Marmeladefabrikken: 2,5 år senere #2 – Sidsel & Lasse
Billeddagbog: sommer i Ebeltoft

Marmeladefabrikken: 2,5 år senere #2

For et par uger siden viste vi jer nogle før- og efter-billeder af vores elskede lejlighed, hvor der altså var 2½ år (sådan ca.) mellem billederne. Nu kommer anden omgang, og i dette indlæg kan I se køkkenet, badeværelset, terrassen og bryggerset, som de så ud, lige da vi overtog lejligheden i april 2017 og sådan, som de ser ud i dag. Især køkkenet og badeværelset var rum, der krævede en kærlig hånd. Eller rettere en totalrenoverende hånd. Det er da også de rum, hvor det er mest tydeligt, at vi har været i gang med renoveringen – mange af de andre rum kunne faktisk klare sig med en klat maling, en gulvslibning og nogle nye møbler. Det er helt vildt, hvad hvid maling kan gøre!

Vi er selvfølgelig ikke 100% færdige (er man nogensinde det?), men vi synes bestemt vores lejlighed er til at leve i ;) Nogle af de ting, der er på to-do-listen, er udskiftning af et par lamper (i køkkenet og over spisebordet), montering af radiatorskjulere i stuen (gode tips hertil modtages gerne) og en ny terrasse. Terrassen er egentlig fin, som den er, men brædderne kunne godt klare en udskiftning, og så er det ærligt talt heller ikke super praktisk eller langtidsholdbart at have en hvidmalet terrasse, selvom det ser flot ud, når man lige har malet den (hvilket vi så sidst gjorde i sommeren 2017). Derudover kunne vi godt bruge et eller andet til vores sofahjørne, måske en lækker lænestol eller en 2-personers sofa, det kan vi ikke helt finde ud af. Det haster heldigvis heller ikke :)

Læs også nogle af vores indlæg om de projekter, vi har lavet: Terrasse-makeoverindretning af det lille gæsteværelseglimt fra renoveringenstore flyttedagto små byggeprojekter.

Køkkenet før og efter

Terrassen før

Terrassen efter

Detaljer fra gæsteværelse og badeværelse

Terrassen efter

Detaljer fra stuen og det lille gæsteværelse

Overgangen fra entré til stue i dag

Detaljer fra terrassen i dag

Badeværelset før

Badeværelset før og efter

Køkkenet efter

Bryggers + badeværelse før og efter

10 kommentarer

  • Stine

    Hvor er kranierne fra?

    Jeg har et nærmest magen til, blot i blå farver og købt i Los Angeles.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Stine :)

      Det ene købte vi i Mexico, det andet købte vi faktisk på Moesgaard Museum, haha :D De er meget fine som souvenir :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Det ser så godt ud! Det ville virkelig også være flot at hive væggene ned ved jeres soveværelse og så lave et stort køkkenalrum 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det ville det helt klart, og det har faktisk også indgået i vores overvejelser, da vi først købte lejligheden :) Men så mister vi også et soveværelse, og det går desværre ikke helt. Men det kunne bestemt være sejt og burde også kunne lade sig gøre rent praktisk ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Hvilke spisebordslamper har i i tankerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jamen altså, det er jo så svært med de lamper der! Umiddelbart vil vi nok gerne ha’ nogen, der fylder knapt så meget som dem, vi har hængende nu (og som bare er fra IKEA). De må gerne være store, men måske mere flere og brede end aflange. Måske noget rispapirs-agtigt… men ja, som du kan høre, er vi stadig på bar bund, haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Bubble Lamp fra Herman Miller er jeg ret vild med, men den er jo heller ikke helt billig… især ikke, hvis man skal ha’ to!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sissel

      Tak for svar! Ja det er ikke nemt – vi er selv på lampe-jagt. Synes bestemt også Bubble Lamp er flot.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Det er altså bare blevet SÅ flot! Dejligt at se før og efter billeder, giver god inspiration til hvilke muligheder man har når man skal købe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Linn :) Det var da en dejlig kompliment! Fedt at vide, at vi kan inspirere lidt ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billeddagbog: sommer i Ebeltoft