Set, hørt og læst: november + december – Sidsel & Lasse
Skillevejen: Børn eller bytur?

Set, hørt og læst: november + december

Set

The Killing of a Sacred Deer

Yorgos Lanthimos er en virkelig original filmskaber. Vi var begge store fans af The Lobster, som både var sjov og sørgelig. The Killing of a Sacred Deer har nogle lighedspunkter med The Lobster, måske særligt den monotone stemmeføring og de marionetagtige karakterer. Til gengæld skruer den lige en tand op for grusomheden og det groteske, når en far tvinges til at udføre en grum offerhandling som straf for en utilgivelig hændelse, der konstant lurer faretruende i baggrunden (personificeret af Barry Keoghan som den forstyrede dreng Martin).

Force Majeure

Vi var ret begejstrede for The Square, og besluttede os derfor for at se Force Majeure for et par aftener siden, da den også er instrueret af Ruben Östlund. Den var ret underholdende, men shit hvor var der også mange akavede scener!

The House That Jack Built

Vi sad ret stille tilbage i biografsæderne, da rulleteksterne til Von Triers nyeste film kørte over skærmen. Mange gange undervejs vidste vi ikke, om vi skulle grine eller græde! Det er en ret ubehagelig film, men heldigvis er den også ret selvironisk, og det letter stemningen lidt. Efter vores mening var den en kende for lang. De sidste 15-20 minutter kunne vi godt have undværet, især fordi det kammer lidt for meget over i alenlang meta-monolog.

Mens vi lever

Mens vi lever var jo dansk films store sensation i 2017 og Sebastian Jessens endegyldige farvel til Rich Kids-imaget. Vi kan godt forstå, at filmen har fået mange positive anmeldelser. Fortællingen er medrivende og der er mange flotte skud undervejs. At den til gengæld også er proppet med skjult reklame i form af Royal Pilsner her, der og alle vegne, er måske ikke så heldigt, men lad det nu ligge ;)

Hørt

Den nye stil (de nyeste afsnit)

Vi har allerede anbefalet Pelle Peters hiphop-podcast, men den nye sæson får også lige en anbefaling herfra. Især afsnittene med Johnson og U$O er sjove at høre, når man som aarhusianer er flasket op på rap fra 8210.

Brinkmanns briks

Svend Brinkmann har været på alles læber i den seneste tid. Han er nærmest blevet en slags hverdagsorakel! Nu har han også fået sig en podcast, og den er faktisk meget spændende. I første afsnit diskuterer han vaner med to professorer. Især deres snak om rygning er ret sjov at høre (og måske også en anelse kontroversiel!).

Læst

The New York Trilogy

Endelig fik vi startet på Paul Auster. Jeg gav Lasse The New York Trilogy i julegave, men endte med at begynde på den selv! De tre historier som bogen gemmer på er ret spøjse og fulde af krydsreferencer til hinanden, så man skal holde tungen lige i munden, når man læser dem. Sproget er godt og Auster er god til at fortolke den slidte detektivkrimi på en ny måde, synes jeg.

Hundehoved

Vi fik lov til at arve en masse bøger af Lasses mor kort før jul, og dem er vi lige så stille gået ombord i. Jeg lagde ud med Hundehoved af Morten Ramsland. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet ud fra bogens omslag og titel, men nok ikke en norsk/dansk-familiesaga. Historien var udmærket, men jeg var ikke 100% opslugt.

Wild

Wild slugte vi begge på kort tid. Bogen er skrevet af Cheryl Strayed, der som ung ryger ud på en deroute efter moderens død, som indebærer skilsmisse, stoffer og destruktiv adfærd. For at komme på rette kurs beslutter hun sig for at vandre The Pacific Crest Trail, der strækker sig over 4000 km fra Californien i syd til Canada i nord. I Wild skildrer hun vandreturen og den udvikling, hun gennemgår undervejs. Virkelig spændende fortælling!

Hypnotisøren

Lasse læste Hypnotisøren, mens vi var på Maldiverne. Han syntes det var en udmærket krimi, men kunne godt have ønsket, at  forfatterne havde dykket mere ned i hypnoseuniverset og måske diskuteret de moralske dilemmaer, hypnose kan afføde. I stedet blev det brugt mest som gimmick. Men ellers en fin bog, som holder spændingsniveauet til det sidste.

2 kommentarer

  • Hvad synes I om The Killing of a Sacred deer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Den var god! Men den er helt sikkert ikke alles kop te. Hvis man kunne lide The Lobster, tror jeg også, man ville kunne lide The Killing of a Sacred deer. Den er lidt speciel, de snakker på en sjov måde og selve fortællingen starter og slutter lidt midt i det hele. Vi troede, den måske ville være lidt humoristisk, omend på en lidt sort/morbid måde, men det var den faktisk ikke rigtig. Håber det svar kunne bruges :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skillevejen: Børn eller bytur?