By the way #79 – Sidsel & Lasse
Nej, du kan ikke bare tale grimt om andre

By the way #79

By the way:

  • Sidsel lavede bao (hedder det baos i flertal?) helt fra bunden forleden og det blev en kæmpe succes! Dejen er mere eller mindre bare en fødselsdagsbolledej, der bliver dampet i stedet for bagt. Næste gang vælger vi nok at købe dem færdige på frost, men det kan altså også lade sig gøre at lave dem fra bunden selv ;) Bao for the win!
  • Kender I typen, der kommenterer nyhedsopslag på Facebook, at “Det er jo ikke en nyhed” og lignende indspark? Det må egentlig være ret tidskrævende at skulle tilkendegive det hver gang, en specifik nyhed ikke interesserer én. Tænk, hvis man bare kunne scrolle videre og bruge sin tid på at finde de nyheder, man rent faktisk interesserer sig for.
  • Hvad skete der egentlig med personlige ringetoner? Alle har deres telefon på lydløs i disse tider. Der var altså et eller andet sjovt over at høre, hvilken ringetone, folk havde. Det siger ret meget om en person, hvad vedkommende ringetone er. Sandstrom med Darude må være én af klassikerne!
  • Hvordan udtaler I navnet “Dan”? Som i “Danmark” eller “dan dig et indtryk”? Vi stemmer altså for Dan(mark) udtalen. Er det en jyde vs. sjællænder-ting?
  • Blev der i grunden ikke utroligt stille fra Rasmus Paludan efter valget? Denne artikel forklarer, hvad én af hovedårsagerne er – nemlig Youtubes algoritmer, der har vendt ham ryggen. Ret fascinerende og skræmmende at se, hvordan medier og algoritmer kan være så udslagsgivende for en politikers succes (eller mangel på samme).
  • Meget apropos Lasses indlæg om online tilsvining og X-factor, så tjek denne artikel + video om Jesy fra gruppen Little Mix, der vandt X-factor i UK i 2011. Der er mange ligheder med Jadas historie.
  • Har I en idé et fedt podcast-koncept, som mangler at blive lavet? Eller omvendt – hvad er det mærkligste/ringeste podcast-koncept, du har hørt om? Asking for a friend…. ;)
  • Skift alkohol ud med pølse, og så har du ét styks ret sjov men også rammende anti-alkohol kampagnevideo. Den er meget god!
  • Vi er begyndt at se “Boligkøb i blinde” (vi kan åbenbart slet ikke få nok at boligprogrammer!) – det er altså et sjovt og lidt vildt koncept. Tænk at købe et hus uden at have set det! Det var nok ikke noget, vi lige kunne finde på at melde os til, haha.
  • Nogle af jer kan måske huske, at Lasse fra tid til anden har snakket om kortspillet Magic the Gathering her på bloggen. Denne artikel hos Zetland forklarer ret godt, hvorfor det er så fedt et spil (og grundlæggende hvad det egentlig går ud på).
  • Der dukker flere og flere Swapfiets-cykler op i bybilledet i Aarhus – gør der også det i København, mon? Og er der nogen af jer, der bruger det? Vi kan ikke helt finde ud af, om 175 kr. om måneden er givet godt ud i forhold til bare at købe sin egen cykel. Til gengæld er det vel lækkert at slippe for at skulle vedligeholde den :)
  • Vi skal snart på en uges ferie til Italien (en bryllupsgave) sammen med vores gode venner Zenia og Tobias og deres lille pige, Ellie. Vi er ret spændte på at se, hvordan det er at være på ferie på den måde og tilmed med et lille barn på 1½ år, for det har vi vist ikke prøvet før i vores voksne liv. Men vi er sikre på, at det nok skal blive hyggeligt!

6 kommentarer

  • Klart på Danmark måden!
    Synes iøvrigt også de personlige ringetoner rockede, min mor har sgu stadig Harry Potter temamelodien som hende. Min er derimod altid på lydløs, og har derfor “ingen”, men i gamle dage var det “Muggen røv”’med Johnny Hefty😎.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja tak til DANmark!

      Haha, okay, ved ikke om Harry Potter eller Johnny Hefty er mest genialt! Men to virkelig gode bud uanset hvad. Jeg havde nok valgt HP som ringetone ud af de to :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta

    Hvor kan man købe bao på frost? Hos den asiatiske eller også i alm supermarkeder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Britta :) Vi har ikke set det i de supermarkeder, vi handler i, endnu. Men de burde have det i en asian biks ;) F.eks. Far East Trading i Aarhus :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    En af mine kollegaer insisterer på at have lyd på, og det er intet mindre end perfekt at høre Floridas “Whistle” et par gange eller 20 i løbet af dagen, haha!
    Jeg er helt sikkert på “DANmark”-holdet. Lidt i samme dur er udtalelsen af Maria. Jeg stemmer for den bløde udtalelse “Mariiiiia” og ikke “Ma-ri-a” (med ekstra ryk på “ri”) 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hahaha, stærkt med Flo-rida som ringetone! Og jeg er helt med dig på begge udtaler – tror især den med Maria er en Kbh-ting, når der bliver lagt tryk på ‘ri’!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nej, du kan ikke bare tale grimt om andre