By the way #77 – Sidsel & Lasse
(endnu) 20 ting, I måske ikke vidste om os

By the way #77

Reklame for Grappa Deli

By the way:

  • Forleden havde vi den hyggeligste Italien-inspirerede aften med vores venner, Jesper, Christina, Bjørn og Mathilde. Vi havde været forbi Grappa Deli for at hente en masse forskellige italienske specialiteter til middagen – frisk pasta, oliven, rødvin, italiensk øl og sodavand, antipasti misti, Grappas lækre ragout og selvfølgelig et par burrata-oste, som vi spiste med søde tomater og balsamico. Kæmpe succes! Og bedst af alt var det dejlig nemt at lave og forberede, så vi kunne bruge størstedelen af tiden på at hygge med vores gæster :)
  • Vi har netop færdiggjort Russian Doll på Netflix. Det første par afsnit var lidt træge at komme igennem, men da Alans karakter blev introduceret syntes vi handlingen tog en mere interessant drejning. Alt i alt en fin serie til lidt weekend-tidsfordriv ;)
  • Nu er det ved at være et par år siden, vi sidst har været til et show til modeugen i København – vi har dog haft rig lejlighed til at opleve mange shows gennem diverse stories og billeder på især Instagram. På den måde bliver man underligt bevidst om den ret sære sociale konstruktion, sådan et show egentlig er. En ny tendens virker til at være, at modellerne nu ikke bare skal gå helt med stone face, men får besked på at vinke, hilse på publikum, virke glade og endda feste lidt (som til Gannis show med Mø). Det er sjovt, hvordan det udvikler sig. Gad vide, hvad det næste bliver?
  • I vores jagt på en lænestol til stuen er vi stødt på dette vidunder på DBA. Et møbel med indbygget bar er altså next level!
  • Der er igen Steen Billes Lopper på Trøjborg, som vi synes er et super hyggeligt initiativ i vores nabolag – denne gang er det d. 15 september, og du kan finde mere info lige her.
  • Har I set Sex med Maja? Kunstneren Maja Malou Lyse giver sig i kast med at fortælle og oplyse om sexualitet og køn med udgangspunkt i sig selv og sin omgangskreds. Det er både ret underholdende, oplysende og sejt. For Maja har nogle gode pointer omkring hvad sex i dag (ikke) er og hvad det kunne og burde være. Se det!
  • Til Aarhus Street Food Festival i weekenden kunne man få en – hold nu fast – sushi burrito med falafel. Japansk, mexicansk og mellemøstligt i én ret – dét er godt nok internationalt. Vi prøvede den ikke, men har lidt svært ved at forestille os, at det er en vindende kombination, haha.
  • Vi bingede HBOs serie Euphoria på to dage. Det er en af de mest edgy ungdomsserier, vi længe har set. Der er masser af vold, stoffer, nøgenhed og sex. På en god måde, kind of. Serien er nok ikke en 1:1 skildring af den amerikanske ungdom, men den har stadig noget autentisk og forfriskende ærligt over sig. Skuespillet er virkelig godt og så er kameraarbejdet, musik og klipning helt i vinkel. Vi er store fans af den transkønnede skuespiller, Hunter Schafer, der spiller den transkønnede Jules i serien. Go watch!
  • Denne artikel hos Zetland, hvor 16-årige Ulv bliver interviewet er ret fin. Det er en del af en artikelserie, hvor unge mænd, der er vokset op i en #Metoo-tid, fortæller om grænser, sex, kærlighed og at være ung. Han er ret sej, ham Ulv.
  • I lørdags indløste vi vores bryllupsgave fra Bloggers Delight hos Timm Vladimirs køkken, hvor vi under et totimerskursus blev guidet igennem tre klassiske cocktails: Negroni, Pisco Sour og Old Fashioned. Så nu kan vi udvide repertoiret i vores hjemmebar og kaste om os med fagudtryk!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(endnu) 20 ting, I måske ikke vidste om os