Danmarks Grimmeste 30 års #2 – Sidsel & Lasse
By the way #71

Danmarks Grimmeste 30 års #2

Her kommer sidste omgang billeder fra vores fødselsdagsfest. Nogle en smule mere slørede end andre ;) I kan se første indlæg her, hvis det har interesse.  Som sagt var vi så heldige at kunne leje en bid af GrimFests festivalplads, og bortset fra et par timers blæsevejr fungerede løsningen fantastisk. Midt på plateauet, hvor vi holdt både middag og fest, ligger KostBar, som GrimFest også selv bruger. Her lavede vi åben bar, der blandt andet bestod af tre drinksdispensere med White Russian, Rom/Lime-blanding med ginger ale on the side og en gin lemonade. Det fungerede helt kanon at folk selv kunne tanke det, de havde lyst til. Så slipper man for en masse sjatter og drinks med underlige blandingsforhold.

Middagen blev lavet af vores gode ven Christian, der ejer og driver Frederiksgade 42. Han vil sikkert ikke selv være ved det, men vi synes jo han er kongen af det grønne køkken! Og efter vores bryllup, hvor vi fik en menu med lokale råvarer og grøntsager i fokus, ville vi super gerne gøre noget lignende til vores fødselsdag. Vi fik denne menu, der var lige så sommerlig og lækker, som den lyder. Selvom kød, kartofler og sovs også smager godt, så er det rart at byde sine smagsløg noget andet indimellem. Frederiksgade 42 kan gøre asparges, rødbeder og forårsløg mindst lige så sexede som en mørbrad, og så slipper man ovenikøbet for at være helt bombet i maven, som man ofte kan være efter den store kromiddag. Om man også vil vælge den grøntsagsbaserede festmenu til af klimamæssige årsager er en personlig sag. Man kan også roligt gøre det blot fordi det smager rigtig godt :)

Senere på aftenen fyrede vi en musikquiz af og startede dansegulvet op ved hjælp af et DJ set sammensat af Sidsels tidligere kollegaer med det fantastiske navn Noise’r’Us! Hvis I kunne høre Darude og mærkelige ad libs i Brabrand, var det nok vores fest, I kunne høre ;) Standstorm er jo det bedste, der er kommet ud af 90erne! Gid der var uanede kroner på kontoen til fester som den, vi holdt i lørdags. Det er jo bare det sjoveste. Heldigvis har vi Northside Festival at se frem til lige om lidt, og så kommer der helt sikkert anledninger til at holde nogle vilde fester igen i fremtiden.

2 kommentarer

  • Johanne

    Ser så hyggeligt ud! Hvad er prisen for at leje det sted? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Johanne :) Det er virkelig også det hyggeligste sted!! Der er lidt forskellige pakker og priser, alt efter hvor meget, du vil ha’, de skal stå for. Men leje af selve stedet og intet andet koster 2500 kr. :) Men skriv endelig til aage@grimfest.dk, så kan han hurtigt give dig nogle nærmere priser.

      Vh Lasse

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #71