Sådan passer vores personligheder sammen – Sidsel & Lasse
Tre dage i Ho Chi Minh: billeddagbog og guide

Sådan passer vores personligheder sammen

Mens vi har været af sted her på vores bryllupsrejse har vi snakket om, at det faktisk er omkring 10 år siden, vi sidst har været ude at rejse i så lang tid. Sidst var nemlig i 2009, hvor vi backpackede to måneder i Sydamerika sammen. Dengang havde vi kendt hinanden i omkring 2 års tid, hvilket jo nok føltes som lang tid dengang, hvor vi kun var omkring 20 år gamle begge to. Selvom vi på daværende tidspunkt sikkert ville mene, at vi kendte hinanden rigtig godt, synes jeg alligevel det er sjovt at tænke tilbage på nu, hvor jeg føler, jeg kender Sidsel en hel del bedre, end jeg gjorde dengang – på trods af at vi havde været kærester i to år på det tidspunkt.

Vores forskellige personligheder kommer især til udtryk og bliver synlige for os, når vi er ude at rejse sammen. Faktisk starter det allerede før selve rejsen – vi har nemlig to ret forskellige tilgange til det at rejse og selve planlægningsfasen af rejsen. Havde det ikke været for Sidsel, tror jeg ikke, jeg havde rejst nær så meget, som vi har gjort de seneste 10 år, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kan godt have en tendens til at være lidt for glad for status quo og for ikke at skulle ændre for meget på tingenes gang og ryste op i rutinerne. Jeg har heller aldrig rejst ret meget til udlandet med min egen familie, hvilket er stik modsat af det, Sidsel har oplevet i sin opvækst med masser af rejser. Det er ret sigende, at Sidsel var 6 år gammel, første gang hun fløj alene, mens jeg var 17 år, første gang jeg steg ombord på et fly. Den store rejseaktivitet tror jeg har været med til at give Sidsel en indbygget udlængsel, som har smittet af på antallet af rejser, vi som par har været på.

Indlægget her skulle jo handle om, hvordan vores personligheder passer sammen, og det kommer som sagt især til udtryk, når vi planlægger vores rejse. Eller, det vil sige, når Sidsel planlægger vores rejse. Hun er nemlig en rigtig koordinerings- og planlæggertype, hvilket jeg nok ikke kan siges at være. Hvor jeg ikke rigtig orker at planlægge og booke en masse ting på forhånd, har Sidsel det helt omvendt og er vild med at researche caféer, restauranter, seværdigheder og attraktioner, vi skal besøge. Jeg har endnu til gode at føle, at det ikke har vist sig at være en rigtig god egenskab hos hende, for det har gjort, at vi har fået alle de fedeste oplevelser med fra de steder, vi har besøgt, og at vi stort ikke har spist et skuffende måltid på en rejse. Blev rejseplanlægningen overladt til mig, havde jeg nok bare booket fly og hotel og så taget det hele som det kom i løbet af turen. Umiddelbart lyder det måske mere spontant, men ofte har det med at ende med at man får spist nogle middelmådige steder (dem, der lige var i nærheden, da sulten meldte sig) og at man må gå slukøret fra en serværdighed, der viste sig at kræve booking af billetter to måneder forud.

Så hvordan er det, vores personligheder passer sammen? Jeg har faktisk skrevet et indlæg (“Når modsætninger mødes”) om det for et par år siden, hvor jeg kommer ind på noget, der hedder en DISC-profil. Det er en profil, man typisk får lavet i forbindelse med en ansættelse eller en jobsamtale for at afdække, hvilken type person, man er. Det kan I læse mere om i det gamle indlæg :) For at vende tilbage til det her med vores første, store rejse sammen i 2009, så havde jeg dengang kun meget overfladisk fanget, hvordan Sidsel var som person – altså det her med at planlægge, foretage grundige overvejelser og træffe den bedste og mest rigtige beslutning. Jeg selv er rigtig glad for her-og-nu-løsninger, umiddelbarhed og at få truffet nogle valg, så man kan komme videre i programmet. Som I nok kan høre, er dette nærmest helt modsat af den måde, Sidsel godt kan lide at gøre tingene på. Dengang i de første år af vores forhold tror jeg, det gav lidt frustrationer og misforståelser, fordi jeg ikke kunne forstå Sidsels måde at tænke på. I det hele taget gik jeg nok ud fra at alle da måtte have det som mig og at det da altid var at foretrække, hvis man kunne finde en hurtig løsning på et problem (også selvom det måske ikke var den 100% mest optimale og rigtige løsning). Sidenhen har jeg dog lært mere og mere om Sidsel (og ikke mindst om mig selv) og ved nu, hvordan vi kan arbejde bedst sammen om forskellige ting – både professionelt og som par. Og det er vildt fedt! Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke stadig kan være tidspunkter, hvor vi ikke kan blive enige eller hvor vi bliver irriterede på den andens insisteren på en hurtig løsning (mig) eller en lang og velovervejet beslutningsproces (Sidsel). Men generelt har vi fundet ud af, at vores forskellige personligheder supplerer hinanden ganske godt – jeg kan være garant for at få taget nogle beslutninger og få sat noget skub i tingene, når det hele går lidt for langsomt. På den anden side kan Sidsel hjælpe mig med at slå koldt vand i blodet og overveje tingene to gange, når jeg har lidt rigelig fart på og er på vej mod en knap så god beslutning.

Måske kan I huske Carsten fra seneste sæson af Gift ved første blik, som blev ved med at insistere på at matchet med Eva overhovedet ikke var der, og at de slet ikke var ens. Dengang havde jeg næsten lyst til at råbe til skærmen, at man altså ikke behøver være ens for at være et match! Tvært imod tror jeg, der er større sandsynlighed for et godt forhold på den lange bane, hvis man er hinandens modsætninger på en række punkter. Selvfølgelig kan man i et parforhold både være for forskellige og for ens, ingen tvivl om det. Men to af den samme type personlighed i et forhold kan nemt ende galt på forskellige måder.

Kan du genkende dig selv som planlæggeren (C) eller den flyvske (I)? Måske har du den ene af de to roller i dit forhold? Det kan også være, du er den dominerende beslutningstager (D) eller den omsorgsfulde pleaser (S)? Det er de fire personlighedstyper i DISC (Dominance, Influence, Steadiness og Conscientiousness), som jeg har skrevet om i dette indlæg. Alle mennesker indeholder lidt af alle fire typer, men hvor 1-2 af typerne er mest fremtrædende :)

4 kommentarer

  • Ida

    Jeg havde helt glemt Carsten. Jeeeeeesus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha! Don’t get me/us started! Ej, nu skal stakkels Carsten også ha’ lov til at få lidt fred, tror ikke han har haft det helt sjovt efter programmet blev sendt..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg er Sidsel! I hvert fald, når det kommer til at planlægge rejser. Selvom jeg godt kan lide at danne mig et overblik over by/land/priser og planlægge den mest optimale rejse, kan jeg også godt blive TRÆT. Træt af, at det ikke bliver gjort, hvis jeg ikke gør det. Hvad siger du til det, Sidsel? Bliver du aldrig TRÆT? Og så kommer Lasse-argumenterne, når det påpeges: “vi finder ud af det til den tid/lad os se, hvad der dukker op”. Og så er flybilletterne steget til det dobbelte og du spiser på en restaurant, hvor indere forsøger sig med italiensk mad. Den ene gang, jeg slog koldt vand i blodet og ventede på, at min kæreste ville tage initiativ til at planlægge sommerferie, ja, der kom vi ikke ud at rejse. Det var sommeren 2017, hvor det regnede omtrent hver dag og jeg var PISSE bitter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha! Sidsel siger: “Det kan jeg SATME også godt nikke genkendende til” :D Og det kan jeg nok også godt desværre selv. Tror godt jeg kan gøre Sidsel træt nogen gange ved ikke at tage nok initiativ til at få arrangeret ting og gjort forarbejdet. Ikke kun til rejser, også mange andre ting. Sidsel er dog blevet ret god til at uddelegere opgaver til mig, sådan at hun ikke behøver gøre alt selv. Dog er hun også typen, der bedst kan li’ at hun selv gør tingene, for så ved hun, at det bliver gjort ordentligt (og lever op til hendes standarder). Men ja, det er lidt tarveligt, at hvis man (som f.eks. dig og Sidsel) overlader det til sin bedre halvdel, så sker der bare ikke noget.

      I sidste ende handler det nok om at få snakket godt sammen i god tid og få uddelegeret ansvar og opgaver og ikke “gå ud fra” at man selv skal gøre det hele eller at den anden (og knap så initiativtagende) part kan gennemskue, at ansvaret for rejseplanlægningen er blevet lagt over til vedkommende. Det har vi mænd nok især svært ved at fatte, hvis det ikke bliver sagt eksplicit :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tre dage i Ho Chi Minh: billeddagbog og guide