Er det mest rigtigt at bo i storbyerne? – Sidsel & Lasse
By the way #79

Er det mest rigtigt at bo i storbyerne?

Vi nyder solen i vores baghave på Trøjborg.

Hvis der er noget, Sidsel og jeg har snakket meget med hinanden og vores venner om på det seneste, så er det boligformer, boligstørrelse og ikke mindst boligens placering. Vi bor jo, som I ved, på Trøjborg, der ligger lige på grænsen mellem Aarhus C, Aarhus N og Risskov. Og det er vi helt vildt glade for. Vi er også meget glade for vores hjem, så det er på ingen måde fordi vi står og skal videre fra Marmeladefabrikken lige foreløbigt.

Alligevel kan vi godt komme til at kigge på, hvad man ellers kan få for det, vores lejlighed har kostet, hvis vi f.eks. flytter til Horsens eller bare 20-30 kilometer uden for Aarhus. Det er jo vildt, så meget mere bolig, vi ville kunne få – selv for bare halvdelen af det, vi har betalt for vores lejlighed! Så hvis der var noget, der kunne lokke lidt, skulle det være at bo et sted, hvor vi nærmest kunne have til hele betalingen af boligen med det samme og dermed sidde meget billigt (og måske arbejde noget mindre?). På den anden side ville det nok betyde, at vi skulle anskaffe os en bil (og jeg et kørekort), og så er det pludselig ikke helt så billigt og smart alligevel. På den ene side elsker vi Aarhus, Trøjborg og storbyen (det kan man altså godt kalde Aarhus, ik’?), men på den anden side er der nogle tillokkende aspekter i at flytte ud på en ø og leve det stille, simple og mere økonomisk tilgængelige liv, som vi har flere venner og bekendte, der har valgt at gøre. Vi er selv ret afklarede med tingenes tilstand, som de er nu, men vi kan virkelig godt forstå, at vores venner og familie, der står over for måske at skulle flytte, kan være splittede!

Det er ret sjovt at se og høre, hvordan vores venner og bekendte hver især “forsvarer” og taler præcis deres valg af bolig op – hvilket vi også selv i høj grad gør. Man har nok brug for at fortælle sig selv og andre, at man har truffet det rigtige boligvalg. Samtidigt kunne det jo være fedt, hvis man kunne overbevise andre af sine venner om, at de da selvfølgelig skulle flytte ind i præcis det nabolag, man selv har valgt at bosætte sig i. Vi er i hvert fald hurtige til at tale Trøjborg op, når nogle af vores venner nævner, at de skal kigge på bolig i vores område. I sidste ende tror jeg dog, det er bedst at lytte til sin egen mavefornemmelse og ikke vælge bolig efter hvor mange af ens venner, der bor i nærheden. For man kan jo aldrig vide, om ens venner pludselig er nødt til at flytte væk på grund af job, økonomi, familie eller noget fjerde. Hvis man tilfældigvis ender i en bolig tæt på sine venner, er det selvfølgelig dejligt, men jeg tror, man skal gå efter et valg, der også er til at leve med, hvis ens venner pludselig ikke længere bor lige ved siden af.

En anden ting, som jeg synes, er blevet en ærgerlig tendens, er at der ofte bliver set ned på dem, der bliver boende i den lille by, de voksede op i. Det er som om, der er en forventning om, man på et eller andet tidspunkt skal prøve at flytte til udlandet eller måske bare København, Aarhus, Odense eller Aalborg. For hvordan kan man være tilfreds med aldrig at være flyttet længere væk end der, man har boet hele livet? Ligesom det ikke er for alle at blive boende i den samme by hele livet er det ikke for alle at flytte til en anden/større by, og det er da helt i orden! Hvorfor se ned på det? Lige nu bor jeg selv 10 minutter fra det sted i Aarhus N, jeg er vokset op. Det længste, jeg har været væk, er Aarhus C (hvis man ikke tæller praktik i Kbh og udlandsophold i San Diego med). Så jeg er i virkeligheden én af dem, der mere eller mindre blev boende i den by, jeg voksede op i. Det er bare som om, det er mere “acceptabelt”, når det er i en større by. Men sådan synes jeg altså ikke, det burde være.

Bor du i byen eller i en forstad? Og hvorfor er du endt netop dér?

8 kommentarer

  • Kirstine

    I søndags flyttede jeg selv til Trøjborg, efter 25 gode år hos mor og far i min hjemby. Min hjemby ligger kun 18 minutter væk med toget, og mens at alle mine venner flyttede her til Aarhus, blev jeg boende og pendlede gerne frem og tilbage til skole, arbejde og sociale begivenheder. INGEN af mine venner har kunnet forstå mig – de flygtede nærmest fra byen. En by vi alle er opvokset i og som jeg knuselsker. Ganske vist har jeg kun boet i Aarhus i fem dage, men jeg kan allerede nu mærke, at jeg forhåbentligt vender tilbage til min hjemby, når bolig og børn er på trapperne. Jeg elsker min hjemby, og jeg er ligeglad med hvad andre siger – det er dér, at mit hjem er <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Kirstine :)

      Velkommen til Trøjborg! Og tak for din historie :) Jeg kan sagtens forstå, at du har det, som du har det. Jeg er virkelig også glad for Aarhus, så derfor har jeg det helt fint med at blive boende her i byen. Men som du også selv lyder til at have oplevet, så kan der godt blive set ned på at man gerne vil blive i (eller flytte tilbage til) den by, man er vokset op i. Og det synes jeg er synd! Så det er sejt, at du bare gør, som du har lyst til, og ikke lytter for meget til dine venner. Men jeg siger bare… Trøjborg kan man godt blive forelsket i ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej med jer 😊
    Jeg kommer selv fra Horsens, og siden jeg var barn, er byen vokset kolossalt! Der bliver lavet udstykninger alle steder, og de små forstæder vokser nærmest sammen. Horsens har en god placering, og jeg har kort hjem til familien fra Aarhus, men byen er virkelig ikke særlig inspirerende. Nu når jeg er blevet vant til Aarhus’ store udvalg af restauranter og caféer samt alskens kulturelle oplevelser, kan jeg slet ikke forestille mig at flytte tilbage til hjembyen. Jeg mener; noget så simpelt som Dokk1’s arrangementer slår jo Horsens Bibliotek med længder, haha 😄
    Nu bor jeg på Frederiksbjerg, og det elsker jeg, fordi jeg har kort til både by, strand og skov. Dog tror jeg også, at livsfasen har en enorm betydning for by og bolig. Måske jeg kommer på andre tanker om et par år eller 10…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Anne :)

      Jeg tror også, mange – ligesom dig – ville ha’ svært ved at flytte tilbage, når først de har nydt godt af storbyens tilbud. Hvis man da ellers er typen, der gør brug af dem. Jeg tror, mange børnefamilier er mere eller mindre ligeglade, om de kan gå 5 minutter til udvalget af restauranter eller om de skal køre 30 minutter i bil for det – for de sker sikkert kun et par gange om året, at de skal på restaurant alligevel :D Ligesom dig er jeg vildt glad for at bo i byen og kunne også godt forestille mig, at jeg stadig ville være lige så glad for det, når Sidsel og jeg får børn. Det kan også være, jeg vender helt på en tallerken og lige så godt kunne bo i en forstad uden for Aarhus. Det vil tiden jo nok vise ;)

      Og speaking of Horsens, så synes jeg faktisk byen er blevet en del mere spændende, end hvad jeg tror, den var for 5-10-15 år siden :) Men selvfølgelig ikke helt på Aarhus-niveau endnu ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Virkelig spændende indlæg! Jeg bor på Samsø, og er lige flyttet hertil fra Aarhus. Jeg arbejder med bosætning i Samsø Kommune, og noget af det, jeg beskæftiger mig meget med, er netop hvordan man får folk til at flytte til øen.
    Det var sjovt lige at høre dine tanker om det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Marianne :) Ej, hvor sjovt! Det er jo lige sådan en som dig, der er spændende at høre fra, så. Hvordan får du så folk til at flytte til Samsø? ;) Og hvad har folk af argumenter “mod” at flytte til øen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg bor i storbyen (haha) hvor min kæreste og jeg har købt en ejerlejlighed med tilhørende have midt i byen, tæt på strand og skov. Men vi har også arbejdet fuld tid under studiet (som vi begge valgte fordi det giver adgang til velbetalte jobs). Vi arbejder for at leve og ikke omvendt 😂 Vi har alt det plads, vi kunne drømme om, og vores datter har en have at hoppe på trampolin i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Ida :)

      Ej hvor dejligt, det lyder da som om, I har skudt papegøjen! Vildt nok, at I har kunnet arbejde fuldtid under studiet! Og så lyder det da som den helt rigtige tilgang at arbejde for at leve og ikke omvendt ;) Må man spørge, hvad I arbejder med?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #79