5 ting, vi ikke kan blive enige om – Sidsel & Lasse
By the way #59

5 ting, vi ikke kan blive enige om

Ja, det er (heldigvis) sjældent vi skændes eller er uenige om nogle store ting. Efter så mange år sammen har vi nogenlunde fundet ud af, hvor vi hver især står og hvad vi mener om forskellige ting såsom politik, børn, økonomi og den slags. Men så er der jo alle de små hverdagsdebatter og virkelig first world-agtige ting, som vi nok aldrig bliver helt enige om:

  1. Skal vi komme til bussen i god tid eller i sidste sekund? Der er åbenbart ingen mellemløsning for os – Lasse vil helst gerne være der i god tid – gerne 5 minutter inden, mens Sidsel hader at stå og vente og derfor helst går ud ad døren, så vi kun lige nøjagtigt når bussen. Hvilket giver Lasse dårlige nerver hver gang, haha. Men han er også typen, der kommer kl. 20.30 til festen, når der står 20.30 i invitationen.
  2. Er det nødvendigt, at en tallerken skal stå i blød, inden den skal i opvaskemaskinen? Okay, der er enkelte tilfælde, hvor nogle madrester sidder så godt fast, at det er nødvendigt med den blødgørende ventetid i vasken. Men på Lasse virker det som en dårlig undskyldning fra Sidsels side for ikke bare at putte tallerkenen i opvaskemaskinen, at den skal stå i blød på “mellemstationen” i vasken i ubestemt tid. Det svarer nok til at smide tøjet på stolen i soveværelset frem for at putte det i skabet (hvilket Sidsel i øvrigt også er rigtig dygtig til).
  3. Skal vores spisebord bruges til opbevaring af ting? Sidsel mener, at en papkasse, nogle aviser, en trøje og en tube creme fint kan blive liggende på bordet en uges tid, inden det behøver blive flyttet eller lagt på plads. Lasse synes derimod, at tingene skal ligge der, hvor de hører til og hvis de ikke har en plads i lejligheden, skal der findes en. Netop derfor er én af Lasses mest brugte sætninger hjemme hos os “Hvad skal den her?”. Lasse har det lidt sådan her, når han står og betragter vores rodede bord.
  4. Hvor meget mad bør vi købe ind og lave? Lasse er næsten altid overbevist om, at vi er nødt til at købe lidt mere for at kunne blive mætte. Sidsel har et lidt mere realistisk take på, hvor meget vi behøver købe, og det ender da oftest også med, at vi er mere end rigeligt mætte og har mad til overs, når hun handler. Det afholder dog ikke Lasse fra at tvivle på mængden, næste gang vi er ude at købe ind igen.
  5. Er Lasse generelt dårlig til at lede efter ting eller er det vores ting, der ofte ligger andre steder end på deres normale pladser? Det er nok ikke nødvendigt at uddybe, hvem der mener hvad i denne sammenhæng ;) Denne relaterer sig lidt til punkt 3. Lasse har det bare bedst, hvis tingene ligger der, hvor de plejer. Ellers kan han ikke finde dem. Heller ikke selvom de vitterligt ligger lige ved siden af der, hvor de normalt ligger. Også selvom han påstår, at han “har kigget overalt”.

P.S: I får lige et bonus-billede, der 150% beskriver situationen i vores seng, når vi skal til at sove.

3 kommentarer

  • Mia

    Psst. Q&A 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, vi har så dårlig samvittighed! Vi gør det så snart, vi får tid…… men vi har ikke glemt det :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Mit liv peaker den dag, den udkommer!!!!!! 🙃🙃

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #59