld med. Alex laver almindeligvis ikke noget specielt, mens jeg er væk en times tid på en almindelig første date, men for at det ville give mening med split-screen, skulle Alex ‘lave noget’ i mens. Vi besluttede, at han skulle være sammen med en ven, så de kunne få nogle optagelser, hvor han snakker om at være i et åbent forhold. Deres samtale er ret instrueret (det er ret tydeligt på den måde, Alex’ ven stiller spørgsmål på), og der skulle ligesom optegnes en spænding om hvorvidt, jeg ville komme hjem. Alex’ datingmønster er præget af meget spontanitet, så vi ville ikke kunne skemalægge det, som produktionen krævede det.

Vi fik udtrykkeligt at vide, at det kun var til intern brug (fem mennesker på DR ville komme til at se det), så vi var helt ligeglade med, om det afspejlede vores liv, og det kunne da sagtens være, at et andet åbent par kunne finde på at date sådan. Vi blev opstillet i en masse skuespilsagtige scener, fx at vi valgte mit tøj, skulle snakke om min date under aftensmaden og komme ind på en række ting, lave en falsk farvelscene osv. Efter programmet blev købt af DR3, havde vi noget betænkningstid. De gik i gang med casting af de andre par og fandt to andre par, som de begyndte at filme på. Vi havde en forhandling om kontrakten med dem, hvor der stod, at programmet ikke måtte være misvisende, nedladende, stigmatiserende eller hånende i sin vinkling, og at programmets formål i øvrigt var at aftabuisere åbne forhold. Vi fortalte dem alt om vores liv, datingmønstre osv., og vi havde løbende en kontakt med dem om ‘story-line’. Programmet skulle være kronologisk opbygget og starte med Alex og jeg i kirke efterfulgt af et cafébesøg, hvor jeg fortæller, at jeg har været på kaffedate med ‘arkitekten’, som er den eneste, jeg dater i hele perioden.

Lige da vi åbnede forholdet, var det meget lettere for mig at møde nogle spændende mennesker (fordi jeg er kvinde – female choice), og det er det, vi hele tiden refererer til, når vi snakker om, at ‘jeg får mange tilbud’. (Altså en situation som ligger over halvandet år tilbage i vores forhold og ikke har noget med den nuværende situation at gøre). Det betyder jo ikke, at jeg dater en masse, men at jeg – fordi jeg er kvinde – selvfølgelig kan få en ny date hver eneste dag, hvis jeg har lyst til det. Alex og jeg havde haft en forestilling om, at han også ville connecte lige så godt med andre, som jeg gjorde, men det viste sig, at han havde ekstremt høje krav til kvinderne (jeg kan heller ikke leve op til de krav), så det var svært at finde nogen, han virkelig følte noget for. På min opfordring begyndte han at tage på date med nogen, der var mindre end ‘perfekte’, men han var aldrig glad og opløftet af at være sammen med dem. I stedet for at droppe det brugte han endnu mere tid på at søge kvinder, og jeg syntes, at det var lidt åndsvagt, så jeg ville hellere lukke forholdet, end at spilde en masse tid og energi på det. Alex nød virkelig friheden og mulighederne og ville ikke lukke forholdet. Han væltede sig i kvinder, men blev ikke følelsesmæssigt involveret, før han mødte ‘hende den søde’.

Alex har været meget ensom og isoleret, før han skiftede livsbane (og i den forbindelse mødte mig), og historien om at bryde den sociale arv for os begge skulle også indgå i programmet. Alex havde også meget høje krav til sig selv og karakterer/faglig præstation fyldte meget i optageperioden. Når det faglige virkede for uoverskueligt, brugte Alex til tider datinglivet som overspringshandling, så han datede ret meget i optageperioden, og det var jeg ret rummelig overfor. Dog er der mange optagelser af mig, der snakker om, at jeg synes, at det var bekymrende, at han i den periode næsten endte med at date mere, end han gik i skole. Præstationskulturen i vores samfund ville Alex også gerne sætte fokus på, så vi havde det helt fint med, at det indgik i programmet, selvom det ikke relaterede sig så meget til vores åbne forhold, men mere en individuel krise, Alex havde i den periode. Han er ved at rykke sig fra socialgruppe 5 til socialgruppe 1, og det bruger han lidt vores åbne forhold til at cope med, fordi det giver ham mulighed for udvikle sig selv på i den retning, han gerne vil. Det var en ret interessant side af et åbent forhold, som DR gerne ville vise, og det var vi også klar på. Det ville ligesom pege på vores samtid og nogle af de almindelige problematikker (præstationskultur), som mange unge genkender.

Da klipningen gik i gang, blev hele præmissen for programmet ændret! De andre par blev klippet ud, og programmet gik fra at være  bygget kronologisk op til at være tematisk opbygget. Pludselig var story-line en HELT anden, og mange optagedage blev ikke brugt alligevel. Vi ved godt, at vi ikke har redigerensret, hvilket er helt forståeligt, men vi synes ikke, at det har været en fair proces, hvor vi er blevet presset ud over grænsen:

Arbejdstitlen var “Åbne forhold”, men pludselig ville de have nogle helt andre titler, som slet ikke afspejlede det projekt, vi var gået ind til – eksempelvis “OKAY UTRO” og “Fast forhold – løs på tråden”.
Vi havde hele tiden troet, at de ikke ville bruge dummy-optagelserne, men producenten begyndte pludselig at insistere på, at det skulle med, selvom de egentlig kun var til internt brug. Jeg havde MANGE TIMERS lange diskussioner med producenten om dummy’en, nogle gange flere timer om dagen. De optagelser er ikke omfattet af vores kontrakt, og producenten sagde altid, at vi havde mulighed for at undgå at få det med. Da vi var til gennemsyn på det første afsnit, brugte vi ALT tiden på at diskutere dummyoptagelserne. Jeg var meget ked af det, fordi jeg så tavlen over skitsen over afsnittene, og den stemte overhovedet ikke overens med det, de havde fortalt til os:

Vi havde fået at vide, at HVIS dummy’en ville blive brugt, var det kun meget lidt og som et tydeligt tænkt eksempel, så seerne ikke ville være i tvivl, om at det ikke var en ‘rigtig begivenhed’. Dog kunne vi se på tavlen, at det ville blive hovedbegivenheden i afsnit to, og jeg var meget frustreret over det! Vi diskuterede det en hel time, men redaktøren ville ikke give sig. Jeg sad og græd, og jeg gav MEGET tydeligt udtryk for, at jeg ikke følte, at de lyttede, og at vi IKKE ville have det med. Vi følte ikke, at vi var i en position til at have indvendinger til afsnit 1, selvom det afsnit overhovedet ikke afspejlede den serie med den story-line, vi var gået med til. Til sidst gik redaktøren med til, at min iscenesatte date ikke skulle med, og vi kørte tilbage til Aarhus.

MEN! Da vi fik tilsendt afsnit 2 til gennemsyn, var daten dog med alligevel! Vi var utrygge og frustrerede over, at den aftale igen blev brudt. (Hele afsnittet handlede om det). Jeg ringede og gjorde det MEGET klart, at det ikke skulle med, men i næste gennemsyn var det med IGEN! Det var en urimelig situation, fordi vi havde sagt TYDELIGT siden start, at vi IKKE ville have det med, og vi begyndte at indse, at selvom optagelserne ikke var omfattet af kontrakten, og vi “officielt” kunne sige nej, blev det ikke hørt, og vi var bange for, hvad det næste ville blive. Afsnit 2 blev sendt frem og tilbage flere gange, og hver gang indgik vi en aftale med dem, og når vi modtog et revideret afsnit, havde de ignoreret vores indvendinger. Vi begyndte at blive meget utrygge ved, om vi overhovedet kunne regne med alt det, de havde sagt til os. De var tilsyneladende ligeglade med aftalerne og kontrakten. På Skanderborg Festival var der et oplæg på Udsigten om DR UNGs serier, hvor Erik Struve Hansen, programansvarlig på DR UNG, var der for at fortælle. I den forbindelse snakkede vi med ham, og jeg sagde, at vi havde det rigtig problematisk, at hans medarbejdere brød aftaler med os, men han sagde, at han ikke vidste noget om det, og at vi måtte snakke med producenten på programmet om det. Vi undrede os over, at han som leder ikke tog denne udmelding meget seriøst, men han trak nærmest bare på skuldrene, som om at den arbejdsgang var helt almindelig. Måske havde han tankerne et andet sted – det kan vi jo ikke vide.
Efter samtlige aftalebrud med dummy’en, havde vi en alvorssnak med producenten, hvor vi sagde, at vi havde mistet tilliden. (På det tidspunkt have vi haft flere diskussioner om dummy’en, end det kan tælles på to hænder, og det var flere måneder efter, at vi første gang havde givet MEGET tydeligt udtryk for, at vi IKKE kunne stå inde for de optagelser).

Efter alvorssnakken tror jeg, at han havde forstået seriøsiteten (jeg aner ikke, hvorfor det skulle køre så langt ud gennem så mange måneder). Til sidst indså han, at det havde været over stregen og sagde undskyld, og han tilbød os at få fjernet hele afsnit to (der var meget kort tid til premieren). Vi turde dog ikke sige ja til tilbuddet i frygten om, at vi ville stå dårligere i de følgende afsnit. Vi var virkelig chokerede over, at DR – som ellers har et helt andet ry – kunne finde på at gøre sådan noget, og vi vidste ikke, hvad de kunne finde på. Vi indgik i stedet det kompromis, at man næsten ikke ser min date, og kameraet følger Alex. Vi følte os nødsaget til at gå med til det, for at have bedre mulighed for at sige fra i afsnit tre, fire og fem, hvis de ville blive vinklet lige så hårdt.

Ret tilsvarende har processen med titlen været. Vi valgte de to kampe (titel og dummy) som de vigtigste og dermed blev den misvisende fremstilling af vores forhold som dysfunktionelt nedprioriteret. Nogle af de titler, de foreslog, var ret stigmatisernede og nedladende, og vi ikke slet ikke se os selv i det. Fx. “Fast forhold – løs på tråden” og “OKAY UTRO”. Inden vi gik i gang med optagelserne havde vi en LANG snak med producenten om titlen. Arbejdstitlen var som sagt “Åbne forhold”, men producenten fortalte, at “OKAY UTRO” havde været på tale, og der stejlede vi helt: Vi gjorde det MEGET KLART, at vi IKKE ville deltage i en programserie med den titel, og som sagt havde vi en forhandling om kontrakt, hvor vi forsøgte at gardere os imod en nedladende titel. At programmet ikke skulle hedde “OKAY UTRO” var en klar præmis for os, men det blev heller ikke hørt: Da vi var færdige med optagelserne og klipningen skulle i gang, kom titlen “OKAY UTRO” på banen igen. Vi gjorde det igen MEGET klart, at vi ikke ville have den titel, men de forslag, de havde efter det, var endnu værre (fx. “Fast forhold – løs på tråden”). Dette bidrog også til, at vi var meget utrygge og reelt ikke følte, at vi havde noget at sige andet end til detaljer. Det er jo ikke til at sige, hvor meget de ville have givet efter, hvis vi havde haft indvendinger til afsnit 1, men på det tidspunkt følte vi ikke, at vi kunne kæmpe den kamp også. Der var titlen og dummy’en stadig det vigtigste.

Det skal lige siges, at der også var titler, vi godt kunne lide, men de blev ikke valgt. Hele diskussionen om titlerne var helt urimelige, fordi de blev ved med at foreslå titler, der ikke afspejlede det program, der var beskrevet i vores kontrakt, og de ville ikke give sig, når vi understregede det. Diskussionerne tog ofte flere timer, og det var virkelig meget tid og energi at bruge på det. Det var virkelig frustrerende, at de ikke lyttede, og selvom redaktøren godt ville anerkende, at det ikke afspejlede præmissen for vores deltagelse eller de ting, de havde fortalt os, sagde hun, at hun gerne ville ‘sælge billetter’. Det var helt tydeligt, at det var vigtigere end at give et retvisende billede af vores liv. Heldigvis endte det med den titel, som den har nu, og vi åndede lettede op, for vi var reelt i tvivl, om vi ville blive hørt. Det er heller ikke en titel, vi ville have, men det var meget bedre end “Fast forhold – løs på tråden”.

Vi var meget interesseret i at holde den gode stemning og samarbejdet. Generelt har de været flinke mennesker som personer, men det er som om, at der er gået et eller andet helt galt i arbejdsprocessen! Jeg ved ikke, om det var den kommende fyringsrunde, men de sagde ét og gjorde det stik modsatte. Måske har de følt sig nødsaget til det i denne medievirkelighed, hvor seerne vil se konflikter og sensation.

Alex og jeg er ret ressourcestærke, og vi har været nervøse for arbejdsgangen for fremtidige programserier, hvor andre mere svagtstillede er i samme situation. De har jo slet ikke tid og overskud til at gå ind i den kamp, som vi har kæmpet med titlen og dummyen. Ofte laver DR UNG jo programmer om udsatte grupper, og hvis det her afspejler en generel proces, er det jo helt forfærdeligt. Man kan håbe, at det er meget uheldigt og enestående tilfælde.

Mange af optagelserne foregår i studie eller via håndholdt kamera (filmet af jer selv). Kan I forstå, at seerne har svært ved at tro på, at klippene ikke afspejler jeres virkelighed?

Sagtens. Det er et virkelig dygtigt klippearbejde, der er lavet i programmet, og det har vi været ret imponeret over. Særligt brugen af ‘confession-cams’ øger troværdigheden ved vinklingen.
Vi var ikke interesseret i at fremstille et glansbillede, så vi lukkede også kameraholdet ind bagsiderne ved et åbent forhold, så man netop ville få et nuanceret billede. Der findes optagelser, hvor vi begge fortæller, hvad vi får ud af at være i et åbent forhold, og hvad der driver os i den forbindelse, men dette er desværre ikke så meget med i programmet. Min antagelse er, at de valgte det fra, fordi det modstrider med den fortælling (dysfunktionaliteten og den skæve magtbalance), der fortælles i programmet. Dertil er vores bevæggrunde meget personlige og knytter sig op ad vores baggrunde, og de vil ikke give mening at tage med uden at udfolde vores baggrundshistorier.

Noget, man ikke tænker over som seer, er, at vi jo svarer på spørgsmål hele tiden under optagelserne, hvor spørgsmålene er klippet ud, så man kun hører vores svar. På den måde hører man heller ikke i hvilken kontekst, vi snakker om de forskellige ting i. Eksempelvis handler langt de fleste samtaler om ubalance i virkeligheden om faglig ubalance, men det er klippet ud af kontekst. Det samme, når vi omtaler begivenheder (at jeg får mange tilbud og går på dates), der ligger 1,5 år tilbage i tiden, lige da vi åbnede forholdet. Dertil taler Alex tit om hypotetiske situationer, fordi han får hypotetiske spørgsmål. Mange af hans sætninger starter med: “Hvis Malou tager på mange dates … så”, og som seer fanger man slet ikke, at der er tale om en tænkt situation, som Alex bliver præsenteret for og forholder sig til.
Det betyder dog ikke, at der ikke også er udfordringer ved at have et åbent forhold, men der er bare ikke nogen skæv magtbalance mellem os. Det er virkelig ærgerligt, at de har klippet hele vekselvirkningen mellem os ud. Dertil har de klippet det som om, at et åbent forhold er en jagt efter at date andre, og det har jo intet med det at gøre. Alene teksten i introen et helt vildt misvisende i forhold, hvad vi egentlig vil have ud af at være i et åbent forhold, men redaktøren ville ikke give sig, da vi sagde, at vi ikke kunne se os selv i det, og vi havde lidt opgivet at få ændret det, for reelt havde vi jo ikke ret meget indsigelse.

Har I fået mange henvendelser fra privatpersoner efter programserien – både romantiske interesser og kommentarer til programmet?

Alex har fået en del henvendelser (det vidste vi også godt ville ske) fra kvinder, og han har mødtes med nogen af dem, men han er ret booket op på dating fronten i forvejen. (Han har jo ‘hende den søde’).
Vi har fået rigtig mange søde og opbakkende henvendelser. Med undtagelse af nogle få beskeder har alle været rigtig søde. Mange skriver om, at de synes, at programmet et dårligt klippet sammen, og det ikke stemmer overens med sådan som vi ellers har fremstået i andre medier eller i andre sammenhænge, hvor de har set os. En hel del kvinde har skrevet til mig, at de har en tilsvarende baggrund og har kæmpet med nogle af de samme ting som mig, men også er kommet videre, hvilket er enormt livsbekræftende! Hvis jeg havde vidst, at jeg ikke var alene dengang, jeg oprindeligt stod i det, havde jeg nok haft mere håb.

I hvor høj grad havde I mulighed for at nedlægge veto og/eller bede om at få seriens indhold klippet om, inden den blev vist for offentligtheden?

Som sagt har vi haft lange kampe med DR om blandt andet titlen og nogle dummy-optagleser, og de var meget svære at forhandle med, så vi valgte vores kampe. Af samme årsag kunne vi ikke få både en retvisende udlægning af vores datingmønstre, balance osv., og samtidig undgå en stigmatiserende titel og undgå at de værste klip fra dummy’en ikke kom med.

De sidste fire afsnit blev klippet lige op til sendedagen, så der var heller ikke tid til at gøre meget. Oprindeligt havde vi fået at vide, at vi ville have mulighed for at se klipningen, mens vi stadig var i gang med at optage, men det overholdt de eller ikke. Vi kunne godt få ændret få sekunder her og der, men alt i alt var der ikke meget at gøre. Der kom en ny redaktør under afsnit tre, og man kan godt se, at de sidste to afsnit har lidt en anden vinkel. Han var langt mere klar på at vise ‘virkeligheden’ frem for konflikt, sensation og at ‘sælge billetter’. Afsnit fem blev godkendt samme uge, som det blev lagt til stream, men ellers var det ca. en-to uger før. Selv faktuelle ting kunne det være svært at få ændret, og hver gang vi havde en lille indvending kunne det tage lang tid at få dem overtalt. (Det var dog bedre ved de to sidste afsnit).

Det er vildt ærgerligt, at de ikke har taget optagelserne med vores familier med. Vi har ikke fået en begrundelse på det, men måske var det, fordi at deres kunstige konflikt ville falde helt til jorden, hvis man så det. Det havde sikkert også bidraget til nuancering og bedre forståelse.

Ville I stadig have stillet op i programserien, hvis I havde kendt til udfaldet på forhånd?

Det korte svar på dette spørgsmål er: ja, vi ville tage have stillet op, selvom vi kendte udfaldet. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort anderledes i processen, for vi tog mange forbehold, og der var ikke rigtig noget, vi kunne gøre ved de konkrete problemer. Vi havde tillid til, at DR ville overholde deres aftaler, og det håber vi da også, at de vil gøre ved de næste, de skal samarbejde med.

Vores motivation med vores medvirken i programmet var at sætte emnet på dagsordenen, og dette er lykkes. Desværre er meget af den mediedækning, der har været på programmet, omhandlet den misvisende fremstilling af os som et dysfunktionelt par og efterfølgende DRs unfair arbejdsgang, og det har støjet. Vi er på ingen måde færdige med at udfordre konventionerne og nedbryde tabuer, og den uheldige fremstilling af os i programmet kommer ikke til at ændre på det ønske. Vi ser gerne et mere tolerant og mere åbensindet samfund i fremtiden, og det vil vi gøre vores for at bidrage til.

12 kommentarer

  • Camilla Kirstine

    Mega godt indspark af jer at dele interviewet her !
    Dog ændrer det faktisk ikke rigtig på min opfattelse og førsteåndsindtryk af programmet. Måske endda tværtimod. Og det er faktisk en ret temmelig vag udtalelse fra min side, da jeg ikke er i stand til at argumentere herfor. Men hvorom alting er, så er min opfattelse fortsat som du beskrev din egen (Lasse) i forrige indlæg om serien… Jeg synes ligesom andre har beskrevet, at der er et eller andet lunkent ved at vi slet ikke hører fra Alex i nogle sammenhænge, men at Malou tilsyneladende har et stort behov for at ‘forsvare’ og forklarer sig og fortælle hvordan det VIRKELIG hænger sammen.
    Men ligegyldigt hvad der er op og ned, synes jeg faktisk Malou og Alex (udover at være ekstremt modige, respekt for det!) har formået lige netop at sætte fokus på det åbne forhold – og egentlig bare forholdet generelt: hvad der er et godt forhold for nogen er det ikke for andre og vi har ingen ret til at dømme hvordan andre vælger at leve deres liv. Selvom debatten desværre er blevet lidt sløret af diskussioner som denne, som jo mere omhandler portrætteringen af parret.
    Jeg synes det er vigtigt at vi taler langt mere åbent og fordomsfrit om de livsstile og veje i livet vi vælger og det synes jeg Malou og Alex skal have tak for at give et indblik i.

    Indlægget fik mig dog til at tænke på noget helt andet ift. Gift ved første blik. Fordi nu hvor Malou mener DR har konstrueret en falsk virkelighed, kommer jeg til at tænke på, hvordan deltagerne i Gift ved første blik opfatter deres programmer? Har de også indtryk af en falsk / konstrueret virkelighed der ikke stemmer overens med deres egen opfattelse? Oplever de også at være blevet ‘taget ved næsen’? Tænker om I (Lasse og Sidsel) kan sige noget om dette ift. hvordan Michaels oplevelse har været med programmerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Camilla :)

      Tak skal du ha’! Det var faktisk Malous idé, men jeg syntes da bestemt også det var godt at få belyst tingene fra hendes/deres side. Jeg kan sagtens følge dig ift. med Alex, og han har nok sine egne grunde til, hvorfor han lader Malou føre an i deres “forsvar” af forholdet. Jeg kunne forstå på Malou, at han har travlt med arbejde lige nu, så derfor havde hun bedre tid til at svare på mine spørgsmål. Men klart, det ville også være fedt at høre kun fra ham.

      De har netop været virkelig gode og modige ift. at stille op til dette program, men ja, jeg synes desværre også debatten er kommet til at handle mere om fremstillingen af dem end om det åbne parforhold i sig selv. Jeg synes bestemt kun det er gavnligt, at vi kan snakke om alternativer til det helt klassiske, monogame mand-kvinde forhold. Så det er også vigtigt for mig at understrege, at mit første indlæg på ingen måde var skrevet for at tale ned om åbne forhold. Hvis det, Malou fortæller, virkelig er sandt, så lyder det desværre ikke som om DR Ungs dagsorden med programmet var at sætte fokus på debatten om åbne parforhold, men mere at “sælge billetter” og tegne et karikeret billede, der kunne tiltrække seere. Og det synes jeg er virkelig ærgerligt.

      Ift. Gift ved første blik, vil jeg ikke fortælle alt for meget, da jeg ved, at Michael også gerne selv vil fortælle om processen på et tidspunkt. Men generelt tror jeg, han har været fint tilfreds. Han har dog nogle gange undret og moret sig lidt over at nogle ting, som han ikke følte, fyldte ret meget i virkeligheden, blev fokuseret meget på i programmet. Det er selvfølgelig for at fortælle en bestemt historie, og det er jo også fair nok. Han synes ikke, det er decideret misvisende, men der er selvfølgelig altid til- og fravalg under tilblivelsen af et program, der gør, at nogle ting f.eks. bliver udeladt. Det kan være, jeg interviewer Michael her på bloggen, når programmet er slut ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne H

    Jeg synes på den ene side at der lyder meget troværdigt, hvad Malou fortæller…
    På den anden side gad jeg bare godt høre Alex fortælle sin side af historien – både her og i et interview på 24syv er det Malou der udtaler sig, og derfor bliver der ikke rykket ret meget til min opfattelse vedrørende magtforholdet i deres parforhold. Det virker for mig bare mærkeligt at det er Malou der i begge interviews garanterer at Alex er glad i deres parforhold 🤷🏻‍♀️ Jeg tror dog også sagtens det kan være sådan tingene forholder sig, men hvor ville det mere troværdigt hvis det kom fra ham selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Anne :)

      Det kan jeg godt forstå, og jeg har også haft det lidt på samme måde. Jeg har dog haft skrevet lidt med Alex og Malou over mail ifm. interviewet, og de kan begge stå inde for de svar, Malou har givet. Men jo, det ville måske også være fedt, at høre direkte fra ham, selvom jeg er ret overbevist om, at han nok vil sige det samme som Malou. Men jeg kan godt forstå dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Wow! sikke noget rod. Tak for den uddybning Malou og S&L

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, det må man godt nok sige! Selv tak, Pernille :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus Fisker Bang

    Til Lasse:
    I hvilken grad ændrer dette din holdning til programmet, beskrevet i et tidligere indlæg?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Rasmus :)

      Da jeg skrev det tidligere indlæg, manglede jeg at se de sidste to afsnit (4 og 5). Da jeg havde set disse, havde jeg allerede en lidt ændret holdning til programmet og Alex og Malou, da jeg synes, de fremstår meget anderledes i de sidste to afsnit. Nu da jeg også har hørt fra Malou, må jeg indrømme, at jeg har ændret ret meget holdning til programmet. Man kan på sin vis sige, at det egentlig stadig er et program, der handler om et dysfunktionelt forhold. Forskellen er bare nu, at jeg ikke længere er så sikker på, at dette forhold også er sådan i virkeligheden. Så lektien er nok, at man ikke skal dømme andre på baggrund af et program og at man ikke nødvendigvis skal tro på alt, man ser i tv. Som seer kan det dog være svært at vide, hvad der går forud for produktionen af et program som “Ku’ godt må godt”, og jeg havde da ikke fantasi til at forestille mig den forudgående proces, som Malou beskriver i dette interview.

      Jeg holder dog fast i det, jeg skrev, med at jeg stadig har til gode at se et program om et velfungerende åbent parforhold. For det får man ikke i “Ku’ godt, må godt”. Måske i afsnit 4 og 5, men programmet set som helhed har stadig ikke overbevist mig. Ikke dermed sagt, at jeg ikke tror, at åbne parforhold kan fungere. Jeg har bare ikke set et program på tv om dem endnu :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Det var godt nok ikke et program, der kun fulgte det par, men for et par år siden lavede DR en virkelig fin fire-afsnits dokumentarserie om parforholdet generelt, hvor man fulgte en håndfuld par, lige fra nogle, der havde været gift i 70 til nogle, der skulle til at flytte sammen og deriblandt et par, der levede i et åbent forhold, hvor det var meget tydeligt, at det var velfungerende og så godt for dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Spændende! Du kan ikke tilfældigvis huske, hvad dokumentaren hed? Den gad jeg da godt se! :) Jeg er helt sikker på, at man sagtens kan have et velfungerende åbent parforhold. Men jeg gad bare godt se nogle programmer om dem. For jeg kender ikke selv nogen, der har et åbent parforhold. Så det er ikke så lige til at finde ud af, hvordan sådan noget fungerer :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Udover den for Alex og Malou dybt uretfærdige behandling fra DR’s side, synes jeg, at det næsten er et større problem helt generelt på vegne af (folk i) åbne forhold. Det virker useriøst at vælge ét eneste par – selv, hvis de blev fremstillet mere virkelighedstro og værdigt – til at skulle repræsentere så mange forskellige måder at leve, elske og være i forhold på. Det ville jo være ligesom at lade ét helt bestemt form for heteroseksuelt, monogamt par repræsentere alle monogame forhold. I forlængelse af, hvad Malou fortæller her, bl.a. med klipning og titel, synes jeg, det er tydeligt, at det aldrig har været DR’s agenda faktisk at belyse og give indblik i det åbne forhold som idé og konstitution, men at skabe underholdning og forargelse på bekostning af privatpersoner. Hvilket ikke kun skader Alex og Malou, men grundlæggende alle i Danmark, der lever i eller udforsker andre former end det helt klassiske monogame parforhold. Det synes jeg virkelig er en skam!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Helt enig, Line! Virkelig ærgerligt, at deres ønske om at “sælge billetter” står højere end faktisk at få fortalt en dybdegående historie. Selvfølgelig er det også vigtigt at få lavet en udsendelse, som folk rent faktisk gider se. For programmet kan jo være nok så fint og oplysende, men hvis ingen ser det, kan det jo være lige meget. Dog burde det være muligt at ramme et sted mellem underholdning og oplysning, hvor alle kan få noget ud af det. Det er jo i bund og grund det, public service handler om.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lyseblå skjortes comeback