Rollemodeller og retskaffenhed - Sidsel & Lasse
Julesnak og gaveidéer

Rollemodeller og retskaffenhed

Handler I økologisk? Har I en holdning til gule fagforeninger? Er I miljøbevidste? Hvor mange penge donerer I til velgørenhed? Spiser I nogensinde kylling fra konventionelt opdræt? Forsøger I at begrænse jeres tøjforbrug? Investerer I i grøn energi? Tænker I over konsekvenserne ved turisme? Hvor ofte benytter I jer af offentlig transport? 

Der er ingen tvivl om, at ansvar i alle mulige henseender fylder langt mere i vores kommentarfelt, end det nogensinde har gjort før. Indtil videre har det blandt andet affødt indlæg som dette, og det har helt sikkert også gjort, at vi i dag tænker meget over, hvordan vi skal gribe forskellige emner an. For vi bliver holdt til ansvar for de valg, vi træffer. Særligt fordi vi ofte lufter valgene offentligt.

Det er som udgangspunkt helt okay. Vi vil gerne svare på den slags spørgsmål, og forsøge at anskueliggøre vores tilgang til blandt andet socialt og miljømæssigt ansvar. I sidste ende er vi stolte af, at vi har en læserskare, der går op i den verden, der omgiver os. Læsere, der stiller krav til sig selv og til de budskaber, vi spreder herinde. Vi vil gerne tage de vigtige snakke – også dem, som mange andre bloggere skyer udenom. Men det er også en balancegang, for vi har aldrig haft intentioner (eller ønsker) om at drive en revolutionær bæredygtighedsblog eller skrive alenlange disclaimers til hvert indlæg om hvad vi har og ikke har overvejet om det pågældende emne. Det skal stadig være muligt at skrive om de mere letbenede ting i tilværelsen. Et indlæg om vinterstrik skal ikke død og pine have følgeskab af formaninger om, at I bør købe økologisk og/eller genbrug. Dermed ikke sagt, at vi ikke skriver en guide om bæredygtige strikbrands ved en anden lejlighed, vi gider bare ikke lægge ud med en moralprædiken hver gang chancen byder sig.

Tit efterlyser I, at vi fortæller noget mere om hvad vi gør og ikke gør når det kommer til fx bæredygtighed. Men jeg har det lidt med socialt og miljømæssigt ansvar som jeg har det med gode gerninger og velgørenhed: Good deeds should be done with intention, not for attention. Vi kunne sagtens lave lister med målsætninger og konkrete tiltag, men det bliver lynhurtigt en smule frelst, synes jeg. Læg dertil, at nogle mennesker har det med at se den slags lister som en målestok for alle de ting, man så gør “forkert”. Nå, Sidsel og Lasse skriver, at de gerne vil dyrke deres egne grøntsager, men de har købt grønkål i Billig Blomst, så har de nok ikke taget højde for, om det er økologisk… Giver det mening? Af og til kan vi godt sidde tilbage med følelsen af, at vi ikke kan gøre eller sige noget rigtigt, fordi der altid vil være nogen, der har en anden og bedre måde at gøre tingene på. Dermed ikke sagt, at vi ikke er lydhøre overfor konstruktiv kritik. Hvis vi fx pludselig begynder at reklamere for kræftfremkaldende legetøj og slankepiller, så må I ved gud gerne stille kritiske spørgsmål! :)

Jeg håber ikke, at indlægget her bliver opfattet som klynk, for det er slet ikke min intention. Forhåbentlig har I bidt mærke i, at vi bestræber os på at besvare alle henvendelser, der tikker ind, på en ordentlig måde. Vi kan sagtens finde på at erklære os uenige med en læser, men vi indrømmer også gerne, at vi tog fejl, hvis det er tilfældet. Især det sidste er en rigtig vigtig del af en god debat, og desværre én, der ikke altid er lige fremtrædende på de sociale medier. Lasse og jeg har tit diskuteret hvorfor bloggere er så lidt villige til at indrømme, når de tager fejl eller opfører sig amoralske. Måske er de bange for at starte et lavineskred, hvad angår deres integritet og forretningsmodel? Det er selvfølgelig også en ret alvorlig konsekvens, men det er jo aldrig for sent at finde en bedre måde at kommunikere på. Lasse og jeg har udviklet os en hel del på de ni år, vi har drevet blog sammen, og det har vores læsere også, så det er kun naturligt, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved nogle andre ting i dag, end der gjorde dengang. Faktisk blev der nærmest ikke stillet spørgsmåltegn ved noget som helst i den spæde start, haha! Og det er i virkeligheden et meget godt sted at slutte indlægget her. Fordi vi så længe har været vant til at kunne poste om alt mellem himmel og jord uden at møde specielt mange undrende spørgsmål, kræver det lidt omstilling, når vi pludselig bliver afkrævet svar omkring de valg, vi træffer. Hvor OOTD, hauls og produktkollager har været det foretrukne indhold på rigtig mange blogs i midtnullerne, kommer vi nok i højere grad til at se omtanke, værdipræget stof og samvittighedsfuldt forbrug som bærende elementer i de kommende år. Om det så kommer til at gøre sig gældende på Instagram også, hvor indholdet stadig er et enormt æstetiseret og kommercialiseret, det bliver spændende at se :)

 

12 kommentarer

  • Oliver

    Når man har en rækkevidde, så bør man være sit ansvar bevidst? De fleste influencers gør sig grundige overvejelser om, hvad og hvem de reklamerer for, da det helst skal stemme med deres respektive brand. I værner om jeres troværdighed, der jo er vital for jeres eksistensberettigelse. Så hvis nu I promoverer alt fra Justeat, Black friday og flyrejser, er det så troværdigt med “moralprædikner” om sund kost, mindre forbrug samt reducering af CO2, ditto? Groft sagt, og firkantet set, er der nok også nogle læsere, der finder jer utroværdige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Oliver :) Du har helt ret, man skal bestemt være sit ansvar bevidst, når man ved, der er en stor følger/læser-skare, der læser med, ingen tvivl. Jeg kan ikke helt gennemskue, om du hentyder til at vi har “moralprædikner” i vores indlæg, eller om du snakker generelt for (andre) bloggere. Vi har f.eks. netop ikke promoveret Black Friday eller hævder at være guruer inden for sund kost, så hvis det er os, du hentyder til, synes jeg i hvert fald ikke helt kritikken er berettiget. Og når det er sagt, så tror jeg sådan set sagtens man kan bestille mad fra Just Eat og leve et sund liv på samme tid ;)

      Generelt synes jeg egentlig ikke vi forsøger at “prædike” hverken det ene eller det andet her på bloggen. Vi fortæller om vores liv og hvordan vi lever det, og så må du jo tage det, du kan bruge, og lade resten være. Vi er på ingen måde perfekte forbrugere, det er der ingen, der er. Som blogger – eller ganske almindelig forbruger for den sags skyld – kan du ikke altid træffe alle de mest rigtige valg på alle områder i dit liv.

      Jeg er meget i tvivl om jeg har forstået din kommentar rigtigt. Jeg vælger at forstå den sådan, at du siger, at man generelt som blogger ikke både kan rejse en masse med fly samtidigt med at klandre andre for at udlede CO2 – hvis det er sådan, din kommentar skal forstås, er vi i bund og grund enige. Stop med de løftede pegefingre og begynd at kigge indad – hvad kan man selv gøre anderledes og bedre? Det virker meget bedre end at dunke andre oven i hovedet med de ting, man ikke synes, de gør godt nok :)

      God aften til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hej Sidsel og Lasse
    Noget jeg længe har tænkt over.. lidt ude af kontekst dog, but here goes:
    Jeres fontsize på brødtekst i Ipadversion, er super super lille, med rigtig lange linjer. Ikke særlig læsbart. Er det muligt for jer at opdatere det på jeres site? Hilsen en digital designer ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hej Mie

      Åh nej dog! Det undersøger vi fluks, om vi kan gøre noget ved.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej med jer
    Interessant indlæg og som altid forholder I er refleksive, og samtidig kommer det til udtryk, at I ikke går på kompromis med, hvad I gerne vil stå for – og hvad I vil stå inde for. De formanende kommentarer er en træls tendens, og jeg synes desuden ofte, jeg støder på kommentarer, der evner at trække et indlæg i en retning, som ikke var tiltænkt eller var budskabet med teksten – det gælder for den sags skyld både blogindlæg, en politikers opslag på et socialt medie eller et nyhedsmedies artikel. Det er på en måde vigtigt, at personer med en bred, offentlig stemme tager et ansvar, men omvendt kan jeg heller ikke forvente, at personen tager ansvar for alt, hvad der er etisk og moralsk korrekt. Det ansvar vil jeg ikke selv kunne bære, så hvorfor kræve det af en anden? Det er så nemt at pege fingre af andre. Og det samme gælder bagklogskab.
    I forhold til indlæg om, hvad I (ikke) gør i hverdagen, synes jeg kun det er interessant at få inspiration til min egen dagligdag herigennem.
    For lidt tid siden blev I adspurgt om jeres valg af samarbejde med Aarhus Lufthavn. I den forbindelse anbefalede jeg jer en podcast, hvor de snakkede om elektriske fly. For et par dage siden stødte jeg på en artikel om selvsamme emne. Jeg vedhæfter lige et link, hvis I skulle være interesserede i at læse mere om det :-)
    https://www.dr.dk/nyheder/penge/luftfartsindustrien-kan-vaere-klar-med-elfly-om-fa-ar

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hej Anne
      Tak for din kommentar. Det gør os simpelthen i så godt humør, når der lander refleksioner som dine i vores kommentarfelt :) Du sætter ord på mange af de overvejelser, vi selv går med. Jeg kan også blive helt træt på vores politikeres vegne, når jeg læser deres tråde på FB. Selvfølgelig skal de forsøge at indtage en position, hvor de så vidt muligt tager den moralske high road, men det er altså menneskeligt at fejle. Forventer vi perfektion, får vi ikke andet end berøringsangst.. og så er vi lige vidt.

      Det kan tænkes, at vi skal forsøge os med indlæg om vores konkrete tiltag. Så må vi se hvor galt det går ;)

      Og tak fordi du fodrer os med flere positive nyheder om flytrafikken! Hvor fantastisk kunne det ikke være at have elfly på vingerne om ti år??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Jeg håber, andre læsere vil tage godt imod jeres (potentielle) fremtidige indlæg, for det er ofte kun en fordel at læse om noget, der ligger uden for sin egen livsverden og -førelse :-)
      Velbekomme – jeg tror hvert fald på, at der snart sker noget radikalt inden for fly. Andet vil næsten være mærkeligt, hvis vi betragter udviklingen af andre transportmidler og den kritik, flybranchen udsættes for :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      True :) Det håber vi også!

      Jamen uden tvivl. Og der er heldigvis også en stor økonomisk gevinst at hente på brændstofbesparelsen. Kombineret med den øgede kritik burde det være nok til at skubbe på udviklingen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Spændende indlæg! Som (en lidt anonym) læser synes jeg virkelig også, man kan mærke, at der har været fart på kommentarfeltet, og de formanende/ lidt frelste spørgsmål har taget til over specielt det sidste halve års tid. Jeg synes dog, det er helt i orden (og der er jo heldigvis enige og uddybende) at nogen spørger til jeres holding omkring flyrejser osv. for det er jo et vigtigt emne. Og det er jo vigtig at reflektere og måske skrue lidt på nogen af knapperne i sit liv og gøre sig mere umage end man gjorde i går. Men puha, jeg kan også godt forstå, hvis I er ved at have lidt spørgsmålstømmermænd, som måske er det, der har mundet ud i det her indlæg?

    Men… for der er jo et men (Citat: Mads Steffensen). Jeg synes man skal holde lyttelapperne åbne at all times. Apropos valg af fagforening er RPD jo et godt eksempel med hendes Krifa reklame som løb helt af sporet. Men det var kommercielt indhold, og der synes jeg personligt det er helt på sin plads, at man kan blive spurgt kritisk ind til hvad det er man gør reklame for og “influerer” os med. Det var muligvis ikke kræftfremkaldende legetøj, men en reklame for en gul fagforening midt i en landsdækkende forhandling om løn-og arbejdsvilkår – kunne timingen være værre? Her holdt hun jo stædigt på sit udgangspunkt om at det blot handlede om brok på arbejdspladsen, mens hun jamrede over de enkelte (desværre) tilstedeværende trolls i stedet for at forholde sig til de mange mange saglige kommentarer. Alt i alt en über kikset og uprofessionel affære fra Cathrines side – som jo ellers også er en blog jeg har holdt og holder umanerlig meget af. Der synes jeg aldrig I har været, netop fordi I meget rigtig erkender, at man kan begå fejl – og det gør vi iøvrigt AAAALLE sammen mere end én gang i vores arbejdsliv.

    Men personligt synes jeg det er overdrevet at I skal stå til ansvar for alle jeres handlinger og valg på daglig basis. Fx hvis I lavede en opskrift med en pumpet kylling eller man tilfældigt skulle se jer forsøge at ignorere en facer på Clemens Bro (“Nej-tak-nej-tak-nej-tak….”) og I skal konfronteres med “WHAT?? Hvor er øko-kyllingen og medmenneskeligheden??”. Det er jo helt ude af trit med virkeligheden. For selv hvis man spørger den mest økofikserede-ingen kød eller flyture-langtidsammende-cykelhjelmsbærende-skraldopsamlende-type vil de jo også komme til kort et eller andet sted! Man kunne passende spørge DEM: Betaler du licens? Handler du nogenside billigt og momsfrit over grænsen? Har du aldrig solgt en billet videre til overpris? Kører du allltid efter fartgrænsen? Har du aldrig snydt foran i en kø? Ingen handler 100% etisk korret 100% af tiden

    Så, som læser kan jeg godt blive lidt træt på jeres vegne. Ikke over refleksioner eller en god dialog, men over de samme spørgsmål igen og igen og en forventning om at I vender og drejer ALLE jeres valg og handlinger i livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg elsker udtrykket “spørgsmålstømmermænd”! Og alt andet ved den her kommentar, i øvrigt. Kan du ikke bare skrive vores indlæg fremover..? Haha!

      Det er sjovt du lige bringer RPD op, for den sag har vi også talt meget om herhjemme. Og det var da også RPD jeg havde en smule i tankerne, da jeg tilføjede spørgsmålet til indlægget. Som du også selv skriver, så synes vi i dette tilfælde at kritikken et langt stykke hen ad vejen var berettiget. Ikke mindst fordi den mestendels var sagligt og konstruktivt formuleret. Den sag kunne helt klart være blevet håndteret bedre, selvom vi da også havde lidt ondt af Cathrine. Der gik lidt lynch-stemning i den. En tragikomisk sidebemærkning til denne sag: vi udgav selv et indlæg i samarbejde med Krifa i 2016 (og er derfor ikke et hak bedre selv!). Dengang anede vi ikke noget om forskellen på fagforeninger, og var nok bare “heldige”, at shitstormen gik udenom os. I dag ville vi helt sikkert have valgt anderledes, og RPD-sagen er bare endnu en reminder om, at brand og budskab hænger uløseligt sammen. Det nytter ikke noget, hvis man kun kan stå inde for én af delene.

      Mine øjenrulningsmuskler kommer seriøst på overarbejde, når de selvgode typer lægger vejen forbi. Gad vide hvordan man egentlig ender med sådan et mindset? Der må være en mental blind vinkel ind til hjerneafdelingen for egne fejl og mangler. Heldigvis er der stadig relativt langt imellem dem her på bloggen :)

      Tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Sidsel og Lasse, personligt har jeg aldrig forstået, hvorfor folk afkræver “kendte” og bloggere mv. deres meninger og holdninger og stiller dem til ansvar for dette og hint. Folk må vel bære ansvaret for deres valg og beslutninger selv, og ikke spænde andre for deres hjemmestrikkede projekter og holdningsregimer. Det være sig kostmæssigt, miljømæssigt, klimamæssigt, sundhedsmæssigt – eller hvad der nu er trendy at gå op i for tiden…I klimadebatten, som ofte bliver personlig og aggressiv, forsøger folk jo i hidtil uset omfang at kontrollere andre mennesker og deres valg. Den slags redder næppe kloden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for din kommentar, Mette :) Jeg forstår til dels, at man som person med et relativt stort talerør skal være varsom med dét, man vælger at kommunikere bredt ud, men det er ikke rimeligt at skulle stilles til moralsk høring i tide og utide. Heldigvis gør det sig ikke gældende for os (endnu), men jeg kan godt blive rigtig træt på mange andres vegne. Det må blive rigtig udmattende i længden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julesnak og gaveidéer