Aktiehandel for begyndere #2 – Sidsel & Lasse
Northside 2019: Billeddagbog

Aktiehandel for begyndere #2

(Læs del 1 af denne føljeton her)

Når jeg hører ordet aktierhandel, ledes mine tanker hen på Jordan Belfort-typer, finanskrise og kodeordslignende begreber som NASDAQ, Dow Jones og OMX C25. Det har længe været lige så fjernt for mig som astrofysik, musikkomposition eller bilmekanik. Heldigvis er der masser af viden at hente på nettet, og sætter man tiden af til det, vil jeg vove at påstå, at man kan få afmystificeret langt de fleste fremmedartede udtryk. At kende til de mange begreber, der knytter sig til aktiemarkedet, er en vigtig forudsætning for at føle sig tryg ved de indledende investeringer. Der findes mange glimrende parlørs – fx denne ABC – eller de mere overordnede begrebsoversigter som denne hos June. Det kan virke overvældende at skulle sætte sig ind i så mange udtryk, men når først de sidder fast bliver det meget lettere at dechifrere overskrifter som Regnskabsplus til Rockwool i grønt C25 – Ambu synker til bunds. Det er også meget lettere at læse et menukort på en fransk restaurant, hvis du har skimmet Mad & Drikke-siderne i din miniordbog først :)

Dernæst handler det om at finde frem til den optimale aktieløsning for lige netop dig. Og det er her, det kan blive lidt svært. For du kan læse nok så mange artikler og anbefalinger, men i sidste ende er det dig, der skal træffe beslutningen. Hvor risikovillig er du? Hvor meget tid vil du bruge på projektet? Hvor mange penge? Hvad er din tidshorisont? Disse spørgsmål er alle vigtige, når det kommer til at skabe det bedste fundament for din investering. Selv er jeg ikke nået frem til endegyldige konklusioner endnu, men jeg ved, at når tiden kommer, så skal min investeringsløsning afspejle mine svar til de spørgsmål. Udover spørgsmål vedrørende mavefornemmelse og sindsro, så er der nogle helt konkrete beslutninger, du skal træffe i forbindelse med en investering. Her er nogle af de mest grundlæggende:

Hvordan vil du købe dine aktier?

Dit aktiekøb kan foregå via din bank, hvor du enten beder banken om at købe dem til dig, eller du kan købe dem selv via netbank (det er billigst at købe dem selv). Prisen på at aktiekøb varierer fra bank til bank, og du betaler typisk både administrativt gebyr (kurtage) for at købe aktierne og for at få dem opbevaret (depotgebyr). Hvis du vil handle billigst muligt er det oftest platforme som Nordnet eller Saxobank, der fremhæves. Se Nordnets kurtagepriser og øvrige gebyrer her og Saxobanks her.

Skal dine penge forvaltes aktivt, passivt eller som en kombination af de to?

For at kunne svare på dette spørgsmål er det vigtigt, at du vurderer hvilke faktorer ved en eventuel investering, du tillægger størst betydning. Morningstar fremhæver omkostninger, enkelthed, mulighed for at slå markedet og mulighed for at justere efter markedsvilkår som nogle af de mest afgørende faktorer. Som sagt er jeg stadig nybegynder på området, så I er bedre tjent med at læse Morningstars artikel på området, end at jeg giver mig i kast med en dybere udredning i dette indlæg ;)

Hvilke aktieindekser vil du investere i?

Et aktieindeks er en måde at gruppere og vise udviklingen på et udvalgt antal aktier. Aktieindekset skildrer aktiehandlen fra dag til dag – om de pågældende virksomheder er blevet mere eller mindre værd. De røde og grønne tal, du sikkert støder på af og til i TV Avisen, Børsen eller på nettet er et udtryk for aktiekursernes fald eller stigninger på en given dag fra det tidspunkt, hvor børsen åbner, og til børsen lukker. Hvis du falder over et overordnet overblik over forskellige aktieindekser (fx aktieoversigten på din iPhone), vil det typisk være den gennemsnitlige udvikling for et indeks, du får vist, men det er naturligvis også muligt at se udviklingen for de enkelte virksomheder. På Børsens oversigt viser den øverste sorte bjælke den gennemsnitlige udvikling, mens undersiderne giver adgang til en oversigt over de enkelte virksomheder. I Danmark er de 25 mest omsatte, børsnoterede virksomheder samlet i indekset C25, som du kan få mere information om her. Globalt set er Dow Jones, NASDAQ og S&P 500 tre af de mest toneangivende aktieindekser.

Hvilke aktieindekser, du vælger at investere i, kommer igen an på mange ting. Først og fremmest kan måden, du har valgt at dine penge skal forvaltes på, sætte en ramme for hvilke indekser, du kan vælge mellem. Tager vi fx de passive investeringsfonde, så er der forskel på udvalget blandt udbyderne. Jeg er stødt på en del aktieeksperter, der anbefaler, at man spreder sine risici og køber sig ind i forskellige indekser – både globalt og nationalt. Vær dog opmærksom på de faldgruber, der kan være ved at købe udenlandske aktier. Der er også en række etiske overvejelser at gøre sig. Når du køber en aktie, bliver du medejer af en virksomhed. Med andre ord får du faktisk medbestemmelse når det kommer til hvilke brancher, du gerne vil fremme. Hvilket leder mig til næste spørgsmål.

Hvilke brancher vil du investere i?

Der er mange, der går ind i aktiehandel med det ene mål at tjene penge. De er ligeglade med alt andet end afkastet. Men der findes også en del bevidste forbrugere, der ser aktiehandel som deres mulighed for at præge markedet. Fx ved at undlade at investere i våbenproduktion eller fossile brændstoffer. Vil du have fuld kontrol over dine investeringer, så er investering i enkeltaktier den mest gennemsigtige løsning (som jeg har forstået det). Herved kan du sætte dig grundigt ind i og håndplukke de virksomheder, som du tror på. Har du ikke tid eller lyst til at løfte så meget af ansvaret selv, så findes der også “grønne” investeringsfonde, der slår sig op på kun at investere i bæredygtige virksomheder. Ydermere er der dukket selskaber som Matter op, der kan hjælpe når det kommer til bæredygtig investering af pensionspengene. Omvendt findes der også løsninger, hvor du overdrager x antal kroner uden skyggen af medbestemmelse over hvilke selskaber, dine penge investeres i.

Hvor længe vil du lade dine penge stå?

Der er én gylden regel, der bliver gentaget om og om, når det gælder aktiehandel for begyndere, og den kan koges ned til tre ord: hav tid nok. Set over tid har aktiemarkedet i gennemsnit givet et afkast på ca. 7% årligt, hvilket er rigtig pænt set i forhold til hvis dine penge stod og stamlede støv på en bankkonto med 0% i rente. Til gengæld har der været store udsving undervejs så som den bristede IT-boble i sidste halvdel af 90erne og selvfølgelig finanskrisen i 2008. Begge dele gav blodrøde tal på aktiemarkedet og forårsagede en håndfuld år med negative afkast for rigtig mange investorer. Hvis man havde købt aktier i stor stil op gennem start-00erne og for alt i verden skulle have pengene ud igen i fx 2008 eller 2009, så havde det set rigtig sort ud. Til gengæld vil investorer, der holder hovedet koldt i en krise, opleve, at markedet retter sig op igen. Selvom ti år kan lyde som en lang tidshorisont, så er det ikke nødvendigvis nok til at ride en krise af. Derfor anbefaler rigtig mange økonomer, at man har så lang elastik som muligt – helst 20 til 30 år. Der findes selvfølgelig også investorer, der kun opererer med korte tidshorisonter (fx daytraders), men denne form for investering kræver både stor viden om aktiemarkedet, en masse tid til overvågning og en god portion held. Selv har jeg i sinde at investere Lasses og mine penge med en lang tidshorisont, hvilket naturligvis også stiller krav til vores evne til at prioritere og planlægge vores økonomi. Det kan ikke nytte noget at investere penge, vi får brug for på kort sigt. De skal kunne forsvinde fra kontoen ligesom en pensionsindbetaling og så skal det resterende rådighedsbeløb stadig være nok til at finansiere det liv, vi gerne vil leve nu og her.

Hvor langt er vi så selv kommet?

Efter at have dykket ned i de forskellige muligheder, aktiemarkedet rummer, sidder jeg tilbage med et dilemma, nemlig om vi skal investere i enkeltaktier eller passive investeringsfonde (eller en kombination). Det er to ret forskellige løsninger, og de kan også give vidt forskellige resultater. De passive investeringsfonde fremhæves ofte som et relativt “sikkert” kort, idet der er lave omkostninger forbundet med køb, de kræver ikke en masse monitorering og så er der god spredning på investeringen (dvs. mindre risiko). Omvendt vil det sjældent være denne løsning, der giver den store jackpot, fordi du typisk køber en andel af flere hundrede eller tusinder aktier i en fond. Du vil ikke mærke de individuelle nedture, men heller ikke de enkelte opsving. At købe enkeltaktier er en mere tidskrævende affære, der både kræver at du kan tyde et årsregnskab og løbende holder øje med “dine” virksomheder. Den er også mere risikofyldt, da din spredning typisk ikke er lige så stor (de store aktiekanoner anbefaler, at man ikke køber sig ind i mere end 20-30 virksomheder ad gangen). Men det er også her, der kan hentes rigtig store gevinster, hvilket fx Warren Buffets value investing-strategi har bevist. I sidste ende er jeg splittet mellem mit behov for at lade snusfornuften råde og så min fornemmelse af, at jeg faktisk kunne have flair for det her område og er villig til at bruge tid på det, fordi jeg synes det er spændende. Forhåbentlig når jeg frem til en konklusion i løbet af det næste halve års tid.

Det var lidt om min akkumulerede viden og mine overvejelser indtil videre :) Hvis der sidder nogle aktiekyndige læsere derude, så må I endelig korrigere mig eller komme med tilføjelser, hvis der er noget I savner i indlægget. Jeg – og andre aktienybegyndere – er kun interesserede i at blive klogere, er jeg sikker på!

1 kommentar

  • Joss

    Kan anbefale Degiro. De har enormt lave priser og er ganske nemt at bruge.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Northside 2019: Billeddagbog