Hvorfor vil vi så nødigt opgive flyrejserne? – Sidsel & Lasse
Set, hørt og læst: november + december

Hvorfor vil vi så nødigt opgive flyrejserne?

I forlængelse af de klimasnakke, der har været her på platformen på det sidste, fik jeg lyst til at dykke lidt mere ned i det her med flyrejserne. Særligt fordi det er den forbrugspost, der har været mest fokus på i vores kommentarfelt, men måske også fordi det er et område, der kan vække mange følelser hos folk. Flyrejserne italesættes ofte som en af de mest oplagte/”lette” klimabelastende forbrugsposter, vi kan opgive, men hvorfor gør vi det så ikke?

Regnestykket er jo rimelig enkelt. Flytrafik står for omtrent 2-3% af verdens samlede CO2-udledning. En tur til Thailand og tilbage igen svarer til et års kørsel i personbil. Vælger du at sætte dig ind i flyet, har du altså foretaget en af de mest klimaskadelige enkeltstående handlinger, vi som mennesker kan give os i kast med. På trods af alt dette, flyver vi som aldrig før. Københavns Lufthavn har slået passagerrekord igen i år, og verden over tilføjes der flere og flere destinationer til rutekortet. Lasse og jeg bidrager uden tvivl til denne udvikling. Vi flyver mere en gennemsnittet, og de sidste mange år har vi fløjet oversøisk ca. en gang om året. At vi træffer klimavenlige valg i andre dele af vores liv er en formildende omstændighed, men det ændrer ikke på, at vi med vores rejser vælger at handle egoistisk. Det er vi udmærket godt klar over, så hvorfor stadig gøre det? Jeg kan kun svare på mine egne vegne, og forsøge at gøre det på en måde, så jeg ikke lyder som en kæmpeforkælet millennial.

Da jeg var barn, voksede jeg op med et ben i England og et ben i Danmark. Jeg fløj som unaccompanied minor for første gang da jeg var seks. Sat på spidsen blev jeg nærmest født med et pas i hånden. Ville jeg se mine bedsteforældre, var det sådan, det var. Og på grund af dette følte jeg mig ret hurtigt hjemme i limbolandet bestående af landingsbaner, gates og bagagebånd. Læg dertil, at der på begge sider af min familie nok findes en rejselyst, der er gået i arv. Min farfar var sømand, og blev senere en succesfuld mejerist, der lagde alle sine sparepenge til side så han kunne rejse for dem, når pensionsalderen kom. Min mormor og morfar havde plejebørn i Uruguay gennem SOS børnebyerne og rejste flere gange til Sydamerika for at være sammen med dem. Min farfar nåede desværre ikke at nyde godt af pensionsopsparingen, men det gjorde hans børn og børnebørn heldigvis. Fra starten af 00erne og ca. ti år frem rejste vi med min farmor rundt i verden til bl.a. Florida Keys, De Dansk Vestindiske Øer, Sydafrika, Tyrkiet, Thailand og Australien. For mig var det ligesom at have taget et bevidsthedsudvidende stof: verden åbnede sig. Hele min opvækst har rejserne været en klar rød tråd, og i mit voksenliv fandt jeg endelig friheden og det økonomiske råderum til at dyrke mit vagabondgen til fulde.

Nogenlunde sådan ville min forklaring lyde, hvis jeg skulle redegøre for, hvor rejsetrangen kommer fra. Det sidder dybt i mig, og at vælge rejseriet fra, gætter jeg på, føles for mig, som når en ryger kvitter cigaretterne eller når hundetræneren får hundeallergi og må sige op. Det er ikke et livsnødvendigt behov, man opgiver, men det kan føles sådan. Jeg kan godt mærke i min mave, at Lasse og jeg ikke kan blive ved med at flyve fem-seks gange om året, hvis jeg samtidig skal føle, at jeg opfører mig moralsk forsvarligt. Men det er svært at give slip. Jeg ville af og til ønske, at min store passion var noget mindre miljøskadeligt så som orienteringsløb, hønsestrik eller ridning. Det er desværre bare ikke tilfældet. Så nu går jeg og grubler over hvordan jeg stadig kan have rejserne i mit liv uden at skabe et kæmpe CO2-efterslæb. Det næste halve år skal vi på bryllupsrejse og på et par ture, som vi har fået i bryllupsgave, så det er ikke særlig foreneligt med ønsket om at flyve mindre, men jeg har en ambition om at “trappe ned” når 2019 går på hæld. Så må vi kigge på togrejser inden for Europas grænser og måske bruge de sommerhuse, vi har i vores familier, noget mere. Vi vil nok stadig skulle på nogle rejseopgaver, hvor vi så må vurdere fra gang til gang, om vi synes det giver mening at tage afsted.

Vi ved, at det ikke kun er os, der har det sådan med flyrejserne. Og selvom vi anerkender helt og holdent, at der skal skæres drastisk ned på flytrafikken globalt, så synes vi også det er vigtigt at snakke om hvorfor det er en svær beslutning for mange i vores generation. I et klimatillæg i Politiken konstaterede en undersøgelse, at vi danskere selv er overbeviste om, at vi har skåret ned på flyrejserne, selvom fakta siger noget andet. Selv når vi tror, at vi er i færd med at bedre vores adfærd, så gør vi faktisk det modsatte! Det tyder jo på, at der finder en eller anden fornægtelse sted, som må hænge sammen med, at det er en forbrugsgode, vi nødigt vil undvære.

I løbet af Lasses og min levetid har globaliseringen i høj grad defineret måden, vi lever og kommunikerer på. Vi kan komme i kontakt med venner og familie på den anden side af jordkloden i løbet af få sekunder, og vi kan rejse hen til dem i løbet af få timer. Vi behøver ikke nøjes med at høre om Sydamerikas regnskove i TV og på bånd, vi kan tage dertil og opleve det selv. Det er Pandoras æske, der har åbnet sig. Og nu skal vi så lægge låget på igen. Jeg synes ikke, det er spor overraskende, at mange har svært ved at vælge den forbrugsgode fra. Da flyrejsen for alvor vandt indpas i den brede befolkning herhjemme, var det som en del af charterturismen, men i dag har rejsen fået en større, næsten eksistentiel betydning, har man indtryk af. Det kan være nøglen til en ny tilværelse, til at være en større del af fjerne familiemedlemmers liv, til en spændende karriere eller til at opnå større kulturel forståelse. Alt sammen noget, der kommer en masse positivt ud af, desværre bare ikke et bedre klima.

Selv må jeg indrømme, at jeg er rimelig pessimistisk (/realistisk?) hvad flytrafikken angår. Flyrejserne er blevet så markant en del af det at være et moderne menneske, og de er tilmed blevet prismæssigt tilgængelige for de fleste, så jeg tror simpelthen folk får for svært ved at modstå fristelsen. Der skal opstå en gevaldig modbevægelse, hvis der skal rykkes ved folks selvbestaltede ret til at flyve. Noget a la Slow Travel, hvor vi igen begynder at dyrke de langsomme transportmidler som bus, tog og elbiler. Det er helt sikkert også de alternativer, Lasse og jeg overvejer. Man oplever et land på en helt anden måde, når man rejse til lands i stedet for i luften, og vores eget kontinent egner sig heldigvis helt vildt godt til den slags rejser. Der er et forholdsvist godt tognet i Europa, og en god håndfuld nattog, så det er ikke urealistisk at kunne foretage de samme slags rejser med tog, som man normalt ville foretage med fly. For 30 år siden var Interrail jo en stor ting, og typisk det man gjorde i et sabbatår frem for at backpacke i Asien og Australien. Det kunne det helt sikkert blive igen. Men om nok mennesker i i-landene hopper med på den bølge, eller kvitter rejseriet helt, det kan jeg godt have mine tvivl om.

Hvordan har I det med den her afgren af klimadebatten? Kunne I opgive flyrejserne? Tror I andre kommer til det?

35 kommentarer

  • Mette

    Hej Sidsel, vi post-kristne er igen begyndt at købe os til aflad. Ak ja. Personligt synes jeg, at der tales for lidt om alle de folk, der flyver i embeds medfør. The suits. Forretningssegmentet. Kunne man ikke snart integrere noget mere Skype, flere telefonkonferencer og afrapportering via mail eller ‘fon, i stedet for at man absolut skal rejse kloden rundt for at mødes et par timer? Kan værdien af det personlige møde i den sammenhæng virkelig modsvare den miljøbelastning? Møder er som oftest spild af tid og temmelig uproduktive (men det er måske det the suits godt kan lide, og så får de lige en “slags ferie” betalt med hotel und alles :-)Og igen, vores politikere, også de klimavenlige (!), som jo også fylder godt på himlen når de farter rundt til møder og konferencer…Hvad mon fylder mest? Forretningsrejser eller ferier? Ved nogen noget om det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det er et rigtig godt spørgsmål! Jeg har desværre ikke kunne opstøve et 100% kvalificeret svar, men denne artikel kan give en indikation: https://www.tourism-review.com/research-leisure-travel-in-us-prevails-over-business-travel-news3915 De fleste undersøgelser jeg har fundet har konkluderet nogenlunde det samme: at der er en klar overvægt af leisure travel (samt at tallet er stigende pga. faldende priser på flybilletter). Men hvis knap en tredjedel af alle flyrejser tilhører forretningssegmentet, så er der helt bestemt også en stor gevinst at hente, hvis den del af flytrafikken indskrænkes. Jeg er ikke spor i tvivl om, at der flyves unødigt meget. Tag bare alle de “inspirationsture” og konferencer, store og små virksomheder sender deres medarbejdere på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for link. Spændende indspark med nogle valide pointer, synes jeg :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er jo virkelig meget man selv kan gøre, heldigvis.

    Det hele begynder jo med adfærd, og den er man selv herre over og kan ændre på.

    Hvis vi er flere, der begynder at skære ned på flyrejserne, så tvinger man jo også både flyselskaber og forskere til at interessere sig mere for at udvikle nogle mere bæredygtige brændstoffer, så man på længere sigt belaster miljøet mindre, når man flyver.

    Stemmer man anderledes og på en mere grøn profil, så er der også større politisk interesse for at gøre ting anderledes

    Det handler ikke kun om at købe co2-aflad og spise mindre kød, men tænke aktivt over hvordan man kan præge tingene i en anden retning og få ændret adfærd der hvor det virkelig batter, politisk og hos de store firmaer

    Så det er muligt at man ikke har lyst til at droppe rejserne, men man kan skære så meget ned på flyveriet, at det kan mærkes hos selskaberne, der derfor også ændrer procedure, så det batter i længden.

    Giver det mening ?

    (PS Ja man kan snildt tage toget fra Schweiz til Danmark. No problem at all :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg er sådan helt enig med dig. Vi kan som borgere gøre rigtig meget for at forbruge ansvarligt og pege på de rette politikere. Men når vi snakker den helt store globale u-vending, der skal redde os, så bliver jeg lidt mere sortseer. Jeg nærer simpelthen ikke særlig stor tiltro til, at nok mennesker vil begynde at træffe det bæredygtige valg frem for det lystbetonede. Jeg tror meget mere på, at forskning og teknologisk udvikling kommer til at redde os. At adoptionskurven for bæredygtige energi- og produktionsformer inden for en årrække vil få et skarpt knæk opad som følge af bedre udbytte, konkurrencedygtige løsninger og faldende priser.

      Det ændrer dog ikke på, at jeg selv har tænkt mig at gøre en indsats :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er så stor fan af de her indlæg, hvor I taget fat på de lidt dybere emner! Stor ros til jer for at være reflekterende, ærlige og for at sætte ord på de tanker mange af os nok går og tumler med. I gør det på så fin en måde – bliv ved med det! Og fra en der de sidste mange år kun har holdt ferie i Europa kan jeg bare sige at I har så meget godt i vente. Jeg har også altid haft den vildeste udlængsel især mod Asien og i det hele taget alt som ikke var tæt på Danmark. Men selvom vi de sidste fem år kun har rejst i Tyskland, Frankrig og Italien (ikke engang de “eksotiske” steder i Europa ;-) ) har vi set og oplevet så mange fine steder og hver gang blevet blæst bagover af hvor vildt og forskelligartet kontinent vi bor på. Jeg føler på ingen måde vi er gået glip af eventyret selvom vi ikke har bevæget os over på den anden side af kloden. For os handler det helt sikkert mere om måden vi har rejst på (og vi har endda to små børn så har på den måde været mere begrænsede end jeg tænker I vil være :-) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Camilla! Fedt at høre :)

      Dejligt at du taler så varmt om jeres rejser her i Europa. Jeg glæder mig faktisk også til at udforske mulighederne og de mange destinationer, der ligger i Danmarks “bagehave”. Gode rejseoplevelser er jo ikke betingede af, at man har rejst langt pokker i vold for at opnå dem. Nogle af mine bedste ferieminder har jeg fra vores ødegård i Sverige fx. Jeg kunne også godt forestille mig, at de “nære” rejser giver en anden slags nærvær, når man rejser med børn. Og så slipper man jo automatisk for rigtig mange forældres mareridt: børn, der går i flitsbue midt i et proppet fly ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Jeg er enig i at meget af dette du skriver. En enklet kommentar, som er værd at huske på er, at CO2en fra fly, er mere skadelig fordi den udledes i de helt høje luftlag. Jeg tror det første skridt er at være bevidst om sine valg, som I jo allerede er. Jeg er selv bosiddende i udlandet og vil jo også gerne se min familie i DK, men vi har skåret ned på turene til DK og har samtidig besluttet at holde flere ferier i Schweiz, hvor vi bor. Heldigvis er naturen fantastisk her kombineret med et offentlig transport system, som er i højklasse. Ydermere tænker jeg meget på den verden min søn skal vokse op i. Vi kan ikke blive ved med at drive rovdrift på kloden, hvis næste generation også skal have noget at leve i. Måske I kunne plante et træ for hver af jeres flyrejser?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det lyder heller ikke som et nemt valg! Når først det handler om hvor ofte man får lov til at se sin familie og sine venner, så kan jeg godt forstå, at der er mange der nedprioriterer klimaet. Heldigvis er Schweiz jo i køreafstand fra Danmark, så det er ikke helt umuligt at vælge en mere klimavenlig transportløsning. Og som du selv skriver, så ligger I jo i Europas smørhul, hvad storslået natur angår :)

      Vi har besluttet os for at købe carbon offsets vis CarbonFund hver gang vi flyver, så det er i hvert fald en start!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie-Louise

      Hej Tanja,
      Jeg bor også i udlandet (flytter sjovt nok til Zürich om et par uger) og har også haft rigtig svært ved at skære ned på flyrejserne, for jeg vil jo gerne se min familie og venner i DK! Jeg synes, det er en super svær balance. Forhåbentligt kan Schweiz’ bjerge lokke lidt flere på besøg, men det kræver jo også flyrejse.
      Jeg har overvejet at tage på længere ferier i DK, så det kan begrænses til 2 gange årligt, modsat nu, hvor jeg har været hjemme i weekender hver 2. måned.
      Har du nogen erfaring med at tage toget fra Schweiz til DK?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Kære Sidsel og Lasse! Selvfølgelig bidrager flytransport til CO2, men opvarming af boliger står for 26% af udledningen (+ det industrien står for). En anden kæmpe post, 25 % ,er forbrug af ,og transport af varer! Hver gang vi køber varer der skal transporteres over store afstande. Mig bekendt har I to ikke en bil, bruger GOMore …… og vigtigst af alt ,I er bevidste og igang med at overveje nye vaner😊. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ja man skal selvfølgelig også forholde sig til de andre tunge poster :) Vi kan gøre rigtig meget gennem bevidst forbrug (eller nærmere ikke-forbrug..) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    “At vi træffer klimavenlige valg i andre dele af vores liv er en formildende omstændighed, men det ændrer ikke på, at vi med vores rejser vælger at handle egoistisk.” TAK, Sidsel!!!!! Det er simpelthen så vigtigt. Vi skal reflektere over det sammen, og så skal vi sgu indrømme, når der er noget, vi rigtig gerne vil ændre, men som vi har svært ved – og hvordan vi så kommer videre. Jeg er en af dem, der fuldstændig har droppet flyrejserne. Og ja, jeg elsker at rejse, at opleve andre kulturer og at blive udfordret på den front – men det er bare ikke længere et argument, jeg kan bruge i denne debat. Hvis man skriver dette – eller lignende – på mange blogs, hvor man egentlig bare forsøger at være helt ærlig og reel omkring det, så får man skudt i skoene, at man er misundelig på dem, der flyver meget og jeg ved ikke hvad. Retorikken omkring det her emne har tendens til at blive barnlig, uprofessionel og ureflekteret på mange blogs – jeg får associationer til politikere, der på forhånd har bestemt, hvad de skal sige til “folket”, fordi de er bange for reaktionerne, og så ellers bare stopper fingrene i ørerne og råber “jeg elsker at rejse!” Det er simpelthen så nedladende og ukonstruktivt, og jeg nægter simpelthen at være med på det niveau. At jeg har taget en beslutning om at droppe flyvningerne ser jeg egentlig også som en lidt spændende personlig udfordring – og dét tror jeg, at vi skal blive bedre til: at tale det op! Hvad er alternativerne? Hvordan kan man ellers rejse på fede måder? At rejse langsomt – det er både interessant og super relevant for os, som altid har travlt med at komme videre. Det er jo også en lidt forkælet tanke, at man “bare lige kan tage en smuttur”. Vi har vænnet os til, at tingene er lette og bekvemme. Men hvad vil der ske, også rent socialt, hvis vi er “tvunget” til at gøre tingene i et langsommere tempo? At bruge lidt mere tid på rejsen – i bogstavelig og overført betydning. Jeg synes, at vi skal blive meget bedre til at tænke i muligheder frem for begrænsninger: Hvordan kan jeg i stedet finde glæde og nye oplevelser med det at rejse? Når jeg har valgt at droppe flyrejserne, så regner jeg ikke med, at alle andre gør det samme. Men jeg må indrømme, at jeg forventer af mine omgivelser, at de forholder sig ÅBENT til, hvordan de kan ændre egne vaner. Nu skriver du selv, at du har planer om at trappe ned. Det er til kæmpe inspiration for mange, hvis I rent faktisk kommer til at gøre det. Og det, at I åbent forholder jeg til det og inviterer til dialog, det får mig simpelthen til at ånde lettet op her på den anden side af skærmen. Det betyder altså noget, at vi unge mennesker kan vise vejen – også influencere (undskyld betegnelsen), som måske er vant til at rejse meget – at I er åbne omkring det, i stedet for blot at konstatere, at “det giver jer glæde, så derfor ændrer I ikke på det.” Jeg er sikker på, at det betyder rigtig meget for mange af jeres læsere. Fordi det er nødvendigt. Og fordi det er drænende at prøve at fornægte vigtigheden af det. Den anerkendelse, erkendelse og realitet, der ligger i det her indlæg, betyder så meget. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Åh jeg er glad for alle de konstruktive svar, der er kommet på indlægget her! Frygtede et par høtyve hist og her ;) Du sætter ord på mange af de tanker, jeg selv går med, når jeg læser kommentartråde rundt om på nettet. Vi bliver jo nødt til at forholde os til virkeligheden, selvom det er svært at nægte sig selv noget, der giver rigtig meget glæde og livskvalitet.

      Jeg kan rigtig godt lide din tilgang til dét, at droppe flyrejserne. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Fx synes jeg også det er meget mere komfortabelt at rejse med tog end at rejse med fly. Og langsommeligheden i togrejsen kan nemlig også vendes til noget positivt. Jeg tvivler på, at alle gik miserable rundt i 70erne og 80erne, fordi de ikke kunne sætte sig i et fly 4-5 gange om året! Forhåbentlig kan vi tilpasse os en virkelighed, der på transportområdet minder lidt mere om det forrige århundrede (selvfølgelig kun indtil den CO2-neutrale flytrafik er en realitet – så skal jeg sgu på en jordomrejse, der aldrig slutter!).

      Tusind tak for de søde ord, Sarah. De giver helt sikkert blod på tanden til at gøre 2020 lidt mere grøn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Vi må jo netop også vise noget vilje til at “gøre os selv glade” på andre måder. Det handler om vane! For selvfølgelig vil jeg da savne nogle rejser, men jeg tilvælger jo for pokker nogle andre gode ting i stedet. Og selvfølgelig bidrager rejserne også til social bæredygtighed mv. – men det er bare ikke førsteprioriteten lige nu; noget andet er vigtigere. Og så er det ikke enten-eller, det er ikke sort/hvidt. Jeg tror på, at dét med at se, hvordan andre gør noget nyt, kan inspirere sindssygt meget. Ofte handler det jo bare om, at vi ikke kan forestille os det anderledes. “Det er som det er.” Og så kommer det hele til at handle om tab. “Jeg vil ikke gå glip af”, “Jeg kan kun være glad, hvis…” Jeg er altså så optimistisk, at jeg tror på, at rigtig mange forskellige ting, og i denne kontekst alternativer til flyrejser, kan gøre os mindst lige så glade. Og så tror jeg også på, at når man anskuer det på dén måde, så kommer det helt naturligt til at give én glæde, at man kan sige til sig selv, at man bidrager til at ændre udviklingen en smule. Men de to ting kan (og skal) ske samtidig – “pligt”/moral og lyst kan snildt forenes. Og så vil jeg også lige sige, at jeg tror, at når I skriver et indlæg som dette med så åben en tilgang og en invitation til dialog, så vil der komme overvejende positiv respons. Hvis bloggeren derimod ikke har i sinde at være åben over for og møde de tanker, læserne gør sig på den anden side af skærmen, så vil det også øge risikoen for ukonstruktive svar, fordi det afføder så sindssygt meget frustration at blive lagt ord i munden, overfortolket, blive beskyldt for misundelse mv., når man oprigtigt prøver at deltage med det, man nu selv går og tænker over. Så flere af den type indlæg vil jeg personligt sætte stor, stor pris på. Jeg er all in for, at vi skal inspirere hinanden i den retning. Det giver mig håb at læse sådan et indlæg – og det landede på et tidspunkt, hvor jeg var sindssygt frustreret over måden, vi taler om det på (jeg gik så meget gladere i seng i går, haha). Selvom politikerne kan gøre meget mere, hvis de ellers gad, så kan vi jo ikke sidde og vente på, at verden forandrer sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for dit indspark. Er glad for at jeg kunne løfte humøret inden sengetid!

      Igen: jeg er rigtig vild med dit syn på diskussionen :) Hvis de nære og langsomme rejser bliver italesat som et mindre attraktivt alternativ, så har man jo tabt på forhånd! Det er også mit håb, at en omstillingsproces hen mod en mere grøn livsstil vil føles godt både fordi den vil give en god mavefornemmelse, men også fordi den vil åbne op for en anden slags oplevelser og et andet slags nærvær.

      Jeg kan godt genkende din lede over at få lagt ord i munden og den der fornemmelse af, at man taler for døve ører. Eller i hvert fald taler til nogen, der ikke er det mindste interesseret i at indgå i en konstruktiv debat, hvor begge parter bliver klogere. Især når det handler om klima.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Tak for et ærligt post 😊
    Jeg må indrømme at det efterhånden gipper i mig når nogen taler om de mange rejser med fly x flere om året. Her tænker jeg især på bloggere fordi det er det jeg ofte får smidt i hovedet – rejser flere gange om året. Jeg har forståelse for folks rejselyst og oplevergen, men bekymrer man sig sådan rigtig omkring miljøet og klimapåvirkninger har jeg svært ved at forstå, at man ikke kan begrænse sig til én flyrejse om året og supplere med togrejser eller kør selv ferie i Europa. Men jeg er helt enig i at det skal starte ved politikerne (som jeg ikke har meget tiltro til længere idet jeg ofte føler at de prædker det ene men gør noget andet). Jeg er skræmt af de ændringer jeg selv har lagt mærke til de sidste år – isbjørnene sulter og søger mod byerne for at skaffe mad, træerne springer ud i oktober og så sent som igår fløj der en bi rundt i min stue der åbenbart havde overlevet grundet højere temperaturer. Jeg er mærket af at professorer mener at vi har 6-8 år til at redde vores jord ellers menes det at være for sent – noget der rammer når man er blevet forældre og ikke aner hvilke verden ens børn skal leve i.
    Men jeg kan sige så meget som at jeres muligheder for at rejse ligeså meget nok skal ændre sig når I får børn – her går der ihvertfald to år imellem hver flyrejse 😊🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for din kommentar, Ditte :) Det er skægt du nævner det med børn, for jeg har lagt mærke til, at der er en stor andel af læsere med børn, der kommenterer på diverse blogs, når det omhandler klima og flyrejser. Og jeg tænker, at titlen som mor/far kan ændre fundamentalt på ens holdning til klimadebatten. Når man først har sat et individ i verden, som skal leve med konsekvenserne af vores adfærd længe efter vi selv er borte, så er der pludselig helt andre ting på spil. Jeg kan i hvert fald identificere en sense of urgency, som Lasse og jeg måske ikke har i samme grad endnu, hvis det giver mening? Jeg tror i øvrigt du har helt ret i, at der også bliver sat en naturlig bremse på rejseriet, når først der kommer børn til ;)

      Jeg synes det er en svær snak, det med “hvad man kan tillade sig”. De færreste ser skævt til familien, der har to personbiler, mens flere dømmer dem, der udleder samme mængde CO2 via flyrejser. Hvad er nødvendigt? Hvad er frås? I virkeligheden vil jeg helst være helt fri for at gøre mig til dommer over andres forbrug. Jeg tror ikke, det rokker en tand ved deres adfærd. Men jeg tror rigtig meget på at man kan inspirere hinanden til at blive bedre :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Må man poste et link i dit kommentarspor?? Hvis ikke, så beklager jeg, men faldt bare lige over dette opslag på facebook fra en der er ved at lave en film om forskningen af nedsmeltningen af isen på Grønland. Den er fra i forgårs og jeg synes den motiverer helt vildt til ikke at flyve overhovedet i 2019. Fedt at du tager dette emne op og er åben for en saglig og konstruktiv debat.

    https://www.facebook.com/haarlov/posts/10156927966826197?__xts__%5B0%5D=68.ARDCOwe1xGHj7fu__Ed05Vk6ag3_Rb3pS35tQWdv-ZfeweAQgp9CNQMTeHbjy9q6uuzuDAwGd8nAkDLvVuUJgQaTOQlfVan8La_WXl9VRyQ1A0gTFmpYyoMnpx1zoLziRuZ0EVS82JmAN6DMLHiaitBEAh2MhdCYp9zw7vD638GFMIWad6Y2ORwNLOqcuOooRPgesfMz8FUJp5g9Bdrx9nhL5Y7hRg&__tn__=C-R

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det må man helt sikkert ;) Umiddelbart skræmmende læsning, men hans opfølgende kommentar sår måske en smule tvivl om, hvor rigtig hans indledende konklusion er:

      Tak til alle lokalkendte, der mere eller mindre sarkastisk har gjort mig opmærksom på, at der aldrig er havis uden for Nuuk. Vi ledte ikke efter havis der, men i bunden af Kobbefjorden. Om der burde være is der på denne tid af året er der delte meninger om. Vi sejlede med en lokal kaptajn m 30 års erfaring og han var meget overrasket over den manglende is. Og der var forskerne også. Som jeg har forstået det, kan manglen på is skyldes mange ting, blandt andet at det har været en usædvanlig varm december i området. Men om det så er et ekstremt undtagelsestilfælde eller klimaforandringer, ved jeg selvfølgelig ikke. Retfærdigvis skal siges, at vi i de følgende to dage sejlede noget længere væk efter råd fra samme kaptajn og begge dage fandt både isdække og isbjerge.

      …Og det er bestemt ikke for at fornægte klimaforandringer, men mere et forsøg på at holde skæg for sig og snot for sig (selvom man undertiden kan fare helt vild i hvad der er det ene og hvad der er det andet, når det kommer til klimadebatten!).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jasmin

      Ok, det beroliger mig alligevel lidt. Det gibbede helt i mig, da den video kom ned af mit feed. Den kommentar var der ikke.
      Puha, jeg synes det fylder helt vildt meget for tiden. Jeg er mor til to, så tænker meget på mine børns fremtid.
      Håber at der kommer nogle fede rejsetips med tog herinde i 2019.

      Super at du er så ærlig omkring dine overvejelser! Det er sjældent at i influencere tør diskutere dette emne. Og det kan jeg jo nok godt forstå, da det samtidig strider lidt imod jeres agenda (at influere og derved skaffe kunder til jeres sponsore). Men jeg tror du gør det helt rigtige her, ved at åbne op for dialog og debat og tanker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg får også tit kæmpe nedtur på, når den slags dukker op i mit feed. Dyr, der lider, svitsede skove, døde koralrev.. det giver stof til eftertanke.

      Jeg håber også vi kan få strikket nogle klimavenlige rejser sammen i de kommende par år :) Der er jo så sindssygt mange spændende destinationer her i Europa!

      Tak for din kommentar. Jeg sætter pris på, at indlægget er blevet modtaget så positivt. Klima er helt sikkert en elefant i rummet, som jeg tror influencer-typer gør klogt i at reflektere over og italesætte fra tid til anden :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jasmin

      Tak Sidsel!

      Tips/inspiration til tog rejser med børn kunne være så fedt! ved godt at i ikke har børn, men anyways…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Helt sikkert! Vi kan jo lige så godt have researchen klar til når vi engang er blevet en trio ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak Sidsel!! Der satte du lige lige svar på alt det, som jeg også gerne selv vil forklare hver gang jeg selv får en kristisk kommentar om samme emne i mit kommentarfelt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Happy to help ;) Jeg kunne snildt forestille mig, at du også får et par kommentarer med på vejen! Og det er jo helt fair, at folk lufter deres holdning, så længe man kan snakke sobert om problematikken :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise S

    Hvor er det mega fedt, at I tager emnet op og viser, at I reflekterer over det – også i forhold til kommercielle samarbejder. Det er forbilledligt for mange af jeres kollegaer! Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Louise! Jeg har nok også savnet en mere kritisk tilgang til problematikken her i blogland. Selv hvis man ikke har tænkt sig at ændre adfærd er refleksion over ens handlinger jo altid klædeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Wow, det var altså et virkelig fedt og velovervejet indspark til debatten det her. Jeg tror vi alle kan være enige om hvor lærerigt, sund og horisontudvidende det er at rejse. Det gør os, i min optik, til bedre og mere velfunderede mennesker at vi kan besøge verden omkring og kigge til og opleve hvordan andre folkefærd lever. Men, så er der bare den hale ved det, at vi samtidig også er ved at slå vores planet helt ud. Og en af de slemme er jo så flyrejserne. Derfor synes jeg det indlæg er så godt, fordi du lægger op til at vi anerkender at det er (pisse!) svært at forholde sig til tanken om at skulle opgive flyrejserne og at vi jo egentlig ikke vil – og samtidig at det ikke er noget vi kommer uden om. Den balance ramte du spot on. Jeg kan godt blive lidt ked af den der “jeg elsker at rejse, jeg vil vise mine børn verden og jeg bliver et bedre menneske af at rejse, derfor fortsætter jeg med at flyve! ” altså okay, not shit Sherlock?? Sådan har vi det jo alle sammen! Derfor betyder det jo ikke at vi ikke må snakke om hvor super mega træls det er, at vi bare ikke kan blive ved med at flyve ligeså meget

    Jeg giver dig desuden helt ret i at det bliver tæt på umuligt, rent faktisk at gennemføre. Det ville jo kræve at den måde vi indretter vores samfund på (her tænker jeg især forretning og økonomi) skal gå tilbage i udviklingen, i princippet, fordi flyrejser jo gør det nemmere at samarbejde på kryds og tværs af landegrænser. Så i bund og grund, hold da op jeg håber der kommer en markant mere økonomi venlig måde at flyve på! (snart!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Emilie. Det sætter jeg helt vildt meget pris på, at du synes!
      Ja det er blevet noget af en øm tø efterhånden. Og man er jo bare nødt til at forholde sig til fakta; du kan spare nok så meget på vandet, men det er stadig en mikroskopisk indsats sammenlignet med at kvitte flyrejserne. Samtidig tilslutter jeg mig også koret af folk, der næsten ikke kan holde ud at skulle vinke farvel til de hyppige udlandseventyr. Det er en kæmpe kamel at sluge. Og jeg ved ikke med dig, men jeg vakler hele tiden mellem en opfattelse af, at vi da selvfølgelig kan gøre noget som enkeltpersoner, og så en mere mismodig indstilling der siger mig, at vi ingen vegne kommer, hvis ikke ændringerne først og fremmest sker på ledelses- og regeringsniveau. Suk… Det er noget af en suppedas, vi er havnet i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvis man ikke er villig til at skrue ned for flyrejser, kan man betale en afgift til organisationer der arbejder for at bedre og mindske vores CO2 udslip. Og så kan man jo også tænke over hvor man sætter sit kryds i stemmeboksen. At man overvejer, om klimapolitik er en prioriteret mærkesag for partiet man stemmer på. Hvis vi alle er okay med, at betale mere for en flybillet fordi der er større flyafgifter, så kommer vores forbrug vel også til at regulere sig selv helt automatisk. Det er i hvert fald overvejelser jeg selv har gjort mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Helt sikkert. At CO2-kompensere er bedre end at gøre ingenting.
      Jeg tror også en stor del af løsningen ligger hos politikerne. Men jeg er ikke sikker på, at højere afgifter hos forbrugeren er nok. Jo, hvis vi snakker en fordobling eller tredobling af prisen på en flybillet, men jeg tror det bliver noget nær umuligt at få igennem. Jeg tror nærmere, at afgifter på fossile brændstoffer skal i vejret, så biobrændsel bliver en mere attraktiv løsning for flyselskaberne. Og så kan vi selvfølgelig håbe på, at der bliver udviklet en billigere brændstofsløsning på sigt, der kan udkonkurrere diesel og benzin fuldkomment.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Ja, god pointe. Det håber jeg også på. For du har nok ret i at det realistisk set, bliver svært at finde motivationen selv, hvis ikke staten og flyselskaberne følger med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ja det er nok at stille for høje krav til gennemsnitlige menneskes viljestyrke.. :/ (selvom jeg da ville ønske at det var anderledes!)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Set, hørt og læst: november + december