Skillevejen: Børn eller bytur? – Sidsel & Lasse
5 ting, vi ikke kan blive enige om

Skillevejen: Børn eller bytur?

Det er jo ingen hemmelighed, at Sidsel og jeg ikke er helt unge vårharer længere (bare dét, at jeg bruger det udtryk, ikke?). Jeg fyldte 30 i oktober og Sidsel bliver 30 til sommer. Jo jo, det er selvfølgelig stadig ungt på mange måder, og det er da heller ikke fordi, vi føler os gamle eller “bagud”. Vi har ikke travlt og er rigtig glade for det sted, vi er i livet lige nu. Det begynder dog at blive mere og mere tydeligt, hvordan vores forskellige venneflokke og generelle omgangskreds bliver delt op i to kategorier: dem, der har børn, og dem, der ikke har (endnu). Især 2018 har været et år, hvor mange af vores venner er blevet forældre. Vi er selvfølgelig enormt glade på deres vegne og synes, det har været skønt at følge med i.

På grund af det baby boom, der har været i vores venneflok, har året budt på en del sjove weekender, hvor vi f.eks. om fredagen har været i byen med nogle af vores vennepar uden børn for så om lørdagen at tage på besøg hos venner med børn. Det er i sandhed to meget forskellige oplevelser, haha. Ikke fordi det ene er bedre end det andet, men det har i hvert fald gjort det meget tydeligt for os, hvad det gør ved ens liv, tilværelse og overskud, når man får børn. Det er selvfølgelig ikke sådan, at alt sjovt i ens liv slutter, når man får børn. Men byture (og alt muligt andet, vel egentlig?) skal pludselig koordineres, overvejes og planlægges ret meget mere detaljeret, end hvad man behøvede tidligere. Det er også spøjst, hvordan vi kan føle os helt hægtet af, når vi er i selskab med vores venner med børn og snakken bliver drejet ind på graviditet, afføring, institutionsplads, mødregrupper og alt det der. Det føles stadig lidt fremmed for os og er virkelig en verden, hvor vi på ingen måde føler os på hjemmebane endnu. Det er nok først noget, der kommer, når man har fået et barn. Selvfølgelig skal vi have børn på et tidspunkt, det er der ingen tvivl om. Og det tidspunkt er nok ikke ét, der ligger vanvittigt langt ude i fremtiden. For jo, selvfølgelig har vi da snakket om børnenavne, opdragelse, vaner, gener og en masse andre ting. På den anden side er familieforøgelsen heller ikke noget, vi har lagt en bestemt plan efter, overhovedet. Lige nu er vi nok bare rigtig glade for tingenes tilstand og sætter også pris på, at både venner, familie og I, kære læsere, har været ret gode til ikke at spørge ind til emnet hele tiden. Vi har som sådan ikke noget imod at få spørgsmålet stillet, men der er ikke så meget andet at svare end “jo, det skal da ske på et tidspunkt”. Lige nu tror jeg faktisk, det er mig, der er mest skruk. Men okay, det er selvfølgelig også nemt at blive, når alle ens venner får søde børn og man ikke selv er den, der skal bære rundt på et barn i maven i ni måneder og efterfølgende føde det! Så kort sagt er der ingen igangværende børneplaner under opsejling, men lysten bliver så småt større.

Lige nu er det vores kommende bryllupsrejse og planlægningen af den, der fylder mest i tankerne. Den glæder vi os simpelthen så meget til! Det er vildt at tænke på, at det er 10 år siden, vi sidst var på så lang en rejse sammen – dengang backpackede vi i Sydamerika i to måneder. Det var i tiden efter vi var kommet hjem fra den rejse, at bloggen (der startede med at hedde Lasses Sager, haha) blev startet. Apropos bloggen og det at få børn, er det jo også en ret stor ting at skulle tage stilling til, synes jeg. Jeg må helt ærligt sige, at jeg er virkelig imponeret over de mommy-bloggere, der har tid til både at have et job, en blog og en familie. Jeg synes, det lyder som mange bolde at skulle jonglere på én gang. Og så er der jo hele den “diskussion” om man skal vise sine børn frem på sin blog/sociale medier eller ej. Det ved jeg, der er nogle ret stærke holdninger til. Selv er jeg ikke helt afklaret med det spørgsmål endnu, da det ikke har været aktuelt. Men hvis vi skal fortsætte med bloggen efter at være blevet forældre, er det bestemt noget, vi er nødt til at tage stilling til.

6 kommentarer

  • Mathilde

    Selv ender jeg oftest i dilemmaet mellem at vente til man er klar, men man vil heller ikke “misse chancen” rent fertilitetsmæssigt. Man topper jo omkring de 18-20 år og derfra går det kun nedad, og hvis man oven i købet har en ide om at få flere børn, så skulle man efterhånden have fået det første “i går”. Selvfølgelig er det lidt en kedelig overvejelse at gøre sig, men alligevel en vigtig én.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Mathilde :) Ja, det er selvfølgelig bestemt ikke irrelevant at gøre sig de overvejelser. Men ja, det hele skal jo også lige passe sammen. Tror på ingen måde jeg var klar til at blive far, da Sidsel og jeg var 18-20 år. Måske er det bare mig, men jeg har ikke hørt om ret mange, der decideret har misset chancen, mens de stadig var i slut 20’erne/start 30’erne, men det er klart, at man selvfølgelig ikke gør sin chancer bedre ved at vente :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    En dag vågner I op efter en bytur og bliver enige med hinanden om at der mangler noget – og så er det på tide at skrive sig op til en privat dagpleje (mit indtryk er at det er bedst at skrive sig op inden junior er undfanget 🙃)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      “Hey Sidsel, synes du ikke, der ligesom mangler noget?” “Jo…. tænker du det samme som mig?” “Ja… jeg bestiller et par pizzaer!”. Spøg til side, du har sikkert ret, Ida ;) Det kan godt være, det er godt at skrive sig op inden undfangelsen, men er det ikke lidt hybris at gøre det så tidligt? Don’t wanna jinx it ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Førby

    I vil få sådan nogle smukke børn 😉💕

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting, vi ikke kan blive enige om