Den selvstændiges dagbog #7 – Man bestemmer selv hvor meget man arbejder, men desværre ikke hvor lidt – Sidsel & Lasse
Shop bæredygtig highstreet

Den selvstændiges dagbog #7 – Man bestemmer selv hvor meget man arbejder, men desværre ikke hvor lidt

Med så mange flotte kalendre og notesblokke burde det da være muligt at få styr på min arbejdstid! (reklame: bøgerne er i øvrigt fra Atelier Aarhus, Notem og Moshi Moshi Mind)

Jeg tænkte, at årsskiftet (som så blev til april..) var en god anledning til at skrive et kapitel i min freelancer-dagbog. Jeg skrev første indlæg d. 1 oktober 2017, og kan nu fejre halvandet års jubilæum som fri fugl. Hvilket er en ret vild ting for et kontroltårn som mig. Det lyder banalt, men dét at være i stand til at betale regningerne på trods af, at der ikke har tikket en fast lønseddel ind d. 1 i måneden, har helt klart givet mig en følelse af stolthed. Og ro, selvfølgelig. Samtidig har tilværelsen som selvstændig dog også budt på nogle af de klassiske udfordringer. Særligt når det kommer til at skille arbejde og fritid ad.

Jeg har haft et par måneder i 2018, hvor jeg sagde ja til det hele, men hvor jeg simpelthen kom til kort både på overskud og antal timer i døgnet. Det kan ikke anbefales. Siden har de perioder givet mig noget at tænke over, når det kommer til mine ønsker for mit arbejdsliv. Hvilket leder os tilbage til overskriften på indlægget. Jeg hørte udtrykket for et par uger siden og tænkte straks, at det passede sindssygt godt på det at være selvstændig, haha. Man hører så tit om lyksaglighederne ved at være sin egen chef: du kan stå op, når det passer dig, du kan arbejde, når og hvor du vil, du kan selv skemalægge din dag! Og det er også delvist rigtig. Men desværre har jeg erfaret, at man som selvstændig kan få et slags Yes Man-syndrom. De svingende indtægter har gjort, at jeg har været tilbøjelig til at takke ja til alle de opgaver, der er havnet hos mig, af frygt for at der i næste måned skal opstå en tørkeperiode. Og når man parrer det faktum med, at jeg i princippet er et omvandrende døgnåbent kontor, så kan det pludselig være meget svært at begrænse arbejdsugen til 37 timer. Det bliver nærmest Parkinsons Lov (teorien om, at vi strækker vores arbejdsopgaver indtil de udfylder den tid der er til rådighed) taget til ekstremer. Jeg har jo tid altid, så hvorfor ikke arbejde altid? Jeg må nok konkludere, at the joke is on me når det kommer til ambitionen om at arbejde lidt mindre end jeg gjorde, da jeg var lønmodtager. Til gengæld er det stadig vanvittigt dejligt, at jeg selv kan bestemme om arbejdet foregår kl. 7.30 mandag morgen (sker sjældent..) eller 16.30 onsdag eftermiddag (sker oftere..).

Jeg har dog en fornemmelse af, at den udvidede arbejdstid også skyldes min forringede koncentrationsevne. Jeg er blevet så dårlig til at fordybe mig, at det driver mig til vanvid! Jeg har alle dage været en distræt type med en bevidsthed, der flakker rundt på må og få, men det er blevet særligt udtalt i de senere år. Jeg sidder så tit og opsøger ligegyldige artikler og googler åndssvage ting. Hvor gammel er Gwyneth Paltrow? (46), Hvilket beløb blev Tictail solgt for? (har stadig ikke fundet ud af det..), Hvilke fan-teorier omkring Love Actually er sande? (find ud af det her). Og det bliver kun endnu mere enerverende af, at jeg selv sidder med kontrollen og i princippet bare kunne undlade at skrive Mashable, Wikipedia og Soundvenue i adressefeltet.

Jeg overvejer, om jeg skal forsøge mig med pomodoroteknikken, ligesom de gør hos IIH Nordic (dem med 4 dages arbejdsuge). Eller måske nogle andre produktivitetskneb. Under alle omstændigheder vil jeg gerne blive lidt klogere på, hvornår og hvordan jeg opnår fornemmelsen af flow. Hvis der er andre humanister på linjen kender I måske allerede Mihaly Csikszentmihalyis beskrivelser af flow-tilstanden. Alene hans navn er jo nok til at man tænker, at manden må have ret i alt, hvad han siger, haha! Men jeg kan selvfølgelig også lide hans idé om, at der findes et flow-stadie. Det ultimative fokus. Især fordi jeg godt kan genkende fornemmelsen i min egen krop. Det er den lækreste følelse at være ude af sin dagligdagsbevidsthed og synke helt og holdent ned i noget andet for en periode. Det kan være en opgave, en bog, et maleri, en fysisk aktivitet. Og den følelse vil jeg gerne blive bedre til at finde ind til, om så jeg skal give den kunstige vækstbetingelser i starten i form af et æggeur.

 

 

9 kommentarer

  • Anne

    Velkommen tilbage fra bryllupsrejse!
    Mega godt indlæg og ligesom en af jeres andre læsere pointerer, er det skægt med links til diverse hverdagsteorier. Stavelsen af ‘Csikszentmihalyi’ er en udfordring i sig selv, men han har fat i den lange ende i sine teorier, selvom de lægger op til uanede fortolkninger og hjernevrid. Jeg havde fornøjelsen af at skrive en kæmpe eksamensopgave i julen med udgangspunkt i hans The System Model of Creativity (ja, også hans teoriers navne er lange, haha).
    Jeg har også flere gange læst om virksomheder, der nedsætter arbejdstiden og samtidigt bevarer lønniveauet. Det kommer mig faktisk ikke som en overraskelse, at medarbejderne er mere effektive med en 30 timers uge end med en 37 timers arbejdsuge. Selvom jeg “først” er færdiguddannet om ét år, gør jeg mig mange overvejelser om livet på arbejdsmarkedet. Det, der står højest på min ønskeliste, er, at jeg kan arbejde deltid. Heldigvis har flere og flere arbejdspladser implementeret meget fleksible arbejdstider. Dog er jeg – ligesom dig – et udpræget kontrolmennekse og har derfor brug for faste rammer og forpligtelser. Det er lidt et paradoks … 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Anne!

      Ja helt bestemt. Han er en af de teoretikere, man kan diskutere i al uendelighed! Jeg synes det er befriende, at han forsøger at give nogle svar på noget så komplekst som kreativitet og arbejdsmetoder. Selvom der sikkert er nogle, der synes han forenkler processerne lige rigeligt, så kan teorierne ikke undgå at sætte nogle tanker i gang, synes jeg :)

      Det lyder som om vi går med mange af de samme tanker. Jeg er også ret uforstående overfor vores fastlåste opfattelse af en arbejdsuge. At et arbejdsliv partout skal foregå i samme kontorstol mandag til fredag fra 9 til 17. Heldigvis lader det til, at der lige så stille bliver gjort op med den tankegang. Jeg er overbevist om, at mange i vores generation kommer til at stille helt andre krav til en eventuel arbejdsgiver end generationen før os. Alene i min omgangskreds kan jeg nævne de første fem mennesker, der fx har bedt om en nedsættelse af arbejdstiden frem for en lønforhøjelse. Det er jo mega interessant.

      Jeg håber du lander på en arbejdsplads med den rette balance mellem fleksibilitet og forpligtelser ;) Der kommer heldigvis flere og flere af dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Er vild med linksene til teorier, det er hyggeligt med sådan en opfriskning af små arbejds-/hverdagsrelaterbare teorier! Jeg har til gengæld nogle gange svært ved at gennemskue, hvem af jer der skriver det givne indlæg?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Pernille :) Det er Sidsel, der har skrevet dette indlæg. Der står “SIDSEL” under titlen på indlægget, sådan kan du se, hvem der har skrevet indlægget ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Fedt at høre. Jeg frygtede at det måske ville blive lidt for nørdet/akademisk, men der er netop mange teoretikere, der er gode til at hive tingene ned på et relaterbart plan. Og teorier omkring arbejdsliv, kreativitet og den slags er så spændende, synes jeg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg er vild med de her indlæg, de er så gode. Jeg er nyuddannet, og overvejer at kaste mig ud i tilværelsen som selvstændig, men da jeg først havde tænkt den tanke, var det næsten som om de affødte flere spørgsmål, end det besvarede. Har du måske nogle gode råd til at komme i gang, hvordan finder man arbejdsopgaver, hvordan sælger du dig selv osv? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Marianne. Det er dejligt at høre!

      Jeg kan godt forstå, at du har det sådan. Især som nyuddannet. Jeg nød helt sikkert godt af de kontakter, jeg havde etableret i løbet af mine første år på arbejdsmarkedet (hvor jeg var lønmodtager). At starte helt fra scratch kræver nok at man er meget mere opsøgende end jeg var. En del af mine opgaver landede hos mig fordi jeg reagerede på henvendelser a la “kender du et godt PR-bureau i Aarhus?”, “kender du én, der kan varetage sociale medier for os?” og i stedet for at sende dem i armene på en anden foreslog jeg at tage opgaven selv.

      I korte træk tror jeg der er to vigtige ben i en opstart som selvstændig:

      1. Hvordan sælger du dig selv og dine kompetencer? Dette kan være vildt grænseoverskridende, hvis man ikke er sælgertypen (er jeg bestemt ikke), men du er nødt til selv at opsøge mulighederne i et vist omfang. Begynd evt. med at kortlægge dit netværk, og hvordan du kan blive sat i forbindelse med potentielle kunder og samarbejdspartnere.

      2. Hvordan kan du skabe det bedste udstillingsvindue for din biks? Når du er nyopstartet handler det også om at skabe tryghed omkring din person og dét, du kan. Dine potentielle kunder skal kunne peges i retning af en portfolio/webside/blog/kontakt etc., der fortæller om alt det seje arbejde, du har lavet.

      Nu aner jeg ikke hvad din uddannelsesmæssige baggrund er – den har selvfølgelig også meget at sige i forhold til hvordan din opstart ser ud :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Tak for svar, det giver virkelig god mening, og har helt sikkert sat (endnu flere) tanker i gang. Som udgangspunkt virker det “optimale” også at være, at starte som lønmodtager, og så spring ud som selvstændig senere, så man netop kan genbruge tidligere kontakter, og måske også er lidt mere sikker i sit arbejde.
      Fortsæt endelig med den her slags indlæg, de er så spændende! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det er i hvert fald min overbevisning, hvis man kaster sig ud i noget freelance-agtigt a la det, jeg gjorde. Hvis du skal være benhård Jesper Buch-type med Europas største webshop inden for helseprodukter (eller hvad ved jeg!) vil de fleste nok sige, at det bare handler om at komme i gang. På den måde kan dét at være selvstændig også betyde mange forskellige ting.

      Jeg håber du finder den rigtige vej for dig! Jeg lover at give flere updates på min situation løbende :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shop bæredygtig highstreet