Forlænget weekend i Berlin – Sidsel & Lasse
Strømforbrug med omtanke

Forlænget weekend i Berlin

Flot udsigt til TV Turm i baggrunden.

Sidsel på vores hotelværelse (vi boede på California Hotel i Kurfürstendamm, mere om det længere nede) + et af de finere S-bahn-skilte i Berlin :)

Vi spiste frokost (og kage) på helt geniale Hallesches Haus i Kreuzberg.

Der var virkelig god og hyggelig stemning i det lyse og højloftede lokale, Hallesches Haus’ café er indrettet i. Et ægte vand(kaffe)hul for Berliner-hipsters. Vi fik croque madame og en lækker lammegryde. Kæmpe anbefaling herfra!

Vores #1 go-to sted for lækker og billig asiatisk mad i Berlin er Transit. De skuffer aldrig. For ovenstående måltid kom vi vist af med ca. 200 kroner inkl. drikkevarer.

Sidsel opdagede at der faktisk hver søndag er et ret stort marked i gang i Mauerpark og det skulle vi selvfølgelig tjekke ud. Der var sindssygt mange ting, men det var ikke skrammel – der var rent faktisk meget godt imellem. Tøj, boligartikler, mad, smykker og alt muligt andet blev solgt fra små boder på rad og række og så var der selvfølgelig også et stort udvalg af fristende madboder. Vi kunne sagtens have brugt mere tid der, men det var simpelthen så koldt, at vi var nødt til at holde det til omkring en times tid, før vi måtte smide håndklædet i ringen og komme hjem på vores varme hotelværelse!

Smil og solskin ved Brandenburger Tor.

Vi har fået et svagt punkt for alt i emalje og faldt over en lille emalje-bod på vores vej rundt i byen. Og så fik vi prøvet en nyt sted (nyt for os, that is) med den lækreste gemüsekebab. Det ligger i hyggelige Schöneberg og hedder Rüyam Gemüse Kebab. Prøv det, det smager vanvittigt!

For os er det næsten et must at spise god vietnamesisk mad, når vi er i Berlin. Vi er er glade for steder som Hamy og Monsieur Vuong, men Saigon Today i Charlottenbrug-området levede bestemt også op til det niveau – både på pris og kvalitet.

Til frokost én af dagene fik vi nogle vildt lækre pandekage-lignende wraps med spinat og feta og en slags friturestegt squash-rösti med tzatziki til. Især det sidste er noget, vi også gerne selv vil prøve at lave som tilbehør til aftensmaden inden længe :)

Vi havde en dejlig lille tur til Berlin sidste weekend fra fredag til mandag, hvor vi fik spadseret en masse kilometer rundt i dybfrosne Berlin. Det var en bryllupsgave, vi havde fået, som skulle indløses inden bryllupsrejsen, da den ellers ville løbe ud, så vi skyndte os at få booket turen. Vi boede på California Hotel, som lå super centralt på Kurfürstendamm. Placeringen af hotellet var nok det mest positive at sige om stedet. Ikke fordi der var noget galt som sådan – værelset var fint og morgenmadsbuffetten udmærket (efter de tyske standarder, vi ellers har prøvet). Vi vil dog ikke anbefale at spise aftensmad på hotellet, da det godt nok var en lidt skrabet oplevelse med blandt andet mikroovnssuppe, haha. Det fulgte dog med i pakken at spise aftensmad på den dag, vi ankom, så det tog vi også med, selvom det ikke ligefrem var en finkulinarisk oplevelse. Til gengæld fik vi prøvet nogle nye steder af – blandt andet Hallesches Haus og Rüyam Gemüse Kebab – to meget anbefalelsesværdige Berlin-steder!

Derudover fik vi shoppet en lille bitte smule. Vi havde egentlig sagt til os selv, at der ikke skulle shoppes, når vi nu så snart skal ud at rejse. Derfor blev det også kun til et par sorte jeans og en bøllehat for Lasses vedkommende (begge dele på udsalg i Uniqlo) og to par shorts på udsalg fra ARKET for Sidsels vedkommende (til rejsen, selvfølgelig). Så det var nok egentlig meget fint, at det ikke blev til mere :) Vi ledte også efter et par seje normcore-sneakers til Sidsel lidt i stil med dem, jeg har købt brugt fra Asics. Vi fandt nogle gode bud, dog ikke de helt rigtige. The search continues!

Vi forstår godt, at der til tider bliver gjort lidt grin med, hvor forelskede visse hipster-agtige typer er for Berlin, for det er jo lidt af et populært rejsemål for mange danskere i den kategori. Men uanset hvordan man kigger på det, så har Berlin altså også virkelig meget at byde på, når det kommer til kultur, mad, stemning og oplevelser generelt. We’ll be back!

4 kommentarer

  • Berlin er verdens bedste by <3 <3 <3 Det ser ud til, at I har haft en skøn tur! I skulle have haft min guidebog med – næste gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det må vi sørge for næste gang ja :D Altid dejligt med gode Berlin-tips! Måske især til gode steder at bo (hoteller, hostels, Airbnb) hvis du har nogle gode råd her? ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er sikker på I vil elske Michelberger Hotel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Nøj, hvor ser det fint ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strømforbrug med omtanke