(endnu) 20 ting, I måske ikke vidste om os – Sidsel & Lasse
Billeddagbog: én uge i Skåne

(endnu) 20 ting, I måske ikke vidste om os

 

Her kommer (endnu) 20 ting, I måske ikke vidste om os:

  • Lasse var kun 15 år, da han startede i 1.g på Aarhus Statsgymnasium og var dermed den yngste i klassen, hvilket var noget, der i starten skræmte ham en smule.
  • Sidsel har en drøm om engang at skrive en bog. Faktisk fik hun engang et tilbud om at skrive en, men tjansen endte desværre med at gå til en anden.
  • Sidsel er den organiserede i forholdet – rejseplaner, økonomi, gaver til venner og familie, mærkedage og så videre – det har hun styr på. Lasse er lidt mere af en kaospilot, som ofte er glad for at Sidsel holder styr på alt det praktiske.
  • Vi har kun ejet ét TV sammen, og det er stadig det, vi har stående i dag. Vi købte det, da vi flyttede sammen i 2009 og det fungerer stadig upåklageligt, omend det er ved at være en smule uddateret i forholdt til de fjernsyn, man kan købe i dag.
  • Når vi går i biografen, er det næsten aldrig for at se superheltefilm og store blockbusters (dog med enkelte undtagelser). De bedste filmoplevelser, vi har haft, har helt sikkert været i Øst for Paradis og på vores egen, hyggelige biograf på Trøjborg, hvor Lasse er kommet, siden han var helt lille.
  • Før valget faldt på Medievidenskab, søgte Lasse ind på Journalisthøjskolen i Aarhus og kom ikke ind, hvilket på det tidspunkt var lidt af et nederlag. Heldigvis gik det jo alt sammen godt i sidste ende!
  • Sidsels mest tilbagevendende drøm handler om at komme for sent til en flyafgang eller at noget går galt på en rejse.
  • Lasses mest tilbagevendende drøm er at han får næseblod mens han er på arbejde. Han drømmer også ca. én gang om måneden, at han er tilbage på arbejde på McDonalds – og så går der ellers flere timer i drømmen, hvor han bare står og laver Big Macs, haha.
  • Sidsel hører nærmest aldrig vækkeuret, når alarmen på mobilen ringer om morgenen. Lasse vågner til gengæld ca. 2 sekunder efter alarmen ringer og når næsten altid at slukke den, inden Sidsel når at opfange noget. Derfor er det stort set altid Lasse, der vækker Sidsel.
  • Vi har længe gået med en lille drøm om at åbne vores egen café. Vi har endda navn, menukort og koncept mere eller mindre på plads, haha.
  • Sidsel mener, at Lasses skriftsprog har “taget lidt skade” af fem år på universitetet, fordi han er blevet helt indoktrineret i at skrive akademisk, hvilket har dræbt det levende i hans sprog, haha. Og Lasse er faktisk lidt enig. Han skal i hvert fald anstrenge sig lidt for at ramme det rette sted mellem akademisk sprogbrug og totalt hverdagsagtigt talesprog.
  • Vi har begge prøvet at køre ind i parkerede biler på vores cykler. Sidsel gjorde det, da hun gik i folkeskolen, fordi hendes lidt for store kasket gled ned over øjnene. Lasse gjorde det, da han gik i 2.g, fordi han kiggede på sin mobil… flot.
  • Sidsel har forstuvet den samme fod 3-4 gange de seneste ca. 15 år – seneste til vores 30-års fødselsdag, hvor hun trådte ud over en kant og landede forkert. Hun tager den slags virkelig pænt og meget bedre end når Lasse kommer ud fra den slags.
  • Sidsel synes, hendes forældre var lidt for glade for deres wok, da hun boede hjemme og er derfor blevet lidt træt af wok-mad. Til gengæld er hun vild med nærmest alle gryderetter, som Lasse til gengæld synes, han har fået serveret lige rigeligt, da han boede hjemme. Omvendt fik de ikke særlig tit wok hos Lasse, så det elsker han, haha.
  • Vores praktiskpladser i folkeskolen stak i to vidt forskellige retninger: Sidsel var i lære hos en indretningsarkitekt, Lasse hjalp til i hhv. Føtex og McDonalds. Fornemmer man lidt forskellige ambitioner? Haha!
  • Vi er begge døbt og konfirmeret, men vi er ikke sikre på, at vi vil lade vores børn døbe, når den tid kommer. Vi er dog ikke helt sikre på hverken det ene eller det andet.
  • Vores måder at bearbejde overvejelser, dilemmaer og beslutninger er vidt forskellige. Lasse siger det som regel ret hurtigt, hvis der er et eller andet, han går og tygger på, som Sidsels skal indvies i. Sidsel kan til gengæld sagtens gå i flere uger og kværne på en beslutning før hun bare med ét ord nævner det over for Lasse.
  • Lasse er på et tidspunkt kommet til at ytre, at han synes, tzatziki er lidt overvurderet. Det fik han sagt, mens Sidsel og hendes familie lyttede og de er (ifølge Lasse) blandt Danmarks største tzatziki-entusiaster. Så nu har Lasse og svigerfamilien en lille tzatziki-beef kørende.
  • Vi har med vilje ikke taget hinandens efternavne, da vi blev gift og kommer nok heller ikke til at gøre det. Vores børn kommer selvfølgelig til at skulle ha’ begge vores efternavne. Vi kan ikke helt finde ud af kombinationen. Måske Ribergård Hamann eller Hamann Ribergård.. eller noget tredje.
  • Vi beskylder hver især hinanden for at være den, der er værst til at sidde lidt for meget med telefonen i tide og utide, men er dog aldrig nået frem til en konklusion på, hvem der egentlig er værst. Måske skal vi begge blive lidt bedre til at lægge den fra os.

12 kommentarer

  • Karoline

    Pleaaaaase, åben den cafe! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Akademisk eller sproglige finurligheder – I skal hvert fald have ros for, at det (som læser) virker som om, at I gør jer umage. De værste slåfejl og kommafejl er altid luget ud – det sætter jeg kæmpe pris på :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Helene! :) Det sætter vi pris på. Det er især Sidsel, der skal ha’ ros for at nærlæse både sine og mine sætninger og rette stave- og slåfejl. Men det er da dejligt, at det bliver bemærket ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har altid været en sprognørd og perfektionistisk i forhold til kommaer, og mine foreløbigt fire år på AU, har ikke just lagt en dæmper på mine “kedelige” formuleringer og ordvalg. Helt galt står det til i eksamensperioder, hvor jeg ofte tager mig selv i at bruge ord såsom qua, influere, konsensus og eksemplificere i ganske normale hverdagssamtaler! Det kan være, det særligt er medievidenskabere, der tager skade, haha 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha! Åh nej… når først “qua” har sneget sig ind i dit daglige ordforråd, så ved du, at den er gal! Det er jo meget godt at kunne formulere sig akademisk og korrekt, men hvis man ikke kan “slå det fra” igen, kan det altså godt blive lidt problematisk, haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida m

    Mine forældre døbte ikke mig som barn. Det ville de ikke vælge på mine vegne.. Det er jeg virkelig glad for den dag i dag !
    Så anbefaling herfra, for at lade sine børn vælge kristendommen til eller fra selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Vi vil ikke blande os i, om folk vælger at døbe deres børn eller ej, men umiddelbart tror jeg også, vi vil vente og lade vores børn bestemme selv. Vi er begge døbt, og jeg tror ikke, vores liv havde set væsentligt anderledes ud, om vi så var blevet døbt som spædbørn eller ej. Så det er nok mest en principsag :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Hvis I ikke tror på kristendommen og ikke går i kirke…hvorfor skal børnene så døbes? Sådan helt lavpraktisk? Hvis det er for traditionen kan I helt sikkert finde på noget bedre selv. Prøv i øvrigt at sætte jer ind i hvorfor spædbørn skal døbes og se om I stadig synes det er en god ide (hint: det er så de ikke kommer i helvede hvis de dør. Classy shit, himmelnisse).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Min svoger hader, som den eneste i familien (læs: og hele verden) kartoffelmadder. Det har også startet total katoffel-gate hos os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha! Stakkels ham! Både for at gå glip af lækre kartoffelmadder og for at være helt alene med ikke at kunne li’ dem. Det må ikke være let :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må nogle gange vække Skægaben, når hans alarm ringer kl. 6, selvom jeg arbejder aftenvagt og ikké skal op; han kan sove fra alt 😂. Og skal vi op fælles og det er min tone, så hører han den helt sikkert ikke.
    Jeg var også 15 de første måneder af gymnasiet, og når folk siger “du gik bare den lige vej, hva’?” når de hører at jeg var færdiguddannet i 2014 som 23 årig, må jeg også lige forklarer at jeg altså havde 1,5 sabbatår med skodjobs mv. – jeg kom såmænd bare i skole da jeg var 5 og tog fx ikke efterskole eller 10. klasse – men ambitiøs? Fuck no 😆🙈.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, det er vildt, hvor forskellige måder, man kan sove på! (og hvor tungt)… Det er da altid noget, at én af jer kan vågne og vække den anden ;)

      Jeg tror bestemt heller ikke, det havde noget at gøre med at være ambitiøs for mit vedkommende (jeg tog så også tre sabbatår senere hen for at bevise, at jeg bestemt ikke var ambitiøs, haha). For mig var det nok nærmere, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre, og så virkede gymnasiet som et sikkert valg, selvom det var lidt tidligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billeddagbog: én uge i Skåne