Damned if you do, damned if you don’t – Sidsel & Lasse
By the way #69

Damned if you do, damned if you don’t

Én ting, Lasse og jeg har diskuteret meget ved middagsbordet på det sidste, er hykleri. Nærmere bestemt tendensen til, at der i den offentlige debat er en ubændig trang til at slå ned på alle, der afviger det mindste fra den overordnede holdning eller vision, de ellers abonnerer på. Tendensen gør sig i høj grad gældende i politik, men bliver også mere og mere synlig i andre arenaer. I de seneste måneder har vi blandt andet bidt mærke i Alternativets sag vedrørende flyrejser, kritikken af Julie Sofias Dubai-rejse og senest Johannes Schmidt Nielsens leder-løn (og bolig). Og det er helt klart ambivalente følelser, vi sidder med, når vi læser overskrifterne. På den ene side er det drønærgerligt at klimapolitikeren står med et pas fuld af stempler, på den anden side er vi ret overbeviste om, at 20 flyrejser på tre år langt fra er unormalt blandt toppolitikere. Man kan også diskutere, om det er smart at rejse til et homofjendsk regime som LGBT-ikon, men det virker også underligt at binde kritikken op på en pris, som Julia Sofia ikke selv har valgt, at hun skulle ha’ (og som hun i øvrigt først modtog et år efter rejsen fandt sted). Sidst har vi Johanne, hvor begge sager hurtigt bliver til en diskussion om hvor mange penge man må tjene som socialist. Skal man være formet i Anker Jørgensens billede som ufaglært arbejder med 3-værelses i Sydhavnen for have lov til at kæmpe de svages sag?

Der er ingen tvivl om, at hykleri – lige meget hvor den forekommer – er en træls størrelse. Af og til er den så klokkeklar, at folkedomstolen ender med at forårsage ministerrokader, konkursbegæringer og fyringer. Men virkeligheden er sjældent så sort/hvid, som mange kommentarfeltkrigere gerne vil have den til at være. Vi kan ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af, at gode intentioner og sympatiske synspunkter er den sikre vej til offentlig udskamning. Du er damned if you do, damned if you don’t. På sociale medier er det pludselig også blevet rigtig nemt at gå efter manden frem for at gå efter bolden. Folk kaster sig frådende over hinandens Facebook- og Instagram-profiler i håbet om at finde en brist, de kan anvende i debatten. “Nå, men jeg kan se at du red på en kamel på din familieferie i Egypten tilbage i 2014, så du skal ikke belære mig om dyremishandling.“. Det bliver sgu lidt trættende i længden. Selvfølgelig skal man stå til ansvar for sine holdninger og handlinger, men der skal også være plads til at være et ganske normalt og fejlbarligt menneske. Sproget er i forvejen præget af newspeak og undvigende fraser. Hvor skal det hele ende, hvis folk ikke længere tør have en holdning?

Vi har masser af udtryk i Danmark, der beskriver adfærden: Anbringe røven i klaskehøjde. Stikke snuden frem. Jantelov. Men sandheden er vel, at samfundet ikke ville have rykket sig mange tommer uden mennesker, der har markeret sig, opfordret til handling og insisteret på udvikling? Og så er spørgsmålet om det overhovedet kan lade sig gøre uden at opføre sig hyklerisk nu og da. Lige så snart du formulerer en række holdninger, så formulerer du automatisk også en række spilleregler for, hvordan samfundet så forventer, at du opfører dig. Et definitivt regelsæt harmonerer bare ikke særlig godt med dét at være (et til tider egoistisk/uheldigt/naivt) menneske. Hvornår fejltagelser så bliver til hykleri er en helt vildt interessant diskussion. Tager vi Alternativet som eksempel, så er der ingen tvivl om, at de har rykket ved noget både hos vælgerne og i dansk politik generelt. Ellers får man ikke 168.788 stemmer ved et folketingsvalg. Men samtidig har de været plaget af sager, der udstiller deres dobbeltmoral (der var den om intimbillederne, Niko Grünfelds kontor og så selvfølgelig sagen om flybilletterne). Det virker indlysende, at man som grønt parti selv bør praktisere dét, man prædiker. Derfor reagerer folk prompte. Omvendt lader det til, at man bedre kan slippe afsted med fråds, hvis man i forvejen har en slap miljøpolitik. Anders Samuelsen brugte næsten tre gange så højt et beløb på at indrette sit kontor som Niko Grünfeld, men en hurtig google-søgning på “Liberal Alliance kontor” gav en tyvendedel af de resultater, som “Alternativet kontor”, gav. Og så var det i øvrigt kun Niko, der forlod sin post som konsekvens. Hvad er så bedst: et parti, der fører ambitiøs klimapolitik, men klandres for dobbeltmoral, eller et parti, der skærer i støtten til klimaforskning og energieffektivisering, men til gengæld ikke kalder sig Danmarks grønne parti? Det er den diskussion, vi konstant vender tilbage til – også når det omhandler andre ting end politik.

Hvad synes I? Er der forskel på dårlig dømmekraft og hykleri? Og hvornår er der tale om hvad?

4 kommentarer

  • Kristina

    Spændende emne og tilhørende debat :-)

    Jeg er sådan set enig i det meste. Men jeg kom sådan til at tænke på Hegels begreb “Den skønne sjæl”, som digter Victor Boy Lindholm beskriver meget fint i denne artikel: http://atlasmag.dk/kultur/naturen-er-h%C3%A6slig, men kort kan det beskrives således:

    “Den skønne sjæl er et subjekt, der føler moralsk overlegenhed i forhold til sin omverden” – hvilket fører til konklusionen: “Den skønne sjæls problem er, at den ikke er bevidst om, at man ikke kan handle uden at sætte sin egen godhed over styr. Man kan ikke gøre noget uden at det er forkert. Man kan ikke gøre noget uden at være hykler, fordi der ikke længere er en sandhed. Dette dilemma gælder også diskussionen om grønt forbrug. »Jeg er kritisk overfor kritikere af grøn forbrugerisme, der er blandt disse eksempler på den skønne sjæl”.

    Og så TAK for nogle spændende og kompetente tanker om emnet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det er noget af det klogeste, jeg har læst om hykleri og forbrugerisme. Er aldrig stødt på teorien om Den skønne sjæl før, men det er en meget rammende beskrivelse af de mekanikker, der gør sig gældende, når nogle peger fingre og andre peges fingre ad.

      Jeg er så vild med alle de spændende inputs, vi får i kommentarfeltet. Tak fordi du tog dig tid til at skrive, Kristina :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er fuldstændig enig med jer i forhold til hykleri. Hvis vi hele tiden har et behov for at pege fingre ad andre, hvis de ikke lever op til ‘idealet’, kommer vi ingen vegne. Der er så mange måder at vende og dreje diskussionen, og det er trættende, at mange ikke bare passer sig selv – inklusiv mig selv af og til. Jeg tager nogle gange mig selv i at dømme folk, der ikke køber økologisk eller miljøvenlige rengøringsmidler. Og jeg er faktisk flov over det, for jeg kender ikke personernes bevæggrunde. Omvendt tager jeg selv bilen fremfor bussen og er lidt for god til at starte en halv vaskemaskine. Måske er personen foran mig i Rema, der fravælger økologi, trofast bruger af offentlig transport eller cyklen?

    I forhold til jeres pointe om LA forstår jeg ikke helt, hvad I mener med, at de vil skære i klimaforskningen? LA mener netop, at forskning er vejen frem. Jeg har fundet et interview her med Anders Samuelsen: https://www.altinget.dk/energi/artikel/samuelsen-om-klimaplan-markedet-har-brug-for-hjaelp-til-at-loese-klimakrisen.
    Endvidere kan I lytte til P1 Debat fra den 14. maj (afsnittet hedder Klimakamp?). Her uddyber Carsten Bach fra LA partiets klimapolitik, og en specialestuderende ringer ind og argumenterer for, hvorfor LA’s klimaplan indeholder noget væsentligt. Jeg kan ikke huske, hvor langt inde i podcasten det er, men I kan med fordel høre hele episoden 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Du har så ret i det du nævner med de små hverdagsfordømmelser. Jeg er også selv lidt for god til at tænke den slags af og til. Og man aner reelt set ikke, hvordan den person ellers forbruger. Fx har sølvpapir altid været en af mine kæpheste, men altså.. selv hvis man brugte 50 ruller på et år, så er det stadig småting ved siden af den miljøskade, mine egne flyrejser forårsager. Det er så vigtigt, at man også kigger indad.

      Mht. LA så var det med tanke på den del af finansloven, V-regeringen fremsatte i 2015, hvor de foreslog at barbere 3-400 millioner af midlerne til grøn energiforskning, hvilket Liberal Alliance stemte for. Men du har da helt ret i, at de er kommet på bedre tanker (sammen med en hel del andre politikere i løbet af de sidste par år). Tak for podcast-tippet. Det må jeg lige få hørt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #69