Derfor har jeg ikke et kørekort – Sidsel & Lasse
Vi sælger ud til Flagstang Marked d. 14 april

Derfor har jeg ikke et kørekort

For ikke så længe siden fik jeg en lidt spøjs forespørgsel – en journalist fra TV2 Østjylland ville gerne interviewe mig til en webdok, der kommer til at handle om, hvordan det er ikke at have et kørekort. Han havde heller ikke selv kørekort og var derfor interesseret i at udforske, hvordan forskellige mennesker forholder sig til ikke at have et. Jeg må smide et link på bloggen, når den kan ses, men jeg vil egentlig også gerne svare på de spørgsmål, han stillede mig, her på bloggen. For det bliver faktisk ofte lidt af et samtaleemne, når folk opdager, at jeg ikke har noget kørekort. Here goes.

Hvorfor har du ikke et kørekort?

Kort fortalt havde mine forældre ingen bil i de første 19 år af mit liv. Da de endelig købte en bil, havde jeg allerede brugt det meste af min børneopsparing, som ellers kunne være gået til et kørekort, så jeg kunne køre i deres bil og få rutine. Derudover har jeg altid haft mulighed for at gå, cykle eller tage offentlig transport til de steder, jeg skulle hen. Min folkeskole, mit gymnasium og Aarhus Universitet har aldrig været langt væk, så jeg har bare kunnet cykle det meste af tiden. I dag arbejder jeg (og Sidsel) også rigtig tæt på vores bolig, så heller ikke her er en bil nødvendig. Jeg tror, vi mere eller mindre bevidst har indrettet vores liv sådan, at vi ikke behøver en bil. Selvom Sidsel selvfølgelig har kørekort. Jeg plejer også tit at sammenligne prisen på en bil med antallet af taxature, man kan få for de samme penge. Biler og taxature kan selvfølgelig ha’ vidt forskellige priser, men hvis vi siger, at én taxatur koster 150 kroner og at en ny bil koster 130.000 kroner (som f.eks. DK’s mest populære bil, en Peugeot 208), så kan jeg køre i taxa over 860 gange eller hver dag i mere end to år for de samme penge.

Synes du, det er umandigt ikke at have et kørekort?

Tanken kan godt strejfe mig, når det for eksempelvis havde været belejligt for Sidsel at jeg kunne køre en bil. Og så kan det da også godt føles lidt fesent at jeg altid er med som passager, når jeg er på tur med venner eller familie. Det er nok ikke så meget en følelse af at det er umandigt, men mere en følelse af at jeg “nasser” på deres mulighed for at køre bil. Men nej, jeg synes ikke det er umandigt ikke at have kørekort. Uanset køn træffer man vel et valg om, hvorvidt man har lyst til at køre bil eller ej, og at det valg skulle påvirke ens mandighed (eller kvindelighed for den sags skyld) synes jeg, er en mærkelig tanke.

Hvordan reagerer folk, når de finder ud af, at du er kørekortløs?

De stiller en masse spørgsmål! Har jeg mistet det, eller har jeg bare aldrig taget det? Hvorfor har jeg ikke noget kørekort? Hvad med Sidsel, har hun kørekort? Hvad nu, hvis I en dag får brug for en bil? Generelt er folk faktisk ret uforstående overfor, hvordan man kan gå rundt uden et kørekort, haha. Mange spørger også, om ikke det er irriterende, at vi ikke bare kan hoppe i en bil og køre hvorhen vi vil, når vi vil. Men det er ærligt talt ikke noget, vi går og tænker over til dagligt. Det føles på ingen måde hæmmende ikke at have en bil. Tværtimod er jeg lykkelig over ikke at skulle tænke på forsikring, værksted, afgifter, benzin, parkeringspladser og alt det andet bøvl, der følger med at have en bil.

Skammer du dig over, at du ikke har et kørekort?

Overhovedet ikke. Faktisk er jeg næsten lidt stolt af det, haha. Jeg har indrettet min tilværelse sådan, at jeg ikke behøver noget, som de fleste anser som værende tæt på livsnødvendigt. Og det kan åbenbart næsten være provokerende for nogle, at jeg ikke har et kørekort eller har planer om at tage et lige foreløbigt. Én i Sidsel familie mente sågar, at det svarede til at mangle den ene arm! Udover det er der jo også det miljømæssige perspektiv – og nu er det slet ikke fordi, jeg skal spille frelst, for jeg kan (og vil) sagtens gøre meget mere for at nedsætte mit CO2-udslip, men at indrette livet sådan, at en bil (og dermed et kørekort) er overflødigt, er da en start. I det hele taget er det nok blevet lidt af en principsag for mig at jeg ikke skal ha’ det kørekort.

Hvad betyder manglen på kørekort for dit liv?

Lige nu betyder det utrolig lidt. Jeg føler på ingen måde, det er hæmmende for Sidsels og mit liv, at vi ikke har en bil eller at jeg ikke har et kørekort. Sidsel har jo også et kørekort, så de sjældne gange, vi har brug for at køre en bil, kan hun jo så køre. Ellers synes jeg, vi er ret gode til at bruge offentlig transport og vores cykler, når vi skal fra A til B. Det er meget muligt, at jeg kommer til at “blive klogere” engang – måske når vi får børn og kan se, at hurtig og nem adgang til en bil er nødvendigt. Eller hvis vi flytter et sted hen, hvor en bil er en nødvendighed. Men så må jeg jo tage et kørekort til den tid ;)

 

Hvor mange af jer har kørekort og/eller bil? Og hvorfor?

22 kommentarer

  • Tina

    Hej Lasse.
    Vi har 4 børn. Den ældste bor i København og har intet kørekort. Nr. 2 måtte tage et, da han var nygift og med en gravid kone. Det var en ordentlig udskrivning for en ung familie. De to yngste har kørekort, ikke fordi vi har givet dem det, men fordi vi sagde til dem, at hvis de sparrede sammen til et kørekort, slap de for at betale for at bo hjemme. Jeg føler at have været med til at give dem en frihed, og kan se de fordele de har haft, ved at kunne køre, når der har været behov for det.
    Dette er et indspark fra en, der bor på landet, hvor “alting” bare er nemmere når man har en bil. Især mellem kl 23 og 6, når den offentlige trafik sover.
    PS handler det ikke bare om frihed til at vi alle indretter os som det passer bedst?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Tina :)

      Det lyder til at jeres familie er et ret godt eksempel på, at man vælger at tage kørekort, når det giver mening og undlader det, når det ikke er nødvendigt (som for jeres ældste i København, f.eks.). Så jeg kan såmænd sagtens forstå den måde, I har valgt at gøre det på. Der er jo ikke noget rigtigt eller forkert, når det kommer til kørekort, sådan håber jeg ikke, du læser mit indlæg. Synes dog det er interessant at tage en snak om, at det som udgangspunkt uanset hvad er en nødvendighed at tage et kørekort. For det har i hvert fald ofte været standardreaktionen, jeg har mødt, når jeg har sagt, at jeg ikke har et kørekort, at det er underligt og om jeg ikke skal have ét. Uden at jeg overhovedet har forklaret om min situation og min grund til at fravælge kørekortet.

      Så jo, vi skal helt klart have frihed til at indrette os i tilværelsen, som det passer bedst. Jeg havde garanteret også bil, hvis jeg boede på landet. Men jeg tror også, der er nogle mennesker derude, der måske kunne have gavn af at reflektere over om deres penge er brugt rigtigt på en bil og et kørekort eller om der var andre måder, man kunne få tilværelsen til at fungere lige så godt uden :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg er som 26 ved at tage det lige nu. Da jeg er vokset op i midtbyen, har jeg også altid kunnet cykle og gå til alt, og ærligt har jeg aldrig følt mig tryg ved tanken om at sidde bag et rat. Dog er jeg snart færdiguddannet inden for en branche, hvor jobmulighederne ikke hænger på træerne, og for første gang i mit liv har jeg set hvorfor, det måske var smart at have. Jeg må dog indrømme, at det har været – og er – temmelig angstprovokerende, men kryds fingre for, jeg snart består min prøve! Og hey, det bliver da også fint ikke at have pas med i byen ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Sarah :) Jeg må indrømme, at jeg heller aldrig rigtig har kunnet se mig selv bag et rat. Tror dog, jeg ville være en fin billist (det kan også være, jeg ville være vildt ringe, haha). Jeg krydser fingre for, at du snart blive indehaver af et kørekort! Og så vil jeg godt slå et slag for, at kommunen giver alle et ID-kort, så man ikke skal gå rundt med sit pas, hvis ikke man har et kørekort! Det er faktisk lidt hæmmende ikke at have kørekortet som ID. Måske de bare kunne kombinere det med rejsekortet på en eller anden måde?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Hehe tak. Ja, jeg er enig. Det er egentligt lidt mærkværdigt, at der ikke findes et andet officielt ID, nu hvor alle jo ikke vælger at få kørekort. Der er godt nok blevet grint meget af mig, når jeg har hevet passet op i diskotekskøen, og så er det jo bare lidt risikabelt at rende rundt med det på den måde….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja ikke? Haha, ja det er alt for risikabelt at tage sit pas med i byen! Selve det at have et fysisk pas er vel egentlig også lidt gammeldags i denne digitale tidsalder….. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    Jeg er vokset op i provinsen, og i min omgangskreds var kørekortet en selvfølge. Så jeg tog da også et, og lånte mine forældres bil til at køre i storcentret med veninderne (haha, det kunne næsten ikke blive mere prol).
    Siden jeg flyttede til København for 5 år siden har jeg ikke kørt bil en eneste gang, og jeg tror simpelthen ikke jeg vil føle mig tryg ved at sidde bag rattet længere. På en måde ærgrer det mig at jeg er så meget ude af træning, når nu jeg rent faktisk har kørekortet. Men ligesom jer har min kæreste(som ikke har kørekort) og jeg indrettet tilværelsen sådan, at en bil er totalt overflødig. Måske jeg en dag bliver “nødt” til at køre bil i kraft af arbejde, bolig eller børn, men indtil da nyder jeg friheden ved at være fri for bil, og godter mig lidt over at være klimavenlig i dén henseende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Molly :) Det der med at kørekort var en selvfølge i provinsen kan jeg godt nikke genkendende til – ikke fordi der blev set skævt til mig, da jeg valgte ikke at tage kørekort, men så alligevel lidt. Dog har jeg nydt relativt godt af at mange af mine venner tog kørekort og havde adgang til biler, så lidt hyklerisk er jeg måske, haha. Min mor tog kørekort, da hun var ung, men brugte det så nærmest ikke i 20-år eller noget i den stil. Så fik hun et job, der krævede at hun skulle køre. Så måtte hun og min far ud på en stor, tom parkeringsplads og øve lidt, haha. Men nu kører hun ganske glimrende bil igen, så man kan vist godt finde sine hengemte bil-skills frem igen, hvis det bliver nødvendigt ;) Og ja, så kan man da også pudse klimaglorien lidt, når man ikke kører bil hver dag (hvilket så for mit vedkommende hurtigt bliver smadret af for mange flyveture….. men lidt har vel også ret).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg er 30 og har heller ikke kørekort. Det har mange jeg kender heller ikke. Tror det er mere udbredt blandt os som er opvokset i København (læs. forstaderne) :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Sådan! Er glad for, jeg ikke er den eneste :D Men ja, det er helt klart et storbyfænomen, tror jeg. Men jeg fornemmer også at det er ved at blive mere og mere udbredt. Men det er kun en fornemmelse.. gad vide, om der findes statistikker over det? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Theresa

    Jeg er opvokset på en gård ude på landet. Derfor var et kørekort rimelig essentielt. Faktisk fik jeg min første bil sammen med min bror da jeg var 11, så vi kunne køre rundt på markerne og have det sjovt. Jeg fik også traktorkørekort da jeg var 16. Hvis jeg tog det, i stedet for scooter kørekort, så fik jeg en scooter af min mor. For så kunne jeg jo hjælpe til på marken hvis det blev nødvendigt. Det blev det heldigvis aldrig og jeg har ikke kørt traktor siden min køreprøve.
    For nogle år siden flyttede jeg så til Odense for at studere og jeg elsker at kunne tage offentlig transport og cykel. Mit kørekort er overflødigt. Hvis jeg var vokset op i byen havde jeg nok heller ikke taget kørekort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Theresa :) Haha, det lyder virkelig skønt at være vokset op på landet med den først bil som 11-årig og traktorkørekort som 16-årig – det er stærke sager :D Man kan jo aldrig vide, hvilken livssituation, man kan komme til at befinde sig i og om et kørekort er en nødvendig del af den situation. Så det er da meget fint, at du har det nu, hvis det skulle blive relevant. Jeg kan jo også ende med at måtte skifte mening og tage et kørekort, hvis det pludselig kræves af mig. Men jeg har også tænkt mig at forsøge at indrette min tilværelse sådan, at det ikke bliver nødvendigt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Min mand har kørekort. Jeg har ikke, og skal heller ikke have det. Vi har lige fået vores første barn, og for min mand var det naturligt, at vi så også skulle have en bil, selvom vi slet ikke har brug for det i hverdagene. Hans familie bor langt væk, men vi har tidligere kunnet tage offentlig transport og derefter få et lift det sidste stykke, hvis nødvendigt, når vi skulle besøge dem i weekenden. Det var ikke længere muligt, da vores datter kom til. Jeg overtalte dog min mand til at prøve billeje frem for køb af egen bil, og nu elsker han GoMore, der også giver ham mulighed for at prøve forskellige biler af ;-) Det føles fantastisk for både økonomi og miljøsamvittighed ikke at have egen bil, og så føler jeg også en stor frihed og uafhængighed i ikke at skulle tænke på forsikringer, værkstedsregninger, bilvask med mere. Ligesom dig er jeg nok lidt stolt af at undvære noget, som mange nærmest ser som en selvfølge at eje :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Linnea :)

      Kan så godt følge din tankegang – den minder nok meget om min egen på det punkt. Tror der er mange (især mænd), der ser det som en selvfølgelig, at man skal eje en bil. Uanset om man så egentlig har synderligt meget brug for den eller ej. Og den tankegang synes jeg kunne være spændende at gøre op med. Der er så mange andre tjenester – GoMore, taxa, offentlig transport og alt muligt andet, der kan være gode alternativer til at eje en bil selv :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanessa

    Jeg har kun haft kørekort i et halvårstid, og jeg er snart 30. Jeg har kun fået det fordi min mand og jeg valgte at flytte på landet :) Her kommer kun en skolebus :p Hvis vi ikke var endt her ude, hvor kragerne vender, så havde jeg nok heller ikke fået et kørekort. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hehe, fedt med så mange, der melder ind, som har taget kørekort i en senere alder (end 18) :) Det giver god mening! Uden at vide det tror jeg også, der må være flere bilejere blandt folk uden for storbyerne end blandt storbymenneskerne. Det er jo også noget bøvl med trafik og parkering i f.eks. Aarhus – de problemer har I sikkert ikke på landet ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg tog først mit kørekort for et år siden, da jeg var 28. Det har ikke givet mening for mig at have før, da jeg altid har brugt offentlig transport og boet tæt på det meste. Jeg savnede det slet ikke og tænkte meget lidt over, at jeg ikke havde et. Men så flyttede jeg til Ærø hvor den offentlige transport ikke er noget at råbe hurra for, og fik et job hvor et kørekort er en klar fordel. Hvis jeg ikke var flyttet, havde jeg næppe taget kørekortet. Det er i øvrigt altid mig der kører når min kæreste og jeg skal nogle steder. Han bryder sig ganske simpelt ikke om at køre, så det kort er næsten spildt på ham 🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Cecilie :)

      Okay, det var da egentlig også en relativt sen alder – men sejt! Og det giver jo vildt god mening, når I er flyttet til Ærø. Så er tingene pludselig ikke helt i cykelafstand længere, kan jeg godt se :) Og jeg kan godt relatere til din kærestes holdning – det er også altid Sidsel, der kører, når vi er i bil. Selvfølgelig fordi jeg ikke har noget kørekort, haha. Men jeg tror faktisk, jeg ville bryde mig ganske fint om at køre bil, hvis jeg havde et kørekort (og en bil) :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Har kørekort, da jeg er opvokset på en gård; 5 km fra nærmeste købmand og togstation, og meget længere til større byer/indkøbsmuligheder/venner/skole/muligheder generelt. Føler på en måde det er en nødvendighed, og jeg er så heldig at mine forældre, fordi de har valgt at placere sig så langt ude vest på, også stiller en bil til rådighed til mine søskende og jeg. :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Laura (nummer 2, haha) :) Det forstår jeg 100% – tror også jeg havde haft kørekort, hvis jeg var vokset op med længere afstand til skole, by, indkøb og så videre. Så havde jeg sikkert også haft en knallert/scooter i mine unge dage :D Men ja, man er næsten nødt til at komme sin børn til undsætning – enten med kørsel eller ved at stille en bil til rådighed – når man vælger at bosætte sig på landet. Så det er godt, dine forældre har hjulpet dig der ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg fik kørekort for et år siden, da jeg var 25. Jeg begyndte at tage det, da jeg gik på kandidaten og overhovedet ikke vidste, hvad jeg ville med min uddannelse. Så da jeg havde et semester uden særlig meget undervisning tænkte jeg, at det var et godt tidspunkt at tage det, så jeg havde lidt flere muligheder i min jobsøgning, hvis jeg fx fandt et job i en anden by eller sådan noget. Det tog så bare lige over et år at få det taget, så det var ikke så ligetil, som jeg havde håbet, men jeg har aldrig nogensinde været så lettet som den dag, da jeg fik kørekortet i hånden, og jeg er stadigvæk så stolt af mig selv over, at jeg holdt ved. Jeg tænker stadig “tænk engang, at JEG har kørekort”. Jeg har så ikke brugt det så meget, men det er bare enormt rart at have muligheden for at kunne køre, og jeg sørger altid for at låne mine forældres bil, når jeg er er derhjemme. Tror jeg har lidt traumer eller sådan fra da jeg tog kortet, for jeg er ikke super tryg ved at køre, men hvis jeg lægger det til side, så synes jeg, det er rigtig sjovt. Jeg er meget glad for det nu, men det var virkelig en hård (og dyr!) proces med mange nederlag. Så skån dig selv for det så længe som muligt, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Laura :) Tak for at dele din kørekorts-historie! Kan faktisk godt se ræsonnementet i at tage et kørekort – det kan jo være afgørende for jobmuligheder og det skader jo ikke at have det! Men tænker netop det må have været ret dyrt som studerende – især hvis det tog længere tid end forventet. Men hey, fedt at det er klaret nu! Jeg tror, jeg er “bange” for ikke at få den der rutine, når nu jeg ikke særlig tit har adgang til en bil. Jeg tror, jeg tager dit råd og skåner mig selv så længe som muligt. Hvis jeg skal ha’ kørekort, skal der være en årsag til det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi sælger ud til Flagstang Marked d. 14 april