By the way #72 – Sidsel & Lasse
Italiensk takeaway fra Grappa Deli, Aarhus

By the way #72

Nyt ready-to-drink koncept, Badger and Friend

By the way:

  • Vi elsker, når vores venner og bekendte starter nye, seje ting op. Det har vores ven Jesper gjort: han har lavet nogle virkelig lækre færdiglavede cocktails, der bare skal hældes på is og nydes. Konceptet hedder Badger & Friend, og vi spår det en stor fremtid! Der findes lige nu fire varianter; Negroni, Old Fashioned (de gamle kendinge) samt Italian Mambo og The Cigar (som Jesper selv har opfundet). Vi er fans!
  • Vi elsker OGSÅ, når der sker noget i vores hood, Trøjborg. Og det gør der blandt andet i morgen, søndag, hvor der bliver holdt loppemarked på Steen Billes Torv (deraf navnet Steen Billes Lopper). Kig forbi, også selvom du ikke bor på Trøjborg – her er mega hyggeligt!
  • Det her må da være indbegrebet af, hvad der er galt med USA. Dreng skyder 17 skoleelever, betjenten, der stod vagt ved skolen gik ikke ind og skød/stoppede drengen under skyderiet og blev derfor fyret, senere tiltalt for den forbrydelse, at han ikke formåede at stoppe drengen og derudover sagsøgt af én af forældrene til én af de døde børn. Slutteligt overvejes det at bruge flere penge på at give skolelærere skydevåben, så de selv kan stå for at meje eventuelle skoleskydere ned. USA – landet hvor folk sagsøger hinanden over, at de skyder hinanden og ikke er hurtige nok til at få skudt dem, der skyder andre. Vildt.
  • Nyeste tilføjelse til vores samling af brætspil er gode, gamle Settlers! Kender I det? Vi taber altid til vores venner, når vi spiller det, men det er stadig et virkelig sjovt brætspil, synes vi. Hvad er jeres yndlings brætspil? (Ik’ sig skak, ludo eller sådan noget…)
  • Lasse vil prøve at se, om han kan få lidt flere opgaver som fotograf. Det var faktisk noget, han allerede besluttede, mens vi var på bryllupsrejse. I tiden i Sydney begyndte han at arbejde lidt på en hjemmeside, hvor han kunne vise nogle billeder frem. Den er nu lagt live og I kan tjekke den på lasseribergard.com – spread the word!
  • Det var bestemt uheldigt, at Sidsel forstuvede foden lige før Heartland, men set i bakspejlet her efter Northside var det måske alligevel ikke helt skidt, at vi fik en pause den weekend, for hold nu op, hvor kan tre dages druk og festival godt mærkes i kroppen efterhånden. Vi forstår ikke helt, hvordan vi klarede både NS og HL sidste år.
  • Kender I det, når man ender med at snyde sig selv i stedet for bare at være ærlig? Sådan har Lasse det med at være til synstjek hos sin kontaktlinse-pusher hvert halve år. Han vil ikke altid indse, at hans syn måske er blevet en smule ringere siden sidste tjek, så i stedet lader han som om at han “sagtens kan læse nederste linje på lystavlen” og gætter lidt på, hvilke bogstaver, der står. Det er jo ikke smart.
  • På vores liste over bøger, vi pt læser, finder man “Hvis der skulle komme et menneske forbi” af Thomas Korsgaard, “Lolita” af Vladimir Nabokov og “In Cold Blood” af Truman Capote. Vil I ha’ det at vide, hvis de var gode (eller dårlige)?
  • Vi er nu blevet meldt ind i byggemarkedet Starks kundeklub og har fået et Visa-kort til vores firmakonto. Det må nærmest være en slags “Velkommen til 30’erne”-diplom!
  • Hvis man kan tjekke ind på end Gin & Tonic-afvænningsklinik, kunne det godt være noget for os. Vi drak G&T hver dag under Northside, og selvom vi elsker den kombi, så skal der nok gå et par uger, inden vi hælder sådan én ned igen!
  • Hvis I ikke har læst Euromans “Ting man burde gøre noget mere” endnu, så har i 230+ guldkorn til gode. Det er i virkeligheden 230 super nedern ting, man aldrig må gøre – eksempelvis “Spørge folk om de vil smage, selvom de spiser det samme.”, “Konsekvent sige folks navn når man taler med dem.” og “Sige “jaja”, når folk præsenterer sig.”. Genial læsning!

10 kommentarer

  • Mit yndlingsbrætspil er klart Cluedo! Der er bare aldrig nok, der gider spille det med mig, haha. Er også glad for sådan noget som Sequence, Partners og HINT.

    https://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det er én af hagerne ved brætspil, folk gider ikke altid spille det med dig, haha! Jeg har heldigvis en flok drenge, der altid er klar på at spille ;) Så er det dog lidt mere avancerede brætspil! HINT er også en favorit her :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Stort ja tak til en lille (ikke-)anbefaling af de bøger, I læser! Har selv læst Thomas Korsgaard og elsker bøgerne for deres usentimentale, men rørende beskrivelser af en side af samfundet, man sjældent får ægte indblik i.
    Af brætspil elsker jeg ordforklaringsspil som fx Alias – ellers kan jeg anbefale Bohnanza, godt nok ikke et brætspil men et virkelig skægt spil, hvor man handler med bønner ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tjek, Nanna! Vi giver en lille “anmeldelse” af bøgerne, når de er læst :) Jeg er gået i gang med Lolita og er glad indtil videre! Kender ikke Bohnanza, men alene navnet i ordspillet giver mig lyst til at spille det, haha :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Nej tak, har allerede læst dem (#231)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, jamen så er det jo klaret! Og hvad skal (#231) betyde? :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det var ment som en henvisning/tilføjelse til listen på 230 nederen ting at sige/gøre – som så faldt massivt til jorden :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hahahaha! Okay Louise, du kører simpelthen på et helt andet niveau :D Ville ønske, jeg forstod den første gang. Troede du forsøgte at prale med at du havde læste 231 bøger :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I would like to know! Altså mht. bøgerne.

    Og com on’, indrøm det – fandtes den G&T klinik ville I bare begge køre Lasses-benægtelses taltik fra synstjek-punktet, når pausen er ovre😁
    (Hvem vil ikke det? Mmh.. gin!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, du har nok ret! Vi bliver nok aldrig helt tørlagte, når det kommer til G&T ;) Det må jo være en umulighed!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Italiensk takeaway fra Grappa Deli, Aarhus