november 2018 - Sidsel & Lasse

Kærestekedelig

Sidsel og Lasse anno 2007

Af og til får vi mails og beskeder fra læsere, der på den ene eller den anden måde er løbet ind i udfordringer i deres parforhold, og uden at vi skal gøre os til eksperter på området, så kan det jo være meget rart at høre andres erfaringer engang i mellem. Et af de emner, der ofte går igen, omhandler dét at jonglere venskaber og parforhold på samme tid – og undgå at blive stemplet “kærestekedelig”. De fleste af jer har sikkert stiftet bekendtskab med udtrykket. Nogle af jer er muligvis blevet kaldt kærestekedelige, andre har måske selv brugt det om jeres venner eller bekendte. Som regel har udtrykket til formål at pointere, når et kæresteskab har taget overhånd og pludselig prioriteres frem for alt andet. Jeg har en fornemmelse af, at det især bruges blandt mænd (men har intet håndfast bevis for dette, so I could be wrong..). Når der pludselig meldes afbud til fodboldkamp, fifa-aften og sommerhustur til fordel for “at være sammen med damen”. Jeg har dog også set eksempler på det blandt kvinder i min omgangskreds. Udtrykket kan sagtens bruges drillende og godmodigt. De fleste er jo glade på deres venners vegne, når de finder kærligheden. Men der findes desværre også eksempler på, at det splitter et forhold ad, fordi man pludselig befinder sig midt i en boksekamp med forsmåede venner i det ene ringhjørne og en uforstående kæreste i det andet.

Lasse og jeg blev faktisk udsat for en mindre intervention, dengang vores forhold stadig var helt nyt. Vi var rejst til Alanya (wuhu!) med en venneflok og skulle dele ferielejlighed med hinanden i 14 dage. Lasse havde to af sine kammerater med, og jeg havde vist tre veninder med på turen. Det var en skidesjov tur, og vi tog også afsted igen året efter, men der opstod en smule knas undervej, fordi Lasse og jeg var som to sugemaller, der havde iglet sig fast på hinanden. Vi var netop blevet kærester, hormonerne fyrede rundt i kroppen som kugler i en pinball-maskine og der var endnu intet behov for personlig space og alenetid! Til gengæld følte vores venner ikke, at de havde os på egen hånd i tilstrækkelig grad i løbet af turen. En aften blev vi krænget fra hinanden og placeret i hver vores værelse, hvor vores venner så fortalte, at de syntes vi tilbragte for meget tid på tomandshånd på turen. Jeg mener ikke, vi tog det særligt pænt eller kunne se, at der var et problem, og der var en smule akavet stemning i timerne efter. Sidenhen har vi indimellem snakket om episoden – om hvorvidt de skulle ha’ ladet os nyde tosomheden, eller om det var det rette at “gribe ind”. Svaret står nok hen i det uvisse, for nu er det så længe siden, at vi dårligt nok kan huske hvor meget tid vi tilbragte med hinanden kontra sammen med vores venner.

En ting, vi dog kan blive enige om, er, at det kan være en prekær situation at stå i. En forelskelse er en smule som sindssyge. Man får lynhurtigt skyklapper på og ænser ikke verden omkring en. Som ven til en nyforelsket mand/kvinde kan det imidlertid opleves, som om vedkommende bevidst vælger at svigte én. Fra det ene øjeblik til det andet kan din bedste ven gå fra at bruge al sin ledige fritid på dig til pludselig at bruge den på en helt ny. Og det kan nemt efterlade en følelse af, at du er blevet forrådt af den person. For Lasse og jeg ligger følelser som disse langt tilbage i tiden, men for nogle af jer er det måske en realitet, I står midt i. Det er jo både noget, der kan finde sted i folkeskolen, i de tidlige voksenår eller senere livet. Fx hører man af og til efter en skilsmisse, at forældrene pludselig går i ungdommen igen og “glemmer” deres børn og venner, når de finder en ny mage. Og det kan være ret ulykkeligt at være vidne til.

Alle vennegrupper og forhold er jo forskellige, og hvordan gør man sig lige til dommer over, om et kæresteskab optager for meget tid eller ej? Vi tror, at det kan være vigtigt som ven at indtage en overbærende rolle. Lad din forelskede kammerat få et get out of jail free card i nogle måneder, og se så, om ikke de værste amoriner har lagt sig, og vedkommende begynder at blive en større del af dit liv igen. Hvis ikke dette sker, så kan det blive nødvendigt med en dialog, som så kan resultere i to ting: enten nærmer man sig hinanden igen, og ellers gør man ikke. Ligesom med andre store livsbegivenheder, så er et nyt forhold i den grad med til at forme en, og den udvikling kan også betyde, at ens venskaber ændrer sig. Men ikke nødvendigvis til det værre :)

For Lasses og mit vedkommende har det været vigtigt at prioritere individuelle venskaber. I og med at vi stort set har boet sammen i al den tid, vi har været kærester, har vi jo haft hinanden i dagligdagen. Det har helt sikkert frigjort tid og accept til, at vi kan tilbringe weekender og ferier med vores venner og ikke kun med hinanden. Men vi forstår også fuldt ud, hvis man ikke har det på samme måde. Fx kunne vi ofte være udfordret, dengang Lasse boede i København, fordi et enkelt vennearrangement kunne betyde, at vi fik frarøvet en weekend sammen. Og så gik der pludselig 14 dage før vi så hinanden igen. Med andre ord kan prioriteringer i et parforhold også komme meget an på boligsituation, job, uddannelse m.v.

Udover at give hinandens venskaber plads, er vi også blevet rigtig gode til at gå ud sammen. Både til middage, fester og festivaller. Men også denne dynamik er forskellig fra parforhold til parforhold. Nogle par får energi af at være sociale sammen, andre får energi af at være sociale vær for sig.Lasse og jeg er heldige at have en ret stor fælles venneflok med mange par, der er nogenlunde samme sted i livet, som vi selv er. Og selvom udtrykket “parmiddag” kan lyde lidt fesent, så er det faktisk noget af det, vi praktiserer mest nu om dage, haha.

Er det noget, I nogensinde spekulerer over? Det her med at være “kærestekedelig”?

 

 

Turen går til Maldiverne

Reklame for Rejselyst

I morgen stikker vi igen mod varmere himmelstrøg. Denne gang går turen til vidunderligt paradisiske Maldiverne, og vi glæder os, som vi sjældent har glædet os til en rejse før. Sidste tirsdag mødtes vi med vores medrejsende, som består af både venner, bekendte og helt nye bekendtskaber, og vi var vist alle rimeligt overstadige, da vi gik fra mødet! Undervejs fik vi præsenteret presseturens program af Matti og hans kæreste Tina, der sammen driver det nordjyske rejsebureau Rejselyst, og det lød alt sammen som en drøm, man ikke har lyst til at vågne fra! Foruden Matti og Tina får vi selskab af Tobias og hans kæreste Signe, vores gode kammerat Mads og hans kæreste Emilie samt Daniel og Pernille. Sammen skal vi i løbet af ni dage dokumentere vores oplevelser på ø-gruppen i det Indiske Ocean, og forhåbentlig give et godt billede af hvad man kan forvente sig af en tur til Maldiverne.

Undervejs skal vi både bo på et relativt primitivt guest house, et overdådigt eco-resort og til sidst et hotel, der ligger i mellemklasssen. En rejse til Maldiverne kan skrues sammen på mange måder, hvilket vores rejsedagbøger derfra forhåbentlig vil bære præg af. I det hele taget er øerne blevet en langt mere tilgængelig destination end for bare ti år siden, hvor man skulle have en mere end almindeligt velpolstret bankbog for at kunne checke ind i en af de luksuriøse hytter på pinde, som er blevet så ikoniske for landet. Det skal man i øvrigt stadig, hvis det er de fem-stjernede resorts, man drømmer om, men mindre kan også sagtens gøre det. For en håndfuld år siden fik lokalbefolkningen nemlig endelig tilladelse til selv at drive små hoteller og guest houses på øerne, og den lovændring har fordret en ny slags turisme, der ledes an af backpackere og andre budgetrejsende. Vi glæder os til at opleve begge slags rejseformer og se hvilke oplevelser, de hver især byder på.

Allerede nu har vi en række udflugter lagt ind i programmet, og de har bestemt ikke gjort vores begejstring mindre! I løbet af de første par dage skal vi blandt andet give os i kast med natfiskeri og på en sandbanke-picnic. Derudover drømmer jeg også om en dykkertur. Maldiverne skulle byde på nogle af de bedste dyk i verden, især på grund af det rige dyreliv. Revhajer, skildpadder, rokker og tropefisk er alle stamgæster på de omkringliggende rev. Og så rummer havene i området også en relativt stor bestand af hvalhajer. At komme tæt på dem har altid været en stor rejsedrøm, så det kunne være ret vildt at få den indfriet. Nu må vi se – den slags handler også om at have heldet med sig. Uanset hvad bliver det nok svært at ødelægge det gode humør på sådan en tur :) Vi skal i øvrigt også mødes med personalet på eco-resortet Soneva Fushi og høre mere om dét, at drive et bæredygtigt hotel. Det bliver spændende!

Og for nu at sørge for, at vi også walk’er the walk, når vi insisterer på at talk the talk, så har vi overført en donation svarende til den mængde CO2, vores tur “koster”, via Carbonfund. Vi blev tippet om denne fine guide, hvis du selv er interesseret i at gøre en forskel, når du flyver.

Nu vil vi pakke de sidste sager og sætte kurs mod Bounty-strandene. Vi skrives ved!

Stem på dit yndlings takeaway-sted og vind 500 kr. til Just Eat

Reklame for Just Eat

Her poserer Lasse med det, han har erklæret som sin livret: Pizza

Det er igen blevet tid til at lette på hatten og sige tak til vores allesammens hverdagshelte – nemlig vores lokale takeaway-steder, der gang på gang leverer den bedste tømmermændsmad, gider-ikke-lave-aftensmads-mad, vi-har-glemt-vi-får-gæster-mad og ja, al den lækre mad, vi ikke altid selv har tid til at lave i hverdagen. Just Eat afholder nemlig Danish Take Away Awards, hvor målet naturligvis er at kåre det bedste take-away sted – både i forskellige kategorier og den store Årets takeaway restaurant.

Der er mange gode nominerede, og hvis vi skal fremhæve et par stykker, vi synes fortjener ekstra stor hæder, er det blandt andre Com Viet, Pizza Propria og A+ Siam Sushi. De har på hver deres måde forsødet vores tilværelse, når vi har været uopfindesomme i køkkenet, ramt af tømmermænd eller når vi har haft lyst til at spise god takeaway på en solskinsdag i Aarhus.

dsc00102

Skøn vietnamesisk mad fra Com Viet.

pizaa-propria

Ægte stenovnspizza med de lækreste toppings fra Pizza Propria.

Frisk, flot og fremragende sushi fra A+ Siam Sushi.

Skulle vi fremhæve blot ét af stederne, må det nok blive Com Viet, der utallige gange har været vores go-to sted, når vi skulle have god takeaway, der ikke blev alt for usundt og greasy. Derfor har vi også valgt at stemme på Com Viet som Årets take away restaurant :)

Konkurrencen:

Vil du gerne vinde 500 DKK til Just Eat, skal du stemme på dit yndlings takeaway-sted – det foregår lige HER. Derefter skriver du i kommentarfeltet på dette indlæg, hvilken restaurant, du har stemt på og eventuelt hvorfor. Husk at skrive din mail i e-mail feltet, så vi kan tage kontakt til dig. Når du har stemt, deltager du samtidigt i en større konkurrence, hvor der udloddes syv gavekort på hver 1000 DKK til Just Eat. Så der skulle være fine chancer for at vinde på den ene eller den anden måde ;)

Vi trækker en vinder efter d. 25/11, hvor afstemningen på dtaa2018.dk også slutter. Good luck!

Det store klimaspørgsmål

Klima er et af de emner, der oftere og oftere dukker op i vores kommentarfelt. Det er ligeledes blevet et emne, der efterhånden trækker rigtig mange overskrifter i medierne, og i det hele taget virker det til, at menneskeheden på et globalt plan endelig er nået en nogenlunde woke tilstand, hvad global opvarmning angår. Vi synes, det er ret interessant, at det netop er nu, snakken om miljø og bæredygtighed for alvor intensiveres, når det jo faktisk har været et presserende emne i årevis. Sociale medier må helt sikkert tilskrives en væsentlig betydning. En skildpadde, der får pillet plastikaffald ud af næsen, kan på få timer nå millioner på Facebook, hvor vi nærmere snakkede nogle få tusinder, hvis samme historie var blevet bragt i det WWF-blad, jeg abonnerede på som barn. Læg dertil, at stort set alle nulevende klimaforskere, der har noget at skulle have sagt på området, nu i en årrække har konkluderet, at temperaturstigningen skal bremses i vores århundrede, hvis ikke det skal få vidtrækkende konsekvenser.

Flere af jer har spurgt ind til vores livsstil med udgangspunkt i miljøhensyn og hvordan vi forholder os til klimadebatten, og vi vil helt sikkert gerne komme med vores besyv. Men hvordan tager man overhovedet hul på en snak om det, der velsagtens er det allervigtigste emne på den globale dagsorden lige nu? Man starter jo nok med at konstatere, at vi er gevaldigt på den, hvis ikke der bliver gjort noget. Og så følger man op med nogle tanker om, at det går alt for langsomt pt. Som kollektiv race lader det lige nu til, at vi først kommer til at foretage gennemgribende ændringer i vores adfærd, når vi står midt i klimakrisen – og da kan det allerede være for sent.  De senere års vilde vejrfænomener har helt sikkert bidraget til, at nogle er begyndt at overveje situationen mere nøje, men skal vi tro forskerne, er vi stadig uendelig langt fra mål. Særligt når et land som USA bakker ud af klimaaftalen, grøn politik tilbagerulles i flere europæiske lande og der slækkes på de mål, man i fællesskab er blevet enige om. Jeg kan sådan set også godt forstå, at det kan fremkalde en slags klima-apati hos den enkeltstående borger. Særligt når man så hører om den ene industrielle lortesag efter den anden med afbrænding af tøj, vanvittige mængder madspild og plastikproduktion, der er gået helt amok. Så er det rigtig nemt at sige til sig selv “Hvad fanden skal det så hjælpe, at jeg sorterer i småt brændbart, pap og bionedbrydeligt?“. Omvendt er det også vildt farligt, hvis den apati får lov til at brede sig. Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor verdens industrier først kommer til at vende skuden, når der for alvor bliver penge at tjene på bæredygtighed. Men det kommer der kun, hvis forbrugerne efterspørger det.

Det virker på en eller anden måde for småt og utilstrækkeligt – som to enkeltpersoner i et kæmpe makrokosmos – at kloge sig på klimaproblematikken, men hvis vi alligevel skal gøre forsøget, så håber vi rigtig meget på, at der sker en kollektiv adfærdsændring i de i-lande, der pt. forbruger alt for meget per indbygger. Og gerne kombineret med en acceleration på det teknologiske område, så cradle-to-cradle-produktion og grønne energiformer bliver reglen snarere end undtagelsen. Som privatpersoner er der allerede rigtig meget, vi kan gøre. En mand som Anders Morgenthaler har fx sat sig for at mindske sit C02-fodaftryk gevaldigt, og ikke bare lade det blive ved snakken. På sigt gad vi godt blive lige så kontante i vores forbrug. Anders kommer også med et ret godt argument for at ville leve mere bæredygtigt: “Større sammenhæng mellem ord og handling har gjort mig gladere”. Og det er nok der, vi stadig hænger i bremsen. Vi taler rigtig meget om at blive bedre på en lang række parametre, men der følger ikke altid lige stor handling med ordene. Det indrømmer vi gerne.

Når dette er sagt, så er vi også dødtrætte af formaninger og klima-bashing. Velstillede, der kritiserer de mindrebemidlede for at gå amok til udsalg i Flying Tiger og den anden vej rundt, når det fx gælder flyrejser. Vi har det simpelthen svært med folk, der ikke laver andet end at pege fingre ad andre. Man skal godt nok være overordentlig hardcore klimakriger, hvis ikke der skal pege et par fingre tilbage på én selv, når man kritiserer andres adfærd på den måde. Det kan lynhurtigt blive hyklerisk. Og vi tror ærligt talt ikke, at det er vejen frem, hvis der skal ske adfærdsændringer. Vi er til gengæld kæmpe fortalere for, at man arbejder med sin egen adfærd og får rettet så meget ind på klimaområdet, at man kan se sig selv i spejlet om morgenen. Men hvor går den grænse så? Mennesket er desværre en egoistisk art, og der skal meget til, før vi opgiver vores personlige goder for menneskehedens kollektive bedste. Lasses og min helt store klimasynd er uden tvivl rejseriet, hvilket samtidig er noget af det, vi holder allermest af og som også udgør en væsentlig del af vores levebrød. Jeg bliver trist ved tanken om at skulle opgive den del af mit liv – det giver mig nærmest en følelse af geografisk klaustrofobi. Samtidig ved jeg også, at det ikke holder i længden. Måske en elbil kunne være vejen frem, når vi engang har råd, men det løser ikke problemet ift. at rejse oversøisk. Forhåbentlig sker der energimæssige forbedringer i flytrafikken inden længe. Faktisk er det allerede så småt på vej – SAS har fx sat sig for at formindske deres C02-udledning med 20% inden 2020, og andre flyselskaber er gået med i en aftale om at arbejde frem mod CO2-neutral flytrafik inden 2050. Dette gøres både ved at optimere på aerodynamik, vægt og selvfølgelig kravene til brændstof. På den korte bane kunne man så overveje at købe aflad gennem de mange miljøorganisationer, der findes.

På andre områder klarer vi os en del bedre. Fx kører vi stort set aldrig i personbil. Vi har også ret godt styr på bæredygtigheden i køkkenet og vores affaldssortering. Vores forbrug af tøj og ting er også noget, vi arbejder med. Summa summarum er vi udemærket klar over, at vi ikke selv er guds bedste klimaborgere, men vi forsøger at blive bedre – skridt for skridt. Og vi er bestemt ikke ligeglade. Pt. kunne man groft sagt dele vores klimaindsats sådan op:

Hvad gør vi selv?

  • Vi affaldssorterer i småt brændbart, glas/plastik og papir/pap. Vi kan desværre ikke sortere bionedbrydeligt fra pga. rotteplage.
  • Vi kører stort set ikke i personbil og har ikke intentioner om at skulle eje en bil i de næste mange år.
  • Vi køber så vidt muligt brugte møbler til lejligheden.
  • Madspild er nærmest ikke-eksisterende i vores husholdning.
  • Vi har minimeret vores indtag af okse- og svinekød.

Hvor synder vi?

  • Vi flyver alt for meget.
  • Vi køber for meget tøj.
  • Vi spiser for meget takeaway med for meget overflødig indpakning.
  • Vi driver en blog, der delvist financieres af kommercielle samarbejder, der på den ene eller den anden måde kan føre til et øget forbrug hos jer, vores læsere.

Nu er vi bare spændte på at høre jeres holdninger. Det er et stort, svært og diffust emne at tage hul på, men det er helt sikkert bedre at gøre noget, end at lade apatien sejre og lave strudsemanøvren med hovedet begravet i sandet.

By the way #55

Hvis bare alle efterårsdage kunne være sådan her! Sidste billede for i år, inden vi pakkede terrassen og planterne ned for vinteren. Buh.

By the way:

  • Har I set denne artikelserie på dr.dk? Det er ret inspirerende at se hvor forskelligt man kan bo og leve.
  • Vi har købt en masse slik og chokolade med hjem fra USA til venner, kollegaer og familie. Sour Patch Kids, Raisinets, Reese’s Pieces, M&M’s med peanutbutter, Hershey’s.. der er jo så meget godt på hylderne i Walmart!
  • Apropos Walmart, så er der altså noget fedt ved at handle i sådan et hypermarked (som et supermarked på steroider vist nok hedder). Det bliver nærmest en skattejagt at finde frem til varerne på indkøbssedlen, og så er der altid et latterligt stort udvalg. Morgenmadsprodukter, siger du? Her har du 500 cornflakes-varianter at vælge mellem.
  • Har nogen af jer set den anmelderroste First Man endnu? Den lyder ret spændende!
  • Vi har virkelig haft svært ved at komme ud af fjerene siden vi skiftede over til vintertid. Af og til ville det være rart bare at kunne gå i hi et par uger ligesom bjørnene.
  • I søndags pakkede vi vores terrasse sammen og tømte potter. Det var ret sørgmodigt :( Ses til foråret, havemøbler.
  • Har I hørt Robyns nye album “Honey”? Det er altså lækkert!
  • Nogen har simpelthen stjålet vores ven Anders’ hus! Nærmere bestemt et hus på hjul. Det gør det selvfølgelig også lidt nemmere at stjæle, når det er bygget på en trailer. Men helt ærligt! Hvor er det dårlig stil. Hvis du ser Anders’ hus, så giv lyd!
  • Hvad har Jens Rohde, Caroline Wozniacki og Grevinde Alexandra til fælles? De har alle kastet sig ud i musikalske projekter (Transparent and Glasslike, Oxygen og Wash me away). Vi afholder os normalt fra at være jantelovsagtige, men her er der måske en portion sandhed i ordsproget Skomager, bliv ved din læst….
  • Det er ret genialt, at man helt gratis hver lørdag og søndag mellem kl. 8 og 12 kan bade i Havnebadet på Aarhus Ø og hoppe i sauna bagefter. Det kunne vi altså godt finde på at gøre til en vane – vi prøvede det sidste weekend, og det var et (koldt) hit!
  • Er der andre par derude, som af og til ser Counter Strike turneringer sammen? På en eller anden måde har Lasse fået overbevist Sidsel om, at det er noget, man skal se sammen, haha. Og vi hygger os faktisk ret meget med det! Især når Astralis er på ;)
  • Hvad kigger I egentlig efter, når I begynder at følge en ny profil på Instagram? Er det personen bag, æstetikken i de enkelte billeder, den samlede æstetik i feed’et (f.eks. at alle billeder er redigeret på samme måde) eller noget fjerde? Vi er lidt nysgerrige ;)