By the way #69 – Sidsel & Lasse
Surdejseksperterne

By the way #69

En del af vores udklædning til sidste weekends polterabend var disse flotte parykker – de giver lidt Rulle og Cromwell fra Casper og Mandrilaftalen-vibes.

By the way:

  • Vi var til en virkelig god polterabend i lørdags, som startede med brunch i vores lejlighed og sluttede med fest i den kommende goms sommerhus i Ebeltoft. Sommerhusture med en stor flokker venner kan altså noget.
  • Til festen om aftenen havde vi lavet en bryllupsudgave af vores “auktionsquiz”, der basically er en masse mærkelige DBA-annoncer, som skal prissættes. Folk sætter jo de mest obskure ting til salg – fx udstoppede ællinger klædt ud som brudepar?!
  • Det med at lave quizzer er virkelig blevet en ting herhjemme. Kan man have en quiz-hjemmeside (lidt a la ihimlen.dk haha) som levevej? I så fald er vi klar!
  • Vidste I, at der er en boligindretningsstil, der hedder Jeanne d’Arc Living? Det er jo for sjovt!
  • Vi har muligvis opfundet vores egen kage – den hedder Sidsels og Lasse hybrid-croissant-kanel-snegl og består af croissantdej rullet sammen med marcipan som en snegl, der så bliver drysset med kanelsukker. Vi lavede kagen af resterne fra vores bagekursus hos Birks Køkken og den smager vanvittigt!
  • Kæft hvor ser man ikke køn ud efter en festlig weekend. I mandags lignede det, at vi havde fået en allergisk reaktion om øjnene. Kan man spartle et ansigt op..?
  • Vi er gået i gang med den nye HBO-serie Chernobyl. Den er sindssygt velproduceret og sindssygt uhyggelig.
  • Til Spot Festival i sidste weekend hørte vi en koncert med hypede Artigeardit. Det er først for kort tid siden gået op for Sidsel, at kunstnernavnet udtales Artige Ardit og ikke Arti-gear-dit, haha.
  • Vi spår, at denne sang godt kunne blive et OK stort sommerhit (okay, den har allerede 41 millioner afspilninger på YouTube, så den er ikke ligefrem gået under radaren.. men altså). P.S: Hvor mega sej er Idris Elba lige? Den mand er jo en kæmpe G.
  • Game of Thrones sæson 8…. vi er nødt til at snakke lidt om det! Vi spoiler ikke, men altså, æv hvor føles hele denne sidste sæson bare alt for forhastet! Efter så megen opbygning gennem syv sæsoner træffer karaktererne pludselig nogle vildt ulogiske og umotiverede valg og mange hændelser virker liiidt for belejlige. Så ærgerligt, at de var nødt til skynde sig sådan med at få afsluttet den ellers fantastiske fortælling.
  • Inden vi købte Marmeladefabrikken havde vi faktisk en anden bolig i kikkerten, som vi også bød på, men ikke fik. Den er netop blevet sat til salg igen (til en noget højere pris!) og det er altså stadig en rigtig smuk bolig, hvis man spørger os.
  • Tag og læs denne interessante artikel hos Soundvenue, der går lidt mere i dybden med paradokset i tøjbranchen og hos kæder som H&M, der på den ene side gør meget for at blive bæredygtige men samtidigt ønsker at øge salgstallene. Kan de to ting overhovedet forenes?

8 kommentarer

  • Jeanne d’Arc Living er et brand. Jeg har brugt deres kalkmaling til mange projekter :)

    https://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Yes, jeg er heldigvis ikke den eneste, der også gik og troede, han hed Arti-gear-dit! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Haha, hvor er det godt! Er glad for at jeg ikke er den eneste ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg troede, Jeanne d’Arc Living var et mærke? Har en kalkmaling, der hedder det 👀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, det kan da faktisk godt være! De har i hvert fald en hjemmeside med det navn: jeannedarcliving.dk … det er altså et spændende navn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det er vist både et brand og en stilretning. Dækker over en slags fransk landstil vist nok ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, Ihimlen og Mandrillen.. dét var tider!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, ja ikke? De gode, gamle, ukomplicerede dage!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surdejseksperterne