Kærestekedelig – Sidsel & Lasse
Turen går til Maldiverne

Kærestekedelig

Sidsel og Lasse anno 2007

Af og til får vi mails og beskeder fra læsere, der på den ene eller den anden måde er løbet ind i udfordringer i deres parforhold, og uden at vi skal gøre os til eksperter på området, så kan det jo være meget rart at høre andres erfaringer engang i mellem. Et af de emner, der ofte går igen, omhandler dét at jonglere venskaber og parforhold på samme tid – og undgå at blive stemplet “kærestekedelig”. De fleste af jer har sikkert stiftet bekendtskab med udtrykket. Nogle af jer er muligvis blevet kaldt kærestekedelige, andre har måske selv brugt det om jeres venner eller bekendte. Som regel har udtrykket til formål at pointere, når et kæresteskab har taget overhånd og pludselig prioriteres frem for alt andet. Jeg har en fornemmelse af, at det især bruges blandt mænd (men har intet håndfast bevis for dette, so I could be wrong..). Når der pludselig meldes afbud til fodboldkamp, fifa-aften og sommerhustur til fordel for “at være sammen med damen”. Jeg har dog også set eksempler på det blandt kvinder i min omgangskreds. Udtrykket kan sagtens bruges drillende og godmodigt. De fleste er jo glade på deres venners vegne, når de finder kærligheden. Men der findes desværre også eksempler på, at det splitter et forhold ad, fordi man pludselig befinder sig midt i en boksekamp med forsmåede venner i det ene ringhjørne og en uforstående kæreste i det andet.

Lasse og jeg blev faktisk udsat for en mindre intervention, dengang vores forhold stadig var helt nyt. Vi var rejst til Alanya (wuhu!) med en venneflok og skulle dele ferielejlighed med hinanden i 14 dage. Lasse havde to af sine kammerater med, og jeg havde vist tre veninder med på turen. Det var en skidesjov tur, og vi tog også afsted igen året efter, men der opstod en smule knas undervej, fordi Lasse og jeg var som to sugemaller, der havde iglet sig fast på hinanden. Vi var netop blevet kærester, hormonerne fyrede rundt i kroppen som kugler i en pinball-maskine og der var endnu intet behov for personlig space og alenetid! Til gengæld følte vores venner ikke, at de havde os på egen hånd i tilstrækkelig grad i løbet af turen. En aften blev vi krænget fra hinanden og placeret i hver vores værelse, hvor vores venner så fortalte, at de syntes vi tilbragte for meget tid på tomandshånd på turen. Jeg mener ikke, vi tog det særligt pænt eller kunne se, at der var et problem, og der var en smule akavet stemning i timerne efter. Sidenhen har vi indimellem snakket om episoden – om hvorvidt de skulle ha’ ladet os nyde tosomheden, eller om det var det rette at “gribe ind”. Svaret står nok hen i det uvisse, for nu er det så længe siden, at vi dårligt nok kan huske hvor meget tid vi tilbragte med hinanden kontra sammen med vores venner.

En ting, vi dog kan blive enige om, er, at det kan være en prekær situation at stå i. En forelskelse er en smule som sindssyge. Man får lynhurtigt skyklapper på og ænser ikke verden omkring en. Som ven til en nyforelsket mand/kvinde kan det imidlertid opleves, som om vedkommende bevidst vælger at svigte én. Fra det ene øjeblik til det andet kan din bedste ven gå fra at bruge al sin ledige fritid på dig til pludselig at bruge den på en helt ny. Og det kan nemt efterlade en følelse af, at du er blevet forrådt af den person. For Lasse og jeg ligger følelser som disse langt tilbage i tiden, men for nogle af jer er det måske en realitet, I står midt i. Det er jo både noget, der kan finde sted i folkeskolen, i de tidlige voksenår eller senere livet. Fx hører man af og til efter en skilsmisse, at forældrene pludselig går i ungdommen igen og “glemmer” deres børn og venner, når de finder en ny mage. Og det kan være ret ulykkeligt at være vidne til.

Alle vennegrupper og forhold er jo forskellige, og hvordan gør man sig lige til dommer over, om et kæresteskab optager for meget tid eller ej? Vi tror, at det kan være vigtigt som ven at indtage en overbærende rolle. Lad din forelskede kammerat få et get out of jail free card i nogle måneder, og se så, om ikke de værste amoriner har lagt sig, og vedkommende begynder at blive en større del af dit liv igen. Hvis ikke dette sker, så kan det blive nødvendigt med en dialog, som så kan resultere i to ting: enten nærmer man sig hinanden igen, og ellers gør man ikke. Ligesom med andre store livsbegivenheder, så er et nyt forhold i den grad med til at forme en, og den udvikling kan også betyde, at ens venskaber ændrer sig. Men ikke nødvendigvis til det værre :)

For Lasses og mit vedkommende har det været vigtigt at prioritere individuelle venskaber. I og med at vi stort set har boet sammen i al den tid, vi har været kærester, har vi jo haft hinanden i dagligdagen. Det har helt sikkert frigjort tid og accept til, at vi kan tilbringe weekender og ferier med vores venner og ikke kun med hinanden. Men vi forstår også fuldt ud, hvis man ikke har det på samme måde. Fx kunne vi ofte være udfordret, dengang Lasse boede i København, fordi et enkelt vennearrangement kunne betyde, at vi fik frarøvet en weekend sammen. Og så gik der pludselig 14 dage før vi så hinanden igen. Med andre ord kan prioriteringer i et parforhold også komme meget an på boligsituation, job, uddannelse m.v.

Udover at give hinandens venskaber plads, er vi også blevet rigtig gode til at gå ud sammen. Både til middage, fester og festivaller. Men også denne dynamik er forskellig fra parforhold til parforhold. Nogle par får energi af at være sociale sammen, andre får energi af at være sociale vær for sig.Lasse og jeg er heldige at have en ret stor fælles venneflok med mange par, der er nogenlunde samme sted i livet, som vi selv er. Og selvom udtrykket “parmiddag” kan lyde lidt fesent, så er det faktisk noget af det, vi praktiserer mest nu om dage, haha.

Er det noget, I nogensinde spekulerer over? Det her med at være “kærestekedelig”?

 

 

2 kommentarer

  • Vi har talt om det meget herhjemme :D Men det er faktisk fordi, vi nogle gange er konfronteret med, at det er sært, at vi ikke er blevet det, ej heller efter otte år. For folk synes det er underligt, at vi ofte kan bruge de fleste af ugens dage hver for sig, også selvom vi bor under samme tag – postede også dette opslag på instagram om emnethttps://www.instagram.com/p/BqQjQySnaJP/ :D
    Men jeg kender hvertfald til frygten – særligt da vi skulle flytte sammen, her forrige år, fordi jeg straks tænkte at NU skete det, nu skete det simpelthen helt og aldeles automatisk :p
    Men han er jo min allerbedste ven, og jeg snakker med ham hver dag og på den måde, er han jo altid i mine tanker.
    Desuden er vi ud af samme vennegruppe, og det var der vi ‘fandt hinanden’ og på den måde, har han kun 2 venner, der ikke også er mine. Og jeg så et par veninder, der ikke er hans. På den måde er vi en skør indavlet flok, men det er også skidehyggeligt :D

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg plejer at give mine venner 3 mdr haha.. oftest kommer man op til overfladen igen efter ca 3 mdr.
    Jeg synes nemlig også, man skal have lov at være nyforelsket og være i den boble. Jeg er selv i et nyt forhold og nu 4 mdr inde, så begynder jeg automatisk at savne mine venner. Der er da heller ikke noget bedre end at se dem man holder af være glade (og sindssyge)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til Maldiverne